A step too close - Sayra

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en beige skjorte, og en rød nederdel [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har et par sorte ballerinaer på.
- Make-up + Hår + Smykker Hun har en lidt mørk make-up på, med meget fokus på både øjnene og læberne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hendes hår hænger løst. Hun har en sølv halskæde om halsen, hvor der er et hjertevedhæng med ordene: forevigt sammen, skrevet hen over hjertet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Ellers har hun en masse ringe om fingrene.

Hvis der var noget hun elskede, så var det naturen. Det var ligegyldigt om det var nat, eller morgen, eller et tidspunkt mellem de to, men ville ofte finde hende udenfor. Da hun trods alt selv havde en barndom, hvor hun var tvunget til at blive inde, forsøgte hun nu at komme ud så meget som muligt. De øjeblikke hvor hun kunne stoppe op, og fylde sine lunger med den rene luft, det fik virkelig det hele til at virke det mere virkelig. Et mindre smil formede sig på hendes læber, som hun lod sin håndflade glide hen over den hårde bark. Hun havde aldrig forstået de, som havde noget imod at stå tidligt op, hvorfor dog gå klip af den skønhed, som hed en solopgang. Der var en direkte umenneskelig skønhed, som var associeret med dette og taget i betragtning hun kun, havde set solopgangen gennem et vindue, var det helt fantastisk, at kunne se det fra udsigten fra en gade.
Så mange folk havde friheden, og de udnyttede det ikke engang. De havde friheden, til at kunne gå ud og opleve verden, og alligevel brokkede de sig om så meget andet. Som en der var holdt fanget, plaget, nedgjort og tæsket hele sit liv, og som kun for nyligt havde fået frihed, forstod hun ikke at andre ikke gjorde mere ud af deres liv. De havde trods alt så mange muligheder for det. Ikke desto mindre udnyttede hun for alvor sin frihed nu, specielt når hun kom ud og gå.
Som hun vandrede gennem skoven, var det med et smil på læberne. Luften var så frisk, og skoven så fuld af vidunder. Hun havde set et par enkelte dyr, dog holde de fleste sig væk fra hende, hvilket vel i sig selv var på grund af hendes art. Nok vidste hun ikke hvad hun selv var, men for mange andre væsner med gode sanser, havde hun ikke samme fært som et menneske. Hendes fært var ukendt, hvilket var grundet at Gorgoner ikke var en så velkendt art. Med et blev hun kastet ud af sine tanker, som hun bemærkede duften af en fremmede, havde det ikke været for hendes gode sanser, ville hun nok næppe havde opdaget den. Hun stoppede fuldkommen op, og rynkede brynet. For selvom hun kunne dufte vedkommende, så havde hun endnu ikke synet op for, hvor vedkommende befandt sig.
Dog fik lyden af stemmen, hende til at opdage hvad køn vedkommende havde, og i hvilken retning han stod. Hun rynkede brynet, og kiggede i retningen af hvor stemmen var kommet fra "I know you're there too, so why don't you come forward, I won't do anything" hun smilede blidt og holde samtidig sine hænder oppe, som et tegn på, at hun intet ville gøre