I herligt selskab med vilde mini drager - Lith’rra og Althorn

Sted: Larliis hjem, en halvtimes gåtur fra Forestina.
Tid: tæt ved middag
Vejr: sommersol og en lun blid brise

Kjole, dog uden lange ærmer.

@Lith’rra

Huset var bygget i et af de gamle træer i skoven. Dette træ delte sin grene ud omkring halvtreds meter over skovbunden og her var huset opført... Det var indrette så dragerne kunne kom og gå som de selv ønskede det. Der var forskellige små huler rundt langs vægene. De var fyldt med blødt moss, som en pude hvor dragerne kunne hvile sig. Ligeledes var der forskellige rækværk, hvor dragerne kunne sidde og slappe af, samt nyde udsigten over skoven og følge med i hvad Larlii lavede når hun gik rundt her.
Via en trappe der løb rundt om træet, kom man ned på et plateau til et gæstehus. Det var indrettet med ti værelser til folk, som ønskede at overnatte udenfor byen. Her var man omkring tyve meter over skovbunden.
Gik man videre ned af trappen kom man ned til skovbunden og her var endnu et lille hus opført, sammen med et par store urtehaver. Forskellige urter groede allerede lystigt i haverne.

Larlii sad oppe på taget af urtehytten, med halvt lukkede øjne og spillede på sin harpe, mens vinden legede med hendes løse hår. De små drager legede dovent i vinden mellem træerne og Fafnir lå ved siden af hende og holdte øje med omgivelserne.
Hun nød at slappe af i nærvær med dragerne, de krævede intet af hende. Hun tænkte over hvor mange der efterhånden var kommet til fristedet. Hvis hun ikke huskede helt forkert var der fire par, som havde valgt at lave en rede her og endnu fire som bare var på gennemrejse. Farverne varierede i nærmest alle skovens farver: brun, grøn, orangerød og mat gul.
Hun overvejede om hun skulle kontakte Althorn for at få hjælp til at udvide pladsen til dragerne. Men hun viste at han havde travlt med andre planer og møder, så hun trak tiden ud og ventede på et lidt mere passende tidspunkt.
Det var nærmest heller ikke til at tro at hun var flyttet ind for omkring tre-fire måneder siden og at det allerede var så populært for de små.

Outfit

Lith´rra, med de kontakter han havde skaffet sig gennem årerne, havde hvisket og tisket om et sted hvor drager nogle gange slog sig ned, et sted som skulle efter signe, være så fredfyldt at selv dragerne var fredfyldte her. Han havde altid drømt om at besøge stedet her, og nu hvor han pludselig havde et par uger uden nogle planer overhovedet, så så han sin mulighed for at stikke af fra sit store hus og tage lidt på eventyr selv.
Så han havde sadlet hesten og trukket i sit rejse tøj, et sværd i siden og et kort i den anden, og i løbet af natten havde han stukket af fra huset, efterladt blot en seddel, hvor på der stod at han ville være tilbage efter et par dage eller en uges tid. Han gjorde det så han ikke blev tvunget til at have vagter med sig, for de var ikke altid de mest kølige mennesker, men mere nogle der havde en lidt for kort lunte en gang imellem.
Han havde redet i et par dage, så provianten var ved at slippe op så han måtte finde et sted hvor han kunne spørge om lidt vand for sin hest og lidt vand for sig selv samtidig, så han kunne komme videre. Stedet han havde fortalt var nemlig ikke præcist udpeget på hans kort, men derimod en stor cirkel, så han havde noget land at dække for at finde det, tænkte han i hvert fald.
Lith´rra så i horisonten et stort hus stikke en smule op mellem træerne, det så så utroligt smukt og velbygget, at selv Lith´rra følte et stik af misundelse. Men det var ikke noget han normalt holde fast til, så han slap hurtigt misundelsen, og satte sin hest afsted mod huset. Som han kom nærmere, blev det større og større for ham, og det blev smukkere og smukkere jo tættere på han kom, da detaljerne blev tydeligere, men noget han også lagde mærke til var en smuk melodi som fylde luften, var der nogen som spillede i nærheden?
"Jeg må finde ud af hvem der har været arkitekten for det hus.. også finde ud af hvem der spiller det smukke musik.. det er en jeg vil hyrer.." mumlede han igennem sine let tørre læber.
Lith´rra stoppede hesten foran huset og så op af det med store øjne, det tog hans luft, og bare størrelsen var imponerende, også at det var delt op på den måde... virkede lidt underligt for et kæmpe hus i en skov måske? Roligt hoppede han ned fra sin hest, gloede lidt rundt, han prøvede at lytte til hvor den tydelige harpe spil kom fra, men kunne ikke se noget, for hver gang han så op mod taget blev han halvt svimmel over at se op mod solen da den nu stod højt op himlen, så han bestemte sig at banke på døren i den nederste bygning der havde et par store urtehaver liggende omkring sig. Hans smaragd grønne øjne stirrede på døren og var meget nysgerrige imens den blide brise kælede igennem hans blonde og tykke hårvækst og afslørede de tydeligt spidse elverøre han stolt bar, som prøvede at bestemme sig for hvor melodien kom fra. Han gloede op af døren, op af bygningen og gav et dybt suk, han kom til at tænke på om der overhovedet var nogen som kunne høre hans banken, for det så stort ud, og hvem vidste hvor mange der boede her og hvem der havde brug for så store huller i sit hus, ved mindre personen rigtig godt kunne lide at gå på de store grene selvfølgelig. Kort trak han på skuldrene over sin tanke og så igen mod døren og hævede næven og bankede på døren igen, denne gang en smule håre, så han måtte puste lidt på sine knor da det sveg lidt.

Et par af mini dragerne, to orangerøde, kom flyvende hen ved siden af elvermanden, mens de fløjtede lystigt til ham inden de fløj op mod taget, hvor Fafnir stod og så ned på elveren. Han brummede blidt, hvilket fik Larlii til at stoppe sit harpespil.
"Har vi gæster? Så må vi heller komme ned og hilse høfligt." Med harpen i den ene hånd kravlede hun ned til tagkanten, hvorfra hun elegant hoppede ned på jorden ved hushjørnet. Hun så smilede hen på elvermanden og nejede høfligt.
"Vær hilset, min herre. Mit navn er Larlii Valcyriel, hvor med kan jeg være til hjælp?" Fafnir var fuldt med ned og stod nu ved hendes venstre side, hvor han holdte øje med gæsten. De to små orangerøde drager fløj et par gange rundt om Larlii inden de igen sluttede sig til de andre mini drager, som nød at lege i den blide brise. Nogle af parene skiftedes til at flyve ind og ud af toppen af huset ved rederne.

Lith´rra så lidt forskrækket rundt da han pludselig hørte en lav brummen der ikke rigtig gik i et med harpespillet, som også fik hans hest til at træde i jorden rimeligt nervøst.
Først da en yderst nydelig, og åbenbart vældig høflig, og lød til at være mesteren af huset her. Øjnene studerede hende kort, fra hendes små sko til de lyse lokker hun så smukt bar.
Han var lidt overrasket over hun både nejede og talte sådan et fornemt sprog, især af en som boede i en træhytte, men han rømmede sig let og bukkede så roligt for hende, imens han prøvede at holde sin hest i ro, især efter den opdagede den store grønne drage.
"Mit navn er Lith´rra Modrich og jeg søger blot lidt va...." sagde han og fik så store øjne da han først nu opdage først hendes store grønne drage og dernæst de andre små der fløj kort rundt omkring dem. Det var tydeligt at han aldrig havde set en drage i sit liv før, på den måde underkæben hang og øjnene var mistroiske og samtidig troende på det de så.
"Jeg... Jeg... Jeg søger blot lidt vand til.. mig og min hest" fik han fremsagt med en noget rystet stemme som samtidig var fyldt med ærefrygt over for det store væsen der stod foran ham lige nu.
Hvad han ikke havde opdaget var at hans hest allerede havde stukket halen mellem benene og sprintet så hurtigt som den over hovedet kunne væk fra stedet og mod hans hjem.
"Undskyld jeg spøger dem men... er dette det legendariske sted hvor drager kommer for at holde pause for deres langvarige rejser?" spurgte Lith´rra måbende og sørgede virkeligt for at ikke lave nogle unødige bevægelser eller på nogen anden måde provokere dragen til at riste ham levende.

Fafnir så undersøgende på elvermanden og var fuldstændig ligeglad med hesten. Dragen målte en meter ved skulderen af forbenet og havde en samlet længde på to meter, fra snude til halespids. Han udstødte nogle beroligende triller inden han roligt lagde sig ned og slog halen rundt om sig.

Larlii smilede, da hun så hvordan han gengældte hendes hilsen og ville gerne have beroliget hesten, men den var allerede sprintet væk. Derfor vente hun opmærksomheden mod Lith´rra, som hun så på med et smil.
"Jeg har både vand, te og elvervin, alt efter hvad der frister en tørstig gæst." Nu hvor hun så nærmere på ham lod hun godt mærke til at han faktisk så ret godt ud. Hun smilede blidt til ham og så op mod dragerne der legede i luften.
"Jeg ved ikke om fristedet her er blevet legendarisk. Men der er mange der snakker om det, selv om det kun har været åbent i knap fire måneder. Det var med Althorns hjælp, at jeg fik bygget det. Han var utrolig glad da jeg spurgte om lov til at lave fristedet. Og Fafnir her, som fulgte med mig da jeg flyttede her til for et par år siden fra Emerald of Dreams oppe ved Dragons Peak. Han havde i flere år holdt øje med mig allerede den gang og var blevet glad for mig. Men for at snakke om noget andet, så kan jeg også tilbyde overnatning eftersom Deres hest blev bange for Fafnir. Ellers kender jeg en god kro i Forestina som kun ligger en halvtimes gågang her fra." Da hun talte om overnatning gjorde hun en gestus op mod plateau'et. Ud af øjenkrogen sneg hun sig til endnu et glimt af hans flotte ansigt og smukke lange lyse hår.

Han lyttede spændt på hvad hun sagde til ham, især da hun nævnte elvervin, hvilket fik ham til at blive meget mere tørstig end før og sank en meget tør klump.
Han fik dog ret store øjne da han hørte at det havde været med hjælp fra selveste Althorn, hvilket var ret stort da han havde hørt at han sjældent hjalp, især med så store projekter. Og bygningen var da velgjort ned til perfektion. Men sådan var det jo med elver, de var perfektionister, i hvad end de lavede.
Men da hun så nævnte hans hest, gloede han hurtigt tilbage og nåede lige at se hestens bagdel forsvinde fra synsfeltet, hvor han bandede en smule over hesten, da den altid havde været lidt af en kujon, så han bandede over at han burde havde set det komme.
Han gav et opgivende suk fra sig og bukkede dybt for Larlii med en yderst høflig form.
"Jeg vil med glæde tage tilbudet om overnatning, og så måske lidt af det der elvervin du nævnte før" sagde han imens han løftede hovedet og blinkede til Larlii. Han tog blidt hendes ene hånd på en høflig måde, imens han havde bukket sig ned.
"Jeg er i dine hænder" sagde han så og slap så roligt hendes hånd imens han rettede sig op igen. Roligt strøg han håret bag sine pisse øre og de smaragd grønne øjne lå varmt på hende imens de fulgte en hver bevægelse hun udførte, og var klar til at følge hende, hvor end hun gik hen.

Hun smilede venligt da han tog imod tilbudet om overnatning og elvervinen. Hans blinken fik hende til at glippe overrasket et par gange, og en svag sitren gik igennem hende da han tog hendes hånd på den høflige måde. Hans ord fik hende til at rødme en smule og da han rettede sig op igen fik hun virkelig øjenkontakt med ham. Hendes blå øjne kunne nærmest ikke slippe hans smaragd grønne. Der var et eller andet som på en måde dragede hende mod ham.

Efter noget lignende et halvt minut fik hun endelig taget sig sammen til at liste hånden til sig selv og smilede venligt til ham. Derpå gjorde hun en gestus mod trappen som førte op mod plateau'et og huset.
"Følg med, så finder vi et værelse til dig. Kunne jeg friste med lidt frugt sammen med vinen?" Hun begyndte at gå op af trappen, mens hun så hen på ham. Trappen bar bred nok til at to kunne gå ved siden af hinanden.

Fafnir så roligt efter dem og da Larlii begyndte at gå op af trappen, rejste han sig og svang sig op i luften mens han fløj let og elegant rundt om dem. Nogle af de små samlede sig omkring ham og snart var en lille leg startet mellem dragerne, som flyttede sig længere ud i det åbne område.
Larlii smilede kærligt til dragerne og nød synet.
Tænkt sig at hvis hun var blevet i Emerald of Dreams, så var dette aldrig blevet til noget.

Lith´rra opdagede hvor pæne Larlii's øjne var da deres øjne mødes for et øjeblik, det var som at se havets smukke blå overflade. Han følte sig yderst heldig at, efter sådan en lang rejse, komplet alene, at han havde fundet stedet som han havde søgt. Han var stadigvæk utrolig nervøs over for dragerne, men det var også fordi han aldrig havde set sådan et stort dyr før, og som var så rolig blandt hans folk.
Lith´rra fulgte roligt efter Larlii op af trapperne og sørgede for at gå ved siden af hende imens deres skridt fik dem op af trapperne roligt.

"Jeg ville elske at at nyde lidt frugt, jeg gætter på de får det hele fra deres urtehave jeg lagde mærke til de havde nede under. Det var vældigt imponerende må jeg sige, men ikke lige så imponerende som deres hus her, jeg må snakke med deres arkitekt" sagde han høfligt og nikkede anerkendende til hele stedet.
Lith´rra hørte dragen lette bag dem og så på det majestætiske dyr der fløj så let i vinden rundt om dem. Men blikket røg roligt tilbage på Larlii der var lidt mere betagene end dragen lige nu.

"Jeg bliver nød til at spørge dem, hvad fik dem til at beslutte dem for at bygge sådan et stort sted for drager? De må forstå at for en som aldrig har set en drage i levende live, så gør de mig lidt nervøs, men på den anden side så ser de som de har her, ud til at være ret så fredelige" sagde han og holde sine øjne på Larlii, imens de gik op af trapperne og nåede plateau'en og det andet hus. Han så på huset med store øjne, og trak næsten ikke vejret af synet.
"Her er smukt..." sagde han næsten hviskende og strøg let håret tilbage.

Hun klukkede lidt af hans ord.
"Dog ikke. Haverne er kun med henblik på at dyrke forskellige urter, som for det meste vil hjælpe healerne. Alt mad og drikke køber jeg igennem folk i Forestina." Hun følte sig beæret over at han troede at hun var selvforsynende, hvilket hun måske også blev en dag.
"Hvad angår huset her, så er det opført af samme folk, som også har bygget de nyere dele af Forestina. Jeg syndede at det gav en særlig stemning og sammen med dragerne er det helt perfekt." Hun så ud på dragerne der legede sammen, inden hun igen vente blikket til ham. Han havde præsenteret sig, men hun kendte intet til ham og alligevel var det som om at hun følte sig tryk omkring ham, ligesom hun gjorde ved Althorn.
"Min familie har igennem flere generationer været vogter over de sjældne grønne drager, som lever i Emerald of Dreams. Hele min opvækst er jeg blevet trænet og opdraget til at våge over dragerne der. Men siden jeg flyttede her til Forestina for omkring tre år siden, har jeg været fyldt med et tomrum, som om noget manglede. Og da jeg mødte Althorn... Undskyld, kongen. Da jeg mødte kongen for omkring seks måneder siden og jeg så Nínim, den lille drage som følger ham, viste jeg hvad det var jeg manglede. Jeg er virkelig beæret over alt den hjælp han har givet."

Hun smilede varmt til ham og da de nåede plateau'et holdte hun en arm ud mens hun lavede nogle mild trillende toner. Resultatet viste sig i form af en af mini dragerne, en lille mat gul, som ikke var større end omkring femten cm. Den så nysgerrigt på dem begge og gav nogle trillende toner, mens Larlii blidt strøg en pegefinger hen over dens hovede. Den lille drage gned sig kælent mod fingeren og så op på ham med nysgerrighed i øjnene.
"Denne lille hun kom sammen med sin mage for en måneds tid siden. De var ret udsultet og magre da de kom, men nu er de i deres bedste stand igen. Hende her spiser kun frugter, ligesom hendes mage. Jeg har på fornemmelsen at de, sammen med et andet par kunne finde på at slå sig ned her og blive resten af deres liv." Hun sørgede for at holde armen på så god afstand af Lith´rra, så han ikke følte sig alt for utilpas med den lille drages nærvær, og samtidig så tæt på sig selv at den lille drage nød hendes kærtegn.
"Ja, det var det smukkeste sted jeg kunne finde, hvor det samtidig også var i passende afstand fra byen."

Lith´rra stod og måbede svagt imens at hans opmærksomhed blev draget mod Larlii, der lød til at være vældig øvet med munden i at producere svære lyde. Hovedet blev lagt lidt på skrå, hvem kaldte hun mund nu på? Flere drager? Han følte det var svært at håndtere at der kunne være endnu flere drager end bare dem han havde set op til nu. Især fordi hans opfattelse af drager, var at de ikke omgik med andre drager og måske var sådan ret territoriale.

Hans øjne blev store og kropssproget var tydeligt meget spændt på den lille drage der kom mod Larlii, så tydeligt at hans øjne spærrede helt op og munden var næsten tabt på gulvet.
"Wooooooo den er flot!" udbrød Lith´rra ganske hviskende for ikke at være alt for højlydt og eventuelt komme til at skræmme den lille drage.
Hans skridt var en smule nervøse og vrikkede ham lidt frem og tilbage, for han ville utroligt gerne over og røre dragen, men for det første ville han ikke skræmme den på nogen måder, og for det anede så tænkte han at familien nok ikke ville være den store fan.

En kort tanke fik ham til at træde om bag Larlii og helt op af hendes ryg imens han så hende over skulderen for at komme lidt tættere på den lille gut.
"Så gul.. men så perfekt gul.. og formen.. hvis bare man selv kunne forvandle sig til sådan en lille sød en" mumlede han stille imens de store øjne lå fast på dragen og var stadigvæk lige så fascineret.
"Undskyld.. men er det muligt at jeg kan få lov til... at røre den?" spurgte han hende så og drejede hovedet kort mod hendes for at se på hende spørgende før han vendte blikket mod dragen igen og trykkede blidt sin overkrop mod hendes ryg for at komme lidt tættere på dragen der var så fascinerende.

Hun smilede varmt over den måde han reagerede på. Noget ved hans kropssprog fortalte hende at han kæmpede med sig selv for og imod at komme tættere på.
Hun skulle til at åbne munden for at sige at han roligt kunne komme hen og røre dragen, da han overraskede hende med sin handling. Hendes hjerte bankede hurtigere da han stillede sig lige bagved hende, og hans stille mumlen var en fantastisk lyd i hendes øre. Hun måtte synke et par gange og kæmpe med sig selv for ikke at ånde for tungt, da hendes vejrtrækning blev en del hurtigere.
Hun var i vildrede. Hvorfor blev hun ophidset over at han stod bagved hende? Og hvorfor kunne hun ikke kontrollere sig selv bedre? Man skulle næsten tro at hun var faldet for ham... Hun drejede hovedet nok til at kunne se på ham og dykke ind i de smukke grønne øjne. Samme smaragd grønne farve som Fafnir kunne have om sommeren.

Hun måtte tage tilløb et par gange inden der kom en lyd over hendes læber. Og på det tidspunkt havde den lille gule hundrage kravlet op af hendes arm, så den sad på hendes overarm hvor han kunne nå dem, hvis han ville. Her sad den og så nysgerrigt på ham mens den gav et par milde og blide triller, som om den inviterede ham til at kæle for den.
"Hun vil gerne hilse på dig." Stemmen var noget nær en hvisken og lettere anstrengt, da hun var utrolig... tiltrukket af ham og hans nærvær? Hvad skete der lige for hende? For bare seks måneders tid siden havde hun været ved at græde øjnene ud af hovedet efter at have opdaget Althorns hemmelighed, som gjorde at han ikke var interesseret i kvinder. Og nu... Ja, nu var hun ved at falde pladask for en totalt ukendt mand. Men ved Nimars navn, hvor var han smuk og tiltrækkende. Den varme hun fornemmede fra hans brystkasse og følelsen af at have ham så tæt på, var nok til at få hende til at glemme alt om hvor de stod. Og havde det ikke været for den lille drage, så havde hun nok allerede forsøgt på at stjæle et kys fra de smukke læber.
Lige nu nøjedes hun med at stå og se betaget på ham, som han så betaget på dragen.

//Dragen - bare at den er gul i stedet for //

Lith´rra stod og var godt opslugt af den lille drage der pludselig kom en smule tættere på dem og på ham. Han kunne mærke sit hjerte banke hurtigt af spændthed. Han hørte den lille lave sine små trillende lyde og så kort på Larlii da hun sagde at dragen sikkert gerne ville hilse på ham.
Forsigtigt rakte han sin hånd ud mod dragen, ikke for hurtigt så den kunne tro at han ville slå den, og ikke for tæt på, så den måske ville finde det påtrængende. Han ville heller lade den lille drage komme til ham og lod derfor en finger pege mod dragen, så den var ca en centimer far det lille dyr.
"Så det er en lille pige, vældig pæn og energi fyldt som man skal være i den lille alder" sagde han og så på den lille drage med et fredfyldt blik.

Mens at Lith´rra ventede på at dragen ville tage mod til sig mærkede han dog også Larlii's puls ændre sig en smule. Måske lidt for meget til at være normal spændthed over dragen? Han lagde den frie hånd om Larlii's talje og trykkede hende blidt ind til sig.
"Hey er du okay larlii? Din puls virker lidt farlig høj.. jeg kan mærke dit hjerte kampe hurtigt" sagde han i sin lave varme stemme, blidt mod hendes øre, hvor efter hans hage blidt lagde sig på hendes skulder så hans åndedræt nu blev påført mod hendes blottede hals.
Han kunne ikke helt forstå det der skete lige nu, alt det med drager og hendes pludselige forhøjet puls. Han skulle lige til at spørge om det var dragerne der gjorde hende spændt, indtil at han følte nu at de egentligt var ret så tætte på hinanden, og havde en stor trang til at træde tilbage. Men han stoppede sig selv da han nu også selv mærkede sin spændthed vokse i ham over at være så tæt på denne veludviklede kvinde.
Han kunne mærke at det blev en smule akavet nu, især fordi han ikke var sikker på hvordan man ligesom gik videre med det her, og om hvad han skulle gøre for at det ikke blev alt for akavet for dem begge.

Den lille hundrage bevægede blidt sit hoved mod hans finger i en kærlig nussen en kort stund inden hun blidt tog fat i hans ærme for at trække hånden tættere på, så hun kunne nusse sit hoved mod hele hans hånd som en kælen kat.

Hvis hun ikke allerede var tiltrukket af ham, ja så blev hun det i hvertfald da han lagde armen om hendes liv og trykkede hende ind til sig. Hans lave varme stemme fik blide gys til at glide gennem hendes krop og sprede varmen. Hvis hun ikke havde så meget styr på sig selv som hun havde lige nu, ville hun sikkert have stønnet af nydelse.
Samt da han lagde hagen på hendes skulder fik hun virkelig lyst til at kysse ham. Hun drejede hovedet og klukkede lidt af latter.
"Er det så underligt, når en så smuk mand kommer så tæt på?" Stemmen var varm, letter hæs af følelserne der voksede i hende. Hun tog modet til sig og lod et forsigtigt kys lande blidt på hans kind. Hendes øjne var en blanding af undskyldning og ønske om mere.

Den lille hundrage fornemmede hurtigt hvilken retning dette kunne tage, men blev hvor hun var for nu. Det ville være synd for den kære kvinde hvis denne stund blev ødelagt, fordi hun forlod dem for tidligt.

Lith´rra lod sine fingre kæle den lille drages hoved og lod fingrene kæle dragen under hagen blidt før at hans hjerte pludselig gav et hop.
Hans øjne blev store og kindernes farve blev spredt hen over hans ansigt da hun plantede et kys på hans kind.
"L-L-Larlii" udbrød han med en svag og hæs stemme der var noget overrasket over læberne nu havde plantet på hans kind. Men han slap hende ikke, tværtimod så trak han hånden til sig der havde nusset den lille drage, og lagde hånden på hendes hofte og nu trykkede ikke blot overkroppen mod hendes ryg, men også underkroppen mod hendes, imens et lille suk gled ud fra hans læber og op af hendes hals.

"Men Larlii, jeg ligner jo ikke en elver, mit hår er hvidt, min hud er bleg, og min krop ser frygtelig ud, under alt det her tøj jeg bruger til at dække det værste" hviskede han, denne gang mod hendes øre igen.
"Ikke lige som dig, med dit smukke bløde hår, din silkebløde hud, dine dybe blå øjne der hele tiden drager mig ind i dit blik som det blå hav på en midsommer aften" hviskede han mod hendes øre. Han kunne mærke hvordan hans 'spændthed' voksede i ham og pressede blidt mod hendes fyldige bagdel som fik ham til at blive en smule nervøs for hvor det her egentligt skulle ende, for de kendte jo knap nok hinanden, og de var allerede godt over hinanden.

Et nydende støn kom fra ham og kort nappede han i hendes øre med sine læber, og sørgede for at nappe i det yderste af hendes elver øre, hvor han vidste han selv var ret så følsom. Det var svært for ham at stoppe sig selv, skønt det nok havde været det rigtige at gøre.
Men han kunne ikke stoppe sig selv, skønt han prøvede var hans krop i for stor ekstase til at kunne stoppe selv fra at lade hans hænder nusse hende omkring låret, imens den anden hånd kærligt kælede sig op til hendes hals så hans underarm var trykket blidt mellem hendes bryst, og lod fingrene kælende kærtegne hendes hals.

Den lille hundrage lettede fra hendes arm, da han flyttede hånden for at ligge den mod hendes hofte.
Larlii lyttede roligt til hans ord, og var imponerende over hvordan hendes krop reagerede på hans. Ligeledes var hun imponerende hvor hurtig hun havde fået følelser for ham, på tros af at de lige havde mødt hinanden.
Hans hviskende stemme var som sød musik i hendes øre. Hun måtte bide sig i læben, da hun mærkede et blidt pres mod sin bagdel og gættede efter hans stønnen at det måtte være hans mandom som voksede. Selv kunne hun ikke tilbage holde et gispende støn, da han nappede hende i det yderste af hendes øre. Hun kunne mærke hvordan benene begyndte at ryste og mærkede hvordan en ny følelse blussede op omkring det nederste af hendes mave, og varmen blussede op gennem hele hendes krop.

Alligevel fik hun drejet sig rundt i hans arme, så de stod ansigt til ansigt, hvor hendes skinnende øjne så ind i hans mens hun blidt lagde sin ene hånd på hans kind.
"Dine smaragd grønne øjne er utrolige smukke. Dit hvide hår ligner sølvtråde, som danser i den blide vind. Din hud er smuk på sin egen måde og hvad angår kroppen som lige nu er gemt under dit tøj, så tror jeg at den er lige så smuk." Både øjnene og stemmen afspejlede ærlighed.

Lith´rra så ud af øjekrogen at dragen fløj igen da Larlii fjernede sin arm for den og sank en klump. De var alene, sådan helt alene, ikke engang drager til at se dem lige nu stå der så tæt på hinanden, så tændt af hinanden, kinderne som var røde af deres kødelige tiltrækning af hinanden.
Han blev lidt overrasket da hun da pludselig vendte sig imens hans arme var om hende og deres bryst blev trykket mod hinanden og de var nærmere det endelige skridt end de var før.
Og havde han ikke rødmet før, ville han helt klart gøre det nu, da det var nogle utrolig varme ord og komplimenter hun gav ham om hans, sære elver udseende.
Han kunne mærke sit hjerte banke som en galoperende hest, og kunne mærke hendes ånde mod hans, skønt han var en del højere end hende så han så sådan set ned på hende, men det gjorde det bestemt ikke mindre erotisk når de var så tæt på hinanden.

"Jeg tror ikke det kan måle sig med din skønhed, Larlii" sagde han med en stor varme i stemmen.
Hans vejrtrækning var rystende og tung, og øjnene var låst mod hendes. Det var så svært at holde sig selv i skak, især når hun nu havde vendt sig mod ham og hendes læber der bare var der, og var så lokkende i hans blik. Men han vidste også at hvis deres læber først mødtes så ville det være nærmest umuligt ikke at gå for langt, og ende et sted hvor han ikke vidste om det var et sted hun ville være i.
Men selv var han ude af stand til at styre sine kødelige lyster og kunne kun mærke sin puls stige mere og mere jo mere han tænkte på hendes fyldige lokkende læber.

"Larlii..." hviskede han og uden mere tøven, plantede han sine læber mod hendes imens hans arm der var rundt om hende, trykkede hende tættere ind på sig selv, imens den anden som havde været på hendes hofte, havde lagt sig på hendes fyldige bagdel og trykkede hendes underliv op mod hans yderst regerede manddom. Hele hans krop var små rystende af lysten, samt musklerne var letter spændt op af nydelse, især hans overarme og overkrop var godt opspændt og var tydeligt af en som brugte tid på at træne med våben og fysisk aktiviteter.

Hun smilede kærligt til ham mens han talte og hendes øjne var fyldt med glæde. Hun skulle lige til at svare ham, da han hviskede hendes navn og kyssede hende. Først stivnede hun i en kort tøven, men efter nogle få sekunder slappede hun af og gengældte roligt kysset. Hun mærkede tydeligt hvordan lysten til at være sammen med ham blev større og større for hvert åndedrag. Selv om hun intet kendte til ham, så følte hun en utrolig stor tillid og tiltrækning til ham.

Hvis han havde troet at de var blevet ladt helt alene, så havde han taget godt fejl. Dragerne holdte øje med dem på afstand, mest af alt fordi de ikke ville være for andmasende når nu deres vogter var så tændt som de fornemmede hun var.
Efter et minuts tid eller mere, brød Larlii blidt kysset og smilede til ham. Hun tog en hurtig beslutning og tog blidt hans ene hånd, mens hun trak sig lidt baglæns mod trappen der førte videre op.
"Kom." Hun lede ham op af trappen til den sidste del af huset.
Da de kom ind i den første del af huset, kom de ind til et stort rum med en trappe i den ene side som førte op til første sal som nærmest var en balkon, hvor de forskellige forskellige små huler var rundt langs vægene. De var fyldt med blødt moss, som en pude hvor dragerne kunne hvile sig. Ligeledes var der forskellige rækværk, hvor dragerne kunne sidde og slappe af, samt nyde udsigten over skoven og følge med i hvad der skete i huset.
Larlii ledte ham op af trappen og hen til en dør som afslørede hendes soveværelse, da hun åbnede den.

Dragerne var fuldt med ind gennem de åbne vinduesrammer og fandt hurtigt frem til deres huler. Fafnir lagde sig på en pude som lå i en niche af vægen under balkonen, så Larlii og manden havde soveværelset i fred. Fafnir var ikke nervøs for at lade dem være alene, ikke sådan som Larlii havde reageret på mandens tilnærmelser.

Inde i soveværelset kyssede hun ham kort, inden hun så på ham med let nervøse øjne.
"Lith´rra. Lov mig at være blid og rolig. Det er tros alt min første gang." Stemmen var lav som en hvisken, øjnene lidt nervøse og hendes kinder røde af forlegenhed over at måtte sige dette, men hun ønskede ikke at han skulle blive skuffet, hvis han troede anderledes.

//Billederne er nogenlunde som huset ser ud indvendig. https://i.servimg.com/u/f74/19/66/70/17/b0b8f510.jpg
https://i.servimg.com/u/f74/19/66/70/17/images10.jpg

Lith´rra mærkede godt at hun blev lidt overrasket over hans pludselig kys, men han nød virkelig hvordan hun også blev fanget i øjeblikket og kyssede ham igen med hendes noget så bløde læber.
Et lidt utilfredst blik kom over ham da hun skilte deres læber men blev hurtigt erstattet af ren og skær nysgerrighed og fulgte uden videre med Larlii. Han ville have set sig rundt omkring for at se på alt det smukke opsætning hvis det ikke havde været for at det var Larlii som gik direkte foran ham, med sine vuggende hofter der fik hans bankende hjerte til at tviste sig i nye retninger han ikke kendte til.

Det var letter utroligt hvordan hun havde snoet hans kødlige lyst omkring hendes lillefinger så nemt.
Men det tog heldigvis ikke lang tid før dem at nå endestationen og da de nåede ind i værelset og døren blev lukket bag dem, var de endeligt fuldt ud alene. Han sank en dyb klump da hun endeligt vendte sig mod ham og gav ham et blidt kys. Hendes ord gav en god sitrende fornemmelse der skød igennem hans krop som et lynnedslag. Aldrig havde han nogensinde hørt så ekstremt tiltrækkende på den slemme måde, for hun var fantastisk til at trække ham med sig.

Han ville i hvert fald ikke skuffe hende på nogle punkter nu, og især ikke når de nu var gået så langt at begge to være i hendes soveværelse alene, med kødlige lyster næsten sprænge ud af deres kroppe. Han lagde blidt munden mod hendes øre imens hans hænder blidt lukkede sig om hendes kærligt.
"Jeg... skal gøre mit aller bedste... for at... gøre dig godt" hviskede han i hendes øre, og sørgede for at gøre ordnende så sensitive og kælende som muligt, hvert ord forsigtigt kærtegnet mod hendes øregang. Hans hænder begyndte kærligt at nusse hende op a hendes bare arme og startede på at kysse hende mere passions fyldt.

Lith´rra var ingen nybegynder og derfor uden de store problemer fik sin ene hånd om på hendes ryg, og fik snoet hendes ydre korset op, og lod den blidt glide ned over hendes skuldre og ned på gulvet. Han gav et nydende suk over synet der mødte ham og gjorde ham en smule mere ivrig efter mere og trak sin egen trøje af med et enkelt ryk og nu afslørede hvad det var han havde talt om før,  med hvad han gemte under sin trøje.
Hans ar, og lige så mange på fronten
Han stoppede kort efter at han havde smidt trøjen, en smule fordi han måske havde fortrudt at smide den, og vise hende dette rædselsfulde syn af hans overkrop der var fyldt af hans fortid, efter at alt var godt, når alt blev til et helvede..

Hun gøs behageligt ved lyden af hans ord, da det tydede på at han var erfaren. Ikke at det skræmte hende, tvært imod virkede det lige nu beroligende på hende.
Da han løsnede hendes korset, begyndte kroppen at skælve svagt. Ikke af rædsel, men af spænding for hvad der var nært forestående. Faktisk noget hun glædede sig til, for en gang skyld.
Selv om hun nu kun stod iført den hvide kjole og under den havde hun et brystbånd og lændeklæde, så var hendes opmærksomhed fanget på synet af hans krop. Med blide og forsigtige bevægelser lod hun fingerne glide hen over de forskellige ar mens hun indprentede sig hver og et, samt hvor nye eller gamle de var. Hun fornemmede godt at han fortrød hans afsløring, så hun bøjede sig frem og kyssede hver og et af arene, for at vise ham at hun intet havde imod dem efter som de var en del af ham.
Da hun var færdig, lod hun sine hænde blidt ligge sig om hans ansigt og så op i det med et kærligt smil.
"Sig hvad du vil, men jeg syndes du er utrolig smuk. Jeg har altid fået at vide at det er den indre skønhed som betyder mest, og jeg fornemmer at den er utrolig stor hos dig. Du er måske ikke stolt af dine ar, men lad mig berolige dig. Jeg finder dig utrolig fascinerende, tiltrækkende og spændende." Hun lænede sig frem for at kysse ham og lade ham vide at hun mente hvert et ord, gennem handling. Hendes ene hånd gled om i nakken på ham og begyndte at kærtegne ham der, mens den anden hånd gled ned til hans hofte og nussede blidt der.
Hun nød virkelig dette. Dette var frivilligt af dem begge og de havde begge lyst, samt fandt hinanden tiltrækkende. Ikke som den tidligere trolovede hun havde haft. Han... Nej, hun ville ikke tænke på det nu. Mentalt skubbede hun det væk og konsentrede sig fuldt og helt om Lith´rra. Lige nu ønskede hun dette, så kunne de altid bygge videre på deres venskab eller forhold, hvad end det blev til.
En ting var sikkert - hun overlod fuldstændig styringen til ham. Dét om noget, fortalte mere end ord, hvor meget hun var tiltrukket af ham og stolte på ham, på tros af at de først lige havde mødt hinanden for mindre end en time siden.

Lith´rra var mere end overrasket da hun pludseligt plantede sine læber på hans første ar og skulle lige til at skubbe hende væk før at hendes læber virkelig trykkede mod hans ar som gav en virkelig kraftig nydende fornemmelse igennem hele hans krop og bragte ham i en vidunderlig ekstase.

"L-L-Larlii" gispsede han og var yderst tændt nu, knap nok i stand til at holde sig tilbage, men han nød hendes ord, hvilket gav ham en beroligende følelse i hjertet over at hun accepterede ham så hurtigt og så dybt.
Han gav et suk fra sig før han og lagde så sin ene arm om livet på hende og kyssede hende dybt, før han lod den anden arm gå under hendes ben og løfte hende op i hans arme som en prinsesse. Han så på hende med et rigtig varmt blik imens han holde hende tæt ind til sig. Hans skridt var rolige og bestemte da han bar hende over til sengens bløde madras og lagde hende ned i den.

"Larlii.." hviskede han og kravlede roligt over hende og kyssede hende ned i sengen ret krævende imens at hans hænder, ret mesterligt, fik trukket kjolen over hovedet på hende og på det som kunne føles som et blik med øjnene, fik foldet kjolen og lagt under hendes lænd så hendes underliv blev hævet op mod ham. Han gav Larlii et selvsikkert smil og et blik der sagde at han nok skulle gøre det her så godt som muligt for hende.

Han kyssede hende kort før han trak sig ned mellem hendes ben, førte hendes ben op på hans skuldre, og yderst trænet og selvsikkert placerede sine hænder på hendes hofter imens hans hoved langsomt førte sig ned for at gøre hende helt klar til at udføre deres kødlige lyster til det fuldest, svedige kroppe der ville kærtegne hinanden og kroppe der ville udføre alle mulige stillinger til at tilfredsstille hinanden......

En halv dag senere....

Lith´rra gispede efter vejret som hans krop gled tungt ned på den ene side af sengen. Han havde vist aldrig været så aktiv i så lang tid, nogensinde over hovedet. Han strak sin krop nydende og trak den tynde dyne, der havde lagt på på gulvet, op og over Larlii og hans underliv. Han sørgede for hun skulle have det godt, især efter så lang tid i soveværelset, så ville han gætte at hun nok var en smule udmattet.
"Er... du.. okay?" gispede han svagt, han var selv ret udmattet og derfor havde lidt lyst til at blive liggende, dog tænkte han også lidt, at et bad måske også kunne være nødvendigt efter som han i hvert fald havde svedt rigtig meget.

Hun lo hjerteligt da han løftede hende op i sine arme og bar hende over til sengen. Den måde han sagde hendes navn på fik hende til nærmest at gløde af lykke. Det var med største glæde at hun gengældte hans kys mens han fik trukket kjolen af hende. Hun var lidt nysgerrig over hvorfor han foldede den sammen og lagde den under hendes lænd, men det blik og selvsikkere smil han sendte hende afholdte hende fra at spørge og fik hende til at smile bredre. Hvad end han havde tænkt sig, så glædede hun sig til at han gik i gang.
Kort efter da han trak sig ned mellem hendes ben, løftede hun hovedet for at følge med i hvad han lavede. Men der gik ikke mange sekundte før hun måtte opgive og lade hovedet falde tilbage i sengen med et nydende gisp. Aldrig i sit liv havde hun troet at en mand kunne være så god med sin mund og tunge, hun havde godt hørt nogle få rygter, men dette var noget helt andet. Det var såå fantastisk, så ubeskriveligt dejligt. Og hvis hun havde været nervøs, ja så var det borte som når vinden jager tågen væk.
Hun kom med forskellige lyde af gisp, støn og klynk, alt sammen tegn på at hun nød det han gjorde ved hende.

/////

Waaoou… Aldrig i sine vildeste drømme havde hun troet at første gang kunne være så vidunderlig. Hun havde ingen ide om hvor langt tid de havde brugt, men nu var der en chance for at få vejret. Ligesom han gispede hun også efter vejret. Hun følte sig så vidunderlig til pas efter alt det han havde hjulpet hende igennem. Hun smilede til ham da han sørgede for at hun fik dynen over sig, særligt fordi den var så dejlig kølig. Ja, hun var udmattet. Og alligevel føltes hendes krop så… fredsfyldt.
”Jeg… har det… fint.” Hun tog et par dybe åndedrag og kunne forsætte mere stabilt.
”Det var så vidunderlig. Mange tak.” Hun puttede sig ind til ham og nød hvordan hans brystkasse føltes mod hendes kind og plaserede et lille kys på den, inden hun igen puttede sig indt til ham. Hun viste at de burde snakke om forskellige ting, men lige nu ønskede hun bare at de kunne blive i denne lille bobbel af to-som-hed. Hun ønskede heller ikke at tænke på hvad der ville ske når han forlod hende. Og alligevel kunne hun ikke holde tankerne i ave. Så hun kunne ligeså godt spørge ham og på den måde få svaret.
”Lith´rra. Er der en chance for at jeg vil se dig igen inden for.. ja, de næste par måneder?” Hun lå stadig med sin kind mod hans brystkasse, da hun ikke turde se hans ansigt før hun hørte hans svar.

Lith´rra smilte stort og stolt over det hun sagde og var glad for at han var kommet forbi sine første gangs fejl før han mødte hende, og at kunne gøre hende så tilfreds var ren og skær lykke for ham.
Han nød at hun puttede sig ind til ham, men blev så letter overrasket over hendes pludselige spørgsmål. Han havde slet ikke tænkt over hvad der skulle ske nu, for han var jo egentligt kommet for at se dragerne, men endt op i seng med Larlii fordi de havde fundet hinanden tiltrækkende. Han havde slet ikke nået at tænke i de baner. Han klukkede dog let og nussede hende i håret.

"Du kommer til at se mig inden for de næste uger" sagde han og lo varmt og så på hende drillende.
"Især når du har sådan en sød lille gul drage, så kan jeg da ikke vente med at komme igen" sagde han og så på hende drillende men kyssede hende så og trykkede sig ind til hende med sin svedige varme krop.
"Nej den eneste grund for mig til at komme igen, er dig Larlii" sagde han varmt og kærligt.

Han tænkte lidt og så rundt imens han kærtegnede Larlii's kind før han så så mod hende og kyssede hende dybt.
"Du... har vel ikke et bad her i slottet?" spurgte han hende så undrende og lo lidt.
"Jeg føler lidt, at det kunne bruges nu, og.. jah jeg føler det kunne være rart at bade sammen" sagde han og lod sine fingre stryge igennem hendes hår og satte sig lidt op, så det øverste af hans overkrop var op mod kanten af sengen.

Da han sagde at hun ville se ham inden for de næste uger, flyttede hun hovedet så hun kunne se på ham. Hun fik øje på det drillende blik og undrede sig lidt over hvad han mente. Men det fandt hun hurtigt ud af, da han kyssede hende og talte igen. Det var så dejligt at høre, at hun nærmest fik tåre i øjnene af glæde. Hun ville næsten ønske at han ville flytte ind, så de kunne se hinanden hver dag. Men det ville nok kræve at de kendte hinanden lidt bedre..

Mens hun lå og tænkte begyndte han at tale igen og hun lyttede roligt, hvor efter hun sendte ham et bredt smil.
"Desværre ikke her. Men jeg ved der er en skjult dam et lille stykke herfra. Vandet plejer at være dejlig lunt her om sommeren. Og jeg vil med glæde bade sammen med dig, du skønne." Hun flyttede sig lidt, så hun kunne løfte sig op og kysse ham lidenskabeligt inden hun trak sig fri og forlod sengen for at gå hen til et skab, hvor hun fandt et par håndklæder og en ren grøn kjole. Hun gik hen til sengen og lagde det fra sig, inden hun fandt den hvide kjole og trak den på uden andet under sig. Hun så hen på ham og smilede.
"Vil du låne en kåbe til at have på hen til dammen?" Hvis han sagde ja, så ville hun finde en til ham fra et af skabene under balkonen, hvor hun opbevarede ekstra tøj til dem der overnattede i værelserne på platformen.

///

Efter omkring ti minutters gang fra fristedet, kom de hen til den godt skjulte dam. Her lagde hun håndklæderne og det rene tøj fra sig på en sten ved siden af dammen. Den hvide kjole lagde hun på jorden ved siden af stenen. Derefter så hun kort smilende på ham, inden hun gik ud i dammen og stillede sig på det dybeste sted, hvor vandet nåede hende op til taljen.
"Kommere du?" Hun smilede letter drillende til ham, mens hun rakte hånden frem i en indbydelse til ham.

Lith´rra lyttede spændt på Larlii's forslag og tænkte lidt over det, han havde trods alt aldrig prøvet at bade i en dam, men det lød til at være ret så god ide og eventyrfyldt. Han nikkede stille og roligt imens han så på Larlii med et overtalt blik.
"Jeg tror det faktisk er en rigtig god ide" sagde han og så beundrende på Larlii da fik flyttet sig ud af sengen og gik over til skabet for at finde det de skulle bruge til turen. Lith´rra sank en dyb klump, imens øjnene lå på hendes slanke krop der gik væk fra sengen, kurverne og gangen fik ham til at hæve øjenbryn en smule og et dybt suk gled fra hans læber da hun så stod foran skabet.

Lith´rra rystede roligt på hovedet da hun spurgte ham om at han skulle bruge en kåbe til turen.
"Jeg tror min trøje lige dur til formålet" sagde han og blinkede til hende, før han så hoppede ud af sengen og trak trøjen over sin nøgne krop. Han var glad nok for at havde valgt lige præsis den trøje da den gik ned og dækkede de mandlige dele fornemt og stadigvæk afslørede at han var ganske nøgen under.

Senere..

Lith´rra havde nysgerrigt fuldt med Larlii ud til dammen og var ganske overrasket hvor smukt og eksotisk stedet så ud. Det var som et lille gemt paradis.
"woaw hvor er der smukt her" sagde han varmt og med en enkelt tag i trøjen, var han nøgen igen og skyndte sig ud i vandet til Larlii som åbenbart også var ret hurtig til at komme af tøjet.
Han lo varmt og krammede Larlii's nøgne krop før at han tog en håndfuld vand og sprøjtede det op på Larlii's overkrop imens han holde let fast i hende.

Hun lo hjerteligt og krammede ham igen, og igen da han sprøjtede vand over hende.
"Lith´rra! Din drillepind." Hun prøvede at spænde ben for ham, så hun kunne skubbe ham ned i vandet men det mislykkedes for hende og hun mistede selv fodfæstet, så hun bogstaveligt hang i hans arme og grinede hjerteligt.
"Du kan lige våge på at slippe mig nu."