I am coming for you ~ Ethan

Tid: 20.00
Sted: Ashenwood forest
Vejr: skyfri og klar himmel. Blæsende.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Caty fik en trang til at begynde at jage igen efter en rum tid, hvor hun havde været syg. Det blæste godt nok noget, da hun kiggede ud af vinduet, men blev enig med sig selv om at nu skulle det være. Hun vidste at det ikke nuttede noget at tage så meget tøj på, da det alligevel vil gå i stykker så snart hun skiftede form.
Hendes hund Zack kom luntende hen til hende fordi han gerne vil med. "Nej Zack, ikke i dag. Jeg skal ud og jage." sagde hun og låste døren bag sig da hun gik ud.
Blæsten legede med hendes lange hår, hvilket var meget irriterende for hun havde lige sat det lidt pænt. Nå, lige meget tænkte hun og begyndte at løbe ind mod skoven. Langsomt begyndte hun at skifte form og inden længe løb hun på alle fire ben og mærkede vinden mod hendes ulve ansigt. Skønt at være ude igen efter så lang tid. Hun vil selvfølgelig gerne være sammen med sine venner, men hun havde en frygtelig trang til at dræbe noget.
Hun standsede op og snusede ind. Der var noget i nærheden, og hun fulgte lugten indtil hun fik øje på en hjort, som stod og åd græs ved en lysning. Caty lagde sig helt ned på jorden og betragtede den. Pludselig rejste den sit store hoved og kiggede i alle retninger. Den må have fået færten af hende. Hun gav en lille knurren inden hun satte af og spurtede mod hjorten der løb dybere ind mod skoven. Det her bliver sjovt, tænkte hun og løb efter.

Ethan passede sig selv slikket hans pels, mens han var i sin form, men en ting fik ham til og kigge op med det samme. Lyden af en hjort og en anden ulv, han var sulten ingen tvivl om det, men sku han lade den anden få den de tænker han første, havde var sikkert. Men en del af ham, ville heller ha den, hvis han kunne jage den og få fat i den, havde ha krav på den og når den var i hans område, hans og Elenas da.  Havde han helt sikkert mest ret, til det og med de ord i hans hoved, løbe han ud af grotten og efter hjorten. Han fandt den, hurtig og siden han, havde gjorde det her i lang tid, var han os hurtigere end hans egen artsfæller det og han, kende skoven i dette området ud og ind. Han hoppet derfor frem da han så den, vælte og begynde og rive, den fra hinanden kort efter så han ud af sin øjnekrog en sne ulv. Hans egne pels var grå, mens han selv var høj da han et var en direwolf, to var en mand.

"Hvad laver du her ?:" Lød det gennem et par hyle til hende, han gad ikke og tale i normal form han kende hende ikke.

Hun var ellers lige ved at få fat i bagdelen på den, da hun i det samme mærkede og lugtede en anden ulv. Der gik ikke mange sekunder, før hjorten blev sprættet op af det anden ulv. Der røg hendes måltid, og hun blev rasende. Hun holdt en pæn afstand til den grå ulv, der flåede den flotte hjort op, mens hun lagde ørerne tilbage.
"Jeg fik øje på den, ergo er det også min!" knurrede hun og så på ham. Hun kunne sagtens finde på at angribe ham, men ikke endnu.
Hun mente ikke selv, at hun var inde på et andet territorie, men måske havde hun taget fejl. Hun måtte finde noget andet at æde i stedet for.

"Håber du nyder dit måltid!" knurrede hun igen.

Ethan vende hans hoved mo hende uden frygt, "dette her er mit området, så ergo mit kød." Kom det fra Ethan, hvorefter han spiste videre af den. Den var jo død nu, så den ville vel være ligeglad, ikke? Det var da det han sagde til sig selv, hans øjne hole dog stadig øje med hende-

Man kunne aldrig være sikker på hvad folk var i stand til før man, havde skubbet dem ud til kanten, Ethan vidste det og ville ikke lade en ung kvindelig ulv gå ind på hans grund uden konsekvenser.

Ethan spiste videre, hvorefter han vende sig over mod hende , igen i hans ulveform. "Hva laver du overhoved i denne del af skoven, little wolf." Knuret han, mens han studeret hende, måske anede hun ikke hvor langt hun var inde i skoven.

Hun spidsede ører, mens han snakkede i ulvesprog. Provokerende var han i hvert fald, tænkte hun og kneb de blå øjne sammen. Hun satte sig tålmodigt ned på jorden og ventede lidt med at svare.
Hun havde lidt svært ved at gennemskue ham. Var han en, der kunne overfalde hende når som helst, eller var han en, der bare kom med tomme trusler? Det var ikke til at vide, og så var hun mindre end ham, så hun vil uden tvivl tabe kampen.

"Fint, spis du bare din hjort, eller dit kød om du vil. Og jeg beklager, men hvor er jeg henne i skoven? På dit territorium, big wolf?" svarede hun ligegyldigt.