You didn't see nothing - Razor

Sted: Gyderne i Rotten root district i Doomsville
Tid: sen aften
Vejr: smule blæsende, støvregn og køligt
Omgivelser: mennesketomt med undtagelse af den enkelte forbigående person en gang imellem.
Påklædning: Hvid kortærmet skjorte + stramme sorte bukser. Barfodet med lang mørkeblå jakke som går ham til midt leggen. Hår sat op i en løs kugle i nakken.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Til højre... løbe, løbe... uhada, der var han da ved at falde den stakkel... skarp venstre... og derudaf samt et kort kig tilbage. Det skule han ikke have gjort...
Et smil idet Vetis lige så stille fulgte med, jagede sit bytte igennem de mørke gyder i Rotten Root distriktet i Doomsville. Han ville ikke slippe af med ham så nemt... næ, nej. Den stakkel mand som Vetis havde udvalgt kiggede hektisk omkring sig for at enten finde et sted at gemme sig eller finde hjælp. Tja, hjælp skulle han nok ikke regne med her. Der var helt mennesketomt og selvom han fandt nogen var der ikke den store sansynlighed for at de ville hjælpe ham. Dette var trods alt ikke et sted hvor de mest godhjertede mennesker levede. Dette var Rotten Root distriktet i Doomsville... det perfekte sted for en fyr som Vetis.

Manden løb for sit sølle liv imens at Vetis var lige i hælene på ham. Nogen gange stoppede Vetis dog op eller gjorde sig langsom for at give ham falskt håb. Han elskede at høre ham hive efter vejret og sukke lettet når han troede at han var sluppet fri... for derefter at gispe højlydt idet Vetis havde vist sig igen. Hans skrækslagen ansigtudtryk var... ja, næsten orgasmisk. Den måde alt blodet så ud til at sive ud af ansigtet på ham og hvordan hans blik var blevet fuldkomment håbløst igen. Vetis smilede ondskabsfuldt igen og satte jagten ind igen. Han vidste at han ville få fat på ham så der var ingen grund til at skynde sig.

Højre, højre, venstre... blindgyde... Manden stoppede helt op hvorefter han vendte sig om mod Vetis som nu spærrede hans eneste udvej. Hans øjne nu fuldt forstående over for hans situation blev drænet for liv. Hans tid var kommet og han vidste det. Han bakkede helt op mod muren for hvert skridt Vetis tog hen imod ham. Han lagde hænderne på muren som om at den ville kunne beskytte ham og stirrede Vetis i øjnene. Hans koldblodige morder som smilede åh så sødt til ham... det sidste som han ville se før at Vetis lige så stille ville ende hans miserable liv.

Han skreg... åh, sikke et skrig. Vetis havde sprunget på ham og havde flået ham lige så stille i småstykker imens han havde kæmpet for sit liv. Han havde prøvet at klø øjnene ud på Vetis hvilket havde resulteret i at hans egne var blevet flået ud. Hans skrig havde fået det til at krible lækkert ned af ryggen på Vetis. Vetis selv havde faktisk prøvet at holde ham i live i så lang tid som muligt men han var død overraskende hurtigt. Sådan var det med mennesker... de døde alt for hurtigt men han havde da underholdt. Efter at det sidste liv havde ebbet ud af ham sad Vetis overskrævs liget nu dækket i hans blod. Han slikkede tilfreds sine fingre fra blodet, lukkede sine øjne og nød blodrusen.
"Now... that hits the spot..." sagde han og sukkede. Han kiggede dog irriteret ned mellem sine egne ben på et problem som var opstået i mellemtiden. Han klikkede irriteret med tungen.
"Well, this is an issue... sadly it doesn't look like this fella is up to any more fun," sagde han imens han rejste sig op og sparkede til liget. Det var heller ikke fordi han så særlig godt ud heller... især ikke nu med afrevne lemmer... og indmad her og der. Der var ingen chance for at nogen ville genkende ham vis de fandt ham. Vetis børstede det værste skidt af sine bukser imens han overvejede hvad han nu skulle lave. Natten var ung og han var langt fra færdig med at have det sjovt.

Påklædning; [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] Men med bare tær. Han har desuden et sort læder halsbånd om halsen, og en anden lædersnor med en ring i.

" One day I'm gonna get you! " Lød det fra halvdæmonen som hans blik fulgte den røde kat der løb ned af gaden. Endnu engang havde Razor forsøgt at gøre sig venner med fjenden. Eller - måske ikke, han vidste ikke helt hvad den kat var efterhånden. Den havde for vane at lade sig kæle for - kun for så få sekunder efter at flænse hans hånd og løbe sin vej. Alligevel kunne han nu meget godt lide den forbandede kat. Den var underholdende, nuttet - uforudsigelig. Måske de mindede lidt for meget om hinanden? Han kløede sig lidt på hånden hvor kattens klør havde efterladt nogle rifter der flere steder afgav en smule blod. Det var dog ikke duften af hans eget blod der ramte hans næse så snart han endelig stoppede med at fokusere på katten og lod sine sanser flakse omkring. Lyden af en der tydeligt var i smerten vækkede hans interesse endnu mere - også selvom stilheden hurtigt meldte sig efterfølgende. Han rettede sig op og satte i løb. Fulgte duften af blod - menneske blod. Der var intet så fristende som menneske blod. Han havde svært ved at indrømme det, men det var efterhånden trådt højere på listen end engle blod og det sagde alligevel noget. Det var sikkert også derfor det var så svært at modstå fristelsen når han var sammen med Reign. Den fyr duftede simpelthen så utroligt.
Han sprang op på en mur og kravlede videre op til taget, kun for at skæve rundt. Det første der mødte hans blik var en et blodbad uden lige for enden af den gyde han efterhånden havde fået fundet frem til. Han lod hovedet glide på skrå et øjeblik mens det dæmoniske smil bredte sig om hans læber. Smukt syn. Det næste der fangede hans blik var en ung gut der helt klart var personen der stod bag det smukke kunstværk der havde udformet sig her for ikke længe siden. Faktisk meget kort tid siden, eftersom blodet stadig kunne duftes - varmes fra det nærmest kunne mærkes mod ens hud - også selvom man stadig var på en afstand. Han skævede rundt rundt før han så bare sneg sig afsted på taget, lydløst på de bare fødder - og uden at lade blikket slippe fyren på jorden.

" Juuust a few moments earlier and a show would've been free for me to watch - that stupid cat! Totally made me miss out on something amazing.. " mumlede han lidt før han kort rystede lidt på hovedet. Han sprang ned fra tagen og landede stabilt på jorden. Blikket faldt hurtigt mod fyrens ansigt og han lod hovedet glide en smule på skrå. " Hopefully you had fun.. It would such a sad thing to die in vain.. " Sagde han så lidt, dog tydeligt drillende. Razor vidste godt at alle mennesker der døde - det var bare endnu et menneske. Fortjente de overhovedet at dø en ærefuld død? Nah.. Men for alles skyld var det vel bedst lige at have det sjovt mens man nu slog dem ihjel.
Hans fingre gled kort op og pillede lidt ved det halsbånd der sad om hans hals før en nærmest spindende tone forlod hans krop og han rettede blikket mod fyrens ansigt. " Maybe that means - it my turn to have fun.. " Smilede han så bare uskyldigt - dog sagde hans blik det stik modsatte. Om fyrens ville forstå den egentlige mening bag halvdæmonens ord ville vise sig. Om end alt, så ville Razor da hvert fald kunne bevise at selvom han missede festen - betød det ikke at han ikke kunne starte en selv.

Vetis var ved at gennemgå hvor han kunne tage hen da noget faldt ned på jorden foran ham. Han kiggede sådan lidt forundret op da han fik øje på en person... eller noget i den stil. Menneske var han nok ikke så lydløst som han var dukket op. Vetis smilede bare og begyndte at slikke sine fingrer for alt det blod som løb ned af dem. Det ville tage en del tid før han havde gjort sig selv ren igen. Tøjet stod nok ikke til at rede men det var han så også fuldstændig ligeglad med. Tøj var altid til at få fat på.

"Fun? You could say that again, but sadly he didn't last nearly as long as I'd hoped for," sagde han djævelsk og fortrak en skuffet mine. Den fremmede virkede ikke det mindste skræmt over den scene som udspillede sig foran ham, hvilket fik ham til at smile. Interessant...
Vetis fik godt øje på hans halsbånd. Tilhørte han mon nogen? Det var ihvertfald en mulighed i en verden som denne. Vetis havde som sådan ikke brug for en slave eller noget, men det kunne vel aldrig skade at have én. Én som kunne rydde op efter ham, skaffe ham informationer eller bare løbe ærinder for ham... der var så mange muligheder. Han var dog ikke sikker på at han rigtig gad én. Det skulle i alt fald være én som han ville kunne holde ud. Ellers gik det jo ikke. Nej, han havde det skam fint uden, men det var altid interessant at vide hvilke folk ejede slaver her i byen, og hvad de brugte dem til. Mon han selv ville kunne lide at være én? Han smilede lidt ved tanken, men han måtte nok indrømme for sig selv at han nød sin frihed til at gøre hvad der passede ham. Der var ikke nogen som skulle styre ham medmindre han selv tillod det.

Vetis løftede det ene øjenbryn spørgende idet manden sagde at det var hans tur til at have det sjovt. Det var ikke fordi at han ikke forstod truslen i det. Nej, tværtimod. Manden blik sagde ligsom det hele. Han havde bare ikke forventet at der ville gå så kort tid inden nogen ankom for at underholde ham... eller underholde ham selv som den fremmede mand så det. Vetis storsmilede og gav den fremmede mand præcis samme blik som han gav Vetis. Han var skam mere end velkommen til at lege, men troede han at det hele ville gå efter hans egen piben... så var han rodet sig ud i mere end han nok ville kunne håndtere. Det skulle i alt fald blive interessant at finde ud af. Vetis' krop begyndte allerede at sitre af spænding.

"Be my guest..." sagde han og gik tættere på. Der var ikke noget af hans kropssprog som var truende. End ikke hans blik eller hans stemme. Det var nok fordi han ikke ønskede at angribe ham. Nej, han ønskede i stedet at se hvad den fremmede mand fandt på at gøre. Sikkert noget nedadrigtigt eller måske noget smertefuldt. Perfekt... Han bed sig lidt i læben.
"You're more than welcome, my dear. Mostly since you were kind enough not to make me wait long. I do hate it when people make me wait too long... so you can image that I'm most grateful for your timing," sagde han flirtende og drilsk. Nu var det bare om at se hvad han gjorde. Så mange muligheder.