Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Forår

Måned | Maj

Top posting users this month
Valerya
 
Lori
 
Fenrer
 
Sean
 
April
 
Misha
 
Althorn
 
Vetis
 
Micah
 
Malte
 

Statistics
Der er i alt 258 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Blakely

Vores brugere har i alt skrevet 152861 indlæg in 7929 subjects

Third time's the charm - Sean

Go down

Third time's the charm - Sean

Indlæg by Vetis on Søn 22 apr - 16:52

S: Terrorville distriktet i Doomsvile.
T: Eftermiddag
V: Godt vejr, næsten skyfrit
P: Kortærmet grøn bluse, sorte bukser, lange mørkebrune støvler som næsten går ham til knæet. Hans hår er sat fint op med et rødt bånd og han har en brun læder pose svunget over skulderen. Håret er farvet sort for ikke at vække for megen opsigt.

[You must be registered and logged in to see this link.]

Det var en yderst behagelig dag i Doomsville. Vejret var i top, fuglene sang, blomsterne var i fuld flor og dyreunger var poppet op her og der, hvilket kun kunne betyde én ting. Det var endelig blevet forår. Tøjet var blevet lysere i farverne og mere modige i deres udskæringer. Folk havde også smidt nogen flere lag på grund af varmen. Det var der sikkert mage som var blevet rigtig glade for... hvilket nok også var årsagen til alle de amoriner i luften. Åh, den ungdom! Den kærlighed...
Det var så sukkersødt. Så romantisk. Så... så,

Kvalm...

Det var som om at de fleste mennesker var blevet besat af at finde den store og sande kærlighed lige pludselig. Alt dette som om at årstiden var med dem og hvis de ledte desperat nok, nok skulle de nok finde den. Havde de ingen idé om hvor fuldstændig latterlige de så ud? Vis det dog lykkes for dem ville Vetis næsten vædde med at det holdt en måned eller noget i den stil. Forårskulller havde det med ikke at holde så lang tid igen. Ihvertfald hvad Vetis havde været vidne til. Man kunne ikke bare sådan finde kærligheden bare fordi at man rigtig gerne ville. Eller... det antog Vetis i alt fald. Ikke fordi at han selv nogensinde havde oplevet den store kærlighed som alle gik og talte om. Den som hans mor og Adramelech havde... Eller den som hans børn havde fundet med Salem. De var tegn på at den ligsom fandtes. Kærligheden altså... men, Vetis troede bare ikke på at han havde den egenskab til at føle den store kærlighed. Han stolede simpelthen ikke på folk hvilket vis var ret vigtigt i sådan et forhold. På den anden side kunne han heller ikke forestille sig selv være i stand til at putte andre foran ham selv. Udover hans familie selvfølgelig. Dem ville han putte foran sine egne behov og drømmer til hver en tid. Nej, han kunne bare ikke forestille sig selv sådan som folk havde beskrevet det. Mest af alt fordi at han troede at han var ødelagt. Det var nok den største grund af dem alle sammen. Hans go-to undskyldning hver gang. Alt og alt var det vel også lige meget. Han klarede det fint selv og havde indtil videre ikke haft brug for nogen. De var vel heller ikke andet end en belastning og en svaghed som altid ville kunne udnyttes. Det var ikke noget han kunne bruge til noget.

Hvad han dog godt kunne bruge var en ny bolig imens at Sean's folk var begyndt at bygge på hans eget hjem. Hvilket også var hele grunden at han havde taget imod Sean's tilbud om at bo sammen med hans klan. Vetis havde derfor nogen dage forinden sendt et brev afsted mod Sean om hans ankomst nogen dage efter. Vetis havde også fået sendt nogen ting afsted i ly af natten. Det var ikke meget. Bare noget tøj og andre småting som han kunne bruge til sit arbejde og sådan. Nu håbede han bare at Sean havde taget godt imod det og at der ikke var opstået nogen problemer med forsendelsen.

"Så er vi her," sagde han smilende for sig selv da han nu stod udenfor borgen. Det var vist her at hans klan holdt til. Vetis havde i dagens anledning farvet sit hår sort for ikke at vække for megen opsigt. Han havde også taget lidt pænt tøj på for at bedre passe ind til hans nuværende location. Det var trods alt et meget finere distrikt end hvor han oprindeligt hørte til. Såsom Rotten Root.
Det var ikke så tit at han kom her, men han havde da til tider mange kunder herfra. Folk som gerne ville have nogen bedre kort at spille med mod deres rivaler og fjender... eller bare ville kunne boltre sig og lyste sig på nogen lidt mere, anerledes måder. Måder som nok ikke var så tilgodeset her. Noget som kun gjorde Vetis' job så meget mere interessant og underholdende... og sørgede for at han skam også blev godt betalt, så længe at han altså gjorde et godt job.

Vetis var nu nået nærmere borgen og håbede bare at der ville stå nogen og modtage ham. Alt andet ville være en smule akavet taget i betragtning af at han ikke lige gad at forklare sig lige nu. Han ville hurtigst muligt have muligheden for at udforske... det var trods alt noget af det som han havde mest glædet sig til. Det var trods alt ikke hver dag at man havde muligheden for at bo hos en af de mest magtfulde klaner i hele Doomsville.
avatar
Vetis

Antal indlæg : 107
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Sean on Søn 22 apr - 17:36

En grimasse gled over hans ansigt, som han tog sin sorte skjorte på og begyndte at knappe den foran sig. Han havde taget et hurtigt bad, efter et måltid hvis rester var ved at blive båret væk. Et eller andet ukendt sted. Sean var ligeglad med i hvilken massegrav den slags endte i.
Badet havde været forfriskende. Var det ikke for hans sår, der spredte sig over hele hans venstre skulder. Man sloges ikke med en søslange uden at komme lidt til skade, men trods sårene, havde det været den sjoveste dag længe. Adrenalinen, udfordringen! Han havde sendt folk til stedet for at bevare kroppen, eller i hvert fald skindet. Han ville have den udstoppet i borgen, der var alligevel så meget plads, men søslangen var stor og det ville tage tid. Forhåbentlig ville de nå at blive færdig inden den rådnede helt væk.
Sean trak vejret dybt og rettede ryggen. Skulderen gled lidt frem og tilbage. Han kunne ikke selv nå hele såret rundt, men han stolte på badet havde renset det nok. En forbinding under hans skjorte, som måske nok kunne anes grundet tøjet virkede en anelse tykkere der end på den anden skulder. Men det var nu sådan det var. Lori var her ikke og Sean stolte ikke på nogen til at tage sig af den slags for ham. Men lige nu måtte sår være sår, for han havde en aftale han risikerede at komme for sent til.

De sorte bukser og den sorte skjorte gjorde solens varme bemærket. Som sommeren skred frem ville han nok skifte til lysere farver, men lige nu var det hvad han havde haft på borgen. Nogle støvler på fødder og det trofaste sværd ved siden side. Han halvløb ned af trapperne, mens han knappede de sidste knapper, efterlod kun lige kravebenet synligt for ren fornøjelse.
Da vagterne trådte frem for at akkompagnere ham, standsede han dem med hånden. Han kom ikke ud igennem borgens hovedport, men en af de mindre døre langs dens sider. Han gik hurtigt til og især da han opdagede at Vetis allerede var her. Et svagt smil gled over ham, som han opdagede manden. Håret var sort. Sean foretrak det hvidt. En skam.
"Vetis!" lød hilsen, som vist nok mere var en bekræftelse på at Sean havde set ham. Uden rigtig at stoppe op for at modtage Vetis yderligere, gjorde han tegn til at Vetis skulle vende sig om og de skulle forlade borgens grund igen. Klanen var ikke her og han foretrak at de kom væk herfra, inden noget nyt arbejde indhentede ham og holdt ham fra at stikke af tidligere end normalt. Han trak vejret dybt igen og lod blikket glide op mod himlen.
Vejret var godt. En skam han ikke havde haft tid til det. Det måtte snart ændres. Snart. Som altid var der andre ting der kom først, små planer og ting der skulle passes sammen.
"Dit hår er sort. Er du bange for at blive genkendt?" Han var ikke stoppet op, som han viste dem vej væk fra borgen. Han så sig over skulderen for at se om Vetis var med. Men trods hastværket, var der alligevel et smil på Seans læber. Det var friskere, mere energirigt, end normalt.
"En skam. Jeg finder hvidt hår betagende" afslørede han, som han så frem for sig igen.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9089
Reputation : 57
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Vetis on Søn 22 apr - 18:59

Vetis kunne ikke lade være med at smile da han hørte en familiær stemme kalde hans navn oppe fra trappen af. Han vendte sig mod ejeren af den robuste og sexede stemme og nikkede hovedet til ham som i en hilsen. Nok ikke den mest høflige taget betragtning af forskellen mellem deres status, men mon ikke om det gik. Det havde været noget tid siden at de havde set hinanden, men det virkede til at Sean havde det godt... han så i alt fald godt ud som sædvanligt. Især i dagslys. Vetis havde trods alt kun set ham ved aften tid, og gennem det lidt lys der så havde været. Igen virkede det til at Sean havde travlt. Var den mand altid på farten? Det kom vel med jobbet. Vetis valgte at holde munden lukket og valgte at følge Sean væk fra borgen. Han vidste godt at det ikke var her at han var blevet placeret, men det var her at var nemmest at finde Sean. Ihvertfald hvad han havde fået fortalt.

Vetis fulgte troligt med omme bag Sean. Han kunne heller ikke forestille sig at følge med på nogen anden måde. Han havde trods alt den bedste udsigt. Da Sean vendte sig om for at se om at han var der, blinkede Vetis bare til Sean. Sean virkede til faktisk at være i et godt humør... eller noget i den stil. Nu kendte han heller ikke manden så godt igen, så det var umuligt noget han kunne udtale sig om. Dog, han havde det bare på fornemmelsen at denne Sean var lidt mere afslappet. Lidt ligsom han havde virket til hjemme hos Vetis. I et kort sekund...

Vetis var som sådan ikke bange for at blive genkendt. Blev han genkendt, så var der ikke så meget at gøre ved det. Mest af alt ønskede han bare ikke at vække for megen opsigt når nu det var at han rendte rundt i den finere del af Doomsville. Mest af alt fordi blev han taget i at gøre noget kriminelt eller upassende så var konsekvensen større her end i Rooten Root. Ikke noget som han gad til at slås med. Derfor havde han tonet sit udseende ned og valgt at skjule nok hans mest genkendelige attribut. Nemlig, hans hår.

Vetis løftede da også brynet da det virkede til at Sean fortrak han hvide hår. Ligefrem fandt det betagende... Den havde Vetis lidt svært ved at forstå, men det var nok mest af alt fordi han anså hans hår som en forbandelse fra hans far af. Igennem hans unge liv var han blevet nedværdiget og mobbet med hans hvide hår. De fleste så det som en torn i øjet. De havde også med at have flået i det. Utroligt at Vetis stadigvæk havde hår på hovedet taget i betragtning af hvor mange gange det var blevet flået af ham. Hvilket havde været ret tit. Alt i alt brød han sig ikke om sit eget hårs farve. Han ville ønske at det enten havde været helt sort som hans mors, eller rødt... ligsom blod. Se, det havde været passende for ikke at sige mere normalt for ham.
Han tog dog mod komplimentet og smilede venligt til Sean. Han valgte også at gå lidt længere op så han gik ved siden af Sean i stedet for bag ham. Han skulle nødigt miste fokus ved at stirre på Sean's hypnotiserende og velformet bag.

"Nej, ikke rigtigt," erkendte Vetis vedrørende det med at blive genkendt. Han kørte forsigtigt en hånd igennem for at se om farven stadigvæk holdt. Den smittede ikke endnu. Den havde det også med at holde fint, farven altså, men det var ikke permanent. For så kunne han jo ikke ændre farve til andet vis det at den sorte farve holdt for godt. Han kunne trods alt også godt lide at være blond til tider. Dog gik det heller ikke vis farven ikke hold. Især på en dag som denne når Vetis god kunne svede lidt. Det var derfor at han havde sat håret op så han ikke kom til at svede endnu mere. Det var også bare rart at få et ud af ansigtet.

"Dog har jeg ikke hørt mange erkende at de rent faktisk kan lide mit hår... Dog til Deres fordel kan jeg fortælle Dem at farven ikke er permanent. Det kan skam vaskes ud igen," sagde Vetis og smilede til Sean. Et godt bad og farven ville være ude igen. Han kunne dog ikke lade være med at undre sig om hvor mange muligheder Sean havde for at se folk med hvidt hår.
avatar
Vetis

Antal indlæg : 107
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Sean on Søn 22 apr - 19:56

Først for sent gik det op for Sean at Alane også havde haft hvidt hår...Så lyst, at det næsten gik i et med hendes helt lyse hud. Den bløde hud, der altid duftede af den natur hun løb rundt i, skoven hun boede i...
Han savnede hende. Selv om de ikke var et par længere, havde hun været hans mest seriøse forhold i hele hans liv. Den eneste der havde krævet monopol på ham og hvor han velvilligt var gået med til det. Alle efterfølgende små forhold, eller lege, var blot...Det. Midlertidige. Smertefulde. Idiotiske. Fulde af sex, eftersom de alle havde været med incubus'.
Sjovt som den slags åbenbart blev hos en. Det hvide hår.
Han drejede hovedet og så på Vetis mens de gik. Måske også lidt for længe. Studerende ansigtet. Linjerne. Hvordan det sorte hår virkede til at ændre så meget. Han stoppede ikke sig selv, da hans hånd gled ud og kortvarigt gned noget af håret mellem sine fingre. Så tog han hurtigt hånden til sig igen og rystede næsten umærkeligt på hovedet.
"Jeg har altid holdt af hvidt hår. Så få har det. Så få har det, uden det er falsk eller fordi deres øjne skinner rødt samtidig" bemærkede han blot. Alane var en personlig ting for ham, selvfølgelig ville han ikke begynde at snakke om hende. Med Vetis, der potentielt stadig blot var en fremmede for ham. Måske ikke med nogen som helst...Og måske med alle. Han ville altid elske og respektere den kvinde, også selv om hun var shapeshifter.
"Du går meget op i at kalde mig en Dem eller De..." emneskift. Sean var altid god til emneskift. Måske var det tilmed en af hans bedste evner.
"...Hvilket også er fint nok. Men du må også godt kalde mig en Du"
At være en Dem eller De havde aldrig betydet noget for Sean. Nogen gik meget op I det, men Sean tænkte sjældent over det. Han kaldte aldrig nogen det, medmindre det var en af god rang, som han ville charmere sig ind på. Og da han aldrig selv kaldte nogen det, krævede han heller aldrig det samme retur. Til tider foretrak han de personer, der turde skide på den slags og bare kalde ham hvad de ønskede. Han havde nok røvslikkere i sit nærmiljø.

Der var veje til kloakken fra hele byen. De fleste - og nemmeste - var uden for byen. Men der var også indgange i byen. Flere, jo længere ned i byens lag man kom. Hjemmevant som Sean var med hele byen, førte han hurtigt væk fra de store veje og ned af mindre. Da dette var Terrorville var selv de små veje forholdsvis brede og velpassede. Brosten, ikke jord. Denne åbning var gemt bag en ældre bygning, der var bygget op af en klippefremspring. Byen var bygget op af et bjerg, så det var måske forholdsvis normalt at se huse, der var bygget i niveauer. Denne murede indgang lå skjult og havde en jernlåge. Sean holdt den åben for Vetis. De færreste turde gå ned i kloakken, specielt i denne del af byen, så der var ingen lås. Når man nåede lidt ind i mørket, ville der være en stige ned i det altopslugende mørke og stigende stank af byens efterladenskaber.
"Som sagt håber jeg ikke du er...Kræsen" bemærkede han, som han lukkede lågen efter dem. Han havde tjekket om der var nogen i nærheden, men de rige foretrak nok at blive hjemme i deres kølige huse og spise sig mætte i et eller andet lækkert. Han gjorde tegn til at Vetis skulle kravle først.
"Det eneste du skal holde udkig efter er rotter, mus og til tider et mindre væsen eller to. Der gemmer sig de særeste ting dernede. Men hvis man lader være med at vige for meget fra de mest brugte tunneller, er der som regel intet at frygte. Ikke at jeg tror du frygter den slags" Det svage smil gled over ham igen. Sean selv glædede sig. Ikke så meget, at hele hans væsen sitrede af glæde, men nok til at hygge sig i sit indre. Klanen. Det arbejde han foretrak. Love var til for at blive brudt og var dette som i gamle dage, havde han haft en hersker at modarbejde. Rige folk at modarbejde. Det sjove havde ligget i at berøve og dræbe om natten, mens man førte de rige folk ved næsen om dagen. Et dobbeltliv. Sakref havde kendt til hans eskapader, men ikke stoppet ham i det. Sakref havde foretrukket at kende sine fjender - hvis man overhoved kunne kalde dem det - og Sakref havde også selv fundet nytte i Sean et par gange. Hvorend den mand så var nu.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9089
Reputation : 57
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Vetis on Søn 22 apr - 22:52

Vetis kiggede nysgerrigt over mod Sean idet han syntes at han kunne føle hans blik. Rigtigt nok. Han kiggede skam på Vetis , og han skulle selv til at komme med en kommentar da Sean rørte ved hans hår. Ville han mon også tjekke kvaliteten af farven? Det kunne tænkes, men det virkede også til at der var noget andet bag det. Især når det var at han sådan havde rystet på hovedet. Måske... ville han se om han kunne få et glimt af han hår ved at gnide farven af? Okay, det var her Vetis ville elske at være tankelæser eller noget lignende... i stedet for hans egen evne som han havde. Det kunne være så meget federe end at skifte form til en kvinde. Også endda ikke engang en hel kvinde, men, nu hvor han tænkte over det... nah, det var også ret fedt. Især når det var at han kunne snyde så mange mennesker for derefter at se deres ansigtsudtryk. Det var noget af hans ynglings underholdning. Tankelæsningen var vel heller ikke så sjovt i længden... især ikke når det ville blive alt for nemt at vide hvad folk tænkte. Det ville tage alt det sjove ud af det selv at prøve og udregne det. Det ville heller ikke være nær så skægt heller når det vidste sig at man havde ret. Det tog ligsom belønningen og spændingen ud af det. Så, nej tak.

"Tja, det er en vane jeg har tillagt mig. Mest af alt fordi at ikke mange ønsker at være på lige fod med udskud som mig," svarede han smilende. Der var mange som ønskede at han skulle tiltage dem som De og Dem. De kunne godt lide at føle sig højerestående og at andre var lavere end dem selv. De elskede magten som hørte med. Med Sean var det bare ren refleks. Især når nu han var en hersker. Derfor havde Vetis været mere påpasselig med at tiltale ham ordentligt. Han ville trods alt ikke ødelægge sine muligheder om at etablere et godt forhold med manden. Alt andet ville være åndssvagt. Det var dog forfriskende at Sean selv forslog ham at han kaldte ham du. Det var også lidt trættende i længden vis Vetis skulle være helt ærlig.
"Som du ønsker... Tror at jeg nøjes med du, så. Det var også ved at være træls at tænke før jeg åbnede munden," sagde han drilsk. For at tænke over hvad han sagde var jo noget som han gjorde uanset hvad. Det burde alle faktisk gøre. For deres eget bedste. Det var dog nok bedst i dette tilfælde at vælge noget som Sean syntes at være komfortabel med. Det kunne jo være at han troede med at Vetis tiltalte ham som De og Dem at han troede at han slikkede røv på ham... Ikke at han ikke sagtens ville kunne gøre det. Han var vel på et punkt en form for røvslikker... Det var der dog ikke mange som klagede over.

Vetis havde ingen idé om hvorved helt hvor de var på vej hen. Ikke med den rute som de to. Den var lidt speciel, men det var også sjovt. Mest af alt fordi det var sådan nogen veje som han selv tog for det meste af tiden for at forblive uset. Det var derved også godt at lære denne rute og gemme den i hans repertoire. Han fulgte i alt fald god med og fik kigget sig godt omkring. Vetis gik igennem jernlågen da Sean holdt den for ham. Han løftede det ene bryn af Sean da han sagde at han ikke håbede på at han var kræsen. Vetis, kræsen? Hørte de to ting overhovedet sammen? Nej, han var skam ikke kræsen. Vis han var, var der noget som var dybt galt. Han skulle i alt fald så til at finde sig en anden levestil end den han havde. Han valgte bare at ryste på hovedet som svar.

Da Sean gjorde tegn til at Vetis skulle kravle, gjorde han som var ham budt. Det var dog ikke lige altid at han havde været i en kloak. Så spændende og velduftende var sådan nogen heller ikke. Han havde dog været i kloaker før da de for det første var perfekte gemmesteder eller steder til at gøre handel. For det andet så strakte de sig jo over det hele og lærte man vejen kunne man nemt komme rundt i byen uset. Ikke at det var så lækkert igen, men effektivt var det. Han vendte sig bare om for at smile til Sean. Det var nok også første gang at Vetis havde hørt ham tale så meget. Også endda om noget udenfor arbejde. Det var næsten som at have en helt anden Sean med sig... eller, måske var det første gang at han rent faktisk havde den rigtige Sean med sig. I alt fald én som muligvis kunne være ham. Ham som kom før hersker Sean. Tanken var i alt fald interessant nok.

"Det må jeg sige... du kender mig vist allerede, og det er ellers kun vores tredje møde," sagde han med en lidt drillende og flirtende tone.
avatar
Vetis

Antal indlæg : 107
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Sean on Man 23 apr - 9:32

"Man er kun et udskud, hvis man selv tænker sig sådan. Ellers har folk alle muligheder for at kæmpe sig til noget andet. Det kræver hårdt arbejde og tid...Men det er muligt"
Når Sean tænkte tilbage, var det præcis det han havde gjort. Han var startet som en simpel lille tyv, der skulle lære at stjæle. En, der oveni havde spredt benene på utallige kvinder, for at opnå noget samtidig. Dengang var det hele startet og han var begyndt at lære. Lære at læse folk, at bruge folks ord imod dem. Med tiden var han blevet bedre. I dag, selv om han var i en helt anden dimension end han oprindelig kom fra, var han leder af en klan. Hersker af en by, for anden gang i sit liv. Sean kunne snart ikke komme højere op og det kedede ham at tænke i den retning. Når man først havde opnået det hele, var der ikke mere at kæmpe for eller arbejde hårdt for og det hele virkede så...Kedeligt eller ligegyldigt.
Det var kampen op der var sjov. Ikke at sidde på sit kontor dag ud og dag ind. Jo, han elskede at arbejde og kontorarbejde var en del af det, både som hersker og med klanen. Men han savnede at få hænderne beskidte selv.
"Sig endelig hvad der falder dig ind. Der er intet mere lærerigt om folk" tilføjede han. Vetis var en dæmon. Allerede der så Sean ham ikke som et udskud. Dæmoner var mere end det...Også selv om mange dæmoner vel fandt det sjovt at være et udskud. For det betød man ikke passede ind og dermed at man gjorde en form for oprør. Men var man lige så meget et udskud, når det bare var et valg?
Sean forlod emnet. Når han først gik i gang, ville han overtænke sådan et emne i timevis. Han elskede trods alt den slags dilemmaer. At overveje filosofien ved det hele.

Sean fulgte efter Vetis ned i det stigende mørke, til han mærkede gulvet under sig. Han havde trukket vejret dybt, for ikke at give lyd fra sig. Hans skulder brød sig ikke om denne aktivitet.
"Det er mit job at aflæse folk. Desuden er det de færreste, der kidnapper folk for at skære dem op, der samtidig er bange for rotter" bemærkede han blot, som var det det mest logiske i verden. Han stak hånden ned i et lomme og da han trak den op igen skinnede et lys imellem hans fingre. Da han åbnede hånden lå der to små lyskrystaller. Når de nåede hjertet af det hele, ville der være flere lyskrystaller. Men ellers havde Sean gjort det et krav at hans medlemmer alle havde en, så de kunne finde vej i kloakken. Sean havde taget to med i dag af samme årsag, som han rakte den ene til Vetis. Lyset var ikke så stærkt, at de kunne se langt foran sig. Men de kunne se hvor de trådte og fornemme lysets spil i det klukkende kloakvand ved siden af dem. Sean vendte sig og viste vej, som han førte Vetis længere ind i dybet.
Det hele var velkendt for ham. Lyden af vand, den lille lyd af rotters fødder eller af svømmende rotter. Lugten af diverse, som næsen heldigvis snart ville blive immun for. I starten havde Sean skæret ansigter over den ubehagelig lugt, men med tiden blev det normalt. Man lærte ligefrem at kende forskel på lugtene, hvilket kunne hjælpe en med at finde vej i de mange tunneller. Tunneller bygget af dværgene engang.
"Vores hjemsted er en tilslutning af mange tunneller. Jeg ved ikke hvad stedet oprindeligt skulle bruges til, men der er mange rum og dværgene har indbygget store rør, der fører varme rundt. Der har vel været planer om flere ting, der ikke blev bygget eller også ligger der ting skjulte i jorden. Om ikke andet, har vi et stort, tørt og lunt sted at bo året rundt" Fortalte han. Lyden af hans stemme blev kastet rundt mellem væggene omkring dem.
"Du vil som sagt få et mindre rum i udkanten af det hele, som du får for dig selv. De andre sover i sovesale...Medmindre man har nogle bestemte rang. De får deres egne steder" Sean ville ikke sætte Vetis ind i alle enkelthederne ved klanen. Meget af det opdagede han måske selv, hvis han valgte at udforske området nærmere eller konversere med andre af medlemmerne i klanen. Dem der var snakkesaglige, i hvert fald.
"Hvis du kommer til at mangle noget, siger du bare til og jeg skal se om jeg kan skaffe det til dig"

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9089
Reputation : 57
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Vetis on Ons 2 maj - 22:02

Han troede vel ikke at det var noget som Vetis var enig med dem i? At han selv syntes at han var et udskud? Det var en mulighed, men ikke sandt. Vetis anså ikke sig selv som et udskud. Han vidste godt at i andres øjne var han noget af det laveste... en fejltagelse, udskud, et monster og meget mere. Han anså sig selv som en enhver anden. Han kunne dog godt være enig på nogen punkter med nogen af folks udtagelser, men han lod det ikke mærke ham. Han var den som han nu engang selv valgte at være, og det betød at i det fleste tilfælde at han valgte at være et udskud. Det havde trods alt sine fordele til tider og kunne være ret så morsomt når det var at han valgte at ligge nogen andre kort på bordet. Det havde folk ikke med at forvente når nu de havde troet at han var svag. Det var faktisk hans største våben. At opføre sig svag og underdanig for et tidspunkt at skifte rolle ved at stikke dem ned i skyggerne med de våben de selv havde givet ham. Det var det hele værd at se deres ansigtsudtryk. Alt de arbejde... det havde det altid med at betale sig i sidste ende. Så længe at man var tålmodig.

Det rørte Vetis et eller andet sted det som Sean sagde. Det var trods alt det som Vetis selv havde gjort dengang... Han havde nemlig kravlet fra bunden af op mod en lysere fremtid. Ikke fordi at der havde været andre veje at tage når nu man havde nået bunden. Tja, måske døden, men det havde ikke kunnet komme på tale. Også selvom det da havde været fristende til tider... bare at give slip på alle lidelserne. Den håbløshed han havde følt dengang... Han kunne under ingen omstændigheder se sig selv i den dreng han havde været dengang. Ham havde Vetis slået godt og grundigt ihjel, altså, det meste af ham. Hans spøgelse havde det med at anlægge et visit fra tid til anden. Det var uhørlig sjældent, men det hændte. Det betød vel bare at Vetis fortsatte måtte arbejde med sig selv, hvilket var fint nok. Han var ikke perfekt... men, han kom dog til at tænke. Sean måtte vel også have kæmpet sig vej ligesom alle andre... det lød det i alt fald som, sådan som han sagde det på. Ikke at Vetis ville indrømme det, men, det var da en rar tanke. At nogen måske ikke altid havde været lige så stærke som de var nu. Det var også ren logik, det vidste han godt... det var bare, rart.

Vetis vidste dog ikke helt hvad han skulle sige idet Sean bød ham at sige hvad der faldt ham ind. Også lige den detajle at Sean viste interesse for hvad Vetis måtte tænke. Det virkede lidt mere venskabeligt... kunne man kalde det, det? Tja, venligt var det vel og Sean ønskede vel bare at få fordrevet noget tid nede i denne kloak, og muligvis lære Vetis lidt at kende. Det ville give mening eftersom det var ham som havde stille et hjem til rådighed overfor Vetis og ligefrem i nærheden af hans klan. Vetis ønskede dog ikke at give for meget væk om sig selv eller lade Sean lære for meget. Ikke kun Sean. Det var sådan at han havde det overfor alle. Ingen skulle have for meget som de kunne bruge imod ham... eller udvikle for dybe relationer med ham. Bekendtskaber var bedst. Især når det var at man ikke var i stand til at stole på nogen, foruden hans familie.
"Skal jeg nok," valgte han bare i stedet at svare Sean.

Vetis kunne ikke lade være med at smile over Sean's kommentar om ham selv. Nej, det gav skam god mening at en mand i hans erhverv ikke var bange for rotter. Det også så meget andet. det gav jo sig selv når nu Sean vidste hvad det var at han beskæftigede sig med. Altså... noget af det i alt fald.
Vetis så så lige pludselig noget lys og kiggede tilbage mod Sean. En lyskrystal. Da der blev tilbudt Vetis en nikkede han taknemmeligt og tog imod den. Det var nok en god idé at have taget sådan nogen med taget i betragtning af hvor de var. Vetis havde jo ikke vidst hvor han skulle hen i dag så han havde ikke fået taget sådan nogen med. Han havde jo bare tænkt sig at følge Sean, hvilket også var det som han fortsat gjorde idet Sean gik forrest. Det var trods alt Sean som kendte vejen.

Vetis ville seriøst trænge til et bad idet han nåede frem. Mest af alt fordi han ikke gad have denne stank hængenede på sig hele dagen. Man kunne sikkert lugte ham for miles omkreds. Ikke det førstehåndsindtryk han havde tænkt sig vis han mødte nogen fra Sean's klan. Der ønskede han helst at være nydelig og præsentabel. Hvilket man nok ikke var efter at have vandret rundt i byens kloaker. I det mindste var han ikke ene om det. Gad vide hvor mange gange Sean havde benyttet sig af disse veje? Nok mere end én gang. Han virkede i alt fald ikke til at have så meget imod det selv. Vetis havde lidt forventet at han ville rynke lidt på næsen eller noget. Lidt ligsom han havde reageret overfor Vetis' skalkeskjul af et hjem. Ruinen som var ovenpå hans reelle hjem. Han var måske mere end vant til disse veje...

Vetis lyttede godt efter til de informationer som Sean gav omkring disse tunneller. Det at et var dværge som havde bygget dem var ret interessant. Vetis kunne ikke lade være med dermed at kigge grundigere efter. De var trods alt nogen eksemplariske byggerer. Han valgte også at notere den anden form for viden som Sean gav ham omkring klanen. Han elskede altid at lære noget nyt og potentielt brugbart. Alt i alt var det også ret fedt at han fik et lille sted for sig selv. Ikke at han havde forventet andet. Han glædede sig nu også bare til at se hvordan det nu så ud. Han var nu sikker på at det nok skulle falde ham i god smag og nok skulle være komfortabelt nok. Med mindre Sean virkelig ikke kunne lide Vetis... ikke at han havde fået den følelse. Tværtimod...

"Du skal have min tak... Tror dog at det første på min liste er et varmt og velduftende bad."
avatar
Vetis

Antal indlæg : 107
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Sean on Fre 4 maj - 12:03

Sean virkede ikke til at have besvær, da han førte an nede i tunnellerne. Til tider lyste gjorde han opmærksom på an løs sten eller andet, mens de gik, så Vetis ikke risikerede at falde eller træde i noget udefinerbart. Til tider lyste Sean op af tunnellernes vægge, når de kom til et stod hvor vejen delte sig i flere tunneller. På væggene var der indskrevet små tegn, streger der umiddelbart kunne virke tilfældige eller umulige at aflæse. Men Sean virkede til at kende dem, selv om han ikke gav sig tid til at forklare dem for Vetis. Det var en af klanens små ting. En måde de hjalp deres egne med at finde vej. At lære det videre til en udeforstående ville aldrig komme på tale.
Et svagt smil gled over ham, da Vetis snakkede om et bad.
"Det er vel en ting vi sjældent løber tør for...Vand..." Der lå noget drillende i Seans tone. Kloakken var jo fuld af vand, også selv om man aldrig ville bade i det.

Sean prøvede ikke på at holde samtalen kørende, hvis der intet var at snakke om. Deres stemmer ville også bare blive kastet rundt i tunnellerne som et ekko, præcis som deres skridt gjorde det. Flere gange løb der en rotte fordi dem eller noget plaskede i vandet ved siden af dem. Men turen til klanens hovedsted var ellers forholdsvis problemfri. Efterhånden som de kom tættere på, blev tunnellerne større og vandet i midten af tunnellen forsvandt. Tunnellerne blev tørre og lunere. Til sidst var der lyskrystaller langs væggene, til de endelig nåede et stort kryds.
Nu var der ingen tvivl længere. Man kunne høre lyde fra folk der snakkede, et svagt ekko der gled igennem tunnellerne. Lysene var oftere og der hang tørrede urter over det hele, for at jage den ellers ubehagelige lugt på flugt. Nogle skilte var sat op langs væggene og viste vej til alt det, som stedet havde at byde på. Køkken, sovesale, træningssale, spisesale, opbevaring, kontorer og fælles arealer. Folk havde med tiden ridset og tegnet små tegninger ind i væggene eller skrevet små drillerier.
"Normalt ville der være nogen på vagt..."
Sean afsluttede ikke sætningen og det var ikke sikkert han overhoved havde tænkt på en slutning til den. Der burde være vagter her, der ville tjekke hvem der kom gående ind eller ud. Det gik ham på at der ingen var til at stoppe dem, men det var et problem han måtte tage sig af senere.
"Okay, denne vej"

De store rør, der bragte varme, fulgte loftet af tunnelerne eller gled ind og ud af væggene. Mens de gik, kom de forbi flere rum. De fleste var store og uden døre, åbne rum til fælles aktiviteter eller andre ting. I flere af rummene var der folk, der sad eller stod sammen. Et kakkofoni af latter, snakken og til tider en stemme der blev hævet. De gik også forbi flere folk på vejen, men Sean hilste ikke på nogle af dem og de gik også forbi uden mere end et svagt nik i hilsen og et nysgerrigt blik på Vetis.
"Dette er en af hovedvejene igennem det hele. Jeg vil vise dig en anden vej rundt om, men jeg gættede på du nok ville være nysgerrig hvis jeg ikke viste dig lidt af hjertet" Sean så sig over skulderen, på Vetis, et øjeblik. Et svagt smil spillede i hans mundvige.
"Desuden ligger et af vores lokaler til bad lidt længere nede af denne tunnel" Tilføjede han sigende. Selvfølgelig kunne Vetis få sit private kar og selv bringe vand ind til et bad, men ærlig talt havde Sean intet imod hvis Vetis deltog i de fælles bade der allerede var her.
Det var det næste sted Sean stoppede op. Her hang der noget klæde foran åbningen, men man kunne allerede fornemme fugten i luften, duften af forskellige sæber og høre lyden af vand der løb eller plaskede.
"Men jeg regner med du nok vil se dit eget rum først?"
Uden videre trak den ene side af stoffet fra og afslørede et mindre - men dog ikke lille - rum. Rummet var fyldt med kar i forskellige størrelser og i den ene ende stod der ovne, hvor store gryder med vand blev varmet op. Det havde i sin tid taget noget ombygning, men det var lykkedes at installere ovne hernede - også i køkkenet - og få indbygget en form for skorsten der tog røgen væk. Desuden gjorde ovnene også at rummet ikke var for koldt at være i. Der var allerede nogen herinde, der tog et bad. I dette lokale kun mænd.
"Kvinderne brokker sig jo gerne, så deres bad ligger et andet sted...Men det er jo også ligegyldigt" bemærkede han en smule ligegyldigt.

_________________
„When we are good, they never remember. When we are bad, they never forget.“

Utopia always comes with a price...
avatar
Sean
Admin

Antal indlæg : 9089
Reputation : 57
Bosted : Doomsville
Evner/magibøger : Forvandle sig til dæmon. Death-force manipulation. (se profil)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Vetis Today at 14:26

Det var alligevel lidt af en tur gennem kloakkerne. Vetis var påpasselig med hvor han trådte ned og fulgte godt med. Det ville ikke være så fedt igen vis han faldt bagud. Han kunne ligsom ikke finde så godt rundt i netop disse kloakker... endnu altså. Han lagde dog godt mærke til at Sean fra tid til anden lyste væggen op. Det lignede at noget var blevet indskrevet i dem som Vetis ikke selv kunne læse. Det var vel også kun nogen som Sean og hans klan kunne... eller dem som havde lært dem. Vetis ville i alt fald prøve at huske dem til en anden gang. Han kunne vel meget godt for brug for dem på et tidspunkt.
Vetis smilede til Sean's kommentar om at vand havde de masser af. Gav også mening når nu de havde sådan en kæmpe kloaksystem under dem, og når nu de var så rige og velstillede som de var. I forhold til så mange andre i alt fald. Vetis var selv heller ikke fattig, men hans rigdom var dog begrænset. Han tjente trods alt de fleste penge for at bruge dem på ting som han havde sparet op til at anskaffe sig.

Det var lidt af en befrielse da de havde nærmet sig deres destination noget mere. Både lyset og de nye dufte var meget velkomne. Vetis fik også kigge lidt nærmere på skiltene og væggene da det så ud til at det var der at informationerne var at finde. Til Sean's kommentar sagde han ikke så meget til men han noterede det i alt fald at der burde være vagter. Vagter som nok stod til at få en røvfuld lige nu siden at de ikke var på deres poster... så sikkerheden var måske ikke helt i top eller også skulle den til at blive det. Det havde ifølge hvad Vetis vidste heller ikke været forfærdelig længe igen at Sean havde overtaget Doomsville. Sådan kunne nok tage sin tid inden at der var helt styr på tingene, men sådan noget skulle man være meget påpasselig med siden at der var mange som ville udnytte situationen. Vetis håbede for Sean's skyld at han ikke havde så forfærdelig mange fjender igen. I alt fald ikke nogen kraftfulde og stærke nogen.

Det lød til at der var en god stemning idet de gik længere og længere ind. Der var i alt fald en del latter. Selv da de gik forbi en del folk nikkede Vetis bare venligt til dem som nu stirrede nysgerrig på ham. Der var skam ingen grund til fuldt ud at ignorere dem som Sean havde gjort. Vetis var trods alt den fremmede her og han ønskede skam ikke at ødelægge sine muligheder for at lære Sean's klan at kende. Det ville være en spildt chance lige der som kunne koste ham. En del af dem kunne trods alt være potentielle kunder og klienter.
"Det havde jeg jo nok ja," svarede han Sean og smilede lige så venligt til ham. Selvfølgelig ville han se hjertet af det hele... eller bare noget af det. Hans smil blev i alt fald bredere idet Sean nævnte det med badet. Det var noget som man ellers god kunne trænge til på nuværende tidspunkt og det virkede da til at Sean havde lidt samme tanke siden at han viste ham hen imod badene. Der duftede skønt og dampen stod i luften. Vetis var i alt fald imponeret over faciliteterne som klanen havde hernede. De var ret så fornemme og geniale sat sammen. Sådan at have deres eget varmesystem og ovne til at varme vandet med.

Da Vetis kiggede ind var det skam også ret fristende at gå derind og mingle med alle de mænd som var derinde... men, på den anden side så ville han gerne se sit rum og friske sig op der. Ikke at han forventede at der allerede stod et bad klar til ham som lige her. Her ville han vel bare kunne smide tøjet og tage et bad... med en masse mænd siden at badene virkede til at være delt op. Det gjorde under ingen omstændigheder noget. Så slap Vetis også for at se på nøgne kvinder.
"Tror ikke at jeg vil have noget imod at se mit rum først. Jeg har forhåbentlig et bad også?" spurgte han og kiggede på Sean.
avatar
Vetis

Antal indlæg : 107
Reputation : 2
Bosted : Doomsville Rotten Root District, men basically rejser han meget rundt.
Evner/magibøger : Genderbend... sorta

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Third time's the charm - Sean

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum