Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Sommer

Måned | Juni

Latest topics
» Lets kick some butts(Veltói/Dust)
Today at 0:05 by Veltói

» The girl who dosen't look like an engel ~ Emery
Yesterday at 23:47 by Veltói

» SIRTIMM ~ Who are you
Yesterday at 17:36 by Sierra

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Yesterday at 17:18 by Lydia

» It's been a while - Sean
Yesterday at 10:30 by Sean

» Stick em with the pointy end ~ Elizabeth
Yesterday at 10:16 by Fenrer

» Sikke en overraskelse - Dust og Katrina
Ons 20 jun - 23:17 by Dust

» Lær din figur bedre at kende! - leg/ting :3
Ons 20 jun - 22:50 by Mizu

» Hvem er hvem? Listen!
Ons 20 jun - 22:18 by Mizu

Top posting users this month
Dust
 
Katrina
 
Fenrer
 
Taliia
 
Sean
 
Nephthys
 
Chester
 
Elizabeth
 
SIRTIMM
 
Althorn
 

Statistics
Der er i alt 269 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Mizu

Vores brugere har i alt skrevet 153512 indlæg in 7956 subjects

◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Side 3 af 5 Previous  1, 2, 3, 4, 5  Next

Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Lør 15 jul - 1:49

Razor var i princippet frisk på det hele - men nogen gange var nogle ting bare bedre end andre. Alt i selskab med Reign ville dog være helt igennem iorden. Han lod blikket hvile lidt mod mennesket. " Do you ever totally agree with what I say or do? " Spurgte han så bare og kneb kort øjnene lidt sammen. Dog med et drillende smil om læberne selvfølgelig. Han fulgte Reign lidt med blikket og bed sig en smule i læben - selv et lille kys fik det til at kilde i maven. Ugh - også kunne man ikke engang skubbe det længere ud. Han ville gerne kramme Reign - eller bare røre ham, hele tiden. Han hoppede så bare ned fra bordet og overvejede et øjeblik hvor det skulle være henne. Det tog ham ikke lang tid før han havde en placering. I stuen - tæt ved et vindue. Han skubbede en stol tættere på som kunne bruges til at holde 'tag' og 'vægge' oppe. Men gik så ellers i gang med at bygge - fandt hvad der var af brugbare ting i stuen.
Da Reign vendte tilbage med flere ting man kunne bygge af bredte der sig et skævt smil om læberne på ham. "Yay! Great! " Sagde han kort før han snuppede et tæppe fra bunken og fortsatte sit arbejde. Han vippede et øjeblik lidt tænkende frem og tilbage på sine fødder før han fortsatte. Pudder blev lagt på gulvet inden i det fort han efterhånden havde fået stablet på benene.

" Huh? " Han rettede blikket mod Reign før han kort rynkede panden lidt. " Me and Sean? No.. Never.. " Sagde han så bare med et grin og en rysten på hovedet. " Thats not really work related - I doubt that he would actually do it even if I asked - politely.. " Sagde han så bare og rystede lidt på hovedet. Ikke at de kun lavede arbejds relaterede ting, men det var hovedsageligt det de lavede. De begge havde hele tiden super travlt med mere eller mindre alting. " But.. I think.. I might have made one - once.. " Sagde han så og så et øjeblik lidt tænkende ud. Han trak så bare kort på den ene skulder og rettede blikket mod Reign igen.
" And you? Please don't tell me this is your first time. " Sagde han så bare med et halvt kækt men drillende udtryk.
" This is sort of... The kind of house I want. Tiny and cozy. Maybe a little bit bigger - a kitchen would be nice. Kitchen and bed. All I need, and ofcourse you.. You would have to be there once in a while too... " Sagde han så lidt og fik sat et tæppe ordenlig fast da det var på vej til at smutte ned igen. Han rettede sig så kort lidt op.
" Or maybe a treehouse.. " Sagde han så lidt og pillede kort lidt tænkende ved sin hage. " I saw that once - on a trip. Can't remember where, but someone was living high up in a tree. " Sagde han så og rettede blikket mod Reign. " Can you imagine? " Spurgte han så med et lille smil om læberne. Perfekt sted at være gemt, ligge på lur for et bytte. Totalt overraskelses angreb. Men også flot - en udsigt man måtte have. Også virkelig være på tæt hold når en storm meldte sig.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Lør 15 jul - 2:38

"Uh huh?" sagde Reign bare til Razor og kunne ikke lade være med at lyde lidt skeptisk, selvom det heldigvis lykkedes at holde tilføjelsen, om at sex med sin chef heller ikke var særlig arbejdsrelateret, inde. Med hele sit væsen forsøgte han oprigtigt på ikke at ødelægge den stemning, halvdæmonen så fint havde bragt med sig.
Reign trak op i et af fortets tæppevægge for at være sikker på, det ikke faldt sammen, når de trådte ind i det. Heldigvis holdte det stabilt indtil videre. "You're kidding, right? I had my fort virginity popped a long, long time ago," grinede han og lod tæppet falde ned igen. At det så var - hvad, ti år siden han sidst havde gjort det? - det var en anden side af sagen. Han var ikke professionel mere i hvert fald.

Mennesket smilede mildt, "I would be honoured to get to visit you in your little blanket condo." Selvom det største ønske var at bo sammen med Razor, var det, at han fandt sit eget sted at bo, på en flot andenplads. Uafhængig af Sean, udelukkende afhængig af sig selv og med muligheden for at lære at overleve på en helt ny måde - i et hjem. Et hjem, hvor toilettet skulle skrubbes, og sengene skulle redes.
Han satte mod en kommode i hjørnet og hev et par fad samt en masse stearinlys frem, alt imens han lyttede til Razors træhussnak. "Not really. I don't think I would feel very safe," svarede han og balancerede de to lysfyldte fad ind i hulen. Fortsatte derindefra, i fuld gang med at tænde lysene, "I mean, I like tall buildings but I would want my house to be attached to the ground."

Reign gik ud i køkkenet for at tjekke til popcornene. Langt fra alle kornene var poppede men i frygt for at brænde det hele på, tog han dem af varmen, saltede dem og hældte dem i en skål, som han vendte tilbage i stuen med sammen med den muffinfyldte pose.
"Have you ever heard of the monster of The Burning Desert? The one that's said to carry a house on its back? Now, that's a place I wouldn't want to live in either," sagde Reign hen mod Razor og smed en lille håndfuld popcorn i munden, inden han bevægede sig ind i fortet med maden, forsigtig omkring ikke at vælte lysene.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Lør 15 jul - 10:59

Han skulede bare kort af Reign før et lille smil fandt vejen frem hen over hans læber. " How would I know!? You're this... Secret person, I don't know if you were a cool kid or one of those who everybody hated - or... somewhat the little pleaser trying to make everyone happy.. Have you ever eaten a worm? " Spurgte han så og lod blikket hvile mod Reign. Det sagde meget om folk om man havde det. Selvfølgelig kom det også lidt an på hvilken sammenhæng man havde valgt at spise en orm.
" We had this biting game - where you would bite a person and somesone would count - the person who didn't complain about the pain for the longest won. " Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. " I wasn't allowed to play - for several reason. But it was fun to look at. " Sagde han så bare med et træk på dne ene skulder før han kneb øjnene lidt sammen. Det var nok hovedsageligt det faktum at han havde det med at lamme folk hvis han bed for hårdt - og hvis man ikke gjorde det var det jo ikke sjovt.

" So I guess if I would go on a lookout for a place where we could live it probably shouldn't be high up in a tree? What a shame.. " Sagde han så lidt med et drillende smil han fulgte lidt med i hvad Reign lavede med lysene før han lod hovedet glide lidt på skrå. Hyggeligt!
" Attached to the ground - that is probably for the best anyway. I don't think our luck would do good with anything else actually. We would probably end up on the ground either way. " Han rodede sig kort lidt i håret men tog sig så bare plads i det lille fort de havde fået bygget. Hans blik hvilede lidt med lysene før han dumpede hovedet ned i en pude og lukkede øjnene, bare lige et øjeblik. Mens Reign var væk - så snart fyren viste sit ansigt, åbnede Razor sine øjne igen og rettede blikket mod mennesket.
" Monster? Like a giant snail!? " Spurgte han så og gloede et øjeblik på Reign med gabet halvt åben. " Why didn't we go to the burning desert!? " Han klikkede kort med tungen. " Reign - it's those things you're surpose to tell me so I know where to go when... Theres nothing else interesting to do. " Sagde han så bare med et lille smil før han rystede lidt på hovedet.
Han rettede så bare blikket mod popcornene og rynkede panden en smule før han snuppede en og studerede den et øjeblik. " The oddest thing.. " mumlede han lidt og pressede den kort flad før han skævede lidt mod Reign men så tilbage mod den maste popcorn. " And what good does these do? " Spurgte han så lidt og stoppede den i munden kun for at tygge på den et par gange - hvilket resulterede i et knapt så tilfreds udtryk. Måske næsten en smule mut.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Søn 16 jul - 0:27

"What? Nooo, like, a regular house. I think. Some people say it's a whole city. I don't know, it's just a silly story. There's probably nothing to it," forklarede Reign, som han fandt sig til rette ved siden af Razor efter at have placeret skålen og posen mellem dem. Personligt troede han ikke på det, men hvis det nu ikke var overtro, virkede et hus mere realistisk end en hel by.
Han tog en håndfuld popcorn mere og kunne allerede mærke den genkendelige afhængighed, der poppede op, når han spiste sådan noget møg. Hans far havde altid sagt, det var saltet, der gjorde det - man kunne slet ikke stoppe igen efter at have spist en enkelt. "It's just popcorn. You don't like 'em?" spurgte Reign med et smil hængende mod Razor. Snuppede så bare skålen og stillede den om bag sig, "fine, more for me."

Han rykkede sig tættere på drengen og trak puden under sit hoved med sig. Bed sig lidt i læben, "did I ever tell you I had a dream about you once? I'm not gonna go into details," fik taget fat i Razors hånd og ført den op til sine læber, "but it was dirty." Placerede en række kys mellem fingrene, indtil han lagde den på sin kind med sin egen liggende over.
Reign lod et langt suk forlade sin næse og blev kort sådan, inden han åbnede de øjne, der, uden han havde lagt mærke til det, var faldet i. "What do you dream about?" spurgte han lavmældt med blikket hvilende ind i øjnene foran sig, "my dad wrote a paper about the dreams of different races so I know that you do in fact dream." Ikke at han havde læst den eller været interesseret i den overhovedet, men der var blevet skrevet meget, så et eller andet måtte dæmoner og shapeshiftere vel drømme om. Og andre racer for den sags skyld. Drømme kunne næsten kun være universale.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Søn 16 jul - 0:45

Han overvejede det lidt før han så bare kneb øjnene lidt sammen. Det gav for Razor slet ingen mening. Man kunne da ikke bære en hel by på sin ryg? Det ville jo kræve man var enormt. " Maybe it's just - like a city of ants or something like that. Then it would be possible to carry around on your back.. But - nooo.. You would have to be like, not just strong ecredibly strong and gigantic.. " Han rynkede panden en smule før han så bare rystede lidt på hovedet. Han skævede mod skålen med popcorn før han rystede på hovedet endnu engang. " No..It taste like salted paper - Weirdo.. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort lidt hovedet glide lidt på skrå. Han fulgte mennesket lidt med blikket som han rykkede sig tættere og snuppede Razors hånd - hvilket egentlig kun fik smilet om hans læber til at vokse lidt.
" Dirty you say? Weeeell - then you have to go into details.. " Sagde han så bare drillende før han kort bed sig lidt i læben. Han rykkede sig bare selv lidt tættere mod Reign og lod blikket hvile mod menneskets ansigt. Det var sådan nogle øjeblikke hvor det gik op for Razor at han kunne stirre på Reign i time vis uden at kede sig. Okay det var måske at overdrive! Men længe - virkelig længe. Og det gik op for ham hvor fandens meget han holdt af mennesket og aldrig ønskede han forsvandt fra hans liv.

" I dream about... " Startede han så bare lidt før han trak en smule på den ene skulder. " You know - all kinds of things. " Han nikkede så bare kort lidt et par gange før han lod hovedet synke lidt mere afslappet ned i puden. Dog uden helt at fjerne blikket fra Reign.
" Nothing - interesting really. " Razor havde drømme der sprang fra romantiske øjeblikke med menneske lignende frøer. Til at blive jagtet og slået ihjel - videre til at myrde sin familie på utænkelige måder. Også til at holde Reign i hånden og gå ud i horisonten. For så at miste dem han elskede for øjnene af sig. Han kom vidt omkring når han sov. Om det hele ligefrem kunne kaldes en drøm - nej nok nærmere mareridt.
" I was a rock once in a dream. Do you think rocks has dirty thoughts about eachother? " Spurgte han så bare lidt og rettede blikket mod Reign efter at havde gloet lidt mod flammen på et lys et øjeblik. Han sendte ham så bare et lille smil. " I mean, I could - as a rock - one of those mornings wheeeere I would have loved you being there when I woke up.. " Han trak kort lidt på den ene skulder med et lidt sigende blik før et halv skævt men måske også lidt forførende smil banede sig vej hen over hans læber.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Søn 16 jul - 1:31

"A rock," gentog Reign skeptisk og hævede et øjenbryn af Razors eksempel. Nu var han endnu mere glad for ikke at have læst papirerne, hvis de havde været fyldt med stendrømme-eksempler. Sikke et spild af tid. Godt nok var han blevet mere sympatisk over for andre racer efter faktisk at have snakket og mødt nogle af dem - og oveni købet forelsket sig - men han forstod stadig ikke på nogen måde sine forældres ekstreme fascination af dem, og da slet ikke at man frivilligt ville vælge at arbejde med at studere dem. Det virkede helt gak.
Mennesket grinede lidt af halvdæmonens spørgsmål, "oh, I don't know. Maybe. Some rocks can be quite sexy," og kunne ikke lade være med at undre sig over, hvordan i himlens navn samtalen pludselig var endt der.

Reign lod sin hånd glide ned af Razors underarm og så op til hånden igen, da han pludselig mente, han så noget i drengens blik. Det helt specielle glimt, folk havde, når de var ude på noget. Forførelse. Måske. Det fik i hvert fald et håb til at spire indeni mennesket ligeså hurtigt, som hans hjerterytme gjorde det. Kunne slet ikke holde det tilbage og havde egentlig heller ikke lyst til det. Kun sådan et blik fra Razor kunne få blodet til at pumpe så voldsomt rundt i kroppen.
"Well, I'm here now," sagde Reign med et lille smil og slugte en klump, "we could just pretend you just woke up." Han greb posen, der lå imellem dem og smed den om bag Razor, imens han lukkede den sidste afstand mellem deres kroppe med et ømt kys mod drengens læber. Greb chancen og svøbte armen omkring ham også. Hvis Razor virkelig lagde op til noget, skulle det udnyttes, inden han trak sig igen.
Men det udviklede sig hurtigere, end det var meningen, og Reigns tanker kunne slet ikke følge med hans handlinger. Kyssene endte nede på Razors hals, lige over halsbåndet, og hænderne sneg sig ind under trøjen på ryggen, alt imens hans underliv trykkede sig frembrusende ind mod halvdæmonens. Han havde givet op på at tænke for nu - det eneste, Reign var sikker på, var, at det føltes helt rigtigt at få lov til at mærke Razor ordentligt igen.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Søn 16 jul - 1:50

Han havde spurgte og Razor havde svaret - måske var et ikke det mest intelligente svar halvdæmonen kunne have kommet med - men på den anden side.. Hvis man forventede det fra ham skulle man tænke en ekstra gang. Desuden var det bedre end mange andre drømme han kunne have bragt på banen som helt sikkert ville have drevet stemningen i en anden retning. Også selvom dette gjorde et fint stykke arbejde - måske var det Razors egen skyld. Han havde vidst ikke tænkt sine signaler ordenligt igennem før Reign havde reageret på dem - han bebrejdede ham ikke. Selv sammen reaktion ville han nok have kommet med hvis det havde været Reign der havde tryllebundet halvdæmonen med sine blikke og kommentarer.
Han bemærkede det først på den rytme menneskets hjerteslag slog i, som det pludselig satte farten bare en smule op. Smilet om Razors læber blev der lidt endnu - han havde besluttet ikke at gøre noget før han var sikker på om det var godt eller skidt.
" Huh? Preten..d.. " Han skævede mod posen med et lille grin før han lod blikket falde mod Reign igen. Det gav kort et sug gennem hans krop da de pludselig lå helt tæt. Han nåede kun lige at puste ud fra den dybe vejrtrækning han havde formået at indfange - før Reigns læber var mod hans egne. Der gik ikke et sekund før Razor gengældte kysset. Han måtte skubbe alt andet væk. Overbevise sit hoved og sanser om at det var godt. Behageligt. Hud mod hud - Reigns berøring. Hans kys, med et lille smil lænede han hovedet en smule tilbage - bare så der var en smule mere plads.

Men lige så hurtigt som han havde overbevist sig selv om at hvert fald prøve at give det en chance. Slog klapperne ned og smilet forsvandt sammen med den boblende følelse i kroppen Reign ellers havde talent for at bringe frem i Razor. Det blev i stedet erstattet af et ubehag uden lige og en knude viklede sig flere gange om sig selv i hans mave. Sammen med en der dannede sig i hans hals.
" Reign.. " mumlede han så bare lidt før han kort bed tænderne lidt sammen og rynkede panden en smule.
" I can't.. " Han rykkede lidt på sig for et øjeblik efter at fjerne menneskets hænder fra hænder hans trøje. Han bed sig kort lidt i læben og slog blikket ned mod sine hænder som havde fået fat om Reigns håndled. Og han rykkede sig samtidig et par cm mere på afstand. Allerede kunne den dårlige samvittighed mærkes. Det var det der med at tænke før man gjorde eller sagde. Det ville redde ham fra at skuffe - men det havde jo et øjeblik virket som om at det ikke var et problem.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Søn 16 jul - 2:42

Reign blev et sekund kun endnu mere ophidset af lyden af Razors stemme, der sagde hans navn, indtil det blev efterfulgt af en afvisning, der fik alt i ham til at dale ned i mørket. "No, please," tiggede han og forsøgte en enkelt gang at få fat om halvdæmonen igen, inden det gik op for ham, at det gik langt over grænsen af ynkelighed, der burde være lovligt, og i stedet lod sig rulle om på ryggen.
Hans hænder gled langsomt ned ad ansigtet, indtil øjnene kom til syne og skævede ned mod sine bukser, der pludselig strammede en del mere end før. Og ganske rigtigt havde en bule formet sig og fik Reign til at lave en frastødt grimasse af sig selv, "oh, jeez..." Han satte sig op og greb hurtigt en pude for at dække den. Razor havde set ham nøgen flere gange før, men alligevel fik dette varmen til at stige op i menneskets kinder. "I'm sorry, I'll just- just give me a second. Sorry," sagde han hurtigt, fumlende med ordene, og fandt ud af tæppefortet og ind på førstesalens badeværelse.

Reign plantede sig på badekarrets kant og lod sig hænge forover i skam. Han havde aldrig set sig selv som svag på netop sådan et punkt, men måske skulle han overveje, om han faktisk var det. Det var da helt utroligt, at han ikke kunne være et forstående og afholdende menneske og bare holde fingrene for sig selv i nogle få timer. Forsøgte at undskylde sig selv med, at Razor havde lagt op til det, men det var en værre løgnhistorie. Reign havde set det, han gerne ville se, og nej'et havde på magisk vist forvandlet sig til et ja i hans hoved. Det var patetisk.
Han blev siddende sådan og lod sig svømme rundt i selvhadet, hvilket heldigvis fik sat hans nedre dele i skak på rekordtid, og så så hen mod døren i et forsøg på at overbevise sig selv om at gå tilbage. At lade stakkels Razor ligge derinde alene og føle sig skyldig i længere tid end højest nødvendigt ville være ondt - desuden skulle han tilbage før eller siden.

Så det gjorde han. Rejste sig og tog en dyb indånding, inden han bevægede sig tilbage ind i stuen og ind i fortet, som Django siden hen havde plantet sig ude foran.
Det var svært at se Razor i øjnene, men det lykkedes alligevel nogenlunde uden alt for meget øjeflakken. "Sorry about that," sagde han igen og rømmede sig, mens han fik lagt sig ned igen - denne gang med en god afstand fra Razor for at vise, at han ikke havde tænkt sig at være en idiot igen.
"We were talking about dreams. Tell me more," foreslog Reign med blikket placeret henne på Razor. Udover at vise, at han ikke behøvede flere afvisninger, ville mennesket også gerne bevise, at han godt kunne klare det uden at beklage sig og bare bevæge sig videre fra sin egen fejl.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Søn 16 jul - 3:04

Han havde slet ikke lyst til at afvise. Han var elektrisk efter at have Reign over det hele - men det gav stød når først berøringen var der. Hvor meget han så end forsøgte at vende det. Hans slap Reigns håndled og lod et undskyldende blik finde menneskets ansigt. På en måde kunne han tage det som en kompliment - at Reign på så kort tid var helt i stemning. Men det stak i samvittigheden at han måtte afvise. Ugh! Det nagede ham og gjorde det hele meget værre.
" No no, Reign.. wait.. " Fik han så lidt for sent sagt da Reign fik sig bevæget ud fra fortet og forlod rummet helt. Razor bed sig kort lidt i læben før han så bare rullede om på maven og begravede sit hoved i pude. Det var ikke fair overfor Reign. Razor havde selv spillet et kort med falske forhåbninger. Slet ikke i orden, ikke når han i sidste ende godt havde kunne fornemme på Reign hvor svært det var ikke at gribe til fysisk kontakt.

Tiden gik langsomt - alt for langsomt. Han endte med bare og ligge og kiggede lidt på den skål med popcorn der ellers før havde været lidt gemt væk bag ved Reign. Alt i mens han tænkte - tænkte alt for meget. Han kunne have smuttet efter Reign og hjulpet ham af med 'problemet' - Razors problem var jo ikke at røre ved Reign. Det var mere når det foregik den anden vej rundt. Han pillede lidt ved en pude men endte så med at sætte sig op da han kunne høre Reign nærme sig fortet igen. Han rettede blikket lidt mod mennesket da han kravlede ind igen.
" It's cool.. Nooot exactly your fault. " Sagde han så bare lidt. Han nikkede bare en smule før han kort rodede sig lidt i håret. Det var okay - ikke Reigns skyld. Det var hvert fald slet ikke sådan Razor så det, der var i princippet intet at undskylde for.
Hans blik fandt Reigns et øjeblik og han overvejede lidt hvad han kunne svare - men det var som om at det var nogle andre ting der lå forest i rækken. Ord der virkede til at være mere fair egentlig at få nævnt. Ikke just en drøm at fortælle om - men det var ikke fair overfor Reign at afvise ham gang på gang uden egentlig at han kendte grunden. Razor vidste selv hvor irriterende og frustrerende det var at blive afvist. Han havde trods alt kæmpet med det længe i starten de havde kendt hinanden.

Stilheden efter Reigns spørgsmål varede måske en smule længere end Razor havde regnet med han ville lade den vare. Men det var typisk - når han endelig tog sig tid til at tænke så var det et rod i stilhed han skulle håndtere også var ord pludselig svære at samle til sætninger. Han slog blikket lidt ned mod sine fingre som pillede ved hjørnet af en pude.
" .. I was raped, by the vampire back at the ship.. " Fik han så endelig skubbet ud over sine læber og holdt vejret et øjeblik. Det var stadig noget der virkede åndssvagt at sige - men det var jo sådan det var.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Søn 16 jul - 17:33

Reign forsøgte ikke at vise, hvor nervøs han egentlig blev, da Razor ikke svarede ham. Bare han nu ikke havde gjort ham sur eller ked af det; det ville være ærgerligt bare på grund af en dum fejl. Svar. Vær sød af svare. Stilheden trykkede så ubehageligt.
Til sidst kom det, gudskelov, og lettelsen fik lov at strømme ind over Reign i sådan cirka et halvt sekund, inden det blev erstattet af en forvirring om, hvorfor i himlens navn Razor ville drømme om at blive voldtaget af Dokkun. Men dette fik heller ikke lov til at vare længe, for snart gik den grusomme sandhed op for mennesket og fik ham til at sætte sig op. "What...?" sagde han lavt og med en hulhed i stemmen, der matchede den, der befandt sig indeni hans brystkasse. Reign havde aldrig haft det på den måde før. Han følte noget - han følte meget. Men det var svært at finde ud af præcis, hvad for en følelse det var, eller i det mindste hvilken følelse, det var knyttet sammen til. Vrede? Jalousi? Sorg? Overraskelse? Måske lidt af det hele?

"But... but when did he..." han stirede intenst ind i tæppevæggen til højre for sig og forsøgte desperat at få det til ikke at give mening i sit hoved. At få det til at virke umuligt og bare gøre det til noget, Razor havde drømt.
Men det havde været muligt - mere end muligt. Faktisk gav det mening. En besat vampyr, der op til flere gange havde haft alenetid med sit offer, med Razor, der slet ikke havde haft noget energi til at kunne kæmpe imod. Oveni det havde han virket så nedtrykt på skibet - pæcist hvornår det var startet, kunne Reign ikke huske, og han havde heller ikke lyst til at huske det. Jo flere detaljer han fik, jo flere muligheder var der for at finde på grunde til, at han kunne have stoppet det, hvis han bare havde været der. Hvis han nu bare ikke havde været så skødesløs og optaget af kaptajnen, kunne han have reddet Razor.

Reigns blik vendte tilbage på Razor. Chokket var stadig malet i hans ansigt, men snart dukkede en ny følelse op, da han krummede øjenbrynene og rynkede stykket mellem dem, "why didn't you tell me? How could you?" Noget i ham havde det skidt over at blive sur på Razor, efter han havde fortalt sådan noget. De rigtige at gøre ville nok være at trøste og vise sin støtte, men Reign kunne ikke lade være - han følte sig trådt på.
"You should've told me right away. Do you even realise how this makes me feel? I'm like the worst person ever for saying and doing all of those stupid things when you-" mennesket stoppede sig selv, da han godt selv kunne høre, hvordan stemmen blev hævet. Det hele gav pludselig meget mere mening, og nu kendte han i det mindste forklaringen på, hvorfor Razor ikke virkede interesseret i ham - selvom han ville ønske, grunden havde været en anden. Hvilken som helst. Og selvfølgelig var det ikke sjovt at fortælle om sådan en oplevelse, men det gjorde ondt at tænke på, hvordan han havde presset drengen, skældt ham ud og givet ham skyldfølelse over noget, han ikke selv havde været herre over. Og det kunne have været undgået, hvis han bare havde fortalt ham det.
Reign så ned i sit skød, et øjeblik uden at sige noget. Og selvom han ikke ville høre detaljer, spurgte han alligevel lavmældt i håb om at få bare en lillebitte smule ro i sjælen, "was it quick?"

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Søn 16 jul - 18:05

Han blik lå fast mod puden et stykke tid før han skævede en smule mod Reign - kun for at finde ud af hvilke tanker der røg gennem hovedet på mennesket. Men han fik ikke meget ud ad det. Reigns halve spørgsmål fik til gengælde tankerne i Razors hoved til at fluksusrerede endnu engang. Nærmest som at se det hele spille som en film for øjnene af ham. Han havde ellers sagt til sig selv at han ikke ville fortælle det. Slet ikke. Bare glemme det og komme videre - der var ikke nødvendigt for Reign at vide. Men eftersom det kun virkede til at være blevet værre med en så simpelt ting som fysisk kontakt mellem ham selv og andre - så var Reign nok den første i rækken der fortjente at vide hvorfor. Egentlig havde han gået og håbet på det ville forsvinde så han kunne lade som ingenting. Det var åbenbart lettere sagt end gjort.

Han trak kort lidt op i skuldrende og rynkede panden en smule over Reigns ord. Han sank kort lidt en klump, men den vendte tilbage lige så hurtigt som den var forsvundet og han bed i stedet bare tænderne lidt sammen. Reign var tydeligt ikke glad for at høre det - men det virkede næsten som om Razor fik skylden. Han bed sig kort lidt i læben og følte sig et øjeblik som en mus klemt op i et hjørne. Han skubbede bare langsomt puden lidt på afstand før han et øjeblik skævede ud fra mellem tæpperne.
" Please don't get mad.. I'm sorry.. I.. " Sagde han så bare endelig typisk nok i en stemme der knækkede på halvvejen. Han gned kort sin håndflade mod sin pande et øjeblik før han skævede lidt mod Reigns hænder. Hvorfor havde han overhovedet sagt det? Han fortrød det pludselig. Han burde slet ikke have sagt noget til at begynde med. Nu kunne han så have endnu mere dårlig samvittighed over det. Over at kaste sådan en information efter Reign. Det var ikke hans ansvar. Razor plejede at være i stand til at klare sig selv og ikke lade voldsomme ting gå ham på. Men det var alligevel noget der trak ham længere ned end forventet. At Reign ligefrem blev vred over det - det var også lige nok til at dykke et par meter længere ned i dybet. Hele episoden vendte tilbage som en omklamrende fornemmelse der fik varmen til at stige ham til hovedet. Om det var hurtigt? Han kløede sig kort lidt på halsen før han rystede en smule på hovedet. " Not really.. " mumlede han så bare lidt.

" Reign I'm really sorry.. I didn't wanted you to know. It's embarrising. Humiliating. I just, I don't know.. Then I didn't know how to tell you.. I just want it to go away so that I can forget about it. But I can't - and now you feel bad and I just.. I need air. " Mumlede han så bare og rynkede panden en smule før han rykkede på sig, men kravlede så bare ud fra det lille fort og kom på benene. Han lod kort hænderne glide ned over sit ansigt før han rystede lidt på hovedet. Det frustrerede ham endnu mere at Reign virkede sur. Razor havde ikke kunne gøre noget. Hvis han kunne spole tiden tilbage havde han gjort det. Hvis det var fordi han ikke havde sagt det noget før? Det var altså ikke let at sige. Han fortrød det allerede. Hurra for at tro man for en gangs skyld fik gjort hvad man burde. Lige meget hvilket skridt han tog i selskab med Reign virkede det som at krydse en voldgrav eller få en dør smækket i hovedet.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Søn 16 jul - 19:20

I stedet for den tiltrængte ro, fik Reign blot en verbal lussing mere, da Razors svar ikke blev, som han havde håbet. Ingen trøst at finde.
Han så op fra sit skød, da halvdæmonen gik, og gloede lidt efter ham, inden han kravlede efter med ordene, "no, wait...!" Kom selv hastigt på benene foran Razor og så alvorligt ned på ham, "I'm embarrassed too, you know. Embarrassed that I'm apparently not trustworthy enough for you to tell me when something goes wrong, when something disgusting like this happens. I need you to come to me for support. Not that I'm being very supportive right now but..."

Reign så ned og kunne mærke knuden i halsen vokse sig større. Han var på bar bund, og hans følelser fløj fra det ene sted til det andet og hen til det helt tredje. Det var så nyt og ubehageligt. "It's just because I don't know what to do. I wanna hug you so bad and tell you that it's gonna be okay but I can't 'cause you don't want me to touch you and it just hurts so much and makes me feel like I'm dying inside," forklarede han i tempo, der blev hurtigere og hurtigere og samtidig mere og mere spinkelt at høre på.
Og trods Reign netop havde gjort klart, at han udmærket godt vidste, at han ikke måtte røre, kastede han armene over Razors skuldre og knugede ham bestemt ind til sig.

Der skulle ikke mere til end et enkelt blink, før alt det vand, der havde fået hobet sig op i menneskets øjne, begyndte at falde ned over kinderne og ned i halvdæmonens hår. Reign hadede at tude foran andre og gjorde det også kun ekstremt sjældent. Normalt formåede han at vente, til han kom hjem eller blot var et mere privat sted, hvor ingen andre behøvede at se på det.
"I'm so sorry, Razor..." fik han presset ud mellem de ynkelige klynk og trykkede sin våde kind ind mod drengens hår, "I wish I could've been there... and protected you- and..." Reign trak sine læber ind i munden i et forsøg på at holde sin mund. Hans ord var slet ikke trøstende - faktisk fik de det bare til at lyde som om, han havde mere brug for at blive trøstet, end Razor havde, hvilket bare var dumt. Men han ville bare så gerne vide, hvad han skulle gøre. Havde aldrig stået i en situation som denne og følte sig magtesløs og patetisk for bare at stå der og gøre den ene ting, halvdæmonen flere gange havde pointeret, at han netop ikke ville have. Men ikke engang det kunne han finde ud af.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Søn 16 jul - 20:00

Razor nåede ikke mere end et par skridt fra forten før han stoppede op da Reign sagde han skulle vente. Ha bed sig kort i læben før han vendte sig rundt i en dyb vejrtrækning. Han følte sig kvalt og havde faktisk virkelig brug for at komme udenfor. Men det at gå havde ikke ligefrem gjort ham nogen gavn før - så denne gang valgte at han faktisk at vende rundt. Han lod blikket falde mod Reign mens hans hånd gled op og placerede sig ved sin nakke. Han bed tænderne lidt sammen og blev ærlig talt både sur og ked af det over hvad Reign sagde. Razor stolede på Reign men det var sådan en ting der gjorde at sige - desuden var det ikke ligefrem fordi han havde haft tid til at fortælle Reign det da det lige var sket. Flugten fra skibet havde fyldt mere. Det var sikkert også derfor han havde kunne skubbe følelsen væk et øjeblik og ligge arm i arm med Reign i den mindre båd på vej indtil kysten. Han rynkede panden en smule før han så bare rystede lidt på hovedet. Han forsøgte ihærdigt at få nogle ord ud over sine læber men alt hvad han tænkte forsvandt så snart de skulle til at komme frem. Det gjorde ondt at Reign havde det sådan med det. Det var jo ikke meningen at han skulle føle det sådan.
Hans blik havde langsomt banet sig ned mod jorden i takt med at han havde givet op på at komme med et ordentlig svar tilbage. Dog løftede det sig igen da det hele pludselig ikke lød som stiv kuling direkte i ansigtet. Reigns stemme ændrede sig og hans ord havde en lidt anden betydning - noget der ramte Razor et sted der ikke var nær så ubehageligt som det måske burde. Den dårlige samvittighed var der stadig, skyldfølelsen og den frustration der sprang i alle retninger. Men Reign hadede ham ikke - han var bare selv frustreret. Så kunne de da hvert fald have en følelse til fælles og det gjorde det lidt nemmere for Razor at forstå hvordan Reign havde det.

Det gav et sæt i Razor da mennesket pludselig knugede ham indtil sin krop. Han stivnede nærmest. Ikke sur over at Reign gjorde det - men heller ikke ligefrem glad for det. Det var slet ikke behageligt de første par sekunder, men i stedet for at skubbe ham væk tog han bare imod det og lukkede øjnene. Hvor anspændt hans krop så ellers formåede at blive før den endelig besluttede at acceptere Reigns kontakt. Hans duft og varme hjalp på det. Han bed sig lidt i læben før han så bare rynkede brynene lidt og lod selv sine arme finde om på Reigns ryg. Han holdt lidt fat i fyrens trøje tæt ved hans skulderblade før han et øjeblik lod panden hvile mod menneskets skulder.
Det blev nemmere og nemmere at være i for hvert øjeblik og han endte mere eller mindre selv bare at kramme sig indtil Reign. Han rystede en smule på hovedet før han skævede lidt mod Reigns ansigt. Rimelig overrasket over hvor følelsesladet det faktisk havde gjort Reign.
" Reign.. It's not your fault.. " Sagde han så bare lidt og lod den ene hånd finde menneskets nakke, men den smuttede kort efter hen over hans kæbe. " Can you.. Reign please don't cry.. You're making me cry. " Mumlede han så bare og rystede en smule på hovedet - det pressede sig på i hans øjne men han lod det ikke slippe ud. Det var ikke nu han også skulle blive et vandrene vandfald.
" You were trapped in a cage - not able to da a thing. It's okay. " Han nikkede hurtigt nogle gange før han slap ham med begge arme og tørrede fyrens kinder i en halv rystende men blid bevægelse med sine hænder. " .. You shouldn't cry. " mumlede han så bare og rystede lidt på hovedet igen. Det var ikke Reigns skyld og han måtte ikke græde - slet ikke. Det gjorde ondt på Razor, stak i brystet. Det ene øjeblik var han sur og nu var han ked af det. Hvad var de for nogle mærkelige væsner fyldt med følelser der var over det hele på en gang. Razor kunne slet ikke håndtere når det var Reign der var over det hele.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Ons 19 jul - 23:50

Reign vidste det jo godt. At det ikke havde været hans fejl, at en eller anden tilfældig vampyr havde kastet sin kærlighed på Razor, og han ikke havde været der, da fyren ud af ingenting besluttede sig for at gøre sin besættelse fysisk. Men han ville så gerne have hjulpet. Gjort sådan at drengen kunne have undgået det, og at alt det efterløbende kunne have været blevet undgået. Razor havde gjort så meget forkert gennem livet og gjorde det stadig, men han havde ikke fortjent sådan en oplevelse. Ingen gjorde.
"Please, don't," sagde Reign og sank en klump efter at have hørt sin egen stemme knække. Han trak forsigtigt armene til sig i et forsøg på ikke at lave nogle pludselige bevægelser, der ville gøre halvdæmonen nervøs. Havde trods alt allerede kastet sig over ham uden varsel én gang. Nu måtte det stoppe, "we can't both be sobbing idiots."
Mennesket så på Razor, der forsøgte sig med at fjerne tårerne, og kunne ikke skjule et lille smil over, hvor dumt hele situationen var endt. Det var jo ikke meningen, det var Reign, der skulle trøstes. Han skulle have trøstet drengen med det samme, ordene kom ud af hans mund, og gjort det hele bedre. Sagt at det hele nok skulle gå, og at der ikke var grund til at bekymre sig mere. Men nej - han flæbede i stedet.

"I'm sorry, I'll..." han nikkede og så lidt ned, mens han fik tørret de sidste våde pletter i øjenkrogen, "I'll stop now." De vidste begge to godt, Razor fysisk var den stærkeste, men hvis han pludselig også skulle være den store psykisk, så var den helt gal.
Reign så op igen med en dyb vejrtrækning og havde formået at få sine følelser nogenlunde under kontrol - de lettere blanke øjne måtte være en bagatel for nu.
Han åbnede munden på klem for at sige noget men stoppede sig selv, da hans tanker vandrede et andet sted hen. Det kom overraskende naturligt, skønt han aldrig havde overvejet det før, og fik ham til at skæve hen mod døren ud til entréen.
"Could I just... give you something?" Reign så tilbage på Razor, og selvom drengen fik tid til at svare, ville Reign have taget ham i hånden og ført ham ovenpå, ligegyldigt om svaret havde været nej.

Mennesket fandt ind på sit værelse, hvis seng nu så rodet og uredt ud, efter tæppet og puderne var blevet hevet væk. Han slap halvdæmonens hånd og forklarede lavmældt, mens han rodede en skuffe igennem, "okay, this is going to be very, very, very cheesy and maybe - probably - stupid. But I really want you to have it." Fandt et lille skrin frem fra under en ødelagt trøje, han ikke havde fået repareret endnu, og trådte hen mod Razor, "my gran gave this to my mom when she expected me 'cause, well... not all people survive giving birth. She said it would protect her and make sure she'd survive it - and she did." Reign trak en kæde op fra skrinet med en ring siddende på - sølv og med et snørklet mønster indskraveret i - og stillede skrinet fra sig på på sengens kant, "when my cabin had just burned down my mom gave it to me. She said it would make sure nothing like that would happen to me ever again."
Mennesket, hvis blik ellers hele tiden havde været på ringen, så på Razor. "I know you're not, I mean- you don't seem like a very superstitious kind of person. Still, I really want you to have it. For protection," han tog drengens hånd og lukkede den om ringen, "it's not enchanted or anything or- I don't know, maybe it is. In some weird non-magical way." Reign var stille lidt. Var stadig ikke sikker på, hvordan han skulle kunne trøste Razor nogensinde, og dette ville garanteret ikke hjælpe overhovedet. Men noget i ham sagde bare, at dette smykke tilhørte hybriden, og at han havde meget mere brug for det nu, end Reign nogensinde ville. Han slap stille drengens hånd, "I know it doesn't change anything. But I'd like to think that it makes sure nothing like that will ever happen again. Never."   Reign så bedende på Razor, "would you please take it?"

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Tors 20 jul - 0:52

" Jeez.. You started.. " Sagde han så bare og bed kort tænderne lidt sammen. Det var svært ikke selv at blive trukket endnu mere ned af den tårefyldte sti når Reign pludselig stod og var helt krøllet sammen med et tårefyldt ansigt. Razors blik var placeret mod Reigns ansigt længere end han lige havde planer om. Om det fordi han i sidste ende faktisk synes om at Reign havde evnen til at græde eller fordi han bare godt kunne lide at glo på idioten i tide og utide - hvem ville nogen sinde finde ud af det. Han nød ikke synet af en grædende Reign - det gjorde lidt ekstra ondt indeni. Han rettede sig kort lidt op og tog en dyb indånding inden han selv endte med faktisk at lade tårerne trille. Det behøvede han ikke - han havde grædt alt for meget over det indtil videre. Det var ikke nødvendigt at spille flere tåre på hvad en dum vampyr havde gjort. Lettere sagt end gjort. Han var en idiot til at skubbe det væk - det fyldte hverdagen alt for meget.
Han lod hovedet glide en smule på skrå. " What - give me something? " Spurgte han så bare lidt før han rynkede panden en smule. Hvad i alverden. Han fulgte dog med alligevel mens han overvejede hvad det kunne være. Underligt tidspunkt til gaver. Især fordi Reign ikke rigtig var typen der fra tid til anden kastede gaver efter Razor.

Han stod lidt med blikket rettet mod mennesket som han fumlede rundt efter hvad det så end var han havde til ham. Han foldede kort sine hænder bag sin ryg mens han lyttede til hvad Reign sagde - fulgte med i hvad han fandt frem. Slet ikke hvad han havde forventet. Sikkert fordi han egentlig ikke rigtig havde forventet så meget. En pose med bolsjer måske? Hans hovedet tiltede en smule på skrå og hans blik flakkede lidt fra ringen til Reign - lidt for mange gange måske.
" Reign you do know I'm like a walking danger zone right? " Spurgte han så bare lidt og lod blikket hvile mod sin hånd som var blevet lukket omkring ringen. Razor anede slet ikke lige hvad han skulle føle eller gøre. Alligevel var der en masse der rørte på sig i hans krop - det varmede på en eller anden... Helt igennem behagelig måde. Han rettede sig så bare en smule op og lod endelig blikket finde Reign igen og lukkede hånden bare en smule mere stramt omkring ringen før han så bare trådte tættere på ham og lod armene falde omkring nakken på mennesket og trak ham ind i et kram.
" Shhh.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin og plantede kort et lille kys tæt ved fyrens øre. " Ofcourse I'll take it. If you promise to be just a little more careful now that you don't have it." Sagde han så bare et øjeblik efter i en måske lidt mumlende tone. Det kunne ikke andet end at mumles når hans hoved var placeret var det var. Tæt ind mod sin arm og Reigns hals.
" Thank you.. " fik han så også lige sagt. Oprigtigt dog - også selvom det kom efter at have holdt fast i Reign længere end han egentlig ville have gjort. Men om man ville tro det eller ej, så betød det mere end som så. Mest det at Reign havde tanken om det, ikke var sur. Det havde heldigvis kun holdt et øjeblik. Også selvom det stak indeni at vide at Reign et eller andet sted var skuffet over ikke at få det af vide. Så gjorde dette det da hvert fald - meget bedre.

Han fik endelig sluppet mennesket og åbnede hånden for egentlig at få et kig på den fine lille ring. Han bed sig kort lidt i læben før han lod hovedet glide en smule på skrå. " You do know you could've just handed over a tiny rock and told me the same thing. That would've been just as touching. " Sagde han så bare lidt og måtte alligevel tage sig selv i at tørre sin ene kind. Om det var en tåre af efter reaktion fra nedenunder et øjeblik siden - eller oprigtigt en reaktion på hvad det var der lige foregik nu. Han anede det ikke - men hans humør var ikke længere helt i bund. Måske endda faktisk bare lidt glad.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Tors 20 jul - 3:10

Reign nikkede lidt, "I know." Han vidste godt, han ikke kunne redde Razor fra alle de ting, han kastede sig selv ud i. Selv ikke den stærkeste ring ville kunne gøre det. Men hvis bare det ikke skete igen, så ville missionen være succesfuld.
Han nåede heldigvis ikke at bekymre sig for meget om, hvorvidt reaktionen ville være positiv eller negativ, inden halvdæmonen omfavnede ham og gjorde det klart, at han havde gjort noget rigtigt. Smilede og var et øjeblik tæt på at tude igen, denne gang af glæde, men formåede heldigvis at holde tilbage - blot fordi Razor havde set ham græde, behøvede det ikke at blive en vane, at de skulle flæbe foran hinanden som to overfølsomme teenagere.
Reign lagde også armene om drengen og lod hænderne finde om på hans ryg, "I promise." Havde lyst til at blive stående sådan for evigt - eller i hvert fald i et par minutter - men trak artigt armene til sig, da Razor rykkede på sig. Hvis der var noget, der kunne ødelægge stemningen nu, var det, at han kom til at trykke på nogle af drengens knapper, der absolut ikke skulle røres ved.
Reign forstod det nemlig for alvor nu. Hvis drengen havde sagt nej med en dårlig eller uden en grund overhovedet, og Reign ikke havde hørt efter, var han blot en idiot. Men nu hvor der var en grund, der var forstående på alle tænkelige måder, og selv den stædigste person måtte indrømme var legitim, ville det få ham til at ligne verdens værste person at overskride den mindste grænse. Han havde ikke tænkt sig at fejle denne gang.

"Oh, Is it too late to replace is with a rock then?" spurgte mennesket drilsk i et forsøg på at lette stemningen en smule. Ikke at den var dårlig, slet ikke, men alle de følelser, der fløj igennem rummet på én gang, var lige til at blive rundtosset af. Ikke nok med at Razor havde bragt et følsomt emne op, så havde Reign spyttet en melodramatisk reaktion ud, hvilket havde sat en dominoeffekt igang.
Han skævede selv ned på ringen. Havde egentlig regnet med, det ville være sværere for ham at give slip på et familiearvestykke til en person, der ikke var familie, men det var langt fra sandheden. Hvis noget følte han sig lettet. Havde en oprigtig følelse af at have hjulpet Razor og gjort ham mere tryg, selvom han i teorien bare havde givet ham et lille stykke sølv, man garanteret kunne købe i enhver smykkeforretning. Ringen havde givet ham en følelse af tryghed, dengang han havde fået den, og det håbede han også, Razor kunne mærke.

"But, Razor, I need to ask you something. It's more of a request, really," Reign rømmede sig og tørrede smilet af sit ansigt, da han valgte at skifte emne. Eller rettere; vende tilbage til det forhenværende. Han så på Razor med et alvorligt skær i de gråblå øjne, "I need you to give me specific guidelines on what to do. I know you've been trying to tell me what not to do and I haven't been listening to you at all and I'm really sorry about that. But I'll listen to you now, I promise. I'll do anything you ask of me and if you're uncomfortable with even the slightest thing you just tell me. If I'm standing too close to you or staring too much or- I dunno, anything. Don't hold back just 'cause you're afraid to piss me off. And be sure to tell me if you need anything, like- a hug, maybe. Or even just to talk about what happened."
Reign var godt klar over, at der ikke var noget mere irriterende end folk, der nærmest blev ens stumme tjenere, når man havde det skidt, i stedet for selv at tage initiativ til at trøste og hjælpe. Men han var helt på bar bund omkring, hvad man gjorde, og hvad man ikke gjorde for at hjælpe en, der var blevet voldtaget, så i sidste ende var det nok bedst, at han gjorde det på denne måde for ikke at gøre noget helt forkert og gøre Razor mere oprevet, end han allerede var.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Tors 20 jul - 12:29

Razor stod med blikket rettet mod ringen et godt stykke tid - men kunne så ikke helt lade være med at grine ved Reigns spørgsmål. " Mhmm.. Waaaay too late " Sagde han så bare lidt og lod ringen dreje lidt rundt mellem sine fingre før han lukkede hånden omkring den igen og rettede blikket mod menneskets ansigt. En sten ville have været fint, det var tanken bag der betød noget. Men - intet kunne nu alligevel slå det faktum at der faktisk var noget personligt værdi som også virkede til at have været noget der havde hjulpet Reign. Måske det gjorde det en smule nemmere at tro på? Især fordi det var Reign der sagde det. Han var imod alting nærmest og pludselig var det sådan en ting mennesket fik sagt. Det kunne kun betyde at der var noget om snakken. Måske var Razor naiv, men det gjorde heller ikke så meget når alt kom til alt.
Razor bed sig kort lidt i læben da den alvorlige stemning meget hurtigt vendte tilbage og Reign virkede til at have mere på hjertet han gerne ville sige. Razor lyttede og forsøgte med sig selv at spore sig ind på hvad der i sidste ende ville være et godt svar. Han rettede sig kort lidt op før hans fokus faldt ned på ringen igen. Han tog så bare lidt en dyb indånding før han rettede blikket tilbage mod Reign.
" Umm.. " mumlede han så lidt og lod blikket flakke over Reign. Tænkte så det knagede. Det var svært når han ville alting men i sidste ende vidste at han ville skubbe Reign væk hvis det nåede der til. Han vidste ikke hvornår det ville blive bedre, om det var tid - eller det krævede at han faktisk pressede sig selv ud i at acceptere den berøring han pt ikke følte sig tryg ved. Og selvfølgelig var Reign den grænserne helst gerne måtte brydes med.

" I know it's alot to ask but.. " Sagde han så bare lidt før han kort bed sig lidt i læben. Han pillede lidt ved ringen men trak så kort lidt på den ene skulder. Han rettede sig så bare op og lod blikket finde Reign. Utroligt så svært det pludselig var at fokusere på kun en ting. " I mean, I just don't want you to get upset if I stop you in doing something - but I also really want you to just do it. If you know what I mean? I want you to touch me, but Im just not sure how much quite yet. " Han rynkede kort panden en smule før han så bare rystede lidt på hovedet. " God.. I don't know. " Sagde han så bare kort efter og lod armene falde ned langs sine sider - stadig med ringen fanget i den ene hånd.
" I just. " Han lod blikket glide ned over Reign og bed kort tænderne lidt sammen. Tydeligt en smule frustreret. " I just really want you. " Sagde han så bare lidt og stirrede et øjeblik mod Reigns brystkasse. Det var sådan set sådan det var - at noget inden i ham stod i vejen for det var irriterende og han ville ønske han bare kunne rive det væk. Måske var det i virkeligheden en kompromis med sig selv han skulle finde. Acceptere kys og kram - også ville resten komme senere? Men selv et kram kunne virke skræmmende. Hvad var der galt med ham.
" I feel pathetic.. " Sagde han så bare et øjeblik efter og rynkede kort næsen en smule. Var det overhovedet normalt at have det sådan eller var Razors krop bare en pestilens i sin egen eksistens til ikke at acceptere at sådan var det altså bare nogle gange. Han skulle komme videre, glemme det og finde et andet fokus punkt. Ha! - Hvis bare.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Fre 21 jul - 2:25

Razors grin fik Reign hen til det punkt, hvor han ikke behøvede at bekymre sig om, at tårerne skulle blusse op igen. Hans øjne var tørre, og klumpen i halsen stort set ikkeeksisterende. Utroligt hvad lyden af et grin kunne gøre.
"Of course not," gjorde mennesket det hurtigt klart, inden drengen havde fået lov til at færdiggøre sin sætning. Hvis der var noget, han ville gøre klart for ham, var det, at han ikke havde tænkt sig at bryde grænserne igen, og hvis han så alligevel kom til det i en bommert, ville fejlen ligge hos ham - ikke Razor.
Det næste gjorde dog det hele en del mere kompliceret og blev derfor ikke svaret så hastigt på. Reign forsøgte ikke at vise den anstrengthed, forespørgselen fik ham til at føle. Razor skulle respekteres og behandles som en sart rose, hvis blade kunne falde af hvert øjeblik, det skulle være - det lå fast. Men at Reign skulle nedværdiges igen og igen i processen; den var sværere. Han kunne da sagtens komme med et stort, rungende ja uden at lægge mere i det, men bare tanken om den konstante afvisning, der ventede i horisonten, fik ham til at blive helt dårlig.
Den sidste sætning fik dog stoppet de fremadtænkende forestillinger, og Reign rystede hurtigt på hovedet, "no, no, no, you're not. Not at all," han lukkede af for sin egen forudindstillede negativitet og greb med begge hænder fat om den af drengens hænder, der holdte ringen i sig, "I get it and I'll do it. You just worry about getting better."
Reign løj ikke. Han ville forsøge til sit yderste at gøre det rigtige, hjælpe Razor og samtidig ikke overskride alt for mange grænser. Kunne allerede nu sige, at det nok blev begrænsede antal spontane berøringer, kys og kram, da han ikke ville kunne holde ud at blive skubbet væk igen og igen. Men han havde tænkt sig at prøve. For Razors skyld.

Reign trak drengens hånd op til sin mund og kyssede den, hvorefter han sendte ham et smil, "don't put the ring on your finger, by the way. I tried and it got stuck there for hours. Pretty sure it's a woman's size." Razors fingre var muligvis slankere end hans egne, men om de var slanke nok? - hellere lade det forblive et mysterium, end at lade ringen sidde fast og lukke for blodomløbet, indtil fingeren til sidst rådnede op og faldt af.
Endnu et kys blev placeret på hånden, inden Reign slap, "come on, we didn't build that monster of a fort in the living room for us to be up here," og bevægede sig ud af rummet og ned mod stuen.
Han var ikke helt sikker på, om de havde snakket hele voldtægtsemnet nok igennem. Fokusset var mest endt på Reign, efter han var begyndt a flæbe, men han havde alligevel formået at få sagt de ting, han gerne ville sige; at han var ked af sin opførsel, og at Razor kunne bede ham om hvad som helst, der ville få ham til at få det bedre. Men havde halvdæmonen sagt det, han ville?
Så for at være på den sikre side, sagde Reign, på vej ind i dynefortet igen, "you know, my offer still stands. The talking one," han satte sig tilbage på sin førhenværende plads og klappede indydende foran sig med blikket på Razor, "I mean, I don't know if it helps. If it were the other way around I probably wouldn't want to talk about it ever again but... people always say it's important to talk about stuff. That it helps." Mennesket rakte hen efter posen fyldt med muffins og åbnede den mod Razor for at få ham til at spise mere, "we could get you a shrink? If you don't feel like talking to me about it," foreslog han med et spørgende blik på drengen.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Fre 21 jul - 9:53

Razors blik gled ned mod Reigns hænder mens et lille smil fandt sin vej hen over hans læber. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare rystede lidt på hovedet. " I'll try - to hurry and not let this get in the way for to long.. " Sagde han så bare lidt før han nikkede en smule. Både for sin egen skyld men også for Reign. Han kunne godt forstå hvis det var frustrerende. Hvor meget Razor så i sidste ende tvivlede på alting omkring dem lige for tiden. Så måtte han ikke lade det gøre ham blind og ikke stole på hvad der var Reign faktisk sagde - ord han i sidste ende burde lytte mest til. Han så mod Reigns ansigt før han så lod hovedet glide lidt på skrå. Han så så lidt mod sine hænder for at finde ud af om det nu kunne været tilfældet. Det var måske rigtig nok - det var en ret lille ring. Selv for Razors fingre. Han satte den så bare på sin lille finger og smilede kort lidt skævt.
" Well - almost. " Sagde han så lidt før han kort trak lidt på den ene skulder. Ellers måtte han. Han overvejede det et øjeblik før den anden hånd fandt op og pillede lidt ved hans halsbånd - den kunne bare blive sat fast dertil. Så var der alligevel mindre chance for at han mistede den. Hvilket han havde planer om ikke at gøre! Slet ikke.

Han smuttede med Reign nedenunder igen. Mennesket havde jo ret - nu havde de lavet sådan et smukt eksemplar af et fort nedenunder, det skulle ikke bare være til pynt. Han lod kort blikket glide rundt men smuttede så med ind mens han lyttede lidt til hvad Reign sagde. Det var ikke et emne Razor havde lyst til at snakke om - og han tvivlede på at Reign faktisk havde lyst til at høre mere om det.
" A shrink? Really? No.. Never I'm fine - And we really don't need to talk about. I just wanna forget about it. That kinda works with everything else. " Sagde han så bare lidt og fik sig plantet på det bløde underlag inden i forten. Han snuppede en muffin fra posen Reign havde fået åbnet men rettede så bare blikket lidt mod menneskets ansigt. " Just don't look at me any differently - I mean.. I feel disgussting and weak and.. I don't know - ashamed? I'm not right? Weak? I really don't wanna be that. " Han kneb øjnene lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet. Han plukkede et lille stykke af den muffin han havde snuppet og proppede det i munden.

Han betragtede så bare Reign et øjeblik før et lille smil kom frem på hans læber igen. " Besides - It's only me who can't be touched, nooot the other way around. So it's not like contact is totally impossible. " Sagde han så bare lidt med et lidt drillende smil. En hurtig måde at vende stemningen fra noget han alligevel ikke mente den skulle fokusere på. Medmindre selvfølgelig Reign insisterede på at det blev snakket om. Men han kunne da umuligt have lyst til det? Razor vidste godt det var at stikke af fra problemet ved ikke at snakke om det bare en smule - men det var hvad han havde gjort med alt andet i sit liv. Aldrig skimtet det nærmere tanker og det gik ham ikke på den dag i dag så hvorfor skulle det være anderledes med dette. Han rykkede sig tættere på Reign og placerede et kys mod fyrens hage. Den muffin han ellers havde haft i den ene hånd blev plantet på en pude så hånden var fri til at finde sin vej om i Reigns nakke og nulre sig ind i det nederste af fyrens hår.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Fre 21 jul - 20:39

Reign havde lyst til at bryde ind og svare Razor igen men lod i sidste ende være. Holde det inde, hm? Ja, for det var jo gået fantastisk alle de andre gange, de havde prøvet at ignorere deres egne følelser og bekymringer for hinanden og stolet på, problemerne ville forsvinde af sig selv. Genial idé.
"Of course you're not weak. You're anything but weak," svarede Reign og stillede posen lidt til side, "you know, a shrink would be able to make all of those stupid thoughts go away," tilføjede han så med et træk på skulderen, selvom han tvivlede på, det ville få Razor på andre tanker. Men det var vel forsøget værd.

Reign snuppede et lille stykke af drengens muffin og spiste det, mens han lyttede til det næste. Smilede bare mildt som svar og lod den ligge der. Han hadede at være den negative men gad heller ikke at forfalske den glæde, Razor ellers forsøgte at få frem. Mennesket var en giver, havde altid været det. Han brød sig slet ikke om at få bundet hænderne på den måde og bare sidde stille og modtage i stilhed. Slet ikke efter halvdæmonen havde anklaget ham for at røre for lidt ved ham - inddirekte sagt, at det var grunden til, han ikke fuldt ud havde nydt deres intime stunder sammen. Dette gjorde det ikke ligefrem nemt at arbejde på det problem.
Allerede det første kys fra Razor, fik det til at krible i Reigns hænder - det føltes så akavet bare at sidde der som en livløs dukke. Hvis det stod til ham, ville han til hver en tid hellere droppe al kontakt mellem dem, og ville garateret også have forslået det, hvis ikke Razor allerede havde bedt om det modsatte.

Reign skævede hen mod den ene bakke med lys og kunne ikke lade være med at finde det lidt ærgerligt, at den romantiske atmosfære skulle gå til spilde. Han kunne selvfølgelig prøve sig med verbal romantik, men der var vel også grænser for, hvor mange gange Razor havde lyst til at få at vide, at hans øjne skinnede smukkere end stjernerne på himlen.
Så i stedet rettede mennesket på sig og vendte ryggen til drengen for at kunne lægge hovedet tilbage i hans skød. "So... do you feel better now? Or do you wish you didn't tell me?" spurgte han og rakte ud efter skålen med popcorn, der blev stillet ovenpå sin mave. Så op på Razor, "how many have you told?" Reign ville føle sig beæret over at være den første og eneste, der havde fået det at vide, men havde på fornemmelsen, at det ikke var tilfældet.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Fre 21 jul - 21:15

Reign virkede ikke yderligere interesseret i Razor forsøg på at skubbe emnet hen på noget andet. At give Reign noget fysisk opmærksomhed nu hvor det ikke kunne gå den anden vej rundt. Han vidste ikke helt om det var en god eller dårlig ting. Han havde jo stadig lyst til at røre ved Reign - kysse på Reign, kysse med Reign. Han bed sig kort lidt i inderlæben og fulgte Reign med blikket da han vendte sig rundt og lagde sit hoved ved Razors skød. Det tog da heller ikke mere end et øjeblik før Razors hænder havde fundet menneskets hår som de gav sig til at pille ved.
" I dont know - maybe... Not really. " Sagde han så bare lidt. En ting var at det var rart at Reign vidste hvorfor at Razor havde det som han havde det - og at det ikke var Reigns skyld. Så kunne mennesket ikke gå og spekulere over det i stilhed selv, undre sig. Nu var det ligesom sagt. Men han havde det ikke bedre - det havde jo ikke hjulpet. Han kunne stadig ikke acceptere berøring - det var som at få stød - blive mast, klemt i en lille kasse. Kvalt og indelukket i sin egen krop. Han lod blikket finde sine fingre før han så bare trak lidt på den ene skulder igen.

" I kinda just wanna go back in time and change things. Maybe just - delete that whole trip. " mumlede han så bare lidt før han kort bed sig lidt i læben. Han så lidt mod Reigns ansigt men rettede så blikket lidt mod popcornene. " Two people.. Three with you. Not that I really wanted anyone to know. If it could just go away and I could forget about - then.. Telling people wouldn't be necessary.. " Sagde han så bare lidt og gloede et øjeblik ud i luften. Det var ikke ligefrem fordi han egentlig havde ønsket at det overhovedet skulle slippe ud. Det var ydmygende og frustrerende. Men Tatia havde fanget ham i et forfærdeligt øjeblik og han var brudt sammen. Sean - well.. det var noget mere kompliceret. Reign var i sidste ende den eneste der egentlig fortjente at vide det - han var den der skulle lide under det. Medmindre han inderst inde havde det fint med ikke at skulle røre Razor - nu var der bare en undskyldning for ikke at gøre det. Han sank kort lidt en klump. Okay så pludselig gik Loris ord ham også på igen. Måske var det ikke helt en dårlig idé at tale med en eller anden om alt det der foregik oppe i hans hoved. Inden han endte med at få seriøse problemer med at stole på hvad folk omkring ham sagde, skelne mellem sandt og falsk. Ikke ende med at trykke sig selv længere ned i jorden end han allerede gjorde.

" Reign.. " Sagde han så bare lidt før han kort vippede lidt med sin ene fod. Hans nussen med sine fingre i menneskets hår stoppede et øjeblik før han så bare rettede blikket lidt mod lysende. " Do you see me as a part of your life 5 years from now? " Spurgte han så bare lidt før han kort rettede sig lidt op. Han skævede lidt mod ringen på sin lille finger før han så endelig rettede blikket mod menneskets ansigt. " I mean... " Han var stille lidt før han så bare trak lidt på skuldrende. " I don't know what I mean. Do you feel like I'm forcing you to spend time with me? Or is there someone you would rather hang out with right now? " Det var måske nogle rimelig ærlige spørgsmål - men kunne man overhovedet spørge diskret? Nej - det kunne man nok ikke.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Lør 22 jul - 0:16

Reign skulle til at svare, at den ubehagelige følelse indeni Razor ville forsvinde med tiden, men trak det hurtigt til sig igen, da han trods alt ikke vidste det. På et tidspunkt ville drengen kunne håndtere fysisk kontakt igen, det var der ingen tvivl om. Han var stærk. Men det ville efterlade et evigt ar på hans sjæl, der ikke bare kunne hverken tales eller ties væk. Det var et faktum. Spørgsmålet var, hvor meget dette ar ville påvirke Razor i sidste ende. Om det ville nedbryde ham helt, eller om han ville kunne leve sit liv, som han altid havde gjort, med det.

Reign blev ført ud af sine tanker med et, "hm?" da drengen sagde hans navn og lyttede til de bekymringer, der forlod hans mund. "I... don't know. I'm finding it quite hard to believe, to be honest," svarede han, selvom sandheden gjorde ondt. Både på ham men formentlig også på Razor. Men de kunne ikke blive ved med at lyve overfor hinanden, og der var ingen grund til, at Reign skulle fortsætte med at holde sig selv for nar. Kun et mirakel kunne sørge for, de forblev sammen.
Det næste spørgsmål fik dog mennesket til at rynke brynene en anelse, "someone...?" Han kunne ikke se, hvem drengen skulle mene. Hvis han da overhovedet mente en specifik person. Max? Skeeter...?
"No, I-" Reign stoppede sig selv midt i sin sætning og slappede mere af i ansigtet. Havde han ikke selv lige prædiket om, at man skulle snakke om tingene? At det ikke nyttede noget med de små, korte og intetsigende svar. Måske var det ikke kun Razor, der behøvede en psykolog, måske behøvede de begge en. At snakke med en sammen og høre en tredje parts mening. Men for nu måtte han mande sig op og droppe hemmelighedskræmmeriet og selvmedlidenheden. "Yes. There actually is."

Reign flyttede skålen fra sin mave og satte sig op uden at rykke sig for langt væk fra hybriden. "I would die to hang out with the old Razor just for a little bit of time. The happy Razor, the one that couldn't stop talking. The one that had this big, stupid grin on his face all the time and managed to make me laugh, even when I had a really bad day. He's still there, isn't he? I think he is." Han skævede ned mod Razors hænder og tog dem begge i sine, inden blikket blev ført op igen, "I love this Razor, too, I really do. I'm just having a hard time seeing you like this and I'm really struggling with not just walking away and ignoring you until you're finally happy again." Han skævede endnu engang ned og kunne ikke lade være med at smile over sine egne ord. Over at han kunne få sig selv til at sige sådan nogle lede ting. Men hvis de skulle snakke, var det vigtigt at få det hele med. Tilføjede lavmældt, "not that I could ever do it."
Reign placerede drengens hænder under sin kæbe og holdte dem fast der, som han så op, "I'm not going to leave. And I certainly won't stop spending time with you, even if it's hard at times. I might mope from time to time, sure, 'cause I'm a weak fuck and I can be very, very selfish at times. But that doesn't mean I won't do anything you ask of me if it makes you just the slightest bit more happy."
Mennesket blev helt overrasket selv over alle de ord, der havde valgt at forlade hans mund. Det var det, der skete, når man talte fra hjertet og havde to tons gamle bekymringer liggende derinde.
"And though it probably won't work out between us because, let's be honest, we're like fire and rain," sagde han og samlede begge Razors hænder mellem sine for så at lægge sin kind ind til dem, "I'll always do my very best to make you happy. And I'll always love you to the moon and back."

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Lør 22 jul - 0:46

Ingen tvivl - sandheden stak i brystet. Men Razor vidste det vel egentlig godt selv. De var så forskellige - hvordan skulle det nogensinde gå? Han ønskede mere end noget andet at han kunne finde sig til rette i en hver dag som Reigns - tage den med ro og.. Nej, det var umuligt. Razor var dæmon og en blod tørstig en af slagsen. Han kunne ikke vendes til det modsatte og han kunne ikke tvinge Reign til at synes om det. Sådan var det bare. Det havde holdninger i hver ende af skalaen og simple ting man ikke burde have konflikter omkring kunne drive dem langt ud. Han lod blikket hvile mod Reign før han så bare nikkede en smule. Der var vidst ikke rigtig så meget mere at sige til det. Man kunne aldrig vide, men chancerne var små, meget små.
Razor blev helt ekstremt nervøs et øjeblik - det var lige så varmen steg ham til hovedet, men kun for at vende og gøre ham nærmest lig bleg i hovedet. Det fik hans hjerte til at slå et ekstra slag over. Havde Reign været stille meget længere var han næsten sikker på han kunne besvime over det der blev sagt eller ville blive sagt.

Heldigvis var det noget helt andet der slap ud over menneskets læber. Noget der fik Razor til at spidse øre og lytte til hvert et ord Reign havde at sige. Han lod hovedet glide en smule på skrå før ham bed sig lidt i læben. Han lod kort blikket flakke ned mod sine hænder men rettede så blikket tilbage mod Reigns ansigt få øjeblikke efter. Lige nu elskede han fornemmelsen af Reigns hænder mod sine - også selvom de ord der blev sagt var en god blanding af pladder romantiske kommentarer, triste ting men også noget der bare fik det til at boble rundt indeni Razor med gode følelser. Han fugtede kort sine læber lidt med tungen før han skævede mod sine hænder igen. Han kunne næsten ikke helt lade være med at smile. Egentlig havde han mest lyst til bare at fange Reign i sine arme og kramme ham helt flad. Det var lige præcis alle de ord han ønskede at høre. Men i stedet sendte han bare Reign et lille smil. " I thought you hated the old Razor? Does that mean I can stop trying to be normal? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Ikke fordi det var sådan det havde været hele tiden. Razor havde sandt nok ændret sig, men han anstrengte sig også meget for at holde sig indenfor en masse rammer - især i selskab med Reign. Han frygtede at gøre alting forkert og ødelægge alt det de havde med sin dumme opførsel - men hvis det ligefrem var noget Reign faktisk savnede.

Efter at have stirret lidt for længe på Reigns alt for tiltrækkende og lige nu kære udtryk - trak han sine hænder til sig, men kun for at smække armene om nakken på mennesket og trække ham ind i et kram. Han måtte bide kontakten i sig og nyde det. Han havde trods alt kontrollen over krammet - så var det okay. Nemmere. Bedre. Perfekt. Han indåndede Reigns duft et øjeblik med lukkede øjne. " You know - I don't think I'll ever stop loving you either.. " Sagde han så bare lidt med et lille smil om læberne. Han trak sig endelig lidt fra Reign igen og lod blikket falde mod fyrens ansigt.
" But.. Can I please be fire? I mean - your name sounds alot like rain, sooo it would only make sense. Unless ofcourse we're looking for 'no sense' then I can be rain. We don't make sense anyway. Maybe thats actually the right way to put things..." Sagde han så bare lidt med et lille smil om læberne. Han lod kort sin ene hånd finde op i det mørke hår i en halv rodende bevægelse.

" By the way I can talk! And be happy. You're just a giant part of what makes me happy - you know that right? I know I was happy before I met you and uh - I do still wanna eat you and keep your eyes in a little box under my bed but - I won't do that. Even though.. You did fuck up aloooot of things when it comes to my feelings and how I handle stuff. But - it's only because you made me feel.. Something. And now it's just overwhelming. The only thing I'm actually completely sure of. Is what I feel for you, what I feel when I'm around you and you know... I like it. Even when you're mad - it still tickles.. " Sagde han så bare med et lille grin og et kort næsten uskyldigt udtryk.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Reign on Søn 23 jul - 1:23

Reign hævede et øjenbryn, "when were you trying to act normal?" og holdte den skeptiske grimasse lidt, inden han så bare sendte Razor et drilsk smil. Han vidste godt, drengen havde forsøgt. Det var ikke lykkedes særlig godt, men bare det, at han havde prøvet, var et mirakel i sig selv. Og noget havde han da gjort rigtigt. Han havde mødt hans mor uden at skade hende, hans venner - og det var trods den ene havde være ekstra led overfor ham, hver gang chancen havde budt sig.
Reign tog glædeligt imod krammet og varmen, der fulgte med det, og forsøgte sig endnu engang med at gengælde det med hænderne omme på Razors ryg - det virkede til at have fungeret okay før. Hvem kunne vide, at det at følge sit eget råd om bare at tale og være ærlig, ville have virket så godt? Halvdæmonen virkede i hvert fald meget tilfreds med svaret - også de mindre pæne ting, der blev sagt.
Han lod hænderne glide ned på Razors sider, da han sagde noget, og lod dem så slippe helt, "you 'think'? Well, that's comforting," sagde han så sarkastisk med et mildt smil.

Reign rettede lidt på sine ben - placerede et på hvert side af Razor, let bøjet ved knæene, så de ikke behøvede at være i vejen for de eventuelle kram, der ventede. Han udstødte et let fnys i form at et grin af drengen, der havde taget hans ord alt for bogstaveligt, "you can be whatever you like. You can be both if that's what you want. I can be- I don't know. Air, maybe?" smilede en anelse bredere af det dumme samtaleemne og rettede lidt på en tot af drengens hår, der havde vildledt sig fra de andre, efter det var blevet rodet rundt i.
Reign lyttede til Razors ord. Nej, sugede dem nærmere til sig som en erstatning for alt det, han havde lyst til at gøre ved ham. Det fungerede heldigvis - godt nok var mennesket et seksuelt væsen, men han var også følsom som bare pokker og elskede at høre om halvdæmonens følelser for ham. Kunne lytte til hans kærlighedserklæringer resten af dagen, hvis han skulle. Lidt selvcentreret måtte man vel godt være.
"You're not supposed to like it when I'm mad. You're supposed to beg for my forgiveness, give me back rubs and offer me makeup sex. Which I, of course, will refuse because I'm an outright gentleman, but still," forklarede Reign i et forsøg på at lyde seriøs, selvom det ikke lykkedes at holde masken hele vejen igennem. Han lænede sig frem og plantede et kys på Razors læber, "no but, really, I'm glad I'm able to make you happy. You deserve to be. Besides, you've got the most amazing smile I've ever seen - ruining it would be a crime to the world."

Reign smilede og kyssede hybriden igen, denne gang lidt længere, inden han rykkede sig tilbage med hænderne placeret på den bløde dyneunderflade bag sig. Det var helt utroligt, at de kunne gå fra at være helt ulykkelige i et halvt skænderi til dette på så kort tid. Om det var sundt med disse miniskænderier var Reign ikke så sikker på, men det var da bedre, end at de rendte og var vrede på hinanden i flere uger af gangen - ikke?
"Hey, I was wondering - would you have a problem with being naked in front of people?" spurgte mennesket pludselig og smilede skævt, som han fortsatte, "not that I want you to take of your clothes now. It's just that - Zac told me about this place in Terrorville District. A bathhouse. It's s'posed to be really fancy and high class but he's been talking to a guy that works there, apparently, who can get us in."
Han smilede lidt, "we don't have to do it now if you don't want to but I would like you to join us someday. Could be fun." Godt nok havde Zac ikke givet Reign lov til at invitere Razor men, nåh ja, han måtte kunne respektere, at de blev en mere. Hvis Max måtte tage sin kone med, måtte han også tage sin ven med.

_________________
avatar
Reign

Antal indlæg : 882
Reputation : 4
Bosted : Doomsville Angerforge District, lejet ind hos Lori
Evner/magibøger : Ingen

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Razor on Søn 23 jul - 10:47

Razor kunne ikke lade være med at smile. Stemningen var allerede præcis hvad den burde være. Rar - ikke anspændt. Hvert fald ikke fra Razors side af, man kunne aldrig vide med Reign. Han var en spøjs fyr. Men det var sikkert også derfor det kunne skifte så hurtigt - når deres forskelligheder slog sig mod hinanden på de forkerte måder og skabte en storm uden lige. Men lige nu var det så rart. Han betragtede bare Reign lidt og rykkede kort lidt selv på sig - nærmest per refleks da Reign gjorde. Ikke længere væk fra ham dog. Han kunne ikke lade være med at smile skævt - hvis Reign var luft? Det var bare en god undskyldning for at kunne få lov at indånde ham mere end hvad godt var. Der var intet ved duften af Reign der var dårligt. Så skulle det lige være det faktum at han gjorde en sulten, men ud over det! Så var det hele perfekt.
Han lyttede til hvad Reign sagde og rynkede panden lidt, dog med et skævt smil om læberne som hurtigt udviklede sig til et mindre grin.
" Oh really? Okaaaay.. " Han nikkede kort lidt nogle gange før han så bare rystede lidt på hovedet. Han havde et øjeblik lyst til at gengælde Reigns kys - men fyren havde mere at sige, og selvfølgelig lyttede Razor. Reign var i sidste ende en af dem han kunne lytte til snakke i lang tid - især når han havde alt mulig godt at sige. " My smile - At least thats something that'll never go away. " Sagde han så lidt og rystede lidt på hovedet. Det var trods en af de ting han var bedst til - smile. I nærmest alle situationer. Noget der i den grad understregede hvem han var. At det for tiden var falmet en smule var måske bare et bump på vejen. Det ville hurtigt komme tilbage, så snart hans verden ikke virkede til at falde sammen. Og det gjorde den trods alt ikke lige nu.

Han kom kort med en halv brummende lidt utilfreds lyd. " You can't keep kissing me and then nooot.. " brokkede han sig så bare. Godt nok havde det været et længere kys end det første - men ikke nok. Razor savnede Reigns læber og havde brug for at de var plantet mod sine egne bare lidt længere. Nu hvor han ikke kunne lade sin krop smelte sammen med Reigns.
Han lod så bare hovedet glide lidt på skrå ved Reigns spørgsmål. Undrende. " Naked? - Sure. " Han rettede sig en smule op før han så bare kort prikkede lidt til Reigns knæ.
" Sooooo you want me to join in on being naked in a giant bath with you and Zac? " Spurgte han så lidt og hævede kort lidt et bryn. Dog stadig med et smil om læberne.
" I would love too! I don't mind being naked. Clothes is actually just a waste of fabric that could be used for blankets when it is cold. Naked is beautiful. In some cases - Your case; Extremely sexy. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort trak lidt på den ene skulder. Razor havde vidst aldrig rigtig haft et problem med at være nøgen. Heller ikke selvom det ville være foran en masse folk. Godt nok var hans krop ikke i den skønneste stand, men han var sådan set lidt ligeglad. Om episoden på pirat skibet ville kunne have haft en effekt på det punkt kunne han vel ikke vide med garanti før han stod der. Men tanken om det skræmte ham ikke yderligere.
" If it's okay with you know.. It's not like Zac like me, or likes the fact that you like me. I can behave but.. You think it would be cool? He wouldn't mind me tacking along? " Spurgte han så. Det lød ærlig talt som et sjovt sted. Razor ville hellere end gerne med, men ikke hvis han endte med at blive et problem for selskabet.
" When? " Spurgte han så bare et kort øjeblik efter og lod hovedet glide på skrå - kun for at snuppe den muffin han havde efterladt tidligere. Han brækkede et lille stykke af og spiste det. Det ville være ærgerligt at lade så lækre muffin gå til spilde nu hvor Reign havde været så sød at bage dem.
" We have alot of things we need to do together - you know that right? The to do list should probably be what plans we have together and not just.. Goals in life. Besides - mine is already half empty. I met a dragon and fought a pirate. Fell in love and traveled the world - I guess.. Now I just need to make the little things count and take over the world like the brilliant piece of excistence we all know that I am. " Sagde han så bare - tydeligt i en sarkastisk tone og med et lille grin.

_________________

I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
avatar
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1448
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: ◇ ...'till death do us apart? (Reign)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 3 af 5 Previous  1, 2, 3, 4, 5  Next

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum