I slam til knæhøjde ~Yu-Sien

Tid: 15:16
Dag: Torsdag
Sted: Udkanten af marsklandet
Omgivelser: Mosebryggen har lettet sig lidt under en varm sol, men som solen varmer stiger stanken af mosevandets syrlige aroma.

Tøj: Sort omslagkofte, Taske i bæltet og brune ben-viklinger, brunt slag, skulderpels og så er han barfodet.

I udkanten af Ashenwood der grænsede op til marsklandet omkring floderne af Soul Rivers samling, vandrede en usædvanlig stor gråulv med en brun stof-byld om nakken. Den træskede stilfærdigt ud af skovgrænsen og frem mod sumpen der lå imellem den selv og Doomsville. For enhver forbipasserende der ikke var shapeshifter, ikke at der ville være mange i denne del af skoven, ville ulven gøre sig som en prægtig jagt historie eller vægskind. Men så man nærmere på denne ulv ville men kunne ane et unaturligt mønster i pelsen af dennes pande. Andre der kendte ulven ville genkende den som Fenrer uden noget besvær, for der var trods alt ikke mange ulve der havde samme højde eller markeringer i pels som ham, og skulle man have glemt disse, så var det ikke så ofte man så en ulv med en bryn byld, bundet om halsen.

Fenrer, den unge ulv, gik igennem det høje sivgræs og ned til udkanten af mosevandet. Han sænkede sit hoved ned mod vandet og sniffede til det klare men syrligt lugtende vand. Han kunne lugte død i dette vand, en død som havde været til stede længe. Fenrer så sig omkring og lod sig overveje sine muligheder. Han kunne enten gå udenom marsken for at nå Doomsville, hvilket ville lægge ihvertfald en dag til hans rejse, en dag som han ikke havde lyst til miste. Med dette i tankerne så han ud over marsken, som det nok ikke skulle tage ham mere end et par timer, måske fire, at krydse. Han løftede atter hovedet og tog sit første skridt frem ud på et stykke tørvgræs der viste ham hvor det var sikkert at træde.

Fenrer lod sine poter føre ham ud på de sparsomme stier, som skulle føre ham over marsklandet og frem til Soul River, som han derefter ville svømme over. Fenrer nød stilheden og roen som sin partner i de fleste situationer, men han måtte indrømme at han godt kunne bruge en partner der kunne løfte hans humor og ofre en fornemmelse af ekstra sikkerhed. Han kunne have haft spurgt en spurv eller noget, mens han endnu var i skoven men han havde ikke tænkt på dette på det tidspunkt.
Fenrer stoppede op og så sig omkring som han tænkte sig om. Han kunne vel prøve at se om han kunne få fat i nogen herude, måske der var en fugl eller en anden vandrende han kunne få fat på. Fenrer satte forpoterne op på en stub for at kunne få bedre båret lyden på afstand. Han lagde nakken tilbage og gav et langtrukkent hyl. eller kald om man vil, fra sig.

En kridhvid skikkelse gik mellem skovens træer. Skikkelsen var en ulv og endda en prægtig en. Pelsen bølgede med hans traven og hovedet var tæt mod jorden. Yu-Sien var ude og lede efter mad eller nye folk. Han havde ikke set sin far i et stykke tid. I takt med at han nærmede sig marsken hørte han et hyl. Han holdte sig i udkanten af skoven og så på en fremmede. Han krummede sig ned mod jorden og havde ørerne rettet fremad. Han gav et lavmælt yip fra sig og ventede.

Yu-Sien var rejst som en Normade og var vant til at møde fremmede. Hans farsside af familen havde lært ham at overleve på egen hånd efterhånden som han blev ældre. Han vidste også at jo flere de var på en rejse jo bedre. Flere betød sikkerhed og større chance for mad. Givet at de andre ikke var en flok røvhuller.

Han satte sig op og så på den anden. En anden hanulv og en Shapeshifter. Halen foldet over hans poter. Øjnene var rolige, men vagtsomme også.

Fenrer kravlede op på træstubben og satte sig med en tålmodighed til at vente, for trods hans tidsplan kunne han sagtens vente en kort stund hvis det betød at han rejste med selskab. Fenrer gjorde sig til rette og spejdede ud over marsken, op mod skovgrænsen, men med disen der udvaskede en del af hans udsyn, kunne han ikke så nemt spotte noget, så han håbede der ville give lyd fra sig. Svagt men ikke for langt borte kunne Fenrer høre en anden ulv give et kort yip fra sig. Fenrer havde svært ved at spotte den hvide ulv i disen til at starte med, men undte dog ud med hurtig at finde frem til ham. Det var en anden ulv, men hans hvide pels havde gjort ham svær at spotte, men nu hvor Fenrer så ham, var det som om pelsen skinnede i kontrast til jorden omkring ham.

Fenrer gavsig til at hoppe og danse omkring stubben han havde stået på i bar iver over at se den fremmede. Hans forventning om at skulle til at krydse marsklandet alene kunne nu muligvis være en saga blot. Fenrer stoppede op og så tilbage mod den hvis ulv der, hvis han ikke tog meget fejl, også var en formskifter. Han stillede sig atter op på den stub han havde lænt sig op ad før og gav et lille yip efterfulgt af et kort hyl fra sig, for at se om han kunne få den fremmede til at svare og måske bevæge sig mod ham.

Yu-Sien begyndte at bevæge sig hen mod den anden ulv. Han havde set ham hoppe og danse. Skridtene var rolige og Yu-Sien gav igen et yip fra sig. Den anden ulv var mere grå i det og de lyseblå øjne var noget Yu-Sien sjældent så ved andre. Han stillede sig på afstand og gav et ryk med ørerne. Tog ind dyb indåndning og fangede den andens duft.

Yu-Sien var en erfarn stifinder på disse kanter og vidste hvordan man skulle tage sig af andr om nødvendigt. "Hey. Heard you called." Yu-Siens stemme var ikke som sin fars dybe rumlen eller sin farfars kolde høflighed, men mere end varm stemme der havde en utrolig ro. Han så roligt på den anden. De blå øjne var utrolige. Meget unikke ifølge ham. "Are you from around here? Haven't seen you before." Yu-Sien prøvede at huske om han havde, han prøver normalt at huske dem han møder, dem som hjælper ham og dem som ville ham ondt.

Den syrlige stank var ikke behagelig, men solen var ikke noget man fik at føle tit på denne årstid, så derfor nød Yu-Sien den så meget dom han nu kunne. Han havde set en forladt stor hytten i nærheden, på den anden side af marsklandet og ville se nærmer på den. Og igen. Der var sikkerhed i antal. De kunne hjælpe hinanden.

Fenrer vejrede luftens gennem hans snude i håbet om nu at kunne lugte den nyankomne formskifters duft som han nærmede sig, men med en let brise i ryggen var det ikke meget han kunne snuse sig frem til. Fenrer fik nu set sit selskab ordentligt an og skulle til at hilse ham, indtil den fremmede med den flotte pels introducerede sig selv. Fenrer blev under hans nye selskabs introduktion dog pinligt opmærksom på at hans dansen havde kastet snavs op på hans snude, hvilket Fenrer gned væk fra sit mærke med den ene pote og dernæst så op på den nyankomne igen. Fenrer nikkede dernæst "Yeah.." sagde han stilfærdigt ".. I was hoping that I might be able to catch the attention of anybody nearby"

Den hvide ulv spurgte ham da, om han havde mødt Fenrer førhen, men dette måtte Fenrer ryste let på hovedet af. Fenrer hoppede ned fra stubben og over mod den hvide ulv, men stillede sig dog med en vis afstand da han ikke ville gå over den nyankomnes grænser "No.." sagde Fenrer med en glad, om lidt kæk tone i stemmen ".. I'm not from around these parts.. as a matter of fact.. " sagde Fenrer og vendte hovedet mod bjergene man kunne skæmte over de askgrå træer mod nord nordvest "..I'm from the mountains over there far too the north, on the other side of the forest"

Fenrer rejste sig og rystede sig kort for at få noget af alt det snask han havde sat sig i fri fra sin pels, hvilket lykkedes ret så godt. Han så over på den hvide ulv, denne gang uden at sætte sig" I was hoping for some company if you wouldn't mind.." Fenrer så sig over skulderen mod marsklandet" .. and if you could help me get across the marshes I'd be very grateful" Sagde Fenrer og kiggede tilbage på den hvide ulv "I would pay you if I could, but I don't have any money on me.. so if you need help with anything I could pay you by servitude" afsluttede Fenrer forhåbningsfuldt.

Yu-Sien flyttede lidt på sine poter. "ai can help you. My dad lives here, so I encounter something like this, and helps that I am a normad." Han overvejede om han kunne bede om hjælp med hytten. Det kunne selvfølgelig være for meget, men de ville begge få en seng og et sted at være mens de ordnede huset. "And as payment. I'm thinking about settling down. Found a nice, big cabin there needs a few renovations. You could help there, there will be food and a bed." Han så op på himlen og missede med øjnene.

Solen stod ikke højt på himlen mere og hvis de skulle nå til hytten måtte de afsted. Yu-Sien havde strejfet om i skoven og ledt efter sin far, men ikke rigtig til noget held. "And if we hurry we can be there before darkness." Yu-Sien var ivrig efter at få en god og rigtig seng. Og varm mad. Sidde indenfor og nåede kaminens varme. Et smil gled over hans læber sammentidig med en kuldegysning gik gennem hans rygrad.

Fenrer gik forsigtigt frem mod den hvide ulv og gav et lille nik fra sig "Aye.. being an experienced wanderer often times helps when you encounter new challenges" sagde han i en munter tone. Fenrer smilede indvendigt ved den hvide ulvs forslag. Han havde egentlig ment om han kunne skylde hans selskab en tjeneste til senere, men ved udsigt til at lære en sti igennem marsken og en nat i godt selskab, med et varmt sted at sove lød yderst indbydende. Desuden havde Fenrer ønsket sig en hytte lige siden han første gang havde set en by da han endnu var en ungulv. Fenrer stoppede op, med en meters mellemrum til den hvide ulv " Aye.." sagde han og lod sig betage af den hvide pels endnu en gang, men snappede sig selv ud af sin trance ".. I could help you with that cabin of yours and neither does a bowl of food nor a nice bed sounds bad"

Fenrer blev helt glad ved sin beslutning om at hjælpe den hvide ulv, for det lød faktisk enormt indbydende med en overnatning i en hytte, kontra at overnatte ude i marsken. Nu hvor Fenrer stod tættere ved den hvide ulv kunne han lugte ham ordentligt og Fenrer måtte indrømme, at den hvide havde en særpræget duft over sig. Fenrer gik hans selskab nærmere som den hvide ulv forklarede deres snarlige tidsnød.
Fenrer opdagede at den hvide ulv ikke var så høj som han først havde antaget. Så vidt Fenrer kunne se var han omtrent normal højde, hvilket gjorde ham til meget lille ved siden af Fenrer. Fenrer fulgte hans selskabs blik mod den hurtigt sænkende sol. Hvor dagene dog blev korte på denne tid af året, trods for den varme og ellers klare sol som der havde hængt på himmelen hele dagen. Fenrer så atter ned på hans følgekammerat og tog et split sekund til at beundre hans hvide manke inden han sagde "Well you'll be leading the way then, so lets get going"

Yu-Sien begyndte at lede vejen gennem marsken. Hans poter bevægede sig let på de punkter han kunne og til tider snuser rundt. Han var forsigtigt med at finde vejen der var sikker for dem begge. Hans tanker gik til tider også til ulven bag ham. Der var noget ved den ulv som Yu-Sien kunne lide. Han skjulte sit smil. Nok hans gode humør og legesyge personlighed. Marsken omkring dem var smuk. Fluer summede stadig omkring dem. En fløj tæt på Yu-Siens øre og han snappede ud efter den. Møgdyr, tænkte han. Han så sig over skulderen på den anden bag ham.

Yu-Sien havde gået her et par gange og havde øvet vejen flere gange. Han gav et yip da han var ved at træde ud i et hul. Det hul var nyt! Han stemte bagpoter imod for at holde hovedet fri. Panik greb fat i ham. Han vidste ikke hvor dybt hullet var og han kunne ikke lide vand for meget.

Han tænkte tilbage på sin familie. Hans far og farfar, hvad ville der ske med dem? Han prøvede at bakke væk. Kløerne greb fat i i jorden. Hjertet hamrede afsted med 100 km i timen.

Fenrer havde fulgt bag den hvide ulv der nu ledte ham gennem den sumpede marsk. Han havde til tider været ved at træde forkert, fordi hans tanker sværmede om hans selskabs duft, han kunne ikke få den ud af hovedet. Fenrer tænkte på hvor underligt det var at han ikke havde introduceret sig selv endnu, men hans normale bleghed for at holde sig tilbage for pliens skyld, var skyllet bort ud i marsken. Han havde ikke lyst til at gøre noget forkert, og måske den hvide ulv slet ikke havde lyst til at introducere sig selv, men var det så ikke ret meget at bede ham om at hjælpe til med at sætte huset i stand?

Fenrer blev revet bort fra sine tanker da hans nye kammerat røg med snuden først i vandet. Fenrers hjerte spænede ad sted, og i et split sekund virkede det som om tiden stod stille, men man levede ikke flere år i ulvekobbel fra bjergene uden at vie hvordan man håndterede en situation som denne. Fenrer satte af mod den bløde marsktørv han stod på, som fik jord og mudder til at flyve i alle retninger, frem mod hans 'ven'. Fenrer satte knap nok poterne mod jorden før end han fik fat på den hvide ulvs nakke. Fenrer holdt fast i ulven og hev ham op på tørven igen.

Fenrers hjerte hamrede derudad med en sådan intensitet at det næsten gav ham kvalme. Fenrer sank en klump og hev vejret i dybe vejrtrækninger "Er du ok?.." sagde han bekymret og lagde kort sin pande mod ulvens side ".. pas bedre på! Du sendte mit hjerte helt op i halsen!" Fenrer løftede sit hoved og så ulven i øjnene med omsorg og en anelse panik i blikket.

Yu-Sien trykkede sig ind til den anden og nikkede. "Yeah. Thank you...What can I call you?" Yu-Sien gned sin snude tør med en forpote og nød da han fik vand i næsen. Nu glædede han sig virkelig til at komme videre mod huset. Hans far skulle have været forbi med enkelte ting han kunne bruge. Han rystede sit hoved kort og så på den lidt større ulv. "My name is Yu-Sien Cody Ríns. Third generation of shapeshifters." Han havde helt glemt at fortælle den anden hvad han hed.

Yu-Sien begyndte at bevæge dig fremad igen, men denne gang gik han langsommere, men de var halvvejs og kunne se enden af marsken. Hans hvide pels fangede det sollys som kom gennem skyerne. Idet han satte fødderne på fastland gik der en bølge af lettelse gennem ham. Han så tilbage mod den anden. "You have No one there waits for your return?" Han nægtede at tro at denne ulv ikke en partner. Yu-Sien havde ikke kendt meget til kærlighed udover den han havde mellem sin far og farfar. De to mænd betød en del for ham. Havde været der siden han var en hvalp.

Skoven strakte sig stadig på denne aide af marsken. Inde i en Lund mellem fortærer og ved siden af en rindende flod ligger en hytte i god størrelse. Huset har stueetage og to andre etager. En blanding mellem træ og mursten. Haven er tilgroet, men man kan se frugttræer og bærbuske. Der er alt hvad man skal bruge for at overleve. Haven er i to levels. Den hæver sig ned mod floden.

Fenrers hjerte sænkede farten som hans nye ven virkede uberørt af det der lige skete. Fenrer kunne ikke lade være med at føle sig en anelse dum over at være blevet så nervøs, men han glemte hurtigt sin pinlighed som hans nye ven spurgte efter Fenrers navn. "Oh yeah, I totally forgot.." sagde han som han hastigt bevægede sig tilbage op på siden af sin nye rejsekammerat, hvor han med en munter stemme svarede " .. My name is Fenrer". Han lod sin iver falde lidt ned igen for ikke at virke for pinlig og spurgte så med en lidt mere afslappet tone i stemmen"And you are?" Men Fenrer havde knap nok nået at stille sit spørgsmål inden ulven svarede at hans navn var "Yu-Sien Cody Ríns"
Fenrer gentog navnet et par gange i hovedet, det var lidt af en mundfuld for ham, så han besluttede sig for at prøve at korte navnet lidt ned, men glemte helt at føre samtalen videre.

Fenrer te istedet stille og betragtede blot Cody's hvide pels, som han ikke kunne få ud af hovedet. De to havde nået fastland igen før end Fenrer, blev hevet ud af sine tanker om Cody, ved Cody's egen stemme der spurgte ham om der var nogen der ventede på ham andetsteds. Fenrer rømmede sig let "No.." sagde han eftertænksomt".. I don't really have anybody special waiting for me, and if you mean my friends, then I only have one waiting for me in Doomsville in about 5 days from now" sagde Fenrer der ikke var bekendt med termet angående den specielle nogen der ventede derhjemme.

Da han så huset stoppede Fenrer op og sukkede let. Hvor han havde tænkte over en bolig som denne i lang tid da han var lille. Han stod bare der og iagtog huset og indtog dets atmosfære i en lille stund før end han så tilbage på Cody" It's a very beautiful home you've got yourself there" sagde han og gik hen til Cody igen"So where do we begin Cody? It's your house so you'll beleading the way"

"I could share with you?" Han vidste ikke hvorfor han foreslog det. "And I ask because I like you. You are different and kind. Thank you for saving my life." Han pressede sin snude kort mod den andens hals før han rødmende videre. Halvvejs mod hytten skiftede han form. Udenfor hytten stod der kister og sække. Han trak en lang brun kappe op ad en af sækkene og svøbte den om sig. Han så tilbage mod den anden ulv og åbnede døren ind.

Stueetagen holdte køkkenet og stuerne. Køkkenet var en god størrelse med fadbure, skabe, komfur og masser af bordplads. Der hang skabe over køkkenbordene og mellem skab og bord var der vinduer hid og did. En vask var der også. For at få komfuret igang skulle der bruges brænde. Derr var også en ildsted i køkkenet. Meget belejligt hvis man skulle lave mad i en stor gryde. Der var en trappe ned til kælderen. Det var nok der man kunne opbevarer sin mad, vin og saft.
Stuerne hang sammen med en halvvæg imellem dem. Spisestuen var lys og havde vinduer og en dør ud til terrerassen som vendte ud mod haven. Væggene var af træ og gulvet af fliser. Dagligstuen var størrere og havde en hyggelig kamin. Tomme reoler stod langs væggene. Et gammelt ur stod ved den ene væg.

Første sal bestod af rum til værelser og et enkelt badeværelse. Ligeså med anden sal. Trapperne var gamle, men holdbare. De knirkede og gav en hyggelig effekt til huset.

Yu-sien stod i døren og så ind i sit nye hjem. Han lukkede øjnene og trak vejret ind. Hele huset skulle gøres rent. Enkelte steder tættes og så skulle deres flyttes ind. Hans far havde bygget et skur hvor der stod senge og andre møbler som han ville få brug for. Faderen havde gjort køkkenet klart med stel og krus. Nu kunne det bare tages i brug. Yu-Sien vendte dig om og så mod Fenrer. Han havde lagt mærke til den andens blik på sin pels og tippede hovedet til siden. "Never seen a white wolf before?"

Havde ulve kunne rødme, ville Fenrers kinder ligne tomater da Cody satte sin snude mod hans hals, lige efter at have spurgt om han ville flytte ind hos ham. Fenrer stod som forstenet som Cody gik videreover terrassen, men tabte næsten kæben på gulvet da Cody skiftede form tilbage til menneske. Nok havde han set ham nøgen som ulv, men det var lidt noget andet som menneske, efter hvad han havde fået læst og påskrevet mange gange på sit korte ophold i samfundet.
Man gik ikke bare nøgen rundt foran andre, ikke at Fenrer normalt overhovedet blev rørt af det, men det var lidt noget andet. Fenrer fulgte efter da Cody åbnede døren ind til huset, endnu i form af den grå kæmpe ulv, og blev allerede ved første øjekast forelsket i huset. Han havde aldrig forestillet sig hvordan en hytte egentligt ville se ud indvendigt, kun den varme kaminild. Han stod derud med munden på gled og så måbende rundt rundt på husets flotte indretning, selvom han måtte sige der var en del mere støv end andre hjem han hidtil havde været i, men nu var han så også kommet for at hjælpe med at ordne stedet.

Fenrer trådte lidt tilbage skulle til at skifte om til menneske form, da Cody spurgte ham om han aldrig havde set en hvid ulv før. Hurtigt gik det op for Fenrer at Cody havde fanget ham i at stirre på ham undervejs tilbage til huset. Fenrer blev nervøs og prøvede at finde en undskyldning frem hurtigt "Pfft no it's.. i'ts not that.." sagde han og prøvede at samle tankerne med endte istedet ud med at at sige ".. Just ain't ever seen someone like you before"
Fenrer skiftede form for at undgå at kludre yderligere i den, og tog byldten fra sin hals mens han med rødmende kinder fik pakket sin kofte ud og fik med en anelse møje og besvær trukket i den.

"Someone like me?" Cody vendte sig om og hævede et øjenbryn. Han havde aldrig hørt den sætning før. "Never meet another Shapeshifter or another with my charm?" Det sidste kom ud med et skævt smil og et legende glimt i øjnene. Han trådte ind i stue og så sig om. Der var masser af plads og han kigger ind i kaminen.

"With hardwork this could be an amazing home. Just a little big to one man." Cody var ved tænke på hvad han skulle gøre med dette hjem. Han ville aldrig kunne bo alene. "Sadly I got no partner to share this wonderful home with. Many has been scarred away by my father and grandfather." Et suk kom Graham og han kørte en hånd gennem håret.

Fenrer havde kun lige fået lukket sit bælte omkring koften, da Cody havde set på ham og spurgte om hvad Fenrer mente, for bagefter at drille ham. Fenrer rødmede og fik et lettere kækt smil på læberne som han så tilbage på Cody med rynkede bryn "I wouldn't call it charm, rather clumsiness if you ask me" sagde han med en drillende tone og fulgte Cody ind i stuen og lagde sine ben viklinger i den lille byld som han havde lavet ud af sit slag. Hans fulgte Codys blik hen mod kaminen, hvor hans første tanke blev at Cody og han selv kunne ligge der, denne aften aften efter det arbejde de skulle igang med. Fenrer så sig om og nærstuderede resten af hytten og fik ligeledes fyldt sit hoved med tanker om Cody og ham selv. Han rystede kort hovedet, hvad gik der af ham? Han vidste ikke hvad der gik af ham for at være ærlig, men det havde noget med Cody at gøre.

Fenrer gik op ved siden af Cody som han fortalte om hvor dejligt huset kunne blive som hjem, hvilket fik Fenrer til at smile fra øre til øre. Men smilet svandt hurtigt ned til næsten ingenting som Cody fortalte ham om hvordan Cody ikke havde en nogen endnu, hvilket fik Fenrers hjerte til at hamre i hans bryst. Nervøs for at være den der tog det første skridt, nervøs da de var første gang Fenrer havde følt sådan, og nervøs da han nu skulle til at fortælle Cody om hvordan han havde det og rædselsslagen for at se dum ud overfor Cody.

Fenrer greb Codys hånd og peb "I'll be here to share it with you.." Fenrer trådte op foran Cody og tog hans anden hånd og sank en klump for at få en klar stemme igen ".. I'm not affraid of anything, and I'm not bragging, I'm just too dumb to know any better" sagde han med et lille grin. Fenrer tog en meget dyb indånding og mærkede hans kvalme ved den voldsomme hjertebanken vende tilbage"And I'll be your partner.. if you'll want me"

Cody var overrasket. Han stod og så ind i de blå/grå øjne. Ledte efter løgnen som han vidste at der kunne ligge gemt. "Are you sure. I would love to have you, but you don't know me yet and I will not pressure you out in something you will regret." Codys hjerte slog lidt hurtigere og hans spinkle, smidige hænder forsvandt i den større mands. Han var faldet for Fenrer siden han så ham ude i marksen. Trods det kun er et par timer siden følte Cody noget han ikke havde følt før.

"The feeling you will feel once, that is something special. Your heart will speed up. Fuzzy feelings and a want to stay near that person. That is love, my dear grandson. I hope you will find the one someday." Cody huskede sin bedstefars ord og vidste straks hvad dette var. "Love. I think I love you." mumlede han og så væk fra Fenrer.

Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han var ikke en kriger, nærmere en forsvarer. Han var en healer og havde kun et bånd med hans ældre. Han rødmede og skjulte sine øjne under håret. "I suck at saying what I feel."

Fenrer lagde Codys ene hånd over til den anden, så han holdt dem begge i én og lagde den nu frie hånd op på Codys kind. Fenrer styrede blidt Codys ansigt mod hans eget, og sørgede for ikke at virke tvingende. Han lænede selv sit hoved mod Codys for at møde ham på halvvejen. Fenrer lænede sig derefter ind mod Cody, så både hans bryst var nært hans og holdt sit åndedrag så roligt som hans hamrende hjerte ville tillade ham det. Fenrer lænede derpå sit ansigt ind mod Codys "I am not being forced, ever.." Sagde han, hvorpå han lod hans hånd falde fra Codys kind og greb med ham om livet og hev ham roligt ind til sig "..Not by anyone.." Fenrer lænede sig ind og hviskede i Codys øre "and I love you too"

Fenrer vidste ikke hvor langt han kunne tillade sig at gå, men han havde ikke lyst til at forspilde sin chance, ikke når det betød at han kunne være sammen med Cody. Han havde aldrig følt på denne måde, ikke overfor nogen som helst. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere, og indtil videre havde han holdt tilbage for ikke at virke fremturende, men han nægtede at misse hans chance.

Fenrer lænede sig nu frem mod Cody og kyssede forsigtigt på læberne. Fenrer løsrev sine læber fra Cody og så med et smil på ham "But you do suck at talking about your feelings" sagde han en anelse drillende.

Cody hvilede sig mod den anden og blinkede to gange. Han smilede. "Then it seems that we will be living together." Cody kyssede ham forsigtigt og så på ham med de grå øjne. "Shall we begin? If we begin with this we can sleep here and actually can move something in." Han ville hellere end gerne være blevet i hans arme, men hvis de skulle have noget færdigt i dag måtte de i gang. Et sidste kys og gik ud i køkkenet. Han begyndte at varme vand og så ned. Hvorfor kunne han ikke slippe Fenrer fra sine tanker?

Da vandet var varmt nok puttede han sæbe i og bar den ud i stuen. Han kiggede skævt hen på Fen før han begyndte at tørre vinduerne af. De skulle have gjort klar til vinteren og Cody kunne ikke vente med at flytte helt ind. "Or will you rather begin with the bedrooms and guestrooms?" Han ville ikke have noget imod at have Fen her, men hvis de delte sig op ville det gå hurtigere. Han stillede sig på tæer for at nå de øverste vinduer inde i spisestuen. Han så kort ud i haven og smilede. Et hjem. Hans hjem, han kiggede sig over skulderen, og med en mage?

Fenrers kinder blussede op til tomatrød som Cody kyssede ham tilbage og blev helt mundlam. Hans hjerte hamrede hurtigere end nogensinde før, men denne gang blev han ikke dårlig af det, tværtimod. Fenrers maven føltes som en sværm af sommerfugle og hans hoved let som dis. Han lyttede til Codys ord, men ænsede dem knap nok, som han stirrede ind i Codys grå øjne. Fenrers arme lod sig falde som Cody kyssede ham igen og gik ud i køkkenet. Fenrer var som naglet til gulvet, hans verden snurrede lidt, hvilket fik ham til at ryste hovedet lidt og komme tilbage til hans nuværende situation.

Fenrer anede ikke sine levende råd. Hans far havde lært ham meget, men ligesom at Leidolf aldrig havde lært ham noget om Fenrers mor, havde de to aldrig talt om den dag Fenrer skulle have fundet sig en mage, blot at det var en hunulv. Han far havde aldrig sagt til ham at han måske ville falde for en hanulv, og aldrig en som Cody.

Fenrer blev hevet ud af sin forvirring og sit drømmeland da Cody så spurgte ham om han ville begynde med at gøre soveværelserne rene. Fenrer blev en anelse pinlig og så ned på den ene fod somhan rodede rundt på gulvet med "Well.." sagde han med et blus i kinderne".. I'v never really learned how to clean anything.." sagde han med en lavmælt og grødet stemme"..I've only ever washed my vlothes in the river to be honest"
Fenrer så op på Cody og afslørede sine røde kinder, som kun blev værrere da han så at Cody allerede var igang med at vaske vinduerne "How do I do it?" sagde han med en mere klar og fast stemme. Han havde aldrig været hjælpeløs, og hvis han kunne nedlægge en elg så kunne han vel sagtens klare at gøre rent.

Cody kiggede tilbage på ham. "It will be easy. Take a tag. Make it wet and clean the windowsill or another surface covered in dust." Cody var tålmodig og viste ham hvordan han skulle tørrer karme, hylder og de fleste overfalde af. "Oh shit!" Han sprang tilbage og tog sig til hånden. Et eller andet havde bidt ham og blod piblede ud fra sårene. Ikke meget, men det var irrerterende. "Aw man. I hate that." Han skar tænderne da han pressede huden sammen og så sig om efter noget han kunne forbinde såret med.

Rotten piblede ud på gulvet og stillede sig på bagben hvor den hvæsede. Cody så på den og knurrede igen. Han blottede tænder. "Pest!" hvislende han og sparkede ud efter den, men missede da den løb rundt om i huset nu. "Fen. We got a rat in the house. It bit me!" råbte han og håbede på at hans kæreste(?) kunne stoppe den. Han var ikke bange for at dele med andre, men nu kom vinteren og dette år måtte han tænke på dem før andre. De skulle samle med ind og købe det de manglede. Der lå lange måneder foran dem hvis de skulle have en behagelig vinter.

Fenrer trissede over til Cody og kiggede nøjsommeligt med som Cody viste ham hvordan han skulle gøre rent. Fenrer havde efterhånden fået fat om det vigtigste i hvordan man gjorde, og selvom det var ret simpelt, var han glad for at han havde bedt om noget vejledning, det havde betydet at han kunne tilbringe mere tid sammen med Cody.
Fenrer gik tilbage til køkkenet og greb en spand, som han fyldte med noget af vandet fra da Cody havde varmet det op på brændekomfuret og knækkede lidt af sæbeblokken, som han smuldrede mellem fingrene og lagde i spanden med vand. Han greb en af kludende og gik gennem stuen hvor Fenrers hoved fulgte Cody i hans arbejde.

Fenrer var kort stoppet op ved foden af trappen, hvorfra han så på Cody. Fenrers verden var pludselig ikke større end huset han var sammen med sin kæreste om og hans fokus var det plads han ville have væk mellem de to.
Men Fenrer ville give Cody ret i at stedet skulle gøres hyggeligt og personligt, og det blev næppe hurtigt, medmindre han gav en hånd med. Fenrer gav et let lille suk fra sig og vendte sig om mod trappen som han begyndte at gå op ad. Han måtte give Cody ret i at stedet ogsåskulle gøres rent. Han kunne knap lugte Cody for støvet der satte sig i hans næse, og lugten af gnavere, som Fenrer håbede på ville kunne lugte ham og Codys ulve dunst og stikke halen mellem benene.

Fenrer gik op ad trappen og kiggede ind ad de forskellige døre til rummene og fandt til sidst frem til det rum han mente måtte være soveværelset, som de to skulle dele. Her var bedst at begynde efter Fenrers mening. Han havde været igang i et stykke tid og var næsten færdig med gulvet, da han hørte Codys stemme "Oh shit!"
Fenrer fløj op og ud af døren til gangen, bekymret over hvad der nu var sket, men i hans iver og med glatte fødder, røg han på siden før end han kunne nå trappen.
"Fen. We got a rat in the house. It bit me!"
Fenrer spurtede ned af trappen da han først var kommet på benene. Sammenstødet med gulvet havde fået rystet det meste af støvet ud af hans næse, og han kunne nu lugte det skadedyr der havde bidt hans Cody, selvom det fes rundt i huset.
Hans mål var under et af de tildækkede møbler. Fenrers yderst veltrænede jagtinstinkter slog ind, og uden selv at tænke over det havde han udregnet rottens bevægelser. Han satte af med spidsen af sin fod mod en væg og røg ind i møblet som rotten var under, med en udstrakt arm under møblet "GOT YA RAT BASTARD!"

Fenrer rejste sig med rotten i hånden, som den bed og flåede i hans hånd. Fenrer klemte rottens hoved fast mellem hans tommel og pegefinger, hvorpå han brugte den anden hånd til at vride dens nakke om til han kunne høre den knase, som han gik over mod døren. Fenrer fortsatte udenfor og gik ud græsset, og kylede den forbandede rotte væk fra huset. Fenrer vendte sig om gik tilbage til huset. Fenrer greb sin taske fra byldten og fortsatte over til Cody.
Han hev en lille lerkrukke med salve op sin taske på vejen over til Cody "You gotta watch out Fuzz.." sagde han og greb Codys hånd ".. can't have ya getting all bit and scratched up" sagde han med en drillende tone. Han kiggede på såret og slikkede blodet væk hvorpå han lagde sin tommel, som ikke var blevet alt for skambidt, henover såret. I mellemtiden havde han sat krukken ned og dyppede et par fingre ned i salven. Han gned salven på Codys rottebid og så ham i øjnene "I think it's a good thing we're cleaning this place up.." sagde han så i en neutral tone".. bet ya didn't even smell that little prick.. I mean, pest, comming"
Fenrer tog sin anden hånd op om Codys 'sårede' hånd "We needfurniture for uppstairs.." sagde han med et tilfreds smil"..I'm allmost done up there, well with the bedroom floor atleast"

Cody grublede og stirrede mut på såret. "I normaly hunt bigger things. Using my speed and slim body." Da han boede hjemme hos sin farfar lærte han at bruge fart fremfor styrke og jagtede de store dyr væk eller ned for at få mad. "What about the second floor? Shall we wait with that?" Cody skar ansigt da salven kom på. Han gav Fen et kys som tak. "But we really need to clean the floor before anything else." Han så ned på gulvet. "We will have to move as much furniture in today before the rim falls."

Han giv igang med moppe og svang den rundt. Fik slæbt bord og stole ind, men stoppede for at ømme sin ryg. "For the sake of all gods." Han var en healer, ikke en flytte mand. Han gik ud i køkkenet og gik på opdagelse i skabene. Det var ikke meget hans far havde købt, men det var nok til dem. Han drejede hovedet halvt. "If you want good meat we will have to go hunting. Just a little warning, I ain't good." Hans stemme gled gennem huset og hele vejen op til andet etage. Damn han glædede sig til at flytte ind.

"What the heck is all this?!" "Don't know Bob. Looks like someone is moving in." Cody frøs og så sig om efter et våben. Han kunne forsvarer sit hjem, det var han god til. Han kom på benene og sørgede for at kappen var helt lukket og dækkede hele sin krop før han nærmede sig hoveddøren. "Please. Let Fen have heard their vocies." tiggede han næsten lydløst.

Fenrer rødmede som han kyssede Cody, alt som han kom med bekymringer. Fenrer smilede og greb kort men blidt fat om Codys hage, som han vendte mod sig selv og sagde med en fast, men kærlig tone "What did I just tell ya mister Fuzz?" Fenrer te for et øjeblik som han så Cody i øjnene for at skabe noget ro" I'll bring in the furniture, you'll start sweeping the floors, and before you know it we'll be all done" afsluttede Fenrer og gik afsted mod skuret, hvor han vidste der stod nogle møbler, og han vidste godt hvad hans første prioritet var, en seng. Fenrer havde ikke fundet sig til rette i en seng endnu, men han vidste hvor vigtig en seng var for et par, som boede i et hus. Han tænkte lidt over hvordan han skulle få en stor seng op, hvis det var en som den han havde sovet i på værtshuset.

Men Fenrer opdagede hurtigt at dette havde været en et urealistisk mål at sætte. For inde i skuret Fenrer fik fundet sengen rimeligt hurtigt, som viste sig at være på størrelse med halvanden enkeltmandseng, hvilket var ok med Fenrer. På vej ud af skuret med sengen balanceret med den øverste kan på skulderen, fik Fenrer øje på et par økser og en sav, som dog var rustne, Fenrer tænkte ved sig selv om de endnu kunne bruges til at flække brænde med, men det måtte han komme til senere.

Fenrer fik kun nået halvvejs til huset med den tunge seng før end han hørte nogen ved døren. Fenrer var ikke Fjendsk anlagt, men fandt det underligt at nogen skulle komme hele vejen herud, bare fordi. Fenrer vidste ikke meget om folket i samfundet, men han vidste at stedet her lå udenfor de områder som ville blive betragtet som normale at færdes i.
Fenrer satte sengen ned på højkant og spurtede tilbage til skuret, hvor han greb den ene af de rustne økser og satte den anden i bæltestroppen, ved siden af hans taske.

Fenrer løb tilbage til huset og stoppede op ved fordøren, med begge hænder bag ryggen. I den ene havde han den rustne økse og i den anden havde han en urtmikstur og en tand, desværre var det uden for Fenrers viden den forkerte mikstur han havde fået fat i under sit løb tilbage herover.

Fenrer så op på de to mænd med et flabet smil "Evening gents.." sagde han højlydt for at få deres opmærksomhed ".. Now I'm no society expert, but I believe that it is custom to ask permission before you go through the property of others!"
Fenrer stirrede på de to mænd og løftede begge hænder frem fra sin ryg og viftede med den hånd der holdt om tanden og miksturen " So unless ya wanna have a spirit wolf bite ya arse into meaty confetti.." Kom det fra Fenrer som han trådte frem mod de to med en dyb knurren".. Then I'd suggest ye be on ya way!"

Cody tog en stor køkkenkniv og gik ud til døren. Han var ikke så stor og skræmmende som Fen, men hans mindre krop gjorde ham hurtigere og et sværere mål. De to mænd så mellem den store mand med økserne og den mindre med kniven. "I am sorry. I didn't that someone bought this house." Den ældste så nervøst mellem dem og tog fat i sin makkers arm. Den anden mand så ikke særlig glad ud. "And what will you be doing here?" Cody rynkede sine bryn og så kort hen på Fen. "I am a healer, so no dangerous jobs here."

Cody gik ud og stillede sig på det midterste trappetrin. I don't like strangers." mumlede den yngre og tog sig til sin store kniv. "My dad bought this house to me. I live here now." "Wait. You are mister Ríns son?" Den ældre vred nu sine hænder og Cody nikkede. "And if you will exuces us, we will move in and start our lives here!" De to mænd fjernede sig hurtigt, men ikke før den yngre så på dem med et hadefuldt blik. "Fools!" knurrede Cody og kneb øjnene sammen.

Fenrer holdt et øje på de to mænd som de forlod præmissen, og først da han var sikker på at de to ikke var til syne længere, satte han den rustne økse i bæltet og gik op til Cody. Han tog Cody ved hånden og førte ham ud i køkkenet, hvor han tog køkkenkniven og lagde den på køkkendisken. Fenrer vendte sig om mod Cody og lagde armene omkring ham, som han brugte til at hive Cody ind til sig.

Fenrer så med et smil på Cody "I believe that you've had quite enough troubles for today.." sagde han med et lille grin ".. getting dragged down in the mud, bitten by a pesky rodent and now you've had a fright as well" sagde han og kyssede Cody hurtigt på panden. Fenrer kiggede henover skulderen på Cody og ned i gryden til den smule vand endnu var der. Han kiggede dernæst tilbage på Cody med et lidt fjoget grin "What would ya think if I said I'd get as much furniture inside as I can, before the night falls?.." Fenrer vuggede Cody legende i hans arme".. Then ya could get fussing about with getting the fireplace up and crackling, or start preparing dinner?" sagde Fenrer med en glød i stemmen og kyssede Cody. Fenrer slap Cody roligt og hoppede ud for at hente resten af de få møbler ind.

Fenrer fik over den næste halve time hevet sengene ind til deres eget og gæste værelserne, samt et par stole, nogle tæpper og mere ind. Han fik fundet nogle poser uld frem til sengefyld, som han dækkede til med et stort bomuldslagen og lagde skind henover lagenet. Da han havde fået styr på det værste af senge-lægningen, gik han tilbage ned i køkkenet og fyldte et par spande med varmt vand som han fnuldrede sæbe ned i. Fenrer gik tilbage ovenpå og tog sig af det sidste der manglede i badeværelset, hvorpå han gik nedenunder og ud af huset og hældte spildevandet ud, et stykke fra huset.

Efter at have stillet spandende gik han indenfor og over til ildstedet, hvor han lagde sig ned på et af tæpperne som han havde lagt til rette. Dette var en af de ting han havde ønsket sig at kunne gøre siden han var en lille hvalp i bjergene.