A walk in the night-Christian

Tid: 23:30
Sted: udenfor kroen
Omgivelser: en del fulde mennesker
Vejr: rimlig lun

Hun havde været oppe på sit værelse hele dagen, hendes forældre var hvad hun kaldte dem havde gæster som skulle se på nogle vare. Derfor var hun blevet beordret til at blive på sit værelse. Dagen var gået hurtig fordi hun havde tegnet og kigget på den japanske kirsebær , blomsterne var store og lyserøde og af en eller anden grund havde hun følt sig forbundet med det lige siden hun  havde set træet. Hun sad og tegnede da Greyson kom for at sige at de andre gik. Hun nikkede og ventede lidt inden hun åbnede sit vindue og kravlede ned. Hun gik hen imod udgangen som familiens tjenestefolk brugte og hun vidste at på den måde ville hun ikke risikerer at møde de andre og hun forsætte sin søgen på det hun manglende. Hun vidste ikke hvad det var, men hun havde det som om hun havde glemt nogen eller noget. Hun vidste ikke rigtigt hvor hendes fødder ville bringe hende hen i aften, men det var som regl ret spændene og selvom natten var fyldt med fare var der aldrig rigtigt sket hende noget. Hun forstod ikke hvorfor det var sådan at en fantatisk verden som denne skulle være hende forbudt. Hun gik stadig i sine egne tanker ænsede ikke hvor hun gik og som hun nærmede sig en kro stødte hun ind i en fremmede og idet hun ramte jorden med et bump rettede hun sit blik imod den fremmede ” I am so sorry sir i didn’t mean to bump into you” sagde hun og slog med det samme blikket ned i jorden, hun prøvede på at skjule at hun blev rød i hovedet. Hun skulle blive bedre til at se sig for og det var faktisk ikke fordi hun egentlig ville snakke med den fremmede hun var stødt ind i, men hun følte alligevel noget og det forvirrede hende en smule at hun følte at han lige præcis var det hun følte at hun manglende han måske var den hun havde søgt efter. Lucy vidste faktisk ikke at hun var en skytsengel før nu. Hun havde hele tiden vidst at hun var en engel for det havde Elizabeth og Greyson aldrig lagt skjul på, men de havde aldrig sagt hvilken slags engel hun var og derfor havde Lucy gået ud fra at hun var en helt almindelig en af slagsen. Da manden hun var stødt stadig ikke havde sagt noget rejste hun sig op og børstede den lyseblå kjole af. Hun kiggede sig omkring og opdagede hvor tæt hun var på kroen. Normalt holdte hun sig fra disse steder fordi hun helst ville undgå dem. Hun havde hørt om fulde folk og de kunne være meget nærgående. Hun havde åbenbart følt at det var denne vej hun skulle gå, hvorfor vidste hun ikke, men det  gjorde hun næsten aldrig med disse ture. Dog var formålet med dem at hun ledte efter noget.
Hun vidste ikke om skulle blive eller gå det var lettere akavet for hende og Det var vidst tydeligt at hun ikke var  vant til at være social og jo længere stilheden blev jo værre blev det. Selvom det nok kun var hendes hoved at stilheden varede så længe. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige.

Hun kiggede op på ham og hendes lyseblå øjne ramte ganske kort hans og igen kom den følelse af at hun skulle vide hvem ham han var, men hun havde aldrig før set ham. Det var som om at hun var skabt til at holde ham sikker og beskytte ham, hvor mærkeligt det end lyd. Hun var lidt i sine egne tanker da han spurgte hende hvad det var skyld i at hun var gået ind i ham. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare det uden at det ville komme til at lyde mærkeligt. Hun havde stadig ikke sagt noget fordi hun stadig ikke helt var sikker selv. Hun måtte tage sig sammen hun kunne ikke blive ved med at være stille. Hun virkede en smule nervøs og det var ikke fordi hun ville være det. Han virkede nu rar nok. Hun skulle virkelig blive bedre til snakke med folk, men det var svært når hun sjældent kom ud. Hun smilede svagt ” it’s sounds weird , but I think you where the one I been looking for. You see I lost my memory awhile ago” sagde hun og rødmede svagt igen. Det var lige gået op for hende hvad det var hun var og det betød vel at hun nu var hans skytsengel. Hun kunne ikke rigtigt sætte ord på følelsen, det var utroligtog underligt, men også rart at have fundet den hun skulle beskytte. Dog var det også mærkeligt at hun lige fundet ud af at hun ikke var en almindelig engel som hun havde troet hun var ” it came to my mind that I am a Guardian angel and I am your Guardian angel” sagde hun og vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Hele situationen var lidt mærkelig for hende og det som om at tiden og menneskene omkring dem var gået i stå. Hun havde været så fokuseret på ham at hun slet ikke havde lagt mærke til hans metal arm før nu og den fik hende til at træde et par skridt tilbage, af forundring. 

Hun havde aldrig før set nogen med sådan en arm og det undrede hende hvordan han var endt med den, men af ren høflighed spurgte hun ikke ind til den. Hun følte ikke at det var hendes ret at snage i hans liv. Hun kom alligevel fra et fint hjem hvor manerer kom først. Hun lagde svagt hovedet på skrå og smilede så ” by the way my name is Lucy Giselle Carruthers” sagde hun. Vidste ikke hvorfor hun gav ham hendes fuldenavn, men følte at han havde ret til at vide det. Lucy vidste ikke at han var dæmon og at hun skulle passe på. Hun kendte ikke meget til verden udenfor hendes hus. Hun vidste kun at der fandtes engle, vampyre og mennesker i denne verden.  Hun var så uskyldig og naiv at det fik hende til at virke en smule som et barn. Der ville være så mange ting hun sikkert ville skulle lærer, men lige nu virkede de ikke ret store.  Hun kunne ikke  lade være med at smile og hendes smil blev breder som de stod og snakkede.  Hun måtte indrømme at hun følte sig godt tilpas i hans selskab og hun var glad for at hun på denne aften havde sneget sig ud og frygten for at blive opdaget var ikke synderlig stor nu efter hun havde mødt denne fremmede. Hun kiggede op på ham ” do you come here often I mean at the inn?” spurgte hun forsigtigt da hun helst ikke ville støde ham ved at spørge, men blev nød til holde samtalen kørende fordi hun ikke ville have den til at stoppe. Hun havde aldrig selv været inde i en kro, men var heller ikke stoppet op hvis ikke det var fordi hun gået lige ind i ham. Hun havde hørt mange ting omkring kroer, men ens for dem alle var at kroer ikke var gode steder at være.