Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
And I think it's finally about time for... EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
And I think it's finally about time for... EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
And I think it's finally about time for... EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
And I think it's finally about time for... EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
And I think it's finally about time for... EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
And I think it's finally about time for... EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
And I think it's finally about time for... EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
And I think it's finally about time for... EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
And I think it's finally about time for... EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Lori
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Lenore
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Genevira
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Celenia
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Renata
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Jake
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Katrina
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Sasha
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 
Abigail
And I think it's finally about time for... Voteba13And I think it's finally about time for... Voteba14And I think it's finally about time for... Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

And I think it's finally about time for...

Go down

And I think it's finally about time for... Empty And I think it's finally about time for...

Indlæg af Gæst Søn 30 Jul 2017 - 0:52

Tid Det er omkring eftermiddagstid
Sted The Black Hounds territorium, specifikt lokaliseret i hendes tronrum Link
Omgivelser Se billedet, men ellers mange fra flokken (rådgivere og krigere)
Vejr Udenfor skinner solen smukt
Påklædning
- Tøj Hun er iført noget mørkt tøj Link +
bagfra
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen  Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Andet Hun har et rødt stof om sit hår Link røde stof om sit hår.

Emnet er tilegnet @Raksha

De fleste var efterhånden kommet frem, og havde placeret sig i det store rum. På tronen sad Niylah, og betragtede sit folk. De fleste var forvirret for hvad der skete, netop hvorfor hun havde tilkaldt dem til et form for møde. Egentlig undrede det hende heller ikke, ikke engang hendes rådgivere havde fået af vide hvad der skete, netop fordi hun gerne ville gøre det hele til en stor overraskelse. Hun havde altid vidst, at hendes kære datter Raksha altid havde følt sig smidt til side, som om hun ikke betød noget, hvilket på mange måder var hendes egen skyld. Dog havde hun ikke altid nemt, ved at udtrykke hvordan hun havde det med folk, hun havde trods alt sjældent sagt til Caleb, hvor meget hun nød hans selskab i sengen. Hun havde dog håbet, at ved denne gerning, at hun kunne vise sin højtelskede datter, præcis hvor meget hun holde af hende, og hvor meget hun anerkendte hende som kriger og datter.
Da de sidste endelig var kommet ind, rejste hun sig op og som forventet blev alle stille "My dear people, this meeting may feel weird, especially since none of you know, why I have gathered this meeting" et mindre smil formede sig på hendes læber, og hendes grønne øjne fandt Raksha i gruppen af folk "I feel as if this is something that I should have done a long time ago" hun rakte sin ene hånd frem "Raksha my dear, can you please join me?" spurgte hun, samtidig med hun lagde hovedet på skrå og for et kort sekund, kunne man se kærligheden og stoltheden, som hun havde for Raksha.
Ved Raksha's side stod Rhaella, som egentlig ikke burde være der, men hun var der fordi hun ikke gad forlade Raksha's side. Hun holde blidt sin elskede i hånden, alt i mens hun hvilede sin kind imod hendes skulder. Dog da Niylah bad om at Raksha komme til sig, puffede hun blidt sin elskede frem imod sin mor, specielt fordi hun syntes at Raksha ikke bevægede sig hurtigt nok "Go my love" sagde hun blidt, Rhaella havde aldrig været den bedste til følelser, og på det punkt kunne man sige, at hende og Niylah havde mange ting til fælles, dog forsøgte hun altid sit bedste for Raksha, for i sidste ende ville hun jo gøre alt for den kvinde.
I baggrunden stod Christopher, han havde armene over kors og betragtede det hele ske. Han vidste ikke hvorfor, men et sted havde han altid følt sig, som en form for outsider. Jo havde han et rigtig godt forhold til Caleb, men det var ikke fordi der direkte, var noget som holde ham fast, hvilket nok også i sidste ende, forklarede hvorfor han så ofte gik på ture væk fra skoven. Han skyldte Niylah alt, hun havde trods alt hjulpet ham, da han nærmest ingen havde og dog følte han sig også så alene. Det var i sidste ende nok også på grund af dette, af han til tider agerede som et mindre røvhul, og ofte trak sig væk fra andre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

And I think it's finally about time for... Empty Sv: And I think it's finally about time for...

Indlæg af Gæst Søn 30 Jul 2017 - 1:23

Påklædning


Det var underligt at der var kaldt ind til møde, og heldigvis var Raksha ikke den eneste som syntes at det var underligt. Selv Noa, som var Niylahs ene rådgiver virkede til at undre sig over det pludselige møde. Alle var samlet. Folk begyndte at rører lidt på sig, for mon der var noget i vejen siden at de alle var her? I hvert fald en stor del af folk. Raksha stod side om side med Rhaella, og så en smule forvirret på hende før hun kiggede op på Niylah.
Over i modsatte hjørne stod Odette og kiggede på - som hun hørte til her. Raksha måtte i sidste ende vel holde op med at behandle Odette som Wade havde behandlet hende. På et eller andet tidspunkt måtte hun vel acceptere hende.
Endelig som roen faldt på, rejste Niylah sig op. Raksha holdt vejret lidt, Niylah virkede rolig i forhold til hvis der var en større trussel på vej. Let kneb hun øjnene da hun pointerede at ingen vidste hvorfor hun havde valgt at holde dette møde. Pludselig kunne det være alt, fra både negativt til positivt - men det svage smil der formede sig på Niylahs læber ,fangede hurtigt Rakshas opmærksomhed. Det havde måske også noget at gøre med Niylah fangede hende i øjenkontakt. Hånden blev rakt frem imod hende, og ærlgitalt frøs Raksha fast. Det var først som Rhaelle puffede lidt blidt til hende at Raksha huskede at trække vejret igen. Selvom hun tydeligt kunne se kærligheden i Niylahs øjne lige nu - så kunne hun ikke undgå at være bare en smule nervøs. Knuderne i maven strammede sig, men i sidste ende fik hun tøet sine ben op, og var i stand til at gå frem og tage sin mors hånd.

Hånden rystede en anelse. Det var langtfra fordi at Raksha var dårlig til at udtrykke sine følelser, hun var modsat Niylah og Rhaella alt for god og alt for direkte. Ikke på den følelsesladede måde, men hun sagde tingene som det var. Alligevel havde hun aldrig i sine vildeste drømme troet at Niylah faktisk ville kalde hende op foran folk. Der var i få sammenhænge hvor det måske skete med folk, som Wade eller Tatia der havde fået lov til at tale - eller Caleb måske endda Nora, for at advare om noget. Raksha havde holdt sig til sin kriger trope, som også var den bedste i flokken - lidt kunne hun da og hun arbejdede hårdt for at nå hvor hun var nu. For denne menneskelighed hun havde fået og kontrol var sjældent nogle i hendes sted var i stand til.  Raksha tog ikke øjnene fra Niylah i et eneste sekund andet for at blinke, for ærligtalt vidste hun ikke engang om hun skulle smile eller ej. I sidste ende endte hun nok med at trække på smilebåndet, fordi det krævede mere ikke at gøre det. Folk ventede nu i spændning på hvad Niylah ville sige. Caleb havde placeret sig i Christopher's hjørne lidt fra ham, hvor han kunne have bedre udsyn til folket og Niylah.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

And I think it's finally about time for... Empty Sv: And I think it's finally about time for...

Indlæg af Gæst Søn 30 Jul 2017 - 1:51

Hun kunne tydeligt se på Raksha, at dette ikke just var noget hun havde forventet, det fremstod tydeligt i hendes usikre blik, og hun behøvede næsten ikke være tankelæser, for at vide hun måtte være ekstremt forvirret. Da Raksha endelig var kommet op til hende, og havde taget hendes hånd, gav hun blidt sin datters hånd et klem "it's okay, you have done nothing wrong" sagde hun, som for at forsikre hende om, at der intet var galt og at alt var helt perfekt. Grunden til, at hun intet havde fortalt, og egentlig havde holdt det hele hemmeligt, var fordi hun helst gerne ville gøre det til en ekstra stor overraskelse for Raksha. Hendes kære datter havde følt sig så smidt til side, og det kom endda af at hun faktisk var en ganske god kriger, så i sidste ende var det vel også kun på tide, at dette skulle ske
"I believe it's about time that my dear daughter is rewarded for all the things she has done. For as long as I have known her, she has been strong and stable, she is always there when I need her" hun vendte kort blikket imod folket "From this day on, and forever forward Raksha will act as my second in command, she will be my Beta and should I parish in battle, then she will take over as Heda" hun vendte sit blik imod Raksha, og det var tydeligt at hun havde en stor stolthed for hende, og ikke mindst kærlighed "Long live Raksha" hun tog sin datters hånd op, og smilede stort.
Rhaella kunne man nærmest beskrive som Raksha største fan, så da Niylah præsenterede Raksha som værende hendes næstkommanderende, kunne hun ikke holde sin glæde tilbage. Hun havde altid hørt sin elskede snakke om, hvordan hun i bund og grund frygtede, at hendes moder ikke havde samme kærlighed for hende, som hun bar for enten Wade eller Odette, og selvom hun egentlig ikke kendte nogen af dem, så brød hun sig ikke om dem. Hun var dog så dårlig til, at komme med fornemmelser, at hver gang hun prøvede, fik det hende blot til at se mere dum ud end farlig. I glæden over at dette endelig skete for Raksha, løb hun op imod hende og krammede hende, hun havde ingen ide om, at det måske ikke var anset for okay, i hendes verden var det og hun ville vise hun elskede og støttede Raksha. Blidt kyssede hun hende "I'm so proud of you"
Christopher havde lagt mærke til Caleb, som stod lidt fra ham. Han havde hørt de mange rygter, om hvad hans kære ven gjorde med deres leder, dog havde han faktisk ikke troet på dem selv. Der var trods alt så mange rygter og meget af tiden kunne man ikke stole på dem. Dog fortalte Calebs blik nærmest hele historien, så ikke nok med at han delte seng med deres alfa, så så det ud til at den barme mand også havde følelser for hende. Han listede sig stille hen til ham "Are you imagening what you're going to do to her later on?" spurgte han med et drillende smil på læberne. Han anså Caleb for at være sin ven, og kunne derfor godt drille ham lidt. Han klappede ham på ryggen, og vandrede videre hen til Odette, som han stilte sig ved siden af, drillende puffede han til hende med sin skulder. Han kunne relatere til hende, på det mål at de begge havde svært ved at finde et sted, som de rent faktisk kunne kalde deres eget. Han havde drillende gået ned i hendes niveau, så de fremstod ligehøje, dog havde han sine knæ bukket ret meget "What do you say about you and I get out of here?" han hævede drillende øjenbrynet, og det skæve smil fremstod charmerende på hans læber.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

And I think it's finally about time for... Empty Sv: And I think it's finally about time for...

Indlæg af Gæst Søn 30 Jul 2017 - 11:23

Det blev bedre så snart Niylah pointerede for hende, at hun intet galt havde gjort. På de ord var Rakshas hjerterytme allerede en del mere normal i sine slag. Stadigvæk var hun opmærksom, bare lidt. Så snart Niylah talte igen, lyttede Raksha nøje efter hvert eneste lille ord. Let bed hun sig i underlæben, og kunne mærke hjertets rytme stige igen. Som Niylah vendte blikket imod folket gjorde Raksha automatisk det samme - dog som Niylah forsatte sin sætning fik det hurtigt Rakshas blik til at flakke tilbage på sin mor. De brune øjne blev en anelse større og hun glemte næsten at trække vejret. Raksha havde kæmpet så hårdt for at blive set og for at blive ligeså god som Wade - bare for at blive set ligeså meget som ham. Endelig var hun blevet set og følelsen var ubeskrivelig. Smilet på hendes læber afslørrede hendes glæde, men blikket sagde mere. Hun sværgede på hun ikke ønskede det, men hun kunne næsten fornemme bare en smule tårer i sine øjne - ikke af triste følelser derimod af den ubeskrivelige glæde. Hun så Niylah i øjnene og smilede varmt til sin mor. Man skulle være dum hvis man ikke kunne se hendes følelser lige nu. Så tog Niylah hendes hånd og løftede den op. Folk gentog det sidste i mængden, og hun prøvede at nå rundt til hver enkel med sine strålende øjne. Det var overvælende, meget overvældende. Det var en stor post at få og hun ville gøre alt for at vise at hun fortjente den.
Rhaella reagerede ved at løbe op og svinge armene omkring Raksha, hvilket fik Raksha til at svinge armene omkring Rhaella. Måske var det i virkeligheden ikke just sådan de gjorde her, men de impulsitive handlinger var hvad der gjorde dem til shapeshifters, fordi de reagerede på deres instinkter. Raksha smilede til Rhaella, hvorefter hun så over på Niylah.
"I will not disappoint you, I swear," lovede hun og åndede lettet ud.

Caleb fnøs let over Christophers kommentar omkring Niylah, og rystede kort på hovedet.
"Oh you are just jealous aren't you?" Svarede Caleb kækt igen, som han blev klappet let på ryggen. Caleb var måske lidt på dybt vand her, men han kunne ikke vende tilbage til land - og han ønskede ærligtalt heller ikke at gøre det. Odette vendte opmærksomheden imod Christopher da han kom imod hende - et kækt lille grin af et fnøs forlod hendes læber som han puffede til hendes skulder. Let hævede hun et bryn af den højde han havde stillet sig i for at være ligeså høj som hende. Tilbudet fik hende til at smile skævt dog alligevel så hun eftertænksom ud.
"I like that idea," svarede hun så derefter og kørte en hånd igennem de flamme røde lokker. Så greb hun drillende hans arm for at liste sig afsted med ham. Caleb så over imod dem og rystede drillende på hovedet af sin ven.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

And I think it's finally about time for... Empty Sv: And I think it's finally about time for...

Indlæg af Gæst Man 31 Jul 2017 - 0:51

En af de få som rent faktisk havde kendt til det hele, var D'avin Titurus og han var egentlig ikke superglad for situationen. Han havde en underlig og måske endda sygelig besættelse med Niylah, en hun dog ikke selv kendte til. Da hun havde erklæret Raksha, som værende hendes Beta, trådte han også frem. Hun betragtede ham med et blidt smil på sine læber, han var hendes mest betroet allierede, han havde altid været en del af hendes liv, da hun havde brug for støtte var han der for hende. Hun betragtede ham som han holde et bære frem, hvor i der var en form for sort maling. Det var en del af deres traditioner, at når en person fik en titel, enten som leder eller beta, at så skulle de males i ansigtet, mens der blev udtalt vise ord
"En roots grew" (And the roots grew) sagde han, som han dyppede sin finger i malingen "seeds soujon kom laik hou Oso yu don forgotten, fig au soil ona qresh" (The seeds travelled from a home we’ve forgotten, finding soil on Qresh.) han lod sin tommelfinger glide hen over hendes øjenlåg og dyppede igen sin finger i det "En roots grew" (And the roots grew) som han sagde ordene, ville alle gentage hvad han sagde. Kort mødte hans blik Niylah's og det var tydeligt hun stolede på ham, men var uvidende om hans sande tanker omkring hende "Kom Won houd gon Tu natshana, Won nomon Tri gon gedanes yumi Ogeda" (From one world to two moons, one mother tree to unite us all.) igen malede han hende hen over øjenlåget, denne gang det andet. Rhaella betragtede spændt det hele, som hun så til mens hendes elskede fik titlen, i hvert fald mere officielt "En when Oso gyon op em branches hod yumi, En when Oso tire em trunk shelters yumi, En when Oso die em roots na carry yumi hou" han gav skålen til en vagt, og holde sine hænder oppe, og det samme gjorde Niylah "Praise trees" sagde han, og alle gentog hans ord, derpå satte han en prik på hendes pande. Med dette sagt var alt gjort officielt. Med sit arbejde gjort, forlod D'avin rummet.
Niylah smilede stolt til sin datter, hun havde altid været stolt af hende og ville nok altid være det "I am so proud of you" hun lagde blidt sin hånd imod Raksha's kind "I may not always have been the best mother, but know this, no matter what happens, no matter whats going to happen, I will always love you, always trust you and always treasure your life more than my own" hun vidste sjældent svagheder, men dette var et af de øjeblikke hvor hun gjorde.
Da Odette sagde god for, at de kunne tage af sted, smilede han skævt. Han lod hende endda trække sig væk. Som de gik forbi Caleb, hævede han drillende øjenbrynet. Før de nåede ud, greb han fat i hende og svang hende over sin skulder, han klappede hende på låret og grinede, som han løb væk fra tronsalen. Det var udelukkende kun ment drillende, hvilket kunne høres på hans latter, og det faktum han holde godt fast om hende, og hele tiden sørgede for at hun var sikker.
Efter de havde forladt rummet, begyndt folk ligeså stille at smutte væk. Niylah selv gik stille imod Caleb, som hun betragtede med et mystisk udtrykke "So how did you think it went" spurgte hun og samtidig lagde hun sin hånd imod hans bryst. Der var et legende udtrykke i hendes øjne, et hun tillod ham netop fordi alle havde forladt rummet, og de nu var fuldkommen alene...selvfølgelig hvis man også så bort fra D'avin, som havde gemt sig, og siden han kendte stedet ligeså godt som Niylah, så kendte han alle gemmestederne. Han hade når folk de rørte ved hende, hade når folk kom tæt på hende.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

And I think it's finally about time for... Empty Sv: And I think it's finally about time for...

Indlæg af Gæst Lør 12 Aug 2017 - 19:34

Det var underligt at blive malet i ansigtet, og Raksha ville nok aldrig rigtig blive glad for at folk rørte hende uden hun havde forberedt sig på det. Dog valgte hun at stole på hvad der skete, for hun stolede på sin mor - derved stolede hun også på ham. Trods alt havde han også været der for hende, for han var jo tæt med hendes mor. Caleb så på cermonien, mest af alt så han imod Niylah. Han havde været med dengang Tatia og Wade havde fået deres titler også, så han kendte formen. Hvilken bedste ven ville han have været hvis han ikke havde sniget sig ind for Wades skyld?
Praise trees, sagde han i kor med resten af folket da ordene blev sagt. Derfter kunne han ryste på hovedet af Christopher og Odette - og rette sin opmærksomhed imod Niylah der kom imod ham som folk drev ud af lokalet.

I think it went down perfectly, svarede han og så hende blot i øjnene med et dragende blik. De var alene i rummet, og det var ikke alt for tit at det var andre steder end soveværelset - at deres lille lege forgik. Et lettere drillende smil voksede op på hans læber, og han løftede sin hånd mod hendes hage for at nusse den kort. Det dyriske udtryk i hans øjne var ikke til at tage fejl af, dog alligevel var der noget over det hele. Caleb havde prøvet ikke at falde, men i sidste ende var det lykkedes ham at falde for Niylah. Men det var ikke noget de behøvede at tale om, også fordi han ikke ville ødelægge det de havde lige nu. Caleb slap Niylahs ansigt for at gribe fat omkring hendes ryg og trække hende tæt ind til sig. Læberne var få drillende centimeter fra hinanden, og fik ham til at smile skævt.
You really did an amazing job teasing me from up there, looking a little to good - I couldn't even take my eyes from you, hviskede han og flyttede blikket ned mod Niylahs læber - dog kun ganske kort før han så hende i øjnene igen. And all that hunger.. I just want to rip all your cloth of right in this room and kiss every part of your body, tilføjede han og så Niylah i øjnene. Da de startede ud havde han aldrig kunne tillade sig at sige sådan til hende uden at hans evne ville have aktiveret sig for at undgå fare - men nu - nu var det ikke fordi han var den dominante i deres lille forhold - men heller ikke altid han ikke var. Caleb kendte sin plads og måske var det også derfor det kunne lade sig gøre - han hævede sig ikke over Niylah bare fordi han ønskede at være sammen med hende. Han repsketerede hende stadigvæk som leder og opførte sig derefter når de ikke var alene. Men der var også sket en ændring der, for Caleb var ikke bange for at sige sin mening - som han lige havde gjort nu, men han vidste også det var okay - forhåbenligt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

And I think it's finally about time for... Empty Sv: And I think it's finally about time for...

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum