You look like you need a new alliance. Literally - Niylah

Hendes indre gjorde ondt efter den kamp de lige havde været igennem. Hun kunne huske glimt fra det hele, spydet det stak hende istedet for Asha, hans grin som hun lå og blodet flød, hvordan hun så ham flå hovedet af dæmonlederen. Hun var blevet bundet sammen af bandager, men hun kunne alligevel knapt nok holde sig oppe på sin hest. Så da Asha fik den fikse idé at besøge nabo-klanen, blev Amaris en anelse bange, bange for at hun ikke ville kunne beskytte ham, hvis det kom så vidt endnu engang. Hun stirrede på posen han havde om sit liv og vidste at dette var den værste idé nogensinde.
Da de ankom udenfor territoriummet, hoppede Asha as sin hest og skreg:" Woooooo!" så højt som han kunne, i en nærmest triumpferende klang. Amaris kravlede forsigtigt ned af sin hest og halv-haltede over ved siden af Asha som de ventede på at ulve-flokken kom. "I will only speak to your leader, so alpha-girl, show your face! I have a surprise followed with a little suggestion!" Råbte han og så ventede de. Han kunne vente hele dagen, Amaris fandt en position der kunne holde hende oprejst og styr på hendes mave, så der stod hun med hænderne over bandagerne.
"Why hello there princesa. Very excited to meet you, I am Asha and this is Amaris. We live in the north of these woods but we wanted to pop by and say hello to your neighbor-tribe and you." Startede han roligt ud. Men så kom han til sagen, "You see, I know about this alliance between the wolfes and the demons, the two female leaders with a close bond. It's very charming. But you see, you werent there to save them as we butchered them and claimed their heads." Sagde han så inden han tirrende klappede posen om sit bælte.
"Very pretty girl, their leader. I have her head as a token and reminder of what I can do to you if you break our new alliance. The alliance between hunter and prey. Because actually, I hunt shapeshifters and sell them. But you, your kind, I want to spare. I want to be the better man, I want to be good. So from this day on, we have this alliance. Or I gather the rest of my men and turn your little wolfpack to stocking animals." Hans stemme var kold og der ingen tvivl om sandheden af hans ord. Han ville ikke stoppe for noget som helst, hvis de gav ham grundlag nok. Det bedste for nu ville være at føje ham.
“But do not worry about it anymore. To show our gratitude for our new-come alliance, I offer you to have my second-in-command as a token of our trust.” Sagde Asha så pludselig inden han puffede Amaris frem med en hånd. Hun bed tænderne sammen og strammede grebet om sin mave inden hun stirrede tilbage mod Asha. ”After all this time? You toss me away like this? After I saved your life?!” spurgte hun stille med et forvirret blik i øjnene. Asha trak let på skuldrene inden han puffede hende længere frem.
”Any cut off limbs or visible damage will be taken as a sign of treason and believe me, we will hunt you down and slice you up like we did your allies. So behave nicely.” Advarede han så inden han skulede let mod Amaris. Han vidste at det ikke var en garanti for hendes sikkerhed, men han tvivlede ikke på at hun ikke ville finde en måde at overleve på. På den anden side havde han knapt nok givet dem muligheden for at tage imod den påtvugne alliance og han havde heller ikke tænkt sig det.
Posen løftede han inden han smed den i favnen på Amaris der knapt nok kunne holde sig selv sammen inden han piftede af de andre og hoppede op på sin hest. "Until next time. Chiao." Afsluttede han med fingerkys mod lederen. Amaris’ hest tøjler tog han selv inden de så red væk. Så der kunne hun stå alene med posen der helt klart ikke hjalp hendes sag på nogen måde. Det var op til lederen af denne klan, hvilken skæbne Amaris ville have.

Påklædning
- Tøj Hun er iført noget mørkt tøj Linkbagfra
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen  Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Andet Hun har et rødt stof om sit hår Link røde stof om sit hår. Hendes tronrum er stort Link

Gennem hendes lange liv, havde hun haft mange rådgivere. I sine unge år, var de langt mere dominerende, og som hun blev ældre, tog hun langt flere beslutninger selv. Dette betød dog ikke, at hun ikke værdsatte sine rådgivere, for det gjorde hun og i mange tilfælde, lyttede hun til hvad de havde at sige. Blandt hendes nuværende rådgivere var Obi-Wan, en mand hvis mening hun værdsatte og mange gange lyttede til, han havde trods alt været en allieret, som hun havde haft ved sin side i mange år. Hvilket nok også var derfor, at han var en af de rådgivere, som havde et mere permanent job, fremfor dem som kom og gik, i mange tilfælde fordi hun fandt deres holdninger dumme eller ubrugelige.
Som hun sad på sin trone, skreg hun magt og dominans. Takket være hendes mange trænere, og hendes far's hårde ord, havde hun en aura der skreg alfa, hvilket i mange tilfælde var godt. For på trods af hun var en leder, så var hun også en kvinde, og kvinder led ofte under, for mandens dominerende person. Dog havde hun et blik, der nærmest kunne pakke en person sammen, og give en lysten, til at begrave sig langt væk og aldrig komme frem igen. Det var noget der nærmest var lovsat, at lederen for en flok, skulle have en del styrke i sig, og samtidig kunne løfte sig selv op, som var de den højeste i rummet.
Hun blev kastet ud af sine tanker, da et par vagter kom ind til hende. Hun rynkede brynet, det var ikke unormalt at hendes vagter kom til hende, men de så bekymret ud, så hvad end der skete, så måtte det være slemt "der ste a plan en man gon the intrance" (there is a woman and man at the entrance) sagde den ene af dem. Hun sukkede og gik med dem ud, hun vidste ikke hvad hun skulle forvente, om det var en eller anden idiot, eller noget helt andet. Da de endelig kom ud, blev hun mødt af synet af sine vagter, men også to fremmede.
Hun sagde intet, alt i mens Asha snakkede, hun fortrak ikke engang en mine da han udtrykte han havde slagtet Yra og hendes folk. Hun hævede øjenbrynet, da det med et blev fortalt, at de to nu havde en alliance, og at det ville have konsekvenser, hvis de netop ikke havde en. Som Asha sagde at han dog ville efterlade sin højre hånd, lod hun sit blik glide hen over Amaris, der åbenbart ikke havde været fortalt om dette. Det virkede ikke just, som om Asha havde planlagt, at lade hende snakke, specielt fordi han mere eller mindre havde taget kontrollen gennem det hele. Så det var først da han forlod dem og sin højre hånd tilbage, at hun trådte frem. Hvis et blik kunne dræbe, så havde denne tøs været flere meter under jorden.
Hendes øjne var helt røde, hvilket tyede på hendes dyriske side, var helt op ved overfladen. Efter noget tid, trådte hun et skridt tilbage, og kastede et blik imod sine vagter "teik the gada en do kyon hasta bilaik joken ledon gon em" (take the girl and do something about that fucking wound of hers) råbte hun, og straks gik vagterne hen til Amaris, hvor de ville gribe fat om hendes arme og førte hende i retningen af hvor Niylah gik "ge joken fisa" (Get the fucking healer) beodrede hun, og med det samme løb en anden efter en healer. I takt med de gik imod hendes tronsal, blev der lagt en masse lænker på Amaris. Niylah stoppede først op, da de var gået gennem tronsalen og da hun selv havde sat sig på sin trone "I will ask you some question, and wether you want to spent the night in a cell, very much depends on your answers. Do you understand?" hendes stemme var hård, og det var tydeligt hun egentlig ikke var bange, for at gøre hvad der var forventet.
Alt i mens hun betragtede den unge kvinde foran sig, kom der både en healer og en anden mand en. Healeren gik imod den unge kvinde "ste Disha gada?" (is this the girl?) spurgte han, som en af de få kunne han ikke tale andet end Trigedasleng. Niylah gjorde intet andet, end at nikke og den ældre herre betragtede kvinden, som for at spørge om han måtte kigge på hendes sår. Den anden der var trådt ind i rummet, var løbet op til Niylahs side, hvor de snakkede om hvad de skulle gøre ved denne Asha. Efter noget tid, strak hun dog hånden op "ban op" (leave) og dernæst vendte hun sin opmærksomhed imod den lænket Amaris

Amaris stirrede blot frem som hendes leder forlod hende - om det var til døden eller evigt fangeskab, hun var stadig ikke helt sikker. Alt hun vidste var at hendes liv stod til nåde for denne leder foran hende. Hun trak ikke en eneste mine som de trak hende afsted, også selvom hendes mave føltes som om den var ved at blive flået fra hinanden. De lænkede hende og talte alle et sprog hun ikke forstod. Det var først da lederen henvendte sig til hende at hun løftede sit hoved og kiggede på hende. "I understand." Sagde hun lavmælt med et stift blik. Hun kunne forstå at en alliance var svær at miste, men denne leder virkede til at tage det tungere end forventet, også selvom Asha havde nævnt deres tæthed.
Hun lod healeren hele hende, også selvom hun først var skeptisk. "If you want to know of my clan and our secrets, then you'll be better off killing me. What I can offer you is keeping me alive in return of your safety. Asha may seem cruel but he is bound by his word. The clan demands it of him." Sagde hun så, som såret var helet, følte hun ikke længere smerten derfra, og derved forsvandt den svaghed hun havde før. Hun knugede dog sine hænder sammen ved tanken om at han brugte hende som forsøg til at opretholde en påtvungen alliance. "I understand that this forced alliance may seem horrible, but I can assure you that a different outcome would've been worse.." sagde hun, dog blev hendes stemme en anelse fraværende som hun tænkte tilbage på kampen.
Hun kunne huske øjnene. De øjne på kvinden foran hende, de øjne der var alt for ens med Ashas. Ligheden var det der fik hende til at tøve, nok til at hun ikke kunne stoppe angrebet mod Asha, kun gå i hans sted.
Hun så op igen mod lederen som mindet forsvandt fra hendes tanker. Man måtte aldrig hænge for længe i fortiden, så nu var det vigtigere hendes fremtid. Hun ventede roligt på spørgsmålene der skulle afgøre hendes skæbne.

Healeren var en god mand, en ældre herre på omkring de 70 og nok også en af de få, som var virkelig god til det han lavede. Han kunne heale folk, ved udelukkende at bruge sine hænder, hvordan vidste Niylah ikke, dog vidste hun at han god og han brokkede sig aldrig. Før han begyndte betragtede han den unge kvinde, med et blik man kunne anse for bekymrende "Disha hofli bash op laik bit" (This may hurt a bit) advarede han, dog havde Niylah set at Amaris ikke just, så ud til at forstår det sprog de talte "He says it may hurt a bit" oversatte hun, og som hun sagde ordene, havde healeren trukket op i hendes bluse, og hans hænder var begyndt at lyse op, og han begyndte derpå at ligge sin hænder imod det problematiske område på hendes mave. Det ville føles som en stikkende fornemmelsehvorpå, men som hans evne trådte ind og den begyndte at heale de ødelagte ting, ville det blive mere behageligt. Da han var færdig, formede der sig et mindre smil på hans læber, derefter vendte han sig imod Niylah, hvor han bukkede og kun sagde et ord "Heda" (commander).
Efter han havde forladt rummet, vendte hun igen sin opmærksomhed imod Amaris. Hun klukkede da hun begyndte at snakke om hemmeligheder "Who said anything about secrets? I didn't expect you to stab your leader in the back, plus if I had really wanted to hurt you, would I had called forward a healer?" spurgte hun, og hun hævede øjenbrynet, som for at fremvise sine pointe. Ja hun var ikke en stor fan af Asha, og hun ville sikkert gerne slå ham ihjel, men hvorfor skabe flere problemer end der var i forvejen? "A mans word is nothing compared to his actions" pointerede hun, måske havde Amaris kendt ham længe, men Niylah havde aldrig set ham før, og derfor kom tillid ikke just nemt for hende, det var noget der kom over tid.
Hun trådte op fra sin trone, og gik stille imod hende "My questions are rather simple, tell me about your clan, where did it stem from? Why did he want to alliance himself with my pack?" spurgte hun, man kunne ikke rigtig se nogle følelser i hendes øjne, hun betragtede derimod Amaris med en vis vagt "And why would he leave you behind? it had appeared as if you were close, so why not leave someone else behind? I understand the point of having a connection, it can give trust" hun lagde armene om på sin ryg, hun hævede øjenbrynet, og lagde hovedet på skrå

"I guess you just have a thing for keeping people chained up then..." sagde Amaris med en næsten tirrende stemme da hun ikle kunne finde på noget bedre at sige - Niylah havde trods alt ret, hvorfor fremkalde en healer hvis hun ville have hende død? Istedet begyndte hun at overveje hvad det var som hun ville have ud af det her. Undgå flere kampe, virkede mest som det indlysende valg, men Amaris kunne ikke undgå at overveje det nærmere. Hun kneb sine øjne sammen som hun betragtede lederen.
Hun lyttede til lederen som hun startede med sit første spørgsmål. Det fik hende til at trække let på skuldrene, "I do not know his intention with this. Maybe to test me. See how well I'll do or if I would survive." Sagde hun roligt mens hun kiggede op på lederen. Så svarede hun på det første spørgsmål:" We are the hunting clan - Yavapai. Asha has taken a special interest in shapeshifters, but I believe that you somehow scare him." Et kort smil formede sig over hendes læber inden hun slog sit hår tilbage og væk fra sine øjne så hun bedre kunne se på kvinden foran hende. "Jeez. Had I only known that you would this pretty, I might as well have voulenteered," mumlede hun stille men det var mere for hende selv. Hun var ikke sikker på at charme og flirteri ville hjælpe hendes situation ret meget.
Hun åndede tungt ud og slappede af i sin krop, dog uden at lade sig falde. I feel even as when I am under these circumstances, I feel more free here than I did over there, tænkte hun roligt for sig selv, hvilket ikke var en løgn.
Hun så op mod Niylah og åndede så tungt ud inden hun talte:" My own curiosity has gotten the best of me. I was told that the leader of the Yuroks and you were rather... close.. But I wonder how close?" spurgte hun med et løftet øjenbryn. Hun vidste at det var dumt at stille spørgsmål i den givne situation, men ville hun blive straffet for det, var hun skam klar. Men hun ville ikke stoppe før hendes spørgsmål var besvaret.

Hun klukkede ved hendes kommentar "would your people not chain someone op, if their were strangers?" spurgte hun, og legende lagde hun hovedet på skrå "I mean I don't know you, have never meet you before" Hvem ville i virkeligheden, lade en person gå fri, hvis vedkommende kunne være en farer for dem. Hendes kære forældrede havde altid slået fast i hende, at folk som kunne udgøre en farer, altid skulle være fastlåst eller i hvert fald overvåget "But if you promise to behave, I can remove the chains" hun kiggede imod en vagt, og rakte sin hånd frem "huk op Ai gon key" (give me the key) og som befalet trådte en af vagterne hen til hende, og her overagte han hende nøglen til kæderne.
Hun lyttede stille med, som Amaris forklarede hvad hun troede lå til grunde, for at hendes kære leder ville efterlade hende tilbage. Den næste forklaring derimod, fik hende til at ligge hovedet på skrå. At han direkte frygtede hende, det var en hun ikke forstod. Ganske vist havde hendes flok været kendt, for at være brutale, de satte handlinger over ord, og havde vise traditioner som ikke just gjorde dem blide. Det trak svagt i hendes mundvige, da Amaris direkte komplimenterede hende, og udtalte havde hun kendt til hendes skønhed, ville hun havde valgt at komme friviligt. Hendes ord fik også forvirring frem i de vagter, som holde fast om hende
"dula op Yu gaf in yumi bilaik som hashta em?" (do you want us to do something about her) spurgte den ene af dem, et mindre smil formede sig på hendes læber og hun rystede "nou Ai yu don em ona rak op" (no I have it under control) indrømmede hun, og i stedet for at sige deres alfa imod nikkede de blot. Amaris spørgsmål om hvor tætte Yra og hendes havde været, fik hende kort til at stoppe op "we had sex, and many times. I would not say I loved her, but she was intriguing and fascinating" hun havde aldrig lagt skjul på, at hun fandt det kvindelige køn smukt, og i mange tilfælde som nogen hun kunne føle ophidselse ved. Hun havde aldrig fundet det som noget der skulle være skamfyldt, derudover gjorde de tingene lidt anderledes i denne flok. Seksualiteter var ikke noget man så ned på, og folk kunne elske hvem de ville.

Da hun spurgte om de plejede at lænke folk smilte hun blot skævt og trak på skuldrene, "If strangers come into camp, we usually kill them, no questions asked, just death. We only choose who comes in and if they're not of our own, then they're slaves and have a cage waiting for them." forklarede hun så i en toneløs stemme. Hun var ikke sikker på hvordan hun havde det med det hele, men det var ikke hendes job at føle. Følelser var for de svage, havde Asha altid fortalt hende, hvilket nok var derfor hun altid prøvede at imponere ham. Han virkede som om at han havde styr på alt, mens hun blot var en brik i spillet.
"I cant make any promises. But usually, my kind of trouble is the pleasing kind." sagde hun med et let smil som Niylah fik overrakt nøglen. Hun lagde mærke til at Niylah virkede overrasket over hendes forklaringer, hvilket fik hende til at smile skævt, "You shouldn't be surprised. I feel the power in you. You're strong." sagde hun så stille.
Hun lyttede til Niylahs ord om Yra og nikkede blot som svar, "Sounds reasonable. I believe that you only truly feel love once. That one person. Doesnt have to be the first. Doesnt have to make sense. It just... happens..." sagde hun og stoppede sig selv inden det trak ud på et sidespor. Hvor meget hun så end havde lyst til at diskutere emnet, virkede det ikke som det rigtige tidspunkt.
"Anyways," sagde hun så som hun så på Niylah, "This new alliance. I am supposed to guide you through with whatever information, that Asha didnt supply me with. So I can explain you only things of how I know them" sagde hun så. "Do you mind a little privacy?" spurgte hun stille inden hun skævede mod de andre som var i rummet med dem.