Should i? ~ Assorian (Fortidsemne)

Sted: Doomsville gågade
Tid: Middag-ish
Omgivelser: Forskellige boder, vagter, mennesker samt dyr.
Påklædning/makeup og hår: Nogle ripped jeans, en sort halvødelagt trøje, samt et par brune støvler der ogås næsten er gået i stykker. Håret ligger blot ned, men ser utroligt rodet ud.
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Nilaya sparkede papkassen hårdt imod væggen. Vreden bristede i hende.. Hvorfor skulle hun leve på gaden? Men så igen, hellere bo på gaden end at have været død eller en slave. Hun sukkede kort for sig selv, som hun så ned på jorden. Livet var langt fra let og det ville næppe blive lettere med tiden.
Hun rettede ryggen op og begav sig længere op imod den rige del af Doomsville. Gågaden var et af hendes ynglingsteder, fordi at selvom man var fattig kunne man stadig betragte alle de flotte ting som folk solgte. Nogle mennesker var venlig nok til at give et stykke brød og andre modbydelige nok til at hade en uden et grundlag.

Nilaya lod sit blik omfange en herre længere henne. Var han soldat? Måske mere, måske mindre? Hvem vidste... Hendes lange ben, bevægede sig bag en mur for at betragte ham en anelse mere. Selvom hun kun selv var 16 år, fandt hun stadig både mænd og kvinder attraktive.. Måske var grunden til at hun fandt ældre fyre, måske fordi hun savnede et faderligt bånd?
Der stod i hvert til fald en herre mere med ham, som om de stod vagt. Måske var de soldater? Emmy smilede kort for sig selv, inden hun prikkede en kvinde som netop var stoppet op ved hendes side, på skuldren. '' Undskyld mig. '' Hun rømmede sig kort. '' Ved du om de to herre derover, er soldater? '' Hun smilede til kvinden, som hun stadig betragtede herren, som hun hele tiden havde haft et øje for. Kvinden nikkede som et svar for hende.
Hun rykkede sig kort tættere på for at kunne betragte ham, men stadig i det skjulte.


(( Jeg beklager den korte start...))

Normalt ville Nilaya aldrig have brugt sin energi på at følge efter en person igen, hvis de ikke havde vist interesse i hende. Men noget i hende, fik hende alligevel til at blive ved med at holde øje.
Herren var jo ikke ligefrem grim, ikke helt hendes type men hun var stadig ganske ung. For ung til at dømme ud fra den slags.
Inden hun havde set sig om, havde hendes ben allerede ryggen sig frem imod imod herren. '' Sorry to ask, but.. what is your name? '' Hendes smil var bredt. Hun var glad og nød faktisk livet lige nu.
Hun skulle ikke tænke på, at når hun engang besluttede sig for at bevæge sig hjem igen, at hun skulle dræbe en eller anden person, eller et dyr... Selvom hun levede på sjæle og deres kroppe så nød hun langt fra at spise dem.