Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Lori
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Lenore
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Celenia
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Genevira
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Renata
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Jake
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Madelena Gray
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Katrina
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 
Sasha
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba13Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba14Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Go down

Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Empty Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Indlæg af Natalie Tors 27 Jul 2017 - 23:12

Årstid: Forår.
Vejr: Mørk, lummer aften. Skyerne trækker op til regn.
Sted: Ukendt landsby.
Tid: Sen aften.
Omgivelser: Nedbrændte huse, lig og skrigende flokker af væsner som løber rundt omkring.
Dedikeret til: @Christian
Påklædning: Kjole + hår . Ingen sko.

Et skrig. Endnu et. En hel flok af dem. Et efter et brød de smertende skrig nattens stilhed, og sendte skrækken ned langs rygraden på de endnu få som manglede at mærke dødens kolde greb. Den var ikke langt borte. Gnistrene fra de brændende huse, som endnu halvt stod, fløj ud og spredte sig over markerne. Antændelsen var langsom, men bønderne opdagede den alligevel ikke. Pludselig var de lige så fangede, som dem der lå tilbage i husene. Enten med halsen knækkede eller gennemborede af en husbjælke som var styrtet i husbranden. Markerne brølede og pludselig stod flammerne op. Måneders tørke tog ikke længe om at antænde, og bønderne kastede sig fortvivlet rundt i flammehavet, imens sagte hulk blev til flere skrig. Byen havde været smuk. For blot et par dage siden havde den stået i al sin pragt, og budt endnu en rejsende velkommen. Med åbne arme og varme ansigter. Nu brændte den. Som havde djævlen besluttet, at dette var Helvedes plads. Bønderne modtog deres straffe. For at være alt andet end det, som Helvede ønskede, at de skulle være. Godhjertede.

Et blegt ansigt vendte sig mod den mørke himmel, da et dovent brag brød igennem mængden af gråd og hyl. Torden havde meldt sin ankomst, hvilket betød, at regnen ikke var langt borte. Regnen som desperat havde været ønsket i månedsvis, men næppe ville kunne redde byen i dens sidste døende stund. Alligevel virkede tanken… forfriskende.

”P-Please… Don’t… Don’t hurt me…”

Ansigtet vendte sig bort fra himlen, og de mørke øjne vendte sig imod kvinden på jorden foran hende. Hun var dækket af skidt, hendes hår var i uorden, frisk blod kunne anes i hendes mundvige og salte tåre løb ned af hendes varme kinder. Hun var et menneske.

”I don’t… understand.”

I kvindens udspillede grå øjne kunne ansigtet se, hvordan de smalle læber vendte sig opad i et yndigt smil. En slank barnehånd blev rakt ud og langt imod kvindens kind, som for et øjeblik gippede før, at hun hengav sig til ømheden.

”What is it that you don’t understand, Laura?”

En klar, sødmefyldt og meget ung stemme kom fra de smalle læber. Natalie så efter resten af sit spejlbillede i kvindens blik. Hendes hvide kjole stod i kontrast til den mørke aften, og med ildens flammer i baggrunden lyste hun næsten op som et genfærd. Synet fik hendes smil til at vokse, inden kvinden igen afbrød hendes tankestrøm med de irriterende ord.

”You’re just a kid…!”

Pludselig var den ømme hånd knap så øm, og de små fingre borede sig hårdt rundt om halsen på kvindemennesket, hvilket fik hende til at gispe forskrækket. Kvinden som før havde knælet på jorden blev løftet op foran ansigtet på Natalie, sprællende, med blodet løbende fra hendes hals og mund. I refleksionen kunne hun se, hvordan hendes egne øjne genvandt deres dæmoniske ravgule farve, imens kløerne voksede sig længere ind i halsen på offeret. Hun lagde hovedet kort på skrå, og fnes en enkelt gang, inden det honningsmurte stemmebånd fortsatte.

”Even kids get hungry, Laura. You should know.”

I et øjebliks fryd så hun, hvordan de sidste kræfter kvinden overhovedet kunne magte, blev brugt på et stemmeløst skrig, inden Natalie så pressede deres ansigter helt tæt mod hinanden og sugede livet ud af kvinden, imens hun tænkte på Laura’s børn som lå i et brændende hus. Alle af dem med brækkede nakker og uden sjæl.

_________________
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Tumblr_oj5tvseMtI1qbxh0uo1_r1_500
Natalie
Natalie
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 160
Reputation : 5
Bosted : Terrorville District – Et mægtig palæ.
Evner/magibøger : Nightmare Fuel & Demonic Transformation.

Tilbage til toppen Go down

Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Empty Sv: Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Indlæg af Gæst Fre 28 Jul 2017 - 0:22

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en sort trøje, et par sorte bukser og sko. Han er også dækket af blod
- Udseende Siden dette er fortiden, er han i sin oprindelige form Link

"Please don't kill me" lød det fra pigen, som hun forsøgte at bakke væk fra ham. Omkring hende lå ligene af hendes moder, fader, broder og søster. De havde alle mødt deres død, og alle foran pigen. Hun måtte ikke være mere end 8 år gammel, og mange ville nok finde en vis medlidenhed med hende, og derfor nægte at dræbe, havde han ikke de samme tanker. For ham havde alder ingen mening, om det så var en baby, en gammel kone eller en gravid kvinde, så var han ligeglad. Han havde efterhånden massakreret så mange, at han havde mistet tallet. En ting var dog sikker, at det efterhånden lå langt over de 5.000.
En grin forlod hans læber, som han trådte frem imod hende "ohh Sweetheart, I shall never show you mercy. Did I show your mother mercy, as I ripped out her throat? Did you dear father mercy as I ripped of every one of his limps, or your dear baby brother as I drained him of blood?" han fandt en vis vidunder, ved at skabe frygt i andre, det fik blodet til at smage så meget bedre. Han elskede at skabe kaos i sine omgivelser, og det var vel efterhånden også derfor, at han var kendt som The impaler og The bringer of death, hvor end han gik, bragte han død og ødelæggelse med sig og han skammede sig ikke engang over det...Hvorfor skulle han dog også gøre det? Det var en vidunder, og næsten ophidsende at slagte alle de folk.
Med sin overnaturlige fart, gik han fra at stå et par meter fra hende, til at være lige foran hende, og med sine fingre om hendes hals. Tårerne gled ned af hendes kinder, som på trods af hun vidste at hun skulle dø, at hun endnu forsøgte at forblive levende. Dog havde hendes tårer ingen virkning på ham, og derpå angreb han. Han borede sine hugtænder imod hendes hals, og holde hendes lille krop imod sin egen, mens han langsomt tømte hende for blod. Han havde fundet ud af, at dette var en fantastisk virkning, netop fordi det trak deres død så langsomt ud, at frygten kun blev det større. Da blodet endelig havde forladt hendes krop, slap han hende og forlod derpå huset.
Udenfor var kaoset endnu i live, folk løb skrigende rundt, lig havde besmykket gaderne, og fremfor den sædvanlige farve af sten, kunne man nu kun se blodet fra alle de døde. Han tog stor glæde i hvad han lavede, det at besøge landsbyer, blot for at tømme den for befolkning i løbet af et par dage. Dette måtte dog være hans rekord, han var ankommet for et par timer siden, og var blot begyndt fra en ende af. De som forsøgte at bekæmpe ham, døde på forfærdelige måder, hvilket også forklarede hvorfor mange af ligene, manglede arme, ben og nogle var endda revet midt over. Det var altid en kunst, hvordan han skulle slagte dem, om de skulle dø med en vis nåde, eller om han skulle trække den ud, her var hans yndlings i den grad at flå folk midt over.
Et par overlevende mand kom løbende imod ham, som ville deres forsøg på at gøre skade, rent faktisk overhovedet gøre en forskel. Selvfølgelig gjorde det ikke, og hurtigt fik han sparket ham imod den nærmeste mur. Han greb fat i mandens ben, og rev ham langsomt i to, således der nu var to halvt identiske dele af ham. Undervejs havde manden skreget, råbt om smerte og på trods af at havde været revet i to, var der stadigvæk en smule liv i ham, efter han blev delt midt over. De mange forsøg på at komme væk, og skrigene var altid hans favoritter, det gav ham en vis følelse af magt, og han elskede magt. Den sidste mand råbte op, som i et forsøg på at få hans opmærksomhed. Med et irriteret udtrykke i sine øjne, vendte han sig imod ham, hvor han fik stukket en pæl direkte i maven "Mhhh I ohh now I'm really angry" knurrede han, hvorpå han rev pælen ud og derpå hamrede den ind i brystet på manden. Han ramte dog ikke hjertet, men punkterede en lunge. Pælen blev hejst, og med manden på toppen, lod han pælen stå lodret.
Det var dog også omkring her, at han blev opmærksom på lyden af en ung piges stemme, og straks blev hans nysgerrighed vagt. Landsbyens beboer var efterhånden også døde, så der var intet sjov i dem. Stemmerne syntes at komme fra en gyde, der sjovt nok var ganske få meter væk fra ham. Med det friske blod på sit ansigt, som endnu løb ned imod hans efterhånden gennemblødte tøj, vandrede han imod gyden, hvor han betragtede dæmonen skræmme sit offer. Her havde han troet, han var den eneste som ville slagte folk i denne by, men åbenbart var han ikke alene om disse tanker. Hun virkede ung, og på trods af brutaliteten hun udviste, så var det også så simpelt, så kedeligt "Bravo, quite a show" sagde han og klappede "it was rather dull however" pointerede han, hendes teknikker var direkte og fremfor at lade hendes offer lide, gjorde hun det hele ovre så hurtigt "You see rather than dragging it out, and creating more fear, you let her die rather quickly" der kom et sadistisk udtrykke frem i hans øjne, som han snakkede med hende, et der måske endda fremviste hans sande natur, som det monster han i virkeligheden var.

//håber det er okay Very Happy

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Empty Sv: Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Indlæg af Natalie Man 31 Jul 2017 - 23:28

//It's perfect//

I et øjeblik forsvandt de begge to. Ikke fysisk, men mentalt var de begravet i Lauras minder og følelser, som langsomt gled ud gennem læberne på mennesket og ned gennem halsen på dæmonen. I takt med at kroppen i Natalies hånd sank sammen, blev hendes egen fyldt med en vag energi og fornyet klarhed. Dog. Hun havde håbet på mere. Hun havde fulgt Laura et par dage, undersøgt hende grundigt med håbet om, at kvinden ville udgøre et tilfredstillende måltid. Derfor havde hun skyndt sig med børnene, da chancen endelig bød sig. Da de tilfældige brændende huse pludselig begyndte, og folks skrig havde lokket Laura udenfor huset. Der havde hun set sit snit og knust børnene og deres sjæl i en hast, hvorefter hun selv havde begivet sig ud i kaos. Laura blev taget med samme overraskelse som børnene, men hun trak den ud. Hun lod hende lide lidt, men havde ikke kunne dy sig ret længe før, at sulten rigtig meldte sin ankomst. Alligevel var hun skuffet. Da sjælen var borte stod hun tilbage med en bitter smag i munden og et skuffet udtryk. Hendes sanser blev atter skarpe, og først der gik det op for hende, at en fremmede havde nærmet sig stedet. Natalie drejede hovedet i et ryk, tids nok til at se en mand træde ud af skyggerne. Smilet var der ikke på hans læber, men hun fornemmede det i hans blik. Han var imponeret, men mest af alt tilfreds med at se døden. Han nød den.

”Dull you say?”

Hun gjorde et kort ryk, og med en ubehagelig knassen gled hendes kløer ud af nakken på Laura som faldt til jorden som en sæk kartofler. Natalie lod hendes glødende øjne glide over den fremmede, imens hun trådte et enkelt skridt nærmere. Hendes spinkle skikkelse virkede ikke synderligt imponerende omgivet af flammehavet, men noget i det unge blik tydede på, at man nødig skulle skue hunden på hårene. Hun lagde hovedet på skrå, og sendte den fremmede et indbydende smil inden, at hun slog ud med armene.

”Then be my guest. Judging from the state of clothes it seems that you’re rather familiar with… the art of killing. I would love to see an example; A demonstration of ‘dragging it out’ if you don’t mind?

Natalie virkede oprigtigt interesseret. Hendes sarte næse havde for længst opfattet hans halvdøde fært, hvilket sendte hende i retning af hans race som vampyr. Hun var dog også opmærksom på de hundredvis af andre dufte som svævede omkring ham, samt det blod som løb over hans krop. Uden egentlig at ville det, så lod det til, at hun muligvis havde fundet gerningsmanden for aftenens tumult. Hun fandt sig selv… fascineret. Tilmed imponeret. Hun havde set ondskab og smerte, men dette var af en helt anden kalibre. Det føltes tiltrækkende på en helt anden måde, end nogle af de timer, hvor hendes kære fader havde forsøgt at oplære hende i kunsten. Ofte fandt hun sig forstående overfor sine racefæller bloddæmonerne, da hun udmærkede forstod ruset bag skrigene og alt blodet. Manden foran hende lod til at have det på samme måde.

”Or perhaps… this city was a demonstration?”

Grinet voksede på den lille piges ansigt, imens de skyggelignende kløer der udgjorde hendes fingre faldt ned langs siderne på hendes smalle krop igen.

_________________
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Tumblr_oj5tvseMtI1qbxh0uo1_r1_500
Natalie
Natalie
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 160
Reputation : 5
Bosted : Terrorville District – Et mægtig palæ.
Evner/magibøger : Nightmare Fuel & Demonic Transformation.

Tilbage til toppen Go down

Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Empty Sv: Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Indlæg af Gæst Ons 2 Aug 2017 - 0:54

"Yes rather dull. You're a demon, demons are known for brutality, not killing someone with the mercy you showed the girl" han var en gammel mand, og han havde mødt mange væsner gennem sit liv. De fleste dæmoner han havde mødt, bar en form for spænding i sig og han havde altid fundet dem spændende, selvfølgelig havde han også slagtet en del af dem. De få som dog havde fuldkommen fanget hans opmærksomhed, blev nogle han slog ihjel med, og sikke mord de havde begået sammen. Derfor var han måske en smule skuffet over, hvor lidt hun havde lagt i sit drab "And you are even more than demonic, you are beyond demonic. So why not use this strength of yours? Or do not know how to? der var et legende smil, som han snakkede til hende. Han kunne lugte på hende, at hun ikke just var en normal dæmon, ganske vist havde han kun mødt en eller to Archdemoner, men deres fært var altid til at genkende og hendes var præcis som deres.
Han klukkede "I have lived a very long life my lady, I have slaughtered more people than you have known in your life" han vidste det ikke var en konkurrence, men efterhånden havde han mistet tallet på præcis hvor mange "But if you want a demonstration that's beyond what I have already done, then you should join me" han rakte sin hånd imod hende. Han vidste hun så ung ud, men hendes blik afslørede, at hun i den grad ikke var et lille barn. Han havde mødt vampyrer, som var fanget i kroppen af børn, han havde dog aldrig mødt en dæmon, hvis krops alder var så ung. Måske hun var forvandlet til en Archdemon, mens hun endnu var ung og som en sideeffekt var hun nu fanget som en 11-årig pige.
"If you ask me if I'm the one who kill everyone here? Then yes, I murdered every single one of those humans" han trak på skulderne, og et sadistisk og modbydeligt smil, formede sig på hans læber. Han lagde let hovedet på skrå, og lod blikket glide op og ned af hende "I must admit I find your appearance fascinating, where you turned as a young girl?" han fik et spørgende udtrykke frem i sine øjne. Ganske få kunne fascinere ham, de fleste fandt han som værende irriterende og uværdige af livet. Dog var denne dæmon interessant. Hun udnyttede sit barnlige udseende, men besad et uformet monster inde i sig, og med de rigtige skub, kunne hun blive et monster, der ville få alle til at frygte sig.

//Det kan godt være, at jeg laver Maya om Smile

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Empty Sv: Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Indlæg af Natalie Tors 3 Aug 2017 - 0:17

”Correction! My fellow race members of the bloodier kinds are known for their brutality. I’m a soul demon. Known for my intellect. But still, you are correct after all. I should not be lacking the creativity necessary for a kill with no mercy.”

Igen. Skuffelse. Ikke i den første del, hvor hun med stolthed præsenterede sin race, men til sidst, hvor hendes mangler tydeligvis gik hende på. Hun skulle forestille vidunderbarnet, snuhed og listige planer kom skulle komme til hende let som ingenting, da hun trods alt var barn af en meget ren blodlinje. Og det gjorde de. Fra den første dag i hendes liv havde hun overgået alles forventninger, og bar et sind som mange ikke kunne matche. Men hun var ung. Og utrænet. Det var selvfølgelig meningen med dæmonracen. De spredte uhæmmet kaos og død. Hun vidste det. Hun havde hørt det hele før, og hun mærkede styrken dybt i sig. Pulserende. Men det var så frustrerende. Det hele var nyt, og hun var endnu uvant med brugen af det hele. Det var hun tilsyneladende ikke den eneste, som det var gået op for. Da det blev pointeret af den fremmede, krydsede hun armene og så for første gang ud som et irriteret barn. Alligevel bevarede hun den pæne tone.

”Again, you’re only half correct. I’ve completed the transformation, which makes me an arch demon. But I haven’t been like this for long. I do know how to, I’ve just been… busy! Besides, it’s not easy getting out and around like this.”

Natalie sendte et blik ned af sin egen lille krop, inden hun gav sig til at rykke lidt i den hvide kjole. Det var sandt, hvad hun sagde. Eller… halvsandt. Hun havde haft travlt. Hendes faders pludselige død havde overladt hende med en masse ansvar og papirarbejde, som hun havde skulle ordne samtidig med, at hendes nye kræfter skreg efter at blive testet. Efter hun havde overtaget huset og fået styr på, hvilke folk der ønskede at blive, havde hun besluttet at det ville være bedst med en kort rejse. Hun ville nødigt sidde derhjemme og stirre ind i væggen hele dagen, når hendes krop og sind tydeligvis var ment for mere… sociale formål. En del måneder senere, men kun en smule klogere på det hele. Hun nikkede forstående ved hans ord.

”I’m willing to believe that.”

Da han rakte en hånd imod hende, fandt hun sig selv… overrasket. På en god måde, blev hun dog hurtigt enig med sig selv om. En chance for at se verden gennem en andens øjne. Lærer igennem eksempler, som hun selv foretrak det. Hun indrømmede – for sig selv – at hun fandt vampyren fascinerende. Hans lange liv bar sikkert mange historie, som hun gerne ville lægge øre til imens de forhåbentlige kunne skabe nye. Ganske langsomt trådte hun nærmere, strakte langsomt sin egen blodsindsmurte barnehånd frem, og tog så fat om hans udstrakte.

”I will join you. Teach me and I’ll never forget. ”

Hendes gyldne øjne forvandlede sig med et enkelt blink tilbage til en dybblå farve, der i nattens skær næsten virkede uendelige, inden hun sendte et blik op i hans retning. Et brag genlød over begge deres hoveder, hvorefter en stille regn begyndt at falde. Da han indrømmede succesen bag mordene i byen formede hendes læber sig i et stort grin, inden hun brød ud i en mild latter. Hans styrke og humør strålede om kap med flammerne, hvilket smittede af på hende. Noget som hun haft brug for længe. Natalie var ikke en som automatisk brød sig om alle omkring hende. Selvom hun skulle forestille et barn, som aldrig ville dømme, så gjorde hun det altid. Denne mand viste sig dog helt anderledes end noget eller nogen hun havde mødt før. Han bar en helt anden karakter end den faldfærdige og svage, som hun efterhånden mindedes hendes far ved. Hun så en stor fremtid for ham.

“I was turned, when I was 11 years old. That was 4 years ago. My body hasn’t changed since then, and I fear it might never will.”

Hun sukkede kort, og stirrede ud mod de brændende marker som omsider havde stoppet deres skrig.

//Oh! Hvordan laver om? :3

_________________
Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Tumblr_oj5tvseMtI1qbxh0uo1_r1_500
Natalie
Natalie
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 160
Reputation : 5
Bosted : Terrorville District – Et mægtig palæ.
Evner/magibøger : Nightmare Fuel & Demonic Transformation.

Tilbage til toppen Go down

Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian  Empty Sv: Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum