Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Jazmin
 
Kai
 
Noa
 
Sean
 
Yalena
 
Razor
 
Kira
 
James
 
Candice
 
Caty
 

Statistics
Der er i alt 282 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Vetis

Vores brugere har i alt skrevet 150668 indlæg in 7751 subjects

The cure for disloyalty (Natalie)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

The cure for disloyalty (Natalie)

Indlæg by Sean on Ons 9 aug - 20:16

S: Seans hjem i Terrorville
T: Aften
V: Udenfor er der lunt og lyst. En god sommeraften.

[You must be registered and logged in to see this link.]

Hvor lang tid var der gået nu? Dage? En uge? Halvanden uge? Måske...2 uger?
Sean havde mistet fornemmelsen af tid. Dagene gled ind i hinanden. Det ene øjeblik var han vågen, det næste sov han. Dagene bragte intet nyt med sig, hver dag var en gentagelse af den forrige og Sean der bare...Ventede. Ventede på hvad? At sygdommen ville blive færdig. At han ville finde ud af om han var en af de heldige 10% der overlevede eller at kuren på mirakuløs vis dukkede op. Måske havde Razor fundet en? Måske havde Lori opsøgt hospitalet? Men selv om han et eller andet sted håbede, tvivlede han også. Han ville gerne selv, men blot at bevæge sig rundt i sengen var en belastning og han ville aldrig nå helt ud af døren, helt hen til hospitalet...Og han ville aldrig bede fremmede ind i sit hjem, ind på sit værelse. Han hadede læger. Men hadede han tanken om døden?
Måske var det fordi han ikke troede på døden. Han havde levet længe. Også selv om al tiden ikke havde været i Underworld, men på Jorden, havde han stadig været i Underworld længe. Folk kendte hans navn, om ikke fordi han var en god kontrakt hvad angik lysfølsomme informationer eller ting der skulle tilvejebringes, så fordi han havde været hersker af Dragons Peak. En titel han havde opgivet igen.
Denne eftermiddag havde han allernådigst trukket sig selv ud til et hurtigt bad. Denne gang havde hans overtjener måtte hjælpe ham. Den eneste tjener der fik lov til at hjælpe ham...Den tjener der havde arbejdet længst hos Sean og som Sean så småt var begyndt at stole på. Måske skulle han forfremme manden til butler? Men den slags tanker om fremtiden virkede irrelevante lige nu. For slet ikke at tale om han havde det for dårligt til faktisk at tænke!

Nu, om aftenen, lå han igen i sin seng. Sengetøjet var blevet skiftet og rummet ryddet lidt op af selv samme tjener. Der stod en kande med the, men Sean havde ikke haft lyst til det og den var nok lunken nu. Lavet på urter fra haven der skulle lindre Seans feber, hans hovedpine og mavekramper. Kramper der var blevet så svære...At Sean var sikker på hans indre var ved at nedbrydes, at gå i stykker, blive most rundt af hans selv samme archdemon-styrker. Den styrke virkede nu selvdestruerende...Eller også forestillede han sig det bare.
Lige nu var der dog fred. Lige nu lå han på ryggen, med øjnene lukkede og prøvede bare at holde ud at...Være i live. Som dæmon blev man aldrig syg...Men han var blevet syg...Og det var forfærdeligt. Og en ting han ikke ønskede skulle nå andre ører. Men lige nu havde han ikke mulighed for at tjekke op på det...Tjekke om nogen sladrede, mulighed for at gøre noget ved noget...
Han orkede ikke engang at tænke over det.
Døren til hans lille altan, der førte ud til udsigten over hans fine have, stod som altid på klem. Det jagede noget af varmen og ikke mindst den ellers indelukkede luft ud. Sean nød den kølige brise. Dynen var trukket op til hans bryst, hans arme hvilede langs hans sider. Ved hans side lå et par bøger, men han havde ikke orket at læse mere end et par linjer for nogle timer siden.
Det sagde sig selv han ikke tog imod gæster på nuværende tidspunkt. Hvem skulle også komme? Lori? Han måtte altid komme ind. Razor boede her og brugte ikke altid hoveddøren. Tjener og tjenerinder havde deres egen dør ved køkkenet.
Der var ingen at forvente. Bare endnu en begivenhedsløs aften i dårligdom og manglende planer for at finde den kur...

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8848
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The cure for disloyalty (Natalie)

Indlæg by Natalie on Tors 10 aug - 16:14

Det var en smuk aften. Det rødgule lys fra den lune aftensol gled dovent i skjul, men langsomt nok til, at man stadigvæk kunne nyde de resterende stråler af solskind. Det var i hvert fald, hvad Natalie var i færd med. Hendes spinkle skikkelse bevægede sig med lette skridt ned langs gaderne i Terrorville District. Hun havde bevist undladt hestevogn denne aften, da hun vidste, at hun ikke skulle langt. Ikke andet end en kort spadseretur faktisk, som hun var udmærket i stand til alene. Alligevel havde hun medbragt sig noget følgeskab på sin tur. En høj, slank og mørklødet bloddæmon ved navn Thrax. Han var en af de få som stod for hendes sikkerhed, men som også forstod, at hun nægtede at føle sig oversværmet. Derfor holdt han sig et par skridt bagefter Natalie, så hun kunne nyde turen i fred. Takket være vejret havde hun kunne ifører sig noget let og elegant, men samtidig behageligt. En blommefarvet silkekjole, med en sløjfe om livet, samt en kort mørk kappe om skuldrene. På hendes små fødder var et par enkelte, kortskaftede støvler som matchede farven på hendes kappe. Håret hang løst, og enkelte lokke blev fanget i den milde vind. Mødet behøvede ikke være overligt formelt, da hun tvivlede på, at hendes potentielle nye ’ven’ ville bryde sig særlig meget om den slags – i hvert fald ikke, hvad hun havde hørt af… og hun havde hørt en del.

Næsten forsigtigt trådte huset frem foran hendes mørke blik. Natalie smilede tilfreds, og drejede kortvarig hovedet imod dæmonen bag sig, som roligt holdt sit tempo.

”Remember what I told you. He might not want you in there as well.”

Thrax sendte hende et kort nik, og de fortsatte deres tur. Ganske få minutter senere stod de begge placeret ude foran døren til Sean’s hus, hvor Thrax rakte ind over Natalie og bankede på døren inden, at han trak sig et skridt tilbage og foldede hænderne foran sig. Hun stod selv roligt og pillede fraværende ved en tråd på sin kappe, imens de ventede på respons fra husets beboere. Hun tænkte slet ikke over, hvor umage de sådan så ud, stående der sammen på dørtrinnet. Set udefra kunne hun sagtens være hans datter – med lidt mikset blod altså – men i virkeligheden var hun langt ældre end dæmonen bag sig. Ikke helt gammel nok til at kunne prale overfor aftenens hovedperson, men alligevel på et modenhedsniveau hun mente var acceptabelt. Og som mange andre også mente acceptabelt siden hun ejede den titel, som hun gjorde. Det slog hende først der, at Sean måske ikke engang havde haft tiden eller kræfterne til at vide, hvem hun egentlig var. Tanken fik hende til at fnise, da det blot lød sjovere i hendes øre. Hun elskede overraskelser, og det at kunne overraske andre. Både med gode og dårlige ting og sager.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Natalie
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 7
Reputation : 0
Bosted : Terrorville District – Et mægtig palæ.
Evner/magibøger : Nightmare Fuel & Demonic Transformation.

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The cure for disloyalty (Natalie)

Indlæg by Sean on Tors 10 aug - 16:41

Den eneste tjener der blev der døgnet rundt, var den samme mandlige tjener som havde set efter Sean igennem hele sygdomsforløbet. De andre var sendt hjem til deres familie og huset åndede af fred. I vinduerne genspejledes solens sidste stråler, mens der kun var lys i ganske få at vinduerne - og næsten ingen af dem, der vendte ud mod vejen. Da der blev bankede på gav det genlyd igennem den store entre og tjeneren forlod sin aftensmad for at tage sig af hvem end der var kommet. Lori igen? Den Herre kunne jo bare komme ind, men var for høflig til faktisk bare at brase ind.
Tjeneren lod en hånd glide hen over sin jakke, der bestod af sort stof, mens han skridtede hen over den store entre, hen over det cremefarvede marmorgulv. Den store lysekrone hang fra loftet og spredte et blødt og varmt lys ved hjælp af lyskrystaller. I midten af entreen var der en kæmpe trappe som førte op til husets næste etage, hvorpå de private værelser og gæsteværelserne lå.
Fra entreen var der nogle døre til begge sider. Til venstre ville de føre enten ned i kælderen eller køkkenet. Til højre ville de føre til en opholdsstue eller gennem en lille gang og ud i haven bagved. Sean havde i sin tid købt huset billigt og brugt en masse penge på at renovere det og bygge det om efter egne ønsker. Derfor bestod alle vinduer af ekstra tykt glas, dørene var alle af en hård træart og med jernhængsler. Huset, på sin egen diskrete måde, gav god beskyttelse mod angreb udefra eller folk med for lange fingre. Tre trin førte op til hoveddøren og netop fordi huset var løftet lidt fra gaden, skulle folk allerede højere op for overhoved at komme i nærheden af et vindue at bryde ind af...Og det var efter man havde møvet sig igennem de pragtfulde, tornede roser der stod langs husets facade.

Tjeneren slog slåen fra døren og åbnede den. Først let på klem. Solen var trods alt ved at gå ned og man kunne diskutere om ikke det officielle tidspunkt for besøg var overstået. Men tjeneren var ikke uhøflig og han åbnede snart døren mere, så han bedre kunne hilse på de uventede gæster.
"Godaften. Velkommen til McGivens hus. Herren er desværre indisponibel i øjeblikket, men er der noget jeg kan hjælpe med?" hilste han, som han var blevet instrueret. Sean ønskede sig ikke gæster og hvis nogen endelig spurgte, skulle han sige at Herren slet ikke var i byen. Dette var nogle gæster som tjeneren ikke genkendte, men han vidste også at hans Herre havde fingrene i lidt mere end en normal gentleman ville.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 8848
Reputation : 44
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: The cure for disloyalty (Natalie)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum