Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Forår

Måned | April

Latest topics
» It's a whole new world ~Valerya
Yesterday at 23:49 by Fenrer

» Game is on - Misha
Yesterday at 22:04 by Misha

» Fravær for Lux&Valerya
Tirs 24 apr - 21:41 by Valerya

» Lidt hjælp, tak - Gautham (fortids emne)
Tirs 24 apr - 19:14 by Gautham

» The game is on - Emnesøgning
Tirs 24 apr - 18:46 by Valerya

» Date please! - Sean
Tirs 24 apr - 18:33 by Lori

» Well thats a bummer. - Sean
Tirs 24 apr - 14:49 by Sean

» Varm stue og køligt selskab ~ Sean
Tirs 24 apr - 14:34 by Sean

» One big new world ~ Lori
Tirs 24 apr - 13:46 by Lux

Top posting users this month
Sean
 
Fenrer
 
Lori
 
Misha
 
Nymeth
 
Vetis
 
Gautham
 
Lux
 
Isabell
 
Kira
 

Statistics
Der er i alt 243 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Valerya

Vores brugere har i alt skrevet 152078 indlæg in 7867 subjects

If you know what's good for you - Fenrer

Go down

If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Vetis on Fre 6 apr - 13:24

S: Gyderne i Rotten Root District
T: Aften
V: Tåget og køligt med en mild brise
P: Slidt, ødelagt og beskidt tøj i naturfarver. Dog er han alligevel godt dækket til med hat og halstærklæde som dækker det meste af hans mund. Sort hår med hvide stænk af hår hist og her som ikke er bundet op eller redt.

[You must be registered and logged in to see this link.]

Det var en yderst tåget aften i gyderne lokaliseret i Rotten Root District. Ikke mange havde turde at bevæge sig uden for deres hjem. De fleste hjemløse havde gemt sig i de forskellige sprækker som de havde fundet. Det var sådanne aftner her at der var noget specielt i luften... noget som alle dybest inde kendte til. Frygt. På sådan en aften som denne kunne alt ske med så tyk som tågen var. Især taget i betragtning af stedet som man var. Byen her var kendt for dens rådne mennesker og sjæle som oftest gjorde hvad der passede dem. Det var her at de kriminelle og sindsyge spredte frygt og rædsel. Mennesker såvel som andre kreaturer... monstre for nok at være helt specifikke. Dem som færdes i den nok mere mørke sindstilstand. Dem var der faktisk utrolig mange af havde Vetis lagt mærke til. Det var faktisk mere mangel på det modsatte. Dumdristige helte og heltinder som var af den mere lyse sindstilstand. Dem som anså sig selv for at være gode. Det var der vel noget om, men om ikke andet... dumdristige. De måtte virkelig ikke værdsætte deres eget liv vis de gik rundt i et sted som det her distrikt. Dem som så alligevel gjorde... tja, Vetis havde svært ved at forestille sig at de levede særlig længe. I så fald skulle de være i en særklasse for sig selv.

Vetis, var ikke én af dem. Nej, tværtimod, men han var da heller ikke ond... eller det anså han ikke sig selv for at være, men han var så bestemt heller ikke god. Faktisk kunne han ikke lide at gøre ting op i godt og ondt. Det virkede bare så åndssvagt og firkantet til. I det hele taget var det hele gråtonet med et spring af farver til tider. Nogen farver mere klare end andre. En person var aldrig helt fastlåst i én bestemt kategori og kunne ændre sig med tiden. Det var flydenede...
Dog kunne Vetis godt forstå det vis kvinden som han tidligere havde fanget, bundet og nu havde slæbende flæbende efter sig nok anså ham for at være kulsort og ond. Hun tudbrølede, men kunne hverken skrige eller kalde på hjælp siden at Vetis havde kneblet hende og se kunne hun heller ikke. Ikke med det bind han havde givet hende for øjnene og sækken. Hun kunne dog lugte og høre... og tude. Han havde hende liggende i en lille vogn som han slæbte efter sig. Han havde hende også dækket til med stof og en masse hø så vis der alligevel skulle komme nogen forbipasserende ville de ikke være i stand til at se hende. Man skulle have en exceptionel god hørelse eller lugtesans for at finde hende.

Vetis selv havde forklædt sig i nogen utrolig slidte og ødelagte klude. Han havde gjort sig selv beskidt og hans hår havde han farvet sort, men havde ladet noget af sig eget hår være. På den måde så han ældre ud med de hvide stænk af hår hist og her. Mest af alt lignede han bare endnu en hjemløs eller stakkel arbejder som levede i slummen. Han skulle trods alt ikke risikere at blive opdaget når han var ude på opgaver som disse. Det var også derfor at han havde valgt en aften med tåge så tyk som denne. Det hele var perfekt. Kvinde havde været nem at få fat på og det hele var i det hele taget gået efter planen. Han ville måske endda klare opgaven i ufattelig god tid.

Det var da ellers vis der ikke gik noget galt...
avatar
Vetis

Antal indlæg : 81
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Fenrer on Fre 6 apr - 14:27

Poterne fra den massive ulv gled næsten lydløst hen ad den jordstampede gade, havde det ikke været for ulvens kløer og snusen havde der været bomstille i den lille gade i Rotten Root. Fenrer havde fulgt færden i små 10 minutter. Da han først var stødt på den, havde lygten af pis og frygt givet ham et klokkeklart signal om at der var noget galt. Da han derefter undersøgte sporet var det klart at nogen var blevet slæbt afsted i en vogn af en eller anden slags.
Selvom folk her i nabolaget havde for vane i ikke at blande sig i andres ballade, et faktum han for nylig selv var blevet gjort frygteligt pinligt klar over, havde det ikke stoppet Fenrer. Han havde strippet ned og hastigt rullet sin byld, inden han skiftede form for bedre at kunne følge sporet. Han havde nu fulgt sporet i lidt under de 10 minutter, og han havde ikke særligt svært ved at regne ud hvad han havde med at gøre, hvad der havde taget kvinden og slæbt hende væk. En Dæmon, formentlig en incubus, ligemeget hvor meget smurte sig til i andre lugte, så stank dæmoner langt væk, og incubus lugten bragte minder tilbage der gav ham kvalme. Minderne om den fint påklædte herre over hans lette overgang til fuld tilstand gjorde ikke noget godt for ham, men det gjorde ham også mere bestemt i hans søgen efter kvinden, som tydeligvis var i knibe.

Selvom de mange mure isolerede for udråb, kunne Fenrer svageligt høre en tuden, idet han rundede et hjørne. Han var ikke langt efter dem nu. Fenrer satte farten op, men dukkede indimellem hovedet til jorden for at være sikke på at han endnu kunne finde færten af kvinden og hendes kidnapper.
Fenrer stoppede op ud for en lille gyde, nu stank der af Dæmon og og frygt. Fenrer fortsatte ind i gyden og knurrede højlydt ved synet af vognen og manden. Snarligt derefter hørtes lyden af knogler der rykkedes ud af plads og Fenrer stod der i gyden, med intet andet end byldten over hans nakke. Fenrer stirrede olmt på manden iført pjalter og klude "Mig narre du ikke med stank og pjalt" sagde han med al den ro han kunne mønstre i sin stemme. Han rakte en hånd i sin byld hvor han fremfandt en tand med mikstur smurt udover den. Det var hans nødplan.
Fenrer måtte kunne dog glæde sig over en ting, for grundet tågen Var han ikke i fare for at folk ville stirre på ham, siden der ikke var tid til at skifte tilbage i tøjet før end situationen kunne taget ordentligt hånd om.
På den anden side blev Fenrer mindet om hvad han stod over og rømmede sig for at ekspedere situationen fremad "Hvis du lader kvinden gå og jeg ved hun er i vognen.." sagde Fenrer og tippede sin næse med en finger fra den frie hånd".. så kan vi undgå en masse vrøvl" Fenrer gik et skridt frem på den ene fod og stillede sig  i en defnsiv positur. Han var ikke sikker på at han ville kunne nå at skifte tilbage til sin ulveskikkelse hvis manden gjorde noget, og siden manden tydeligvis havde fordelen i højde og pjalterne gjorde det svært at vurdere hans muskulatur, fandt Fenrer det bedst at være på vagt.

Fenrer skulede til manden med et roligt blik, selvom han dirrede en anelse " Og jeg er ikke interesseret i søgforklaringer! Jeg kender til din slags" sagde han med så ru en stemme og han fandt det muligt. Han kunne allerede mærke adrenalinen pumpe ud i hans system. Dæmoner var ikke noget at spøge med, så meget var han klar over, men måske man kunne undgå strid og istedet snakke reelt med incubussen?

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 216
Reputation : 4
Bosted : Lille bosted i den sydlige udkant af Ashenwood, mere info er ikke tilgængelig.....
Evner/magibøger : Auxi Mundi (Shamanbogen)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Vetis on Fre 6 apr - 15:04

Vetis stoppede op og kiggede tilbage mod lyden der kom farene mod ham. Siden at der havde været så stille tidligere lagde han ekstremt hurtigt mærke til lyden af nogen som kom farene mod ham. Det lød til at være på fire poter... hans første umiddelbare gæt havde været en hund, men det lød det for stort til. Åh nej, det havde bare ikke at være en varulv. Han hadede varulve. De stank langt væk og de var ikke andet end til besvær. Tomhjernede dræbermaskiner.
Vetis stillede sig klar til at modtage deres nye ven velkommen... han havde først overvejet at løbe, men så tung var skikkelsen heller ikke. Større end en hund, mindre end en mand...
"Ser man det," hviskede han smilende. En ulv. En ulv som så var en mand hvilket ville gøre ham til en formskifter. Sådan nogen havde han godt stødt på før så det overraskede ham alligevel ikke. Vis noget var han mere interesseret i hvorfor han var kommet farende i deres retning. Have han mon tro brug for hjælp...? Okay, nej, han havde skam en god idé og det blev da også bekræftet få sekunder efter.
Han var en af de dumdristige... seriøst? Vetis sukkede bare og rystede på hovedet. Nu havde det ellers gået lige så godt, men så heldig skulle han så åbenbart ikke være i dag. Vetis kiggede selv nøjsomt på ham og så godt da han trak noget frem af sin byld. En tand og noget... hvad var det stads? Vetis løftede det ene bryn. Det lignede nogen alkymist materialer. En eller anden mikstur som han desværre ikke kunne identificere herfra. Det var heller ikke sikkert at han kendte den, men han lavede en mental note omkring det. Det kunne trods alt være noget som kunne bruges imod ham.

"Hvorfor mig," udstønnede Vetis opgivende da manden havde fremsagt om at lade kvinden gå. Troede han seriøst at det ville virke. At han bare lige sådan ville slippe hende fri. Ikke tale om med det arbejde han havde lagt i det. Sådan at have farvet sit hår og smurt sig selv ind i skidt og snavs. For slet ikke at nævne at rende rundt i disse klude og pjalter... Vetis valgte i stedet at stirre olmt på ham. Idiot. Vetis havde også hvor selvretfærdig som han opførte sig. Han havde ingen idé om hvilke konsekvenser hans handlinger kunne have. Måske skulle han lære en lektion... Tanken frydede Vetis og under halstørklædet smilede han stort og djævelsk.  

"Åh nej, hvad skal stakkels lille jeg dog gøre...? Den store stygge ulv har ødelagt mine planer... sikke en skam," sagde han hånende og lænede sig mere over vognen. Kvinde i vognen var blevet mere hysterisk taget i betragtning af at hun muligvis stod til at reddes. Yeah right... dream on honey. Hvis kun vidste hvad dette møde kunne betyde for hende ville hun nok nærmere forbande den fremmede mand langt væk.

Vetis grinte bare da han antydede at han kendte til Vetis' slags. Så han vidste altså hvad han var? Det skulle ikke undre ham med de sanser som formskiftere til tider havde. Ikke at det betød noget. Ikke for Vetis i alt fald. Han kunne ikke være mere ligeglad, men det betød nok noget mere for manden. Især sådan som han var så defensiv. Han havde måske mødt nogen af Vetis' artsfæller? Vetis antog ikke at mødet havde gået særlig godt vis det var tilfældet. Det var muligvis til Vetis' fordel vis den fremmede mand allerede var bange for ham... lækkert. Især den smule dirren i hans stemme. Den bed Vetis skam godt mærke i... han havde hørt den så mange gange før.
"Uha, du har mødt en dæmon før... tillykke," sagde han hånende og klappede utrolig langsomt og uden humor. "Men, her er et godt råd. Vi er alle individer med hver vores egen tankegang... men, noget som vi nok de fleste af os har til fælles er... vi mangler sympati." Vetis' ansigt var uden følelser og hans tone var kold og bestemt. Kort efter smilede han dog og hans øjne lyste op og stirrede intenst på den fremmede mand.

"Så jeg vil bede dig om at træde meget varsomt og glemme alt om at forvandle dig til en ulv igen eller træde nærmere," sagde han sukkersødt. "Vi skulle jo nødigt risikere at nogen her kom til skade... eller værre."
avatar
Vetis

Antal indlæg : 81
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Fenrer on Fre 6 apr - 15:42

Fenrer hev vejret ned i lungerne i lange rolige drag, som han genfandt kontrollen over den adrenalin som fik hans krop til at dirre. Fenrer lyttede intenst til mandens hånlige ord, og det blev hurtigt klart for Fenrer at manden ikke antog sin modstander for at være en reel trussel, synd og skam, når man ellers vidste hvad Fenrer kunne bringe på banen. Sandt at sige vidste Fenrer jo heller ikke hvad han var oppe imod, men han havde nedlagt en bjørn på bersærkergang, hvor svært kunne det så være med en dæmon? Han fnyste som manden førte sine sidste hånlige ord, hvor han tydeligvis ikke regnede Fenrer som andet end en midlertidig pestilens, et skadedyr der kunne skræmmes bort uden videre indsats end at knurre af det. Dette fik tændt en vis kampgejst i Fenrer som spotsk svarede "Som.. du.. vil!". Han førte tanden og miksturen op op til munden og slugte det hele i et hårdt svælg. Nok havde han indtaget ingredienserne før, men det betød ikke at den beske smag ikke fik Fenrer til at trække en grimasse af ubehag over ansigtet. Sådan en tand var stor at sluge.

Fenrer fik sunket tandet og ruskede kort sit hoved. Han stirrede på manden, og havde øjne kunne dræbe, ville dæmonen uden tvivl være drættet om. Men det kunne være ligemeget om øjnene havde gjort ham for våben. Fenrer iagtog manden som denne steg nærmere vognen "STOP!" glammede han med en arrig tone. Han havde brug for tid, ikke megen men nok til at fremsige hymnen. Fenrer stirrede manden i øjnene, uden at blinke og fremsagde sin hymne stille men hektisk, havde man ikke været klar over ordene kunne man have troet at han knurrede "Thoghairm mé tú OH sinsear an mór, éisteacht mo ghuí!" messede han og mærkede gløden varme sin pande. Fenrer følte sig mere selvsikker nu, med ulven i sit indre og knurrede dybt fra halsen.

Fenrer spændte an i samtlige muskler og prøvede at virke faretruende, hvilket nok havde virket hvis det havde været et menneske, eller så megent andet end en dæmon. Men forhåbentligt var Dæmonen klar over at formskiftere kunne være uforudsigelige når det gjaldt deres styrke, selvom Fenrer nok trak til at manden ville være klar over at Fenrer ikke var stærkere end et menneske i hans nuværende tilstand, såfremt han altså ikke havde haft slugt sin tand. Fenrer prustede af varmen som ånden i ham, som han havde hidkaldt spændte rundt i hans krop, og opvarmede ham. Fenrer var dog ikke klar på om han ville stå en chance overfor manden, men han ville ikke have haft en stor chance som ulv, i alt fald ikke uden at hidkalde ånden. Fenrer sagde knurrende gennem sin heftige vejrtrækning "Jeg er enig..." og smilede selvsikkert ".. Lad os ikke risikere noget ubehag!"

Fenrer stillede sig lidt mere afslappet op og stirrede manden i øjnene, alt som han rev bylden af sig og smed den ved siden af sig. Hans vejrtrækning var ikke blevet mindre heftig, på trods af den nu afslappede positur "Jeg tror det er bedst hvis du genovervejer situationen... så lad os starte forfra" sagde han i et roligere toneleje "Hvad med en introduktion? Eller du kunne prøve at forklare hvorfor du har taget en kvinde og så kan jeg forklare dig hvorfor det er en dum ide?" sagde han, men denne gang var det ham der lød sukkersød og pædagogisk.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 216
Reputation : 4
Bosted : Lille bosted i den sydlige udkant af Ashenwood, mere info er ikke tilgængelig.....
Evner/magibøger : Auxi Mundi (Shamanbogen)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Vetis on Fre 6 apr - 18:13

Okay, så hintet fattede han så ikke... mon han så havde fattet et slag med en vognstang? I alt fald så det ud til at han ikke bakkede ud af denne konfrontation. Nu var det så bare at se om hvad han så ville gøre. Det lignede mest af alt som om han var i færd med at gejle sig op til noget. Han virkede i alt fald mere oppustet end før. Det så bare lidt komisk ud taget i betragtning af at han stod splitter Hans Jørgen... Ikke at det gjorde Vetis noget. Han så ikke alt for dum ud... altså, udseendensmæssigt. Hvad? Man kunne vel godt få det bedste ud af en situation. Om han så havde planer om at flå Vetis i småstykker eller ej. Der var værre ting i livet.

Vetis kiggede forundret på at han slugte tanden og messende havde sagt et eller andet... det var nok ikke godt. For Vetis altså. Han virkede også en kende for selvsikker efter at have slugt den. Så uanset hvad det var, var det nok noget som gav ham noget overnaturligt styrke eller noget. Måske forhøjede sanser eller nogen andre kræfter. Der var i alt fald en del muligheder, men i bund og grund var det nok noget som gav manden en fordel i kamp. Det var noget som Vetis var ret så sikker på. Havde Vetis sådan noget havde han da også brugt det, men det havde han så ikke. Af specielle evner havde han så heller ikke noget som gav ham noget ekstra... foruden altså lige bryster og et andet udseende, men den gik nok ikke lige her. Medmindre at han var så let at distrahere.
Det virkede til at manden virkelig prøvede at gøre sig større. Ikke at det helt havde den effekt som han nok havde håbet på. Vetis stod i alt fald uimponeret og stirrede på ham. Han gjorde det nok af en god grund men, Vetis kunne ikke tage det seriøst. Her stod han splitter-nøgen og spændte med musklerne som en eller anden kraftkarl.

Selv om han havde råbt stop havde det ingen effekt haft. Vetis var da ligeglad han stak sin arm ned og hård hev han fat i kvinden og hev hendes overkrop op. Hun skreg og rystede, men der var intet hun kunne gøre. Vetis holdt hende med et fast greb og ubarmhjertigt rev han sækken af hendes hoved. Derefter fik han flået bindet for hendes øjne af, og med hendes øjne helt åbne var det første hun fik øje på den fremmede mand... som så ret så truende ud. Selvom det faktisk var ham som ville redde hende så det faktisk ud til at han skræmte hende i stedet for. Det kunne ses sådan som hendes øjne blev større og hun begyndte at pive og vride sig mere ved synet af ham. Hun lukkede sine øjne intenst og græd på ny. Det skulle nok heller ikke meget til at skræmme nogen som denne kvinde i denne situation. Hun var trods alt ikke mere end et hjælpeløst menneske. Man skulle næsten tro at Vetis ville få ondt af sådan en person sådan som han selv havde været igennem nogen lignende ting som barn... men, sådan fungerede det ikke. Han holdt kvinden med en arm som var smøget om livet på hende og holdt godt fast. Med sin anden arm tog han fat under hendes hage og fik hende til fortsat til at kigge på den fremmede mand.
"Åben dine øjne min kære..." hun adlød ikke hvilket fik ham til at tage hårde om hendes hage.
"Kig. På. Ham," beordrede han dog med en kontrolleret og sød stemme. Hun gjorde hvad han sagde og kiggede på den fremmede mand.
"Kig nu godt på ham, din helt. Han kom farende bare for din skyld. Det mindste du kunne gøre var da at kigge på ham," sagde han med et smile på læben.
"Især når nu han også har smidt alt tøjet for dig. Hvilket nok ikke er noget som nogen som dig er vant til, min kære," sagde han og smålo.

"Din store og stærke helt her vil vide hvem vi er. Måske er han interesseret i dig? Måske finder han dig underskøn og smuk... han har måske endda tænkt sig at risikere liv og lemmer for dig, hans store kærlighed. Kæmpe for dig... en ukendt, ugyldig og forfærdelig horribel og flæbende kvinde," sagde han og klemte yderligere om livet på hende da hun klynkede og pev af hans kommentar. Han lænede sig derefter yderligere ind for at tale i øret på hende. Han smilede.
"Eller vil han? Tror du virkelig at han vil risikere sig selv og hans helbred for en tøs som dig?," sagde han djævelsk og kiggede på den fremmede mand.

"Det finder vi vel snart ud af... eller også så bliver fjolset her din død." Med sin opmærksomhed mod den fremmede mand holdt han hårde om kvindens hage. Der skulle ikke meget til og hendes menneskelige hals ville brække. Især vis Vetis blev forskrækket eller angrebet var det ikke til at vide hvad der ville ske for hende.Han smilede stort over mandens toneleje. Det måtte han give ham... den lød næsten oprigtig... kun lige næsten.
avatar
Vetis

Antal indlæg : 81
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Fenrer on Fre 6 apr - 20:00

Fenrer mærkede adrenalinen pulsere igennem ham, som vreden steg da manden hånede både kvindens liv og Fenrer selv. Han hadede manden for at disrespektere og behandle liv så ligegyldigt. Hans blottede tænder bragte en knurren ud som fyldte hele gyden, og hans krops, ophedet af rasen, dampede i den kølige og fugtige aftenluft. Fenrers muskler spændtes og dirrede i vrede, men på trods af det fik han forholdt sig i relativ ro. Han var frygteligt klar over at han ikke bare kunne springe på manden, ikke længere. Fenrer forbandede sig selv langt væk, for hans idiotiske trang til at være så åndsvagt diplomatisk. Han fnyste hårdt og prøvede at se roligt på kvinden
"Bare rolig.." sagde han med den roligsete stemme han kunne mane sig ".. jeg skal nok få dig væk herfra. Jeg lover dig det" sagde Fenrer det med en hånd strakt frem for sig, som en beroligende gestus. Han prøvede at give hende så et barmhjertigt blik som han kunne præstere, ikke at han kunne virke særligt beroligende som det grønligt selvlysende monstre han måtte ligne når han stod der, pumpet fuld af raseri. Fenrer så op på manden med en rolig og truende stemme, kølig som den tågede aftenluft "Jeg flår dig levende hvis du føjer hende harme! og hvis du prøver at flygte så vid dette.. jeg er hurtigere end dig og jeg kan finde dig hvorend du gemmer dig!"  

Fenrer knejsede nakken med et spottene grin. Han håbede på at hun kunne provokere manden til at slås mod ham, hvis det ellers betød at kvinden havde en chance for at slippe bort. Han så på manden med en endnu dirrende krop, men nu var der ingen øjensynlig frygt at spore i hans ydre. For selvom Fenrer var rædselslagen for hvad der kunne  ske med kvinden, så fik han langsomt presset vreden frem i sit sind. Nu ville det mest besværlige være at bevare masken, og koncentrationen hvis de to skulle til at slås. Men han var ikke klar på om han ville kunne vedligeholde sin selvsikre attitude hvis manden vedblev den respektløse leg med kvindens liv. Fenrer fnyste kort.
"Men selvfølgelig har du tænkt dig at flygte.." sagde han med hån i stemmen ".. en person der gemmer sig bag et gidsel, er ingen kriger og mangler mandsmod nok til at se faren i øjnene " Fenrer tog en roligere og mere selvsikker positur, hans bluff var uden fejl. Han lagde hovedet let på skrå og smilede spotsk " Har jeg måske ikke ret, lille de?" kom det fra Fenrer i en reference til mandens første sarkastiske udtalelse "Tør du måske at tage kampen op mod et lille menneske som mig?" sagde Fenrer og håbede at manden ikke ville ane uråd ved de lysende runer rundt på hans krop. Fenrer rullede let på skuldrene med det spotske smil på læberne.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 216
Reputation : 4
Bosted : Lille bosted i den sydlige udkant af Ashenwood, mere info er ikke tilgængelig.....
Evner/magibøger : Auxi Mundi (Shamanbogen)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Vetis on Fre 13 apr - 14:47

Uha, han var også i den grad vred... hvor var han dog nem at aflæse. Sådan var det med de fleste helte syntes Vetis. Beklageligvis var det ikke en god ting for fyre som den fremmede mand. Det havde det tit med at blive deres undergang. Det og deres store sympati for andre mennesker og deres formåen at sætte andre før dem selv. I stedet for at risikere var det nemmere at flygte eller overhovedet ikke at have blandet sig til at starte med. Det var så meget mindre kompliceret... det var det altid. Bare gå, og lev sit eget liv til det yderste. Han vidste dog godt at han var en hykler når det kom til hans egen familie men heldigt for Vetis havde han ingen skyldfølelse som sådan. Der var mange ting som han manglede, men som så mange andre havde. Sympati, medfølelse, morale, hovmod... romantisk kærlighed. Noget som mange anså som essentielt for mange væsner. Han havde det bare ikke. Om det så var noget som han var født uden eller noget som han havde mistet vidste han ikke. Det var muligvis en blanding. Det kunne i alt fald tænkes... Han ville lyve for sig selv vis han ikke på et eller andet tidspunkt havde ønsket sig nogen af de ting. Eller ønsket at han havde været i stand til at føle dem. Dog ikke længere. Han var en mand meget mere dreven af sin logik og lyster, og det passede ham skam helt og aldeles fint. Han havde ikke brug for de ting...

Det virkede til at mandens ord havde lidt af en effekt på kvinden, og hun slappede den mindste smule af, men Vetis klemte hende om livet igen og hun panikkede igen. Hun havde svært ved at tro at denne situation kunne vende sig i hendes retning. Hun var rædselsslagen og hjælpeløs. Der skulle mere til end beroligende ord fra en nøgen grønt lysende mand. Især når det var at hun var i kløerne på en mand som lige så let kunne ende hendes liv... uden nogensinde at fælde en tåre for hende. I et kort øjeblik overvejede hun om nogen nogensinde ville...

Vetis var seriøst ved at grine højlydt da han sagde at han ikke måtte såre kvinden. Som om han bestemte det i denne situation. Hvilken ret havde han til at beordre Vetis? Han var måske en stor leder eller noget... eller også var han bare opblæst og selvretfærdig. Han forstod ham skam godt. Han var jo så god, så god... eller noget i den stil. Sådan som han gik ind og forsvarede en hjælpeløs kvinde fra et dæmonisk monster. Han var sikkert blevet opdraget til at være en god dreng som lyttede til sine forældre. Han havde sikkert også haft en tryg barndom med en masse kærlighed og ormsorg. Okay, der var ingen sikkerhed i at det passede overhovedet. Kan også være at han havde en forfærdelig barndom med ensomhed og smerte. Kan også være at han hver dag havde måttet kæmpe bare for at overleve også stadigvæk blive til en godt menneske... Lige meget. Han blødte vel rødt som alle de andre som før havde syntes at de skulle blande sig i Vetis' gøren.
Ikke nok med det dog. Han mente at han ville kunne finde ham. Hvis manden ellers overlevede.

"Gemme mig...? Nu skal du ikke have for høje tanker om dig selv..." sagde han hånsk. Ikke at Vetis ikke var god til det. Han var skam heller ikke bange for at erkende at han havde flygtet samtlige gange. Det var der skam intet forkert i. Det var der så bare mange der mente siden at man så var en kujon. En kujon? Tja, det kunne vel diskuteres. Vetis selv mente at han var en overlever. Han havde taget den meste logiske og bedste chance for at overleve. Kun fjolser blev stående overfor en fjende som de umuligt kunne besejre... mest af alt fordi deres ære ikke tillod dem at stikke halen mellem benene. Det var vel bare naturens gang og ren og skær evolution når sådan nogen fjolser så faldt til deres fjende. Ære kunne rende Vetis et vis sted!
Så derfor rørte det ham ikke spor da manden virkede til at ville håne hans ære og maskulinitet ved at sige at han manglede mandsmod og ikke var en kriger. Ej, der måtte Vetis da grine. Han kunne ikke lade være. Vis mandens intetion var at provokere Vetis til at tage en forhastet handling, kunne han ikke have været mere uheldig. Vetis havde ingen ære og hans maskulinitet var næsten også ikke eksisterende. Især når det var at man selv kunne forvandle sig til en kvinde... næsten. Der var altid én del han ikke kunne ændre på og det passede han skam fint. For i bund og grund var han en mand. Han anså også sig selv som en. Han var bare ligeglad med alle de forventninger til en mand som blev presset ned om ørene på én. Vetis gjorde hvad der passede ham.
Vetis grinte af manden. Han var faktisk ret god underholdning nu hvor Vetis tænkte over det. Især når nu det så ud til at han prisede mandsmod og ære. Vetis ville elske at se ham gå i stykker og hvordan han langsomt ville ødelægge sig selv ved krampagtigt at holde fast p det han prisede så meget. At se manden destruere sig selv... Vetis bed sig i læben. Se det ville være værd at bruge sin tid på. Nu var det bare om at teste og se om det var muligt at lege med ham.
Det var en farlig leg, men sjovt ville det sikkert være. Han skulle nok passe på. Nok med de der skindende... runer? Vetis var ikke sikker, men han dog vidste var dog at det ville være dumt at inter agerede med manden sådan som han pustede sig op og virkede lidt for sikker på sig selv. Han havde noget op i ærmet... metaforisk altså siden at han ingen ærmer eller tøj havde på lige nu.

"Flygte? Tja, det kommer misandet an på om jeg har noget at være bange for..." svarede han hånligt igen. Han blev hvor han var og holdt lige så godt fast i kvinden som han havde gjort i al den tid. Hele hans krop var vågen og han holdt en skarpt øje til manden. Fuldstændigt uprovokeret.
"Kamp...? Næh nej, sådan leger vi ikke her..." sagde han bestemt og stirrede ham i øjnene. Mon hans kindende tilstand havde en tidsbegrænsning? Det var værd at undersøge.
"Hvad vi dog gør lige nu er at du sætter dig ned... lige nu og lige her. Vælger du ikke at lystre vælger jeg sjovt nok ikke at lystre dig, og kvinden her får en meget kedelig oplevelse som følge af din ulydilighed," sagde han med ingen humor i hans stemme eller ansigtsudtryk. Han var dybt seriøs.

"Så hvad bliver det... ven?"
avatar
Vetis

Antal indlæg : 81
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Fenrer on Lør 14 apr - 0:09

Fenrer slog over i en let svedetur, da manden helt klart ikke bukkede under. Kvinden i hans greb så ikke ud til at være indenfor hans rækkevidde, og han turde ikke rigtigt prøve at transformere sig, af bar frygt for hvad dæmonen overfor ham så ville gøre mod den hjælpeløse kvinde. Han snerrede af manden "Jeg har ingen høje tanker..." hans stemme var efterhånden blevet kold som is, men der var ikke rigtigt mere i ham end det, for han var udmærket klar over at hvis han ikke makkede ret, så ville dæmonen uden skyggen af tvivl sætte kvinden under pine. Hvordan kunne en skabning være så hensynsløs når det gjaldt et tænkende liv, et liv som måske var med fejl, men der var ikke nogen der fortjente denne behandling, ligemeget hvad. Fenrer indtog en afslappet statur og gav sig til at skære tænder bag lukkede læber.

Fenrer forstod ikke at et væsen kunne være så rendyrket i dets kulde overfor liv. Hans far havde lært ham alt om hvordan livet var nødvendigt, ganske givet havde han også lært ham om væsener som det han nu stod overfor, men hvad der drev dem, det havde hans far aldrig kunne fortælle ham. Fenrer havde mødt væsener lidt som det han stod overfor før, så selvsikre i deres sag om at deres ligegyldighed med andre var deres styrke. Det var naturligvis indtil de stod overfor Fenrer i hans ulveform, med et lille tvist af åndernes hjælpende hånd. Han forbandede sig selv langt væk for ikke bare at have slugt tanden med det samme da han først fangede færden af frygt. Han havde aldrig haft held med at tale fornuft med dæmoner, eller andet af mørkets væsener, når der gjaldt livets betydning. Det var derfor hans forgangne møder havde resulteret i lidt mere brutale afslutninger end hvad Fenrer brød sig om. Han hev rolige vejrtrækninger ind, og pustede ligeså roligt ud, for at bevare fatningen.

Ulven inde i ham, rev og sled for at slås, den ene ting som Fenrer ikke var god til, men som ånden kunne styre for ham, til rimelige resultater. Han mærkede kløerne prøve at tvinge sig vej ud i hans negle, og den higende trang til at transformere, så han kunne styrte frem mod dæmonen. Men Fenrer strittede imod med alt den ro han kunne mønstre. Grinet som manden havde ladet ud gjorde det ikke nemmere for Fenrer at beherske sig, som det endnu rungede i hans ører. Men han måtte forholde sig i ro, ellers vidste han godt hvordan det ville ende.
Da Fenrer fangede manden i at bide sig selv i læben løb der en voldsom kvalm fornemmelse op igennem ham. Tændte det fyren at stå med den her situation for hånde? At mishandle et andet levende væsen på denne måde? Nej, af en eller anden grund var Fenrer ret så sikker på at den drevne attitude hos dæmonen var rettet mod ham selv. Hvis dette var tilfældet var kvinden dog stadig indenfor livsfare, så meget stod klart for den unge shaman. Ligemeget hvad han ville prøve på at gøre, ville manden lade det gå udover kvinden, hvilket var hvad der nok ville gøre Fenrer mest ondt, men det var også hvad Fenrer regnede med at dæmonen var så spændt over.

Da manden svarede Fenrer med et spørgsmål om hvorvidt han skulle have grund til at flygte, bed Fenrer blot tænderne hårdt sammen. Ulven bankede sig frem mod hans bryst, insisterende på at flænse og flå, men det kunne ikke lade sig gøre lige nu. Fenrer måtte bevare roen. Gløden i runen pulserede voldsomt. Al den provokation var svært at holde tilbage på, men Fenrer havde aldrig ladet stolthed tage overhånd. Det var det der gjorde ham til en healer, frem for en kriger, men også hvad der gjorde det så nødvendigt for ham at have ånden på sin side.
Fenrer nøjedes med at stirre manden tilbage i øjnene, og prøvede på ikke at lade noget provokere ham mere. Da dæmonen bad ham sætte sig, med afstraffelse af kvinden som svar på lydighednægtelse, var det ligefør han var sprunget frem, men Fenrer havde vidst noget lignende ville komme og formåede at holde sig i ro. Han satte sig langsomt ned på knæ, med hænderne på sine lår, ligesom når han sad hymne, måske det ville hjælpe ham med at bibeholde roen.

Fenrer overvejede en bemærkning tilbage mod dæmonen, men var ikke villig til at risikere hendes sikkerhed. Han tog nogle dybe indåndinger og skiftede sit blik fra manden til kvinden, for at sende hende et beroligende blik. Han var dog velvidende ved at dæmonen nok ikke ville bryde sig om dette, og så dernæst tilbage op på manden "Hvad. så. nu?" sagde han sammenbidt, mens hans hjerte galoperede afsted og ulve ånden rasede videre inde i hans indre.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 216
Reputation : 4
Bosted : Lille bosted i den sydlige udkant af Ashenwood, mere info er ikke tilgængelig.....
Evner/magibøger : Auxi Mundi (Shamanbogen)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Vetis on Søn 15 apr - 21:54

Var det nervøsitet som han skimtede i mandens mine...? Det var i alt fald meget muligt. Vetis smilede. Nej, høje tanker havde han muligvis ikke om sig selv. I så fald havde han så ikke slugt dem som han havde slugt. Ikke vis han havde følt at han kunne klare Vetis uden. I alt fald virkede det til at situationen var gået op for manden. Det var ikke så meget manden selv som stod i fare, men nok nærmere kvinden. Alt hvad han så gjorde ville have en konsekvens for hende. Ikke at det ikke lignede at han ikke stadigvæk var trodsig... det kunne dog koste dyrt i denne situation. Især når det var sådan at Vetis var i humør til at plage denne mand som havde afbrudt ham i hans arbejde. Ikke at det rigtig betød noget... men, det var stadigvæk irriterende. Han havde trods alt en aftale at overholde men, heldigvis havde han fået dage til at udføre arbejde. At kidnappe kvinder for hans kunde. Om hvad de skulle brugde dem til vidste han ikke, men det kunne knapt være godt. Så uanset hvad var kvinden her dømt til en mørk skæbne. Medmindre at manden nåede at redde hende... men det var nok ikke en mulighed da Vetis ville hurtigt få vredet halsen om på hende vis manden bevægede sig ud af flækken.
Manden skulle derved være meget hurtig... måske var han det allerede, men han kunne ikke bruge det til noget når Vetis havde et gidsel. Det var lidt en sjov tanke. Al den kræft til ingen verdens nytte... om det så var sandt var så noget andet, men sjovt var tanken. Vetis kunne vel også bare spørge ham angående det han havde slugt og det grønne lys i panden på manden.

Det var også sjovt at se hvor meget han anstrengte sig. Han ønskede nok vitterlig at være i stand til at flå Vetis i småstykker. Gløden i panden virkede i alt fald til at blive mere intenst. Der virkede til at foregå en eller anden indre kamp... men, uanset hvad virkede det til at fornuften styrrede manden. Indtil videre. Vetis vidste jo godt at forskifterede var mere drevet af instinkter end de fleste. Mest på grund af deres dyriske sider... og ham her var en ulv. En ret stor en.

Det glædede ham dog meget da manden valgte at adlyde. Han kunne ikke lade være med at smile stort. Dygtig dreng... det betød i alt fald nu at Vetis havde fordelen og den ville han gerne bibeholde. For at gøre det måtte han vide hvad det var som manden havde gjort mod sig selv. Manden havde bare at svare sandfærdig vis han vidste hvad der var bedst.
"Se, det var ikke så svært var det?," sagde han hånligt. Derefter henvendte han sig til kvinde. "Sikke en god mand han er... sådan at adlyde for at passe på dig..." Hun valgte ikke at sige noget andet end fortsat at pive. Typisk... det gjorde de altid. Det ville være sjovere vis de for en gangs skyld ville prøve at hjælpe andre end dem selv... eller i det mindste ofre sig selv. Det skete dog bare aldrig. De var simpelthen så svage og ynkelige... Selv han havde ikke været så ynkelig dengang. Han havde trods alt gjort alt for at overleve. Alt.

Han så virkelig ukomfortabel sådan som han sad der, men han kunne umuligt have ondt af sig selv. Han havde trods alt muligheden for at have ignoreret det og reddet sit eget skind, men nej, han skulle absolut have prøvet på at redde en ungmø i nød. Han kiggede bare på manden og svarede,
"Det som sker nu er at du fortæller mig hvad det var som du slugte og hvad det gjorde... Og som du selv sagde, lad være med at spille dum. Går ikke ud fra at i alle går rundt og skinner som et... ja jeg ved ikke hvad. Det gjorde noget ved dig som gav dig noget af et tilskud selvtillid i dine egne evner vis jeg ikke tager helt fejl." Han smilede derefter djævelsk til manden. "Derudover... bliver du lige der til det løber ud vis det eller er tidsbegrænset. Vis ikke så har du bare at fjerne det fra dit system lige nu. Om det så er gennem urin eller dine ekskrementer er jeg fuldstændig ligeglad med... det skal væk og det er nu," sagde han bestemt til manden.
avatar
Vetis

Antal indlæg : 81
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Fenrer on Tirs 17 apr - 10:32

Fenrer så med et isnene blik på manden overfor ham, der fortsatte med at destruere kvindens psyke, og der var intet han kunne gøre ved det udover at prøve at virke fattet ved situationen og dens alvor så hun ikke panikkede mere end hvad hun allerede gjorde. Da manden bad Fenrer fortælle hvad han havde slugt, blev han til gengæld en anelse svedig. Han vidste godt det ikke ville hjælpe at prøve og lyve, for han var så elendig til det at enhver ville kunne se lige igennem hans forsøg på at purre sandheden. Han så ned og tog en dyb indånding som han hørte mandens andre krav, og havde han ikke siddet i lort til halsen som han gjorde ligenu, så havde han nok fundet mandens udtalelse ret morsom. Men som tingene var ligenu, gav de flabede ord ham bare mere lyst til at give efter for ulvens ånd og flå manden til kødfars. Han kunne også stadig mærke ånden indeni, og den var ikke tilfreds, hverken med situationen eller Fenrers beslutning, hvilket ikke var godt. For det første så gjorde det bare ånden han havde påkaldt før, meget aggressiv og ustyrlig, den higede altid efter kamp. For det andet var det ikke en god ide at modsætte sig en ånds velvilje, hvilket var hvad han havde gjort da han besluttede sig for at undgå kamp, ved at gøre som dæmonen sagde. Dette kunne han godt risikere bed ham i måsen senere hen.

Fenrer så atter op på manden med et stift udtryk i ansigt "Jeg ved ikke hvad du ved om shamani men jeg kan fortælle dig at det ikke ville hjælpe at fjerne det jeg slugte.." Han smilede et lille hoverende smil ".. Jeg påkaldte noget der hjælper mig i kamp, og denne er ikke noget man kan tvinge bort, den tager først afsted når den selv har lyst" sagde han med en alvorfyldt tone. Han kunne prøve at komme af med den selv, men det ville betyde at han skulle mene det og selv der kunne det være meget svært, specielt når ulven ikke havde udfyldt det formål den var påkaldt for, og derudover havde fået færten af blod og arrigskab. Fenrer gjorden grimasse efter mandens lille ophidselse. Han gjorde det ikke nemmere, men siden han havde tænkt sig at være ærlig alligevel, kunne Fenrer ikke se nogen grund til at lægge låg på.
"Jeg går ikke ud fra at du derfor kan forstå at det ikke er helt så meget mig.." Fenere sagde det sidste med en tung tone for at understrege alvoren overfor dæmonen ".. som du pisser af, men en ur-ånd af ulven, som ligenu har bosat sig i mig"

Fenrer knejsede let med nakken og skrånede til dæmonen og damen "Hvis du så bare vil lytte til fornuften og indse at der ikke er nogen mulighed for at undgå kamp, for min fælle bliver her indtil jeg har været i kamp eller at dets grund til at være her er tilfredsstillet.." Fenrer smilede en anelse ved ironien ".. hvilket vil sige at kvinden må gå fri "

Fenrer tænkte sig om en stund og besluttede sig for at han måske ville have lidt held med at lokke manden, frem for at true ham yderligere. Fenrer fnøs for en stund som det gik op for ham hvad dette betød. Det var ikke videre klogt, det han nu havde tænkt sig at gøre, men hvis det virkede så ville han i det mindste kunne redde kvinden, og han skulle nok selv finde en måde at komme nogenlunde helskindet igennem, det havde han gjort før. Fenrer frød sig lidt over tanken, om hvordan Cody ville have banket ham al hæder fra med en tøffel hvis han vidst hvad Fenrer havde gang i.
Fenrer så på manden med et alvorlig udtryk i ansigtet "Hør engang.." sagde han tørt "... hvis du sætter kvinden løs, så giver jeg dig mit ord på ånderne at ånden skiller sig fra, og jeg vil ingen modstand gøre " Fenrer håbede at han gjorde et bedre bytte end kvinden, om ikke for det økonomiske, så for dæmonens ego og dennes åbenlyse trang til at skade ham.

"Nå? Hvad siger du?"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 216
Reputation : 4
Bosted : Lille bosted i den sydlige udkant af Ashenwood, mere info er ikke tilgængelig.....
Evner/magibøger : Auxi Mundi (Shamanbogen)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: If you know what's good for you - Fenrer

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum