XxX The loose and comfort ~ Fenrer

Tid: 8.49
Dag: Tirsdag
Vejr: Køligt og solklart med en kold brise
Sted: Hytten
Omgivelser: I soveværelset under skindene og tæpper.

@Fenrer

Solens første stråler var ike varme, men lovede det til gengæld. De faldt på en hytte gemt i en lysning ude i skoven. Huset var stort, men alligevel boede der kun to. Og hvad de havde var usædvanligt.

Cody lå og blundede hvilende tæt ind mod Fenrer. De havde haft travlt de sidste par dage og nu kom den del hvor Cody skulle samle ind til vinteren. Han var dog ikke klar til at komme op og valgte at blive lidt længere. Hand åndedræt var jævnt og øjnene lukket næsten helt i. Det rødbrune hår stod ud til alle sider. Han nussede sig dybere ned i puden og strakte sine ben der hvilede tæt op ad Fens egne.

Efter et par minutter kæmpede han sig op på albuerne og gabte. Ikke et lille gab, men fuld mund og tænder. Meget som en ulvs. Han kiggede ned på Fenrer og tippede hovedet på skrå. De havde nu været sammen et par måneder og indtil videre havde det andet holdt sig ved hans side. Et smil gled over hans læber og for et kort øjeblik overvejede han at lægge sig ned igen. Han lod sig dog glide ud fra tæpper og skindene og listede ud på badeværelset hvor han gik igang med at vaske sig. Han vidste ikke hvor langt ind i skoven han skulle og ville derfor være tidligt oppe og komme tidligere hjem. Den slanke krop rystede let i den kolde luft og han skyndte sig ind på værelset efter rent tøj. Kastede et sidste glimt på hans Lover som forhåblig stadig sov.

Han gik ned og fik gang i pejsen. Der var for det meste sltid koldt nu på denne tid. Og med den hårdere vinter lige om hjørnet. Cody kogte lidt vand og spiste et af de sidste æbler for dette år. Han nød dens saft mens han overvejde hvordan han skulle komme hurtigt frem. Efter at have pist og drukket sin te klædte han sig af og skiftede form udenfor. Den hvide ulv gav sig i let trav hen mod skoven.

Fenrer blev trukket halvvejs ud af hans søvndøsede tilstand, ved lyden af nogen der gik rundt i værelset hos ham. Men Fenrer rullede blot om på den anden side, og sov videre inden han kunne blive hevet helt ud af den behagelige non-kognitivt krævende sindstilstand. Fenrer rullede rundt i sengen på det bløde lag af uld og underfyld, som han endnu ikke var vant til. Fenrer elskede ideen om at ligge på den bløde madras, men han havde aldrig rigtigt falde i søvn på den, den var bare for blød.

Fenrer var nu klar over at han var vågen, men holdt sine øjne lukkede. Han havde ikke lyst til at arbejde idag, han havde arbejdet på huset de sidste uger, hvilket havde gjort det en del hyggeligere for de to at bo i. Fenrer havde haft ordnet taget og tætnet sprækker, hvor vinden havde pebet ind. Han havde udskiftet gamle gulvbrædder og hjulpet Gautham med det værste af en lade. Han var da også næsten færdig, men der var stadig et hegn der skulle laves og så ville Fenrer se om han kunne gøre noget ved vandet så de to ikke behøvede at gå udenfor for at hente vand, nu hvor det blev vinter lige om lidt.

Fenrer åbnede modvilligt øjnene og kiggede mod Codys plads, hvor hans hånd greb ud i ingenting. Han gav et lille suk fra sig, som han kom i tanke om at Cody havde snakket om at hente nogle af de ting hans far ikke kunne skaffe eller købe, ude i skoven. Fenrer havde spurgt om han ikke skulle gøre det, men Cody ville vist selv. Fenrer svang sine ben over kanten af sengen, satte sig gned det værste søvn ud af øjnene og greb sin kofte, og krøb i tøjet.

Da Fenrer endelig havde fået viklet sine skinneben ind, gik han nedenunder, hvor han blev mødt af en varm stue og duften af te. Fenrer gik over og så at Cody havde snuppet de sidste æbler "of course.." mumlede han muntert ved tanken om Cody".. He loves fruit" sagde han for sig selv og trådte over til en en spand med vand, som han hældte over i den lille gryde på komfuret og satte det i kog. Fenrer gik over og fik arrangeret sig noget morgenmad af kiks og brød, med te, som han satte sig til at spise i en af stolene der befandt sig nær et vindue.

Da Fenrer havde spist det sidste af sin morgenmad, tog han sig kop med en lakridsrod-mynte-ingefær te blanding og gik ud på terassen. Luften bed i hans tæer, men han havde ikke tænkt sig at tage støvler eller sko på, det var for underligt. Der stod Fenrer så og lyttede til freden omkring ham, og nød det faktum at han næsten var færdig med at reparerer huset, men hegnet måtte vente til at jorden var nemmere at have med at gøre.

Cody travede gennem skoven og nød den friske luft i hans pels. Han var kommet et godt stykke væk fra hytten og begyndte at snuse efter de rødder som lå gemt mellem mosset og de våde blade. Poter skrabede mod jorden og snuden tæt på det våde mos. Cody vidste at jægere ikke vovede sig så dybt ind i skoven som de var. Han hørte slet ikke de fodtrin som var 10 meter bag ham. En gren knækkede.

Manden så på den hvide ulv med rynkede bryn. Hans pels var flot og kunne giv en pæn sum penge ind til ham og hans familie. Han hævede sin bue og satte en pil for strengen. Han gled om bag et par træer og Han lænede sig mod stammen og tog flere dybe indåndinger. "I just need to hit the right spot." mumlede han til sig selv og trådte frem fra træerne. Ulven så op på ham med gule øjne.

Cody mærkede panikken i sig. En jæger var alligevel så langt ud. Han satte af. Poter ramte jorden hårdt og han hørte og mærkede pilen strejfe ham. Han var ved en skråningen da en pil borede sig ind i bag hans venstre skulder. Han kunne mærke den trænge ind og han skred ned af skråningen hvor hans ene bagpote blev fanget i en fælde. Han lå for en kort stund før han skiftede form. Smerten var ubeskrivelig og han lukkede øjnene i. Han åbnede fælden og trak foden op under sig. Han klynkede før han klamrede sig til et træ mens han kom på benene. Så ned på benet og op ad skråningen.

Jægeren forfulgte ulven, men stoppede da et hyl skar gennem skoven. Lyden kom fra et såret dyr der var desperat efter hjælp. Han nåede frem til skråningen og så ned i bunden. En mand stirrede tilbage med frygt og had. Han kunne høre den knurren som blev givet. Han hævede sit gevær. "I knew there was something wrong with you men!" hvislede han vredt. Tog sigte.

Codys hjerte sank da han så geværet blive hævet. Stirrede ind i mandens øjne, men hans hjerte skreg i smerte og sorg over at forlade Fen.

Fenrer havde stået og nydt synet af den nyligt byggede lade som han ven Gautham havde hjulpet Fenrer med at bygge. Han huskede den morgen, han havde været stået tidligt op og var begyndt på taget, og da Gautham var ankommet havde Cody været iført noget ret så afslørende tøj. Det var godt de havde en ven som Gautham. End de to kunne stole på og som respekterede deres holdninger.

Fenrer blev hevet ud af sine tanker om fred og harmoni, da han hørte Codys hyl. Fenrer, slap koppen som baldrede mod terrassegulvet, rev en af sine tænder og urtemiksture op af tasken, inden han slyngede sin koften af sig. Fenrer var nu i fuld spurt mod lyden af hylet. Fenrer stak tanden i munden, hev proppen af miksturflasken og hældte indholdet ud i mundhulen. Fenrer sank begge dele, og mærkede knap hvor voldsomt det skar ham i halsen. Hans puls var for høj, og adrenalinen flød for tykt i hans blod til hans sanser havde tid til den smule ubehag. For at være ærlig så mærkede Fenrer ikke rigtigt noget, eller tænkte noget, der var ikke tid.

Fenrer løb nu på skovbunden, mellem træerne og sagde mellem sine stakåndede åndrag "Ainmhithe muid ag iarraidh do chabhair, teacht agus treoir dúinn ar an gceart!"

Fenrer skiftede til sin ulvefom og fortsatte med en unaturlig høj fart. Fenrer sporede sig ind på på Codys lugt som nu blandedes med blod, og lugten af en fremmed, hvilket sendte Fenrer ud i en blodrus. Hvis der var nogen der havde skadet Cody, ville der ikke være rart svar for følgerne af Fenrers møde med dem, og disse skove var Cody og hans domæne. Der ingen steder at løbe hen, ingen steder at gemme sig, hvor Fenrer ikke ville finde dem.

Fenrer så den fremmede der var på vej mod kanten af en skrant, med en bue i hånden. Fenrer havde så meget fart på at manden ikke ville kunne nå at reagere, ikke når han kom bagfra, med al den fart og manden fokus et andet sted. Fenrer satte af mod jorden og sank sine tænder ned i huden der omgav mandens hoved. Fenrer landede igen med mandens hoved mellem han kæber. Manden sprællede og skreg. Fenrer ignorerede mandens desperate forsøg på at undslippe Fenrers greb i hans hoved. Fenrer så ned ad skranten med tårer i øjnene, Cody var såret.

Fenrer ville have gjort kort process af manden normalt, men denne gang maste han roligt til mod manden kranie, så manden selv ville være i stand til at høre sin hoved revne og sprækkes. Fenrer slap manden da han stoppede med at sprælle.

Fenrer hoppede så ned på Cody, han ,måtte hente ham op. Fenrer kravlede forsigtigt ned ad skranten og over mod Cody "I know it hurts " sagde han bekymret og så ned på Codys fod" But ya need to climb onto my back" Fenrer så op på Cody med en fortrøstningsfuld mine i ansigtet"I'll carry ya home"

Cody var lige ved at skrige da han bevægede sit ben, men det der bekymrede ham var hans sår under skulderen. Han greb fat i Fens pels og prøvede at hive sig op. Benene gav efter under ham og han landede på det skadet fod. Han bed et yowl tilbage og prøvede igen. Denne gang kom han op på ryggen af ham. Hans hud mod Fens pels var utrolig. Han klamrede sig til pels med den ene hånd og den anden gled undersøgende om til pilen der stadig var boret dybt ind i hans kød. "That ain't good." mumlede han og hans hoved gled ned ved siden af Fens hals. "Forgive my love." mumlede han da mørket langsomt kom hans øjne.

Han kunne ikke mærke sine arme mere. I det hele taget kunne han slet ikke mærke noget. Hans åndedræt lød utrolig højt og dog kunne han også høre sit hjerteslag. Han gav en kort klynken før han faldt af Fens ryg. De var heldigvis nåede frem så de kunne se hytten.

Cody lå i græsset og rystede. Pilen stak ud fra hans ryg og en ring af blod kom fra hans sår på foden. "I'm gonna die." hviskede han og tåre trillede langsomt ned af hans kinder. Han kæmpede for at holde sig ved bevidsthed.

Fenrer gav et ryk for at rette Cody oppe på sin ryg, da hans kæreste først var klatret op, og rystede meget let på hovedet som de bevægede sig op ad skrænten, da Cody undskyldte til ham ”Ya ain’t got nothing to apologize for fuzz” sagde han med en lavmælt knurren. Da han nåede toppen af skrænten så han på jægeren, vis tomme blik. Jægeren var uden tvivl blevet lam og skadet af presset, som Fenrers kæber havde budt hans kranie, og han ville uden tvivl dø herude inden ikke så længe. Det eneste Fenrer fortrød, var at han ikke kunne trække mandens pine ud. Han traskede let på sine poter for ikke at rykke for meget rundt på Cody, da han satte kursen tilbage mod huset.
Ikke langt fra huset slap Cody hans greb i Fenrer og faldt over siden på ham. Fenrer skyndede sin transformation tilbage til menneskelig form. Fenrer kravlede over til hans kofte, i løbet af hans transformation, og langede ud efter sin taske der lå sammen med koften. Fenrer greb fat i tasken og skyndte sig tilbage til Cody, tidsnok til at kunne høre Cody klynke ”I’m gonna die”

Fenrer lagde en arm under Codys knæ og den anden om hans overkrop, hvor han sørgede for at undgå pilen. Fenrer løftede Cody op til sig, som han rejste sig. Han så ned på Cody med alvor i sine øjne. Fenrer så ikke ked ud af det, hans sind var ikke nået dertil endnu, han kunne ikke tillade sig selv at græde nu. I stedet så han på Cody med et intetsigende ansigt før end han anstrengte et smil ”No you’re not..” sagde han med en knækket stemme ”.. I’m not gonna let ya leave me”

Fenrer gik op til huset og satte Codys føddeer på gulvet, som han lod Cody støtte sig til sig, ved at holde ham oppe ved skuldrende. Han fejede tingene fra deres middagsbord og løftede Cody op på bordet. Fenrer lagde sin taske på bordet og hentede en kniv fra dens gemmer. Fenrer hev en lille, spids og meget skarp kniv frem som han brugte til at ordne rødder med. Hans knive var rene som altid, det var ikke en nødvendighed, men godt hvis man rendte ind i skader som krævede at man skar i væv.

Fenrer lænede sig ned og kyssede Codys nakke ”This is gonna hurt..” sagde han og den første knude i halsen ramte ham”.. but ya gotta promise me to lie still”

Fenrer rykkede op i pilen ganske forsigtigt, og førte knivens tynde spids ind langs dén. Det var et godt tegn at pilen ikke var kommet ud med det første ryk han havde gjort sig, det betød at pilehovedet ikke var knækket. Fenrer brydningen i såret, i håbet om at pilen ikke var roteret inde i kroppen på Cody. Han lagde en arm mod Cody for at sørge for at han ikke rykkede på sig, og fortsatte på den anden side.
De Fenrer havde fået pilen fri fra Cody, vaskede han det i saltvand og hev derpå en af sine salver ud fra tasken og kom noget af salven i såret for at stoppe blodet.

Fenrer Lagde bandage og lærred over Codys sår og fod. Han tog derpå Cody i sine arme og bar ham ovenpå, hvor han lagde Cody forsigtigt i sengen, og satte sig ved hans side.

Nu hvor der var ro, kom Fenrers følelser snigende og han kunne mærke knuden samle sig i hans hals, maven der snogede sig sammen, rysteturenesom han strittede imod, og tårerne han forsøgte at holde tilbage.

Fenrer lænede sig ned mod Cody og tog hans hånd ”Don’t you F@%&ING DARE LEAVE ME… Ya hear me! I swear to all the gods that I’m gonna drag you back from death if hav to..”
Fenrers næse løb nu og han kunne ikke længere holde tårerne tilbage, som han lagde sig ind over sengen med sit hoved mod Cody “Don’t leave me please..” kom det sagte gennem den halvkvalte gråd.

Cody kunne mærke smerten og trak vejret ind da han fjernede pilen. Hvad der skete derefter var i en tåge. Han ønskede virkelig at sove, men det kunne være fatalt hvis han gjorde det. Han kunne mærke at han blev lagt på en seng og vægten skiftede. Kunne høre Fens stemme. Bevidstheden gled længere og længere væk.

I mørket kæmpede han mod det og satte kløerne i den sidste strå for at holde sig vågen. Kulden bredte sig i hans krop. "Damn I am cold." mumlede han og glibbede med øjnene. Kunne de have brugt gift på pilen? "Babe. Do I have a fever?" spurgte han og rullede hovedet mod Fen. Han kunne knap nok se ham nu. Smerten skar gennem ham og hovedet røg tilbage.

Cody havde aldrig leget med døden før. Han vidste dog hvad der ville ske hvis der kom betændelse i såret. Og hvis der var gift med i var det fatalt. Tungen fugtede de tørre læber og sveden kom frem. Det var ved at være ulideligt. Knurren og støn kom fra hans strube.

Fenrer havde set op med et stift ansigt vrænget ud med tårer. Cody havde talt, det var han sikker på. Fenrer så hvordan Cody drejede hovedet mod ham. Fenrer smilede indtil Cody sagde "Babe. Do I have a fever?"
Da Codys hoved røg tilbage gik der isnende kold bølge igennem Fenrer, som sprang på benene og lagde en hånd på Codys pande. Han var ikke voldsomt koldt, men havde bestemt fået koldsved. Såret var enten betændt ellers havde Cody lidt mere skade end først antaget.

Fenrer løb ned i stuen, hurtigere end hvad han skævende korpus brød sig om. Han greb sin taske fra bordet, og en spand vand, samt nogle af de rene klude fra køkkenet og satte i al den hast han kunne præstere, tilbage mod soveværelset og Cody.
Fenrers tanker kredsede om Cody; Hvad hvis han ikke kunne stoppe blodet, hvad hvis han havde fået punkteret en lunge, han kunne sagtens heale ham, men hvordan ville han dog kunne stoppe Cody i at drukne i sit eget blod. Hvad hvis der gik betændelse i såret.

Fenrer gik ind Cody og fjernede tæpperne fra hans hoved, som han rullede sammen. Han vendte nænsomt Cody og lagde hans hoved sidelæns på et af de sammenrullede tæpper, så han kunne få luft. Fenrer fjernede så bandagen om hans kærestes ryg og dernæst fjernede stille og roligt salven, som ikke var blevet blødt igennem endnu. Han undersøgte såret og så at urtemiksturen var begyndt at hive gult puds ud af såret. Fenrer rensede såret med rystende hænder, som han kæmpede intenst med at holde i ro, alt imens hans kinder blev drevet igennem af tårer.

Da Fenrer havde renset såret tjekkede han op på Cody, der endnu så ud til at var gået kold. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Fortvivlensen sank ind, han var sikker på at han skulle til at miste Cody nu. Hans Kæreste virkede så svagelig, på trods af hans salver, og der var ikke mere Fenrer kunne komme i tanke om at han kunne gøre. Han sank sammen på gulvet ved siden af sengen, uden skyggen af levende råd.

Han lagde da mærke til det grønlige skær som skinnede over på kanten af sengen fra mærket i hans pande. Fenrer greb sig til ansigtet med den blodige hånd "You big idiot!" mumlede han og tog en dyb indånding. "I release you from me" sagde han hvorpå gløden fra hans pande forsvandt og ulveånden forlod ham.
Fenrer rejste sig op og rodede rundt i hans taske, hvor han hurtigt fandt en urtemikstur og en ulvetand frem. Han lagde genstandende på sengen ved siden af Cody og vendte ham tilbage på ryggen.
Fenrer vidste ikke om det han skulle til at gøre ville have den store effekt, men det ville i det mindste kunne give Cody noget styrke.

Fenrer smurte tanden ind i miksturen og lagde den på Codys bryst. Han lagde sine hænder på Cody og tog en dyb indånding "Please ... Just lend him some of your strength..
Ainmhithe muid ag iarraidh do chabhair, teacht agus treoir dúinn ar an gceart!"

Fenrer røg på gulvet som en sæk kartofler, og gispede efter vejret, da denne påkaldelse havde tappet ham for stort set alt den energi han havde tilbage. Nu håbede han at ulven kunne holde Cody fra at glide helt væk og over i mørket.

En dyrisk følelse skød gennem Cody og han åbnede øjnene vidt op. Hans bryst hævede og sænkede sig hurtigere end normalt og et lydløst skrig kom fra hans strube. Lidt efter blev hans krop slap og han drejede hovedet for at se på Fen. "Fenrer?" Han rakte ud efter den mand han elskede og rynkede brynene letter forvirret.

"What happend?" Han kunne ikke huske meget, men en smerte i bennetfik ham til at se ned. "How bad?" Hansblik faldt igen på Fen og kunne se at hqn havde grædt. Bekymring kom frem og han ligefrem faldt ud af sengen for at kommehen til Fen. Han kørte sine hænder over hans kinder og mumlede beroligende ord, men indeni følte han så dårlig. Hvor slemt kunne det have været?

Der spredte sig et smil på Fenrer blege, tårer drevne kinder. Cody var vågnet, hans ritual havde lykkedes, hvor meget det så var værd uden for kamp, og hvor længe det ville vare måtte tiden vise. Smilet forsvandt dog da Cody kravlede ud mod ham, og faldt ud af sengen. Fenrer prøvede at sende ham tilbage til sengen, men hans lemmer lystrede ham ikke og hans stemme blev til en tør rallen der væltede uorganiseret ud over hans læber.
En varm fornemmelse skød igennem hans krop da Cody kærtegnede hans kinder og prøvede at berolige ham, hvilket fik smilet til atter at vinde lidt frem. Fenrer løftede ekstremt besværet den ene arm om Cody, og lagde hans hoved mod Cody.

Fenrer sank med møje og besvær, klumpen i hans hals. Han kyssede Cody på siden ad hovedet "It... was... b-...ba-ad" Fenrer gned sin pande mod Codys hoved og gav et lavmælt suk fra sig.
"Y... ya ... ya gotta go..." Fenrer stammede ude af hans sædvanlige stolte toneleje".. back to bed... rest... it's important"

Fenrer kunne ikke få sig selv til at lade være med at smile, på trods af situationen. Han var bare glad for at Cody var vågnet op igen, men orkede ikke at forklare ham det hele nu, eller løfte Cody op igen. Istedet lagde han de anden arm om Cody "Or..just stay here.. rest... I'll help ya.. up in a bit"

"No need to hurry. I got the perfect pillow right here." Han hvilede sit hoved mod Fens og lukkede øjnene. Armene gled rundt om hans skuldre og et stille suk kom fra ham. Benene flettede sig sammen med Fens og Cody begyndte at nynne en stille melodi. Det var koldt at sidde nøgen på gulvet. Han ænsede det først i begyndelsen, men langsomt glemte han alt om det. "I am sorry, Fen. I didn't think that Hunters will be this far out." mumlede han.

Solen var ved at bryde rigtig igennem nattens skyer. Fuglene begyndte at synge og Andreas skovens dyr vågnede også op. Cody så ned på forbindingerne og rakte en hånd ned for at fjerne den om hans ankel. Det var råt og blodigt. Skar tænder og forbandt såret igen.

Fenrer gav en lille halvkvalt klukkende grin fra sig, da Cody betegnede ham som den perfekte pude. Han havde efterhånden fået en lille åbenbaring, angående Codys evne til at få ham op i humør, ligemeget hvordan verden var omkring ham. Fenrer vendte sig hoved en anelse, bare lige nok til at han kunne lugte Cody endnu bedre. Fenrer havde siddet der og nydt øjeblikket, trods alt det voldsomme der netop var sket omkring ham, før end Cody begyndte at undskylde overfor ham. Fenrer hævede armen op og tog Cody ved hånden "You shouldn't have to excuse anything, love..." en vrede han ikke havde følt før, rejste sig op igennem Fenrers bryst "..Neither of us... should have to fear going into the forest... deep in or not"

Fenrer lagde den frie hånd op til Codys arm, da han opdagede at Cody sad og rodede i hans sår "Don't..." kom det hæst fra Fenrer ".. Let it rest.."
Fenrer lagde nu mærke at Cody var nøgen endnu, som lyset udefra brød igennem vinduet . Fenrer rystede på hovedet af hans vidunderligt trofaste kæreste, der måtte have det koldt på gulvet. Fenrer sagde gennem en lille raspen "Sit tight" hvorpå han lænede sig frem og greb fat i et skindtæppe, som han hev ned fra sengen.

Han prøvede af putte Cody i skindtæppet, men havde ikke energi til det endnu "If you don't wanna go to bed.." Fenrer lagde armen tæt om Cody og holdt ham ind til sig "..atleast stay warm"

"With you here, that will be No problem." sagde Cody og lænede sig tilbage mod Fen. "What did you do to me? Suddenly I feel a surfe of power run through me." spurgte han og strakte sine ben kort før han krøllede dem sammen igen og då op på Fen med nysgerrige øjne. Hans hånd gled stadig gennem hans hår og masserede hans hovedskal og fik et kærligt udtryk i øjnene.

Fenrer lagde sin pande mod Codys som et lille smil bredte sig på hans læber og hans øjne lukkede sig i "Thanks Fuss" sagde han gennem de nu lidt mere rolige vejrtrækninger. Fenrer lyttede for en lille stund blot til Codys åndedræt, hvilket fik ham til at give en let klukken fra sig, på trods af de endnu tårerøde kinder og øjne. Fenrer løftede en hånd op og greb blidt fat i Codys hånd, som han hev op til sit bryst. Da Cody spurgte ham om hvad Fenrer havde gjort ved ham, undslap endnu en lille klukken Fenrers læber "I asked the spirit of the wolf if he'd lend you strength.."

Fenrer åbnede øjnene og så ind i Codys "..and I think he agreed to it" Fenrer lukkede atter øjnene i. Han var udmattet. Han knugede Codys hånd ind til sig og kunne mærke sin puls. Fenrer lagde den anden håndryg op mod Codys bryst, og kunne nu mærke Codys hjerte slå "Just so you know.." sagde han hvorpå han lænede sig nærmere Cody og atter åbnede øjnene for en kort stund ".. I love you"

Fenrer kunne høre fuglenes morgensang gennem vinduets tynde ruder. Han klukkede igen "You know.. I'm happy that I'm here with you.." Han løftede sin hånd fra Codys bryst og lagde den istedet om Codys nakke, hvorpå han lænede sig ind og kyssede ham stilfærdigt "..too early in the morning.. listening to the birds singing"

Cody holdte sig tæt ind til Fen og mærkede varmen langsomt trænge ind i hans knogler. Han brummede til svar og sendte en stille tak til ulvens ånd. "Let get into the bed or down on the couch. Infront of the fire and with Wars chocolate." sagde Cody og så op på ham. Han kom langsomt på benene og hvilede sit vægt mod væggen. "Did you kill the man?" spurgte han og kom i tanke om hvad der ville ske hvis hans familie hørte om det. "I hope you did." Kom det fra Cody mens hans bevægede sig ud svøbt ind i tæppet. Han bandt det om livet og gik langsomt ned af trappen.

Varmen mødte ham og han gav et saligt suk fra sig. Bare fødder rørte gulvet og han dukkede hovedet. "And I love Fen, more than I throught." mumlede han for sig selv.

Fenrer sad og nikkede til Codys forslag om enten at komme op i sengen eller ned på sofaen, med en kop varm kakao "Aye.." sagde han gennem det hvæse åndedræt"..that sounds awfully nice". Fenrer kiggede op på Cody med et nu lettere køligt skær i øjnene, som han rejste sig og spurgte ham om han havde dræbt manden "Yes.. I did" sagde han lavmælt før end Cody gik ned mod stuen. Fenrer sad endnu på gulvet.

Han havde ikke tænkt på manden før end nu. Han fortrød ikke at han havde gjort hvad han havde, men det udtryk manden havde haft i ansigtet summede i Fenrers hoved. Fenrer rystede de kolde tanker af sig og kom besværet på benene.

Han gik nedenunder, med et skind under armen som han smed i sofaen til Cody, og stavrede derefter ud i køkkenet "Go sit down Fuss.." råbte han ud til Cody".. I'll try not to burn the coco" afsluttede han i et lille grin. Fenrer åbnede et af skabene og hev en pose kværnede kakao bønner ud. Han åbnede derpå skab efter skab for at finde frem til kopperne, der ikke var ligeså nemme at finde, som kakaoen, hvilken han kunne snuse sig frem til "Where's the cups my love?"

Cody satte sig ned med et suk og rullede sig sammen i et hjørne og så ind i ilden. "Above the sink. Third row." kaldte han og trak tæppet op over sig. Han døsede hen, men strakte han sine ben ud. "Hurry up. I feel cold alone in here." kaldte han og smilede for sig selv. Fenrer kunne være en rigtig god pude og en god forsørger. "I want to adopt boys." Han prøvede at få en samtale igang med sin mage og vidste nok hvordan.

"Maybe our race. Shapeshifter boys." Hans stemme var fjern og vidste at han drømte om den fremtid. "of course you will have to meet my father first. He will like you after he asked you want you want with me." Han kunne ikke holde smilet tilbage og klukkede. Fen virkede ikke ivrig efter at møde hans familie. Cody kunne ikke rigtig bebrejde ham.

Fenrer fik fundet kopperne på hylden Cody havde anvist ham, og hev to ned til dem, hvorpå han fik sat blus under komfuret med et tændestål. Han smilede ved Codys bemærkning om at han var ved at blive kold. Fenrer satte en lille gryde på komfuret. Han gik over til en lem i gulvet som han åbnede, og afslørede et kølehul med nogle få ting i, blandt andet en kande mælk, med et lille klæde over sig. Fenrer gik på hug og tog kanden op, som han hældte i gryden "I'll be right there"

Fenrer blev hevet ud af sin summen da Cody råbte op om at han nu ville have børn. Fenrer smilede ved tankerne om de to, sammen om et barn eller to, og som Cody sagde, drenge. Fenrer havde stået der og blandet kakaoen op, da Cody nåede til delen om at han skulle møde Codys familie, hvortil han gav et lille forskrækket ryk af sig. Han gøs ved tanken om at skulle møde Codys familie. Fenrer hældte et par kopper op og tog gryden af komfuret, hvorpå han fortsatte over til Cody.

Fenrer gik over til Cody og satte kopperne på bordet foran dem, inden han satte sig ved siden af Cody. Han lagde en arm om Cody og hev ham roligt ind til sig "Better now?" spurgte han med et drillende smil og kæk tone. Han nød at sidde her, hos Cody, mens kaminen knitrede og fuglene sang udenfor. Herinde var de to i fred i halvmørket. Fenrer lagde forsigtigt benene op i sofaen og flettede dem med Codys. Fenrer kørte roligt fingrene gennem Codys hår og kyssede ham på panden "How ya holding up?" endte han ud med at spørge, i håbet om at kunne lede emnet bort fra Codys familie.

Cody sukkede tilfreds og nussede sit hoved ind i Fens skulder. "Why would they attack us? We didn't do anything wrong." mumlede han og stirrede op i loftet. "For years we have been left in peace by many Hunters. None was threathen." Cody var stadig vred over at blive skudt og der ville gå et stykke tid før han gik ud i skoven alene igen. Hanglibbede med øjnene før han gav et massivt gab fra sig. "But How did I end up with a wolf like you?"

Codys øjne var bløde og drillende. Han ruflede op i den anden mands hår, men gled en blid hånd over hans kind. Her var en som Cody ville følge. Endda hvis det betød at vende sin familie ryggen, hvilket ville være hårdt.

Fenrers øjne gled over i en mørk strøm som han stirrede ind i den knitrende kaminild "I smelled the guy before.." sagde han i en kølig tone".. the day we met" Fenrer huskede tilbage til den dag han og Cody var flyttet ind i huset. Han huskede alt for godt de to mænd som havde givet ham en dårlig fornemmelse. Han brød sig ikke om hvad dette indebar, men ville ikke gøre Cody urolig"But it's over now.. he's not hurting anybody.. ever again.."

Fenrer lagde sit hoved mod Codys og sukkede kort. Han nød det sikre i at sidde her med hans kæreste, i halvmørket, med en varm drik og knitrende ild, mens fugle sangen gav dem en melodisk baggrundsstøj. Han kyssede Cody på hovedbunden som han gabte og spurgte Fenrer hvordan han endte op sammen med ham "I dunno" sagde han i en munter lille klukken, gennem Codys hår. Fenrer tog om Codys hånd og hev den op til sig, og rykkede sig så han kunne se Cody i øjnene "But I do know that I'm not gonna let ya get away " Fenrer lænede sig frem og kyssede Cody "not ever" sagde han i en mumlen og vendte tilbage til kysset.

Han rullede om så han lå ansigt til ansigt med Fen. Han kyssede hans hage og hvilede sin fulde vægt mod Fen. "Christmas my dad needs to come over." Idet slog det ham. Hvad skulle de gøre med højtiderne og hvilke traditioner skulle de holde. "Yoru Gods. Can I believe in them too?" De kunne ligeså godt holde sig til en tro. Hans hoved hvilede mod Fens hals og han indhalede den duft som var så speciel for Fen. Han huskede svagt de to mænd der var her den dag de flyttede ind. "Think his friend will come looking?" Hvis det ville ske måtte de finde på en løsning, men den dag de adopterede. Ulveforældre var meget beskyttende og ville gøre alt for deres unger.

"Funny quistion. Who gonna be the mama of you and me?" Cody prikkede sin Fen drillende i side og klukkede. Han strakte sin fod og skar ansigt da det sved i såret.

Fenrer smilede og nussede sig mod Cody, da han vendte sig om mod ham. Han klukkede lidt da Cody alligevel bragte sin far på banen, dog i forhold til jul, hvilket Fenrer mente at være en højtid der tilhørte den anden tro som menneskene havde bragt med sig til Underworld. Fenrer trak på skuldrene og smilede blot til Cody som svar, da han ikke ville lave nogen indvendinger mod at Codys familie kom på besøg hos dem. Fenrer hævede dog det ene øjenbryn da Cody bragte hans tro på banen. Fenrer havde ikke selv opdaget det, men han havde ret. De guder som Gautham havde introduceret ham til, var vel gået hen og blevet til hans tro, for han så dem over alt. I himlen når det tordnede, så han Thor, når han så træer der bar frugt, tænkte han på Idun, og når han søgte visdom tænkte han på Odin.

Fenrer såind i ilden, uden at rykke på sit hovedet ”Their not my gods…” sagde han og så tilbage ned på Cody ”their the gods” sagde han med et lille smil ” And if you believe, then you believe, there’s not much to choose in that matter”

Fenrer følte sig pludselig lidt mere sårbar i halvmørket, da Cody nævnte den anden mand der havde været der da de to flyttede ind. Han kunne mærke en gysen gå igennem ham, som han kort forstillede sig skikkelser iblandt skyggerne der dansede på væggen. Fenrer gav Cody et betryggende klem ”If he does..” svarede han med en monoton tone ”.. I’ll be here to greet him and send him to the gods”

Fenrer gled lidt hen I sig selv ved tanken om at skulle til at gøre andre fortræd igen. Han brød sig ikke om ideen, men hvis der var nogen der udsatte Cody for farer, ville han ikke tvivle et sekund om hvad der måtte gøres.

Fenrer blev hevet ud af sine tanker, da Cody stillede ham det sjove spørgsmål. Pludselig var han tilbage i den hyggelige stue, hvor varmen spredte sig fra kaminen og duften af varm kakao bredte sig, i en betryggende aroma. Fenrer smilede ned til Cody og strøg ham gennem håret ”I guess that I wouldn’t be a great ma..” sagde han i en varm og fjoget tone” .. I guess I never told ya about my family, did I? Well I never knew my ma..” Fenrers blik gled over mod vinduet, hvor man kunne se bjergene, over trætoppene, ude i horisonten, gennem lysstrålen som faldt gennem den halvmattede rude” I only ever really had my pap, and he didn’t wanna talk about her, but he did teach me all I know.. just didn’t use the exact same words that I do..” Fenrer kiggede atter ned på Cody med at roligt smil.

"My ma didn't love me. Throught I was a shame upon her family. Da and grandpa came and took my away. They were everything and now that includes you." Cody lod en hånd gled over Fens ene arm, mens han så frem for sig. Cody var ikke sikker på sig selv. "Wonder how well people will take a wedding?" mumlede han og lukkede øjnene. Døssig og godt tilfreds. Børn og måske et ægteskab. "And I guess then, that I will be the mama?" Et smil faldt over hans læber.

Fenrer smilede og lagde armen ekstra tæt om Cody og lagde sin næse mod hans hovedbund "I love you... just so you know" sagde han med et bredt smil, som døsen prikkede ham i nakken. Fenrer nægtede at give efter for søvnigheden, ikke mindst nu hvor han havde Cody ved sin side. Hans følte sig mildest talt lykkelig som han sad der med Cody. Det føltes som om intet kunne røre de to i det hyggelige lille hjem de havde gjort klart for sig selv. Han kyssede Cody på kinden og lagde blidt sit hoved mod Codys "I think you're gonna make for a great ma"

Den lille svagt oplyste stue fik Fenrer til at tænke på hvordan det ville være hvis de to kunne adoptere et par børn, helst drenge. Fenrer forestillede sig to drenge der kunne sidde med ham og Cody foran Pejsen og som de to kunne lære alt det som normale forældre ville kunne lære deres børn. Fenrer lukkede saligt øjnene i og sukkede veltilfreds"I can almost hear the kids already" gryntede han muntert"Pa, ma.." peb han i en skinger tone, for at efterligne et barns stemme".. I want some hot chocolate before bed"

"And I will spoil them, be harsh but loving." sagde Cody efter at have grinet over Fens stemme. "But before that I want something. And I fear it will be too much asking of you." sagde han og drejede sithovedså han kunne se på Fen. "It's a tradition for my dad and his side." Cody satte sig op og så ned i sit skød. Han gned fingrene mod hinanden og det røde hår faldt ned over hans ansigt.

Hans farfars ønske var at han skulle finde sig en fast mage før han tog børn ind. Cody vidste hvor meget det betød for ham, men Cody vidste at ikke alle var ivrige efter et ægteskab. De ville blive set ned på, men Cody ville ikke have en kvinde. Han kendte risikoen meget godt.