Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Forår

Måned | Maj

Top posting users this month
Valerya
 
Lori
 
Fenrer
 
Sean
 
April
 
Misha
 
Althorn
 
Vetis
 
Micah
 
Malte
 

Statistics
Der er i alt 258 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Blakely

Vores brugere har i alt skrevet 152861 indlæg in 7929 subjects

An old friend - Misha&Fenrer

Go down

An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Valerya on Man 14 maj - 20:09

♦️

Sted: Sunfury City - Sunflower District.
Tid: Sen eftermiddag.
Vejr: En let brise, med et varmt vejr.
Omgivelser: Boder, en smule natur, samt forskellige kroer osv..
Påklædning: Denne kjole - Håret er sat op på samme måde, som på billedet.
Emnepartner: @Misha @Fenrer (Dette er også rækkefølgen.)

♦️


Valeryas blik drog igennem gaderne. Et par rygter, havde sagt at den faldene prins, rendte rundt i disse gader, ret ofte. Lidt for ofte, hvis man skulle spørger nogle. Men hvor man præcist havde spottet ham, var aldrig kommet frem.
Måske havde en frygt for ham, når han trods alt var falden. Det var ikke ligefrem de mest flinke og blødsøden væsner i verden. Hun trak vejret dybt stille, som hun bevægede sig videre ind. Fenrer stod ved hendes side, som altid. Nogen gange kunne det godt have været for meget, med en dag som dette gjorde alt bedre. Hun havde det mest støttende og perfekte mand ved hendes side.
'' Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte.. '' Hendes blik gled stille imod Fenrer, som stadig fulgte hendes side. Det var alligevel utroligt han kunne holde hende ud, trods hormonerne fra deres baby. Maven havde vokset gevaldigt de sidste par ugers tid, måske fordi babyen blot gerne snart ville ud? Hun smilede kort for sig selv, som hun omfavnede sin mave stille. '' Jeg savner ham virkeligt, sommetider.. '' Hendes blik gled tilbage imod gaden, som var fyldt med mennesker. Det ville være som at finde en nål i en høstak.
'' Men, han valgte at forlade os. Han valgte at sige farvel. '' Hun så ned i jorden, inden hun fik rettet hovedet op igen.
Hun stoppede kort om, som hun vente sig imod Fenrer. '' Jeg elsker dig virkeligt, Fen. Du er min bedsteven og min mand på samme tid. Jeg kan virkeligt ikke fortælle dig, hvor meget det her er det bedste der nogensinde er sket for mig. '' Hun smilede stille. '' Og, du bliver faren til vores barn! '' Hun gav ham et stille kys, inden hun bevægede sig videre ind i gågaden.


'' Der, Fen! '' Hun tog en dyb indånding. En del af hende havde lyst til at skrige efter Misha, men hun var alt for bange for, at det blot ville sætte ham igang med at flygte... Så ville han sikkert blive pågrebet af vagter, som ville anklage ham for diverse ting. Især når dronningen havde peget på ham, som Valerya desperat forsøgte at gøre i skjul. '' IJeg tror det er ham! '' Hun satte hurtigt i skridt, som hun havde taget hånden ned, fra at pege på Misha og taget Fenrer godt i hånden. Skridtene var hurtige men alligevel yderst elegant. En dronning skulle kunne gå elegant lige meget hvad og hvornår.
'' Misha.. '' Hun satte en hånd på Misha's skuldre, som hun havde sluppet Fenrer's.. '' Jeg har savnet dig.. '' Hun havde lyst til at give ham et kram, men hun kendte hans grænser.. Eller rettere.. Hans ligegyldighed til følelser og kærtegnen.



Sidst rettet af Valerya Tirs 15 maj - 19:49, rettet 1 gang

_________________

I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
avatar
Valerya

Antal indlæg : 1251
Reputation : 34
Bosted : Sunfury City - Sunfury Castle
Evner/magibøger : Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Misha on Man 14 maj - 21:56

Misha havde ikke gjort sig noget specielt ved sin fødselsdag. Selvom han var fyldt 20 og det egentlig var et vigtigt tal, hvis man spurgte nogen. For ham var det en hver anden dag. Det at han blev tyve år ændrede ikke noget ved ham. Han talte ikke en persons alder men deres erfaring. Det var hvad der virkelig galte. Det eneste, der virkelig var anderledes denne her dag, var flagene. I Sunfury City havde kongefamilie valgt at flage for den faldne prins, som var han død. Han var vel egentlig også død for dem. Han så heller ikke rigtigt flagene som til ham, han så dem til den person, hans forældre ønskede han var. Den person var ikke bare død, den person havde aldrig været i live.
Han egentlig haft planer om at forlade byen til denne dag. Han havde ikke lyst til at gå rundt og føle at han skulle gemme sig fordi der var flage i hans ansigt hvorend han så hen. Men han havde været sent ude og drikke aftenen før og havde brugt hele dagen på at sove tømmermænd væk, så det var slet ikke det værd at skulle smutte nu. Desuden var han sulten. Han havde ikke fortalt Lux at han havde fødselsdag i dag, ingen vidste det. Han havde ikke en gang fortalt Lux at han var en tidligere prins. Der var kun én der vidste det som ikke tilhørte hans tidligere liv. Men i hvert fald så vidste Lux ikke at det var Mishas fødselsdag, så der havde ikke været nogen fejring der, hvilket passede Misha perfekt. Han ønskede ikke at blive fejret. Han havde jo ikke gjort andet end at leve endnu et år… hvilket så alligevel var ret imponerende når man tænkte på det liv han levede.
Han havde også forladt Lux til at gå ned til markedet. Han ville købe noget ost, for han havde virkelig lyst til en ostemad, men de havde intet ost i huset, hvilket kun var Mishas skyld for Lux spiste ikke meget andet end sjæle. Det ost nåede han så ikke at købe, før en person var på vej i mod ham.
Han havde faktisk ikke set hende. Hvilket var sjovt, for hun var en person man ret nemt ville kunne lægge mærke til. Hun var jo dronning og så var hun et spøgelse fra hans fortid. Eller spøgelse og spøgelse, det var ikke fordi han frygtede at se hende. Hun var bare ude af hans liv. Og nu var hun åbenbart inde i det igen.
”Val?” udbrød han overrasket, da hun pludselig stod foran ham.
Det var meget sjældent at Misha var ukomfortabel. Faktisk i hans nye liv skete det næsten aldrig. Men nu var han det.  Misha beholdte sit smil på læberne men det var mere anstrengt, som kæmpede han på at virke afslappet. Han lod sin søster røre ved ham men gjorde intet for at komme tættere på hende og ville hun tråde tættere på ham ville han træde tilbage.
Hans blik gled først op og ned ad hende. Hun var gravid. Det så helt forkert ud for Misha for han huskede hende stadig som et barn. Alligevel ændrede hans smil sig ikke. Det var ikke fordi han virkede glad for at se hende og han virkede heller ikke vred. Han virkede bare helt neutral, ligeglad, som om hun ikke var andet end en fremmede for ham.
”Jeg har aldrig forstået trængen til at videreavle. Hvorfor i alverden ønske så meget ekstra ansvar?” sagde han, hvilket var en typisk kommentar fra ham og alligevel lød det så falsk, når han sagde det højt nu. Han så ned på hendes mave som han talte. Det var vel nemmere at se ind i hendes øjne. ”Især når unger er så utaknemlige. Det ved jeg at jeg var i hvert fald. Aldrig vil jeg takke mine forældre for hvad de har gjort mig,”
Derefter lagde han mærke til manden, hun havde med sig. Han kunne med det samme regne ud at dette var hendes ægtemand. Han var da ikke engel? Havde deres forældre virkelig løsnet sig så meget op at lade hende gifte uden for racen? Hvor finurligt. Da Misha var der måtte han knap nok kigge på en anden race. Men det var måske fordi han altid var draget til de mørke væsener.
Han så på manden og smilede til ham som hilsen. Han ville ikke give ham hånden.
”Og du må være den mand, der skal døje med ungerne!” udbrød han fornøjet, ”Det ønsker jeg dig al held og lykke med. Også med kongeriget. Jeg kunne ikke klare det, men nu bryder jeg mig heller ikke meget om ansvar. Og siden du er gift med min søster, må jeg gå ud fra, at ansvar lige er noget for dig.”
Han rykkede sig væk fra dem ved at tage få skridt tilbage. Så så han frem og tilbage med dem. Hans hænder var foran hans bryst, foldet sammen, nærmest som for at holde afstand fra dem.
”Som to dråber vand… to helt-forskellig-racet dråber vand,” sagde han fraværende. Han trådte endnu et skridt tilbage. ”Nå, dette har været en fornøjelse, men jeg må vist videre. Solen er ikke op for evigt, og jeg har meget noget mad at skulle købe. Ernæring er så vigtigt.”
Han gjorde mine til at gå. Han ville væk. Væk fra Valerya, væk fra hendes store mave, væk fra flagene og væk fra alt der mindede ham om sit gamle liv.

_________________
We reach the top
We took the fall
But we laughed through it all

And you may see this place and find no worth
But it's my little piece of heaven here on Earth
avatar
Misha

Antal indlæg : 66
Reputation : 5
Bosted : I Sunflower District med Lux, men han er næsten aldrig hjemme
Evner/magibøger : Kropsmanipulation

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Fenrer on Tirs 15 maj - 19:48

Alle lugtene på markedet gjorde Fenrer en anelse forvirret, som han og Valerya stod og gloede rundt. Han havde ellers startet dagen ganske fredeligt ud. Rådsmøde, så træning, og selvom hans planer om at slappe af med Valerya, blev sat på ventetid af nyheden om at hendes bror var blevet set på markedet, så havde det ikke gjort ham det store. De havde trods alt blot stået der på markedet, hvor de havde set rundt efter Misha, så det havde i al fald været afslappende. Fenrer havde dog ingen anelse om hvad han skulle forvente af broderen, udover hans fysiske beskrivelse. Valerya havde nemlig ikke fortalt ham meget, den dag hun havde bragt hendes søskende på banen.

Han havde ikke selv nogen søskende, i al fald ikke nogen han kunne huske. Fenrer kunne dog mærke at det betød meget for Valerya at se hendes bror igen. Det ville han nok også selv have været, hvis han kunne huske sine søskende, men Leidolf havde aldrig rigtigt omtalt dem, og han havde ikke kunne få sig selv til at kontakte dem i åndeverdenen. Det var også derfor han uden tøven havde været taget med hende, da der kom bud om hendes bror.

Han mærkede Valerya tage ham ved hånden, og smilede til hende. Han kunne stadig ikke lade være med at smile som en idiot når hun rørte ved ham. Hun havde bare en god effekt på ham, selvom hun havde haft været efter ham på det sidste, men det var mest på grund af at Valerya døjede med graviditeten. Da hun fortalte ham, hvor meget hun savnede hendes bror, nikkede han blot stille tilbage. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Han fulgte hende blot videre ned ad gaden, men stoppede op sammen med hende, da hun vendte sig imod ham. Han smilede ved hendes ord og gengældte kysset, inden han sagde med et trøstende smil ”Just like you’re the best thing that has happened to me Val”

Fenrer fulgte Valerya, indtil hun udpegede en mand i mængden, der ganske rigtigt kunne passe på hendes brors beskrivelse. Han mærkede hendes greb i hans hånd fæstnes, og fulgte hende over til den fremmede som Valerya åbenbart havde ret i var hendes bror. Et nyt smil voksede frem på Fenrers læber som Valerya, lettere akavet, hilste på sin bror.

Hvad der dog hurtigt fik Fenrers smil til at falme, var Mishas ubehøvlede svar til hans søster. Hvad skete der lige her? Fenrers bryn rynkedes ved vreden der dulmede op i ham, for nu stod Misha og fornærmede hans egen søsters graviditet, og Fenrers kone og ufødte barn. Efter tabet af deres første barn, var dette ikke noget Fenrer ville have fundet sig i, men siden at dette var Valeryas bror, greb Fenrer ikke mandens hals, lige med det samme. Han stod bare og stirrede med kraftigt rynkede bryn på manden. Fenrer fnøs kort af mandens ubehøvlede ord, men beherskede sig, for Valeryas skyld. Da Misha så vendte sig om mod Fenrer og sagde at Fenrer skulle ’Døjes’ med sine børn, bed Fenrer tænderne hårdt sammen. Hvad havde fyren gang i?

Fenrer faldt akkurat ned, da Misha trådte et par skridt tilbage. Måske fyren havde fattet at det ikke var det smarteste han havde sagt. Fenrer ligefrem smilede, måske han havde været lidt for hurtig, til at lade vrede få fodfæste, ikke at man kunne bebrejde ham det, med alt det han skulle håndtere nu om stunder.

Fenrer tabte dog næsten kæben, da hans svoger kom med en kommentar omkring hans race. Nu var det nok! Han havde fundet sig i de forpulede kommentarer så længe efterhånden at han havde været ved at kaste op i søvne over det. Det var kun fordi han havde taget opgaven så meget til sig som konge, at folk endelig var stoppet med at kommentere på at han var Formskifter.

Fenrer kom til sig selv da Misha vendte sig om for at gå, og trådte resolut forbi Valerya, hvorpå han greb fat i skulderen på Misha. Hans styrke som Skinwalker, med en kæmpe ulv som dyr, var ikke noget at kimse med. Han havde et solidt greb i Valeryas bror og vendte ham om mod sig ”Leaving so soon?” spurgte han med et skadefro smil ”I believe your sister wished for a word with you?” Sagde han og vendte kort hovedet om mod Valerya. Han ville give slip i det sekund hun gav ham tegn til det, men det vidste hun godt. Han var ikke nogen voldelig mand, men der var ikke meget han ville finde sig i når det gjaldt Valerya. Men siden det var hendes bror, skulle han nok holde sig i skindet. Han vendte atter blikket mod Misha ”Besides.. I believe you owe my wife, your queen and your sister..” Fenrer strammede sit grebe n anelse ved det sidste ord, for at understrege alvoren ”..an apology”

_________________
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 309
Reputation : 8
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi (Shamanbogen)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Valerya on Tirs 15 maj - 20:14

Misha var ikke ligefrem den gladeste for at se hende, trods hendes smil lyste op som en hver engels, ville gøre. '' At få børn med andre, er ikke at videre avle Michael.. '' Hun sukkede meget kort, men alligevel en anelse for ekstremt. '' Man gør det fordi man elsker den anden person. Du skal nok finde en du elsker, en dag.. Hvis du giver dig selv lov. '' Hun gav ham et lille smil, som hun trak hånden tilbage. Hun ville ikke genere ham for meget. Planen havde egentlig blot været, at skulle fortælle ham de gode nyheder.
Hun tvivlede dog stærkt på han ville tage særlig positivt imod dem. Han var trods alt falden, så hans generelle tankegang til tingene, var som regl altid negativ.
Fenrer havde allerede givet mine til at holde Misha fast, trods han viste hvordan Valerya havde det med det. '' Slip ham Fener. '' Hun sukkede kort. '' Michael er ikke ligefrem den nemmeste dreng. Det har han aldrig været. '' Hun sendte Misha et kækt smil. '' Selv hvis han havde ønsket at tage ansvar, havde han ikke kunne klare det. Hans næsvished klær ham ikke særlig godt. Det burde han også selv udmærket vide. '' Valerya rettede blikket tilbage imod Misha, som hun forsatte sine tale endnu.
'' Og Michael. Udanset om Fenrer er engel eller ej. Så er han født til rollen som konge. Du burde passe på med hvad du siger til en konge og dronning på en åben gade. Du kunne blive anklaget for noget. '' Hun så strengt på ham. Normalt ville hun have snakket sødt til ham. Stille og roligt, blot have nyt hans eksistent. Men han havde pisset hende af, ved at nedgøre Fenrer. Hendes mand. Burde Misha ikke bare være tilfreds med, at hun var blevet gravid? Så slap han for at overtage tronen, den dag hun døde.
'' Desuden, burde du være yderst taknemlig for at jeg er gravid. Du slipper for en hel del ting. Blandt andet at være konge. '' Hun trak vejret dybt. Det meste af hende havde lyst til at eksplodere endnu mere på ham, men anden del af hende, vidste udmærket godt af Misha aldrig ville ændre sig.
Nu måtte hun bare se om han ville give hende en undskyldning, eller forsøge at flygte.
Hvis han forsøgte, ville hun blot få vagterne til at holde ham fast. '' Men.. Tillykke med fødselsdagen. '' Hun gav ham et stille smil, som hun pegede en vagt imod sig, som havde stået med en lille pakke. I pakken lå der en fin skjorte, perfekt i Mishas størelse. Forhåbentligt ville han være tilfreds nok..
Hun rakte den imod ham.

_________________

I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
avatar
Valerya

Antal indlæg : 1251
Reputation : 34
Bosted : Sunfury City - Sunfury Castle
Evner/magibøger : Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Misha on Tors 17 maj - 21:02

Tsk, det her var typisk Valerya. Faktisk var det bare typisk engle. De var bogstavelig talt så gode til at spille hellige. Fordi de omringende sig med alt gode, fra deres venner til deres aura, mente de, at de vidste bedst. Men hvorfor var god lig med vis? Misha var sikker på, at han havde oplevet mere på sine 4 år som falden end Valerya havde gjort hele sit liv! Så som hun talte om kærlighed og om hvordan han nok skulle finde én en dag – hvilket var tåbeligt, hvorfor skulle han gide bruge sit liv med én person? Selv ikke Lux var spændende – , kunne Misha ikke lade være med at mærke en irritation boble inden i sig. Hvilket ikke var noget han følte ofte, faktisk følte han det tæt på aldrig. Intet kunne gå ham på for han var ligeglad med alting. Men i denne her situation, hvilket var en blanding af barndomstraumer og et desperat ønske om at komme væk, skulle der ikke meget til for at det påvirkede ham. Især ikke når det kom ud af hans søsters mund. Hun havde virkelig ikke ændret sig meget på de 4 år. Udover hun havde fået en mand ved sin side, børn i sin mave og en krone på hovedet – ingen af de ting var forbedringer.

Han havde allerede vendt sig om for at smutte, da Fenrer med hård hånd tvang ham til at blive. Smilet var stadig på hans læber, faktisk voksede det. Havde det ikke været fordi Misha virkelig havde brug for at komme væk, havde han sikkert udnyttet situationen til at få noget sjov ud af det. Fenrer virkede som en person hvis vrede kunne gemme på en skjult mørke. I det mindste havde hans søster ikke gift sig med en alt for kedelig type. Misha så derfor også helt imponeret på Fenrer som han talte til ham. Han gjorde intet for prøve at rive sig løs. Da han slap ham, baskede han sig dog over skulderen som for at fjerne usynligt støv.
”Jeg er stolt, Val, du har formået at ægte en herre, hvis aura ikke udelukkende består af nuancen grå.” Det kunne lyde som en fornærmelse men det var faktisk en kompliment fra Mishas side af. Eller kompliment og kompliment, Misha sagde aldrig noget for at komplimentere eller fornærme, blot for at tale.
Valerya lukkede dog kort munden på ham. Det gjorde hun ved at bruge hans gamle navn – Michael. Det lød fuldstændig forkert for Misha, som talte hun om en fremmede men så på ham. Hans smil forsvandt, hvilket var endnu en ting der skete aldrig, eller næsten aldrig, for nu stod han her med intet smil på læben og et irriteret blik.
”Næsvished?” var det eneste han fik sagt af ren og skær forbavselse. Han kunne da ikke se hvordan noget af det han sagde var uhøfligt? Han var bare ærlig. Hans søster havde altid været så følsom.
Han havde ikke en gang lyst til at høre, hvad hun sagde. Han havde bare lyst til at smutte. Men alligevel bevægede han sig ikke, som var han fanget i et mareridt om sin barndom. Derfor så han også til siden for at undgå hendes strenge blik. Bare typisk.
Det var så her, hvor han skulle undskylde. Det havde Misha allerede besluttet sig for aldrig skulle ske. Hvad skulle han undskylde for? Han havde jo intet gjort galt. Det mindede ham blot endnu en gang om hans barndom. Der gik ikke én dag hvor han ikke blev lukket inde på værelset ind til han undskyldte.
Så i stedet for at undskylde rystede han på hovedet og sagde ”Må vi mødes en anden god gang, søs. Forhåbentlig først om mange år endnu.”

Han gjorde mine til at gå men før han overhovedet nåede at tage et skridt var der en vagt på hver side af ham med et fast greb om hans skulder, så Misha ikke havde nogen mulighed for at bevæge sig… udover hans arme og hænder. Et lille bitte smil kom frem på hans læber igen bare fordi de var så naive at tro at det kunne holde ham.
”Jamen så undskyld…” endte han med at sige men der gik knap et sekund før han tilføjede, muntert, som om det ikke var det modsatte af hvad Valerya ville høre: ”For ikke at være en dukke at lege med. For at mor og far fik en revne i deres fine porcelæn, som de kaldte deres søn. For at jeg gav dig al chance for at blive dronning. Havde det nogensinde faldet dig ind, at hvis jeg havde gidet kunne jeg bare have slået dig ihjel på stedet og så var jeg den næste til tronen? Så nemt som at klappe hænderne…”
Han forsvandt kort i sine tanker, blot fordi han indså hvor nemt det egentlig var at dræbe sin søster. Sjovt, det havde han aldrig overvejet før. Så kom han tilbage til virkeligheden og vendte sit blik i mod sin søster igen. Hans smil voksede yderligere.
”Og du har minsandten ret, min kære søster, jeg burde være yderst taknemlig,” sagde han og så på hende med hans kæmpe smil, som han tog pakken ud af hendes hænder, om hun ville have det eller ej. Den blev lagt i hans ene hånd. ”For grundet vores skamfulde forældre, er jeg blevet skænket et liv af frihed. Og efter vores lille tilfældige sammenkomst har jeg indset, hvor lykkelig jeg skal være, over ikke at sidde fast i det samme tørre...”
Den ene vagt faldt til jorden, som et skrig af smerte brød ud af ham. Hans ben var revet rundt, som han lå på jorden og vred sig, med benene pegende i fuldstændig unaturlige retninger. Misha havde kun rykket på sit håndled.
”Fængslende...”
Den ene vagt faldt helt sammen, da Misha fik drejet sin hånd igen og den anden vagt ligeså faldt til jorden. Vagten blev tvunget til at krølle sig sammen, hans lemmer strittende ud i alle sider, i mens han klynkede af smerte. Misha så ikke væk fra Valerya med et stort smil.
”Snobbistiske...”
Til sidst slap han begge vagter med sit magiske greb. Han greb fat om pakken med begge hænder kun for at slippe den og lade den falde til jorden. Med ét hop, havde han mast den ned i den beskidte jord.
”Liv.”

_________________
We reach the top
We took the fall
But we laughed through it all

And you may see this place and find no worth
But it's my little piece of heaven here on Earth
avatar
Misha

Antal indlæg : 66
Reputation : 5
Bosted : I Sunflower District med Lux, men han er næsten aldrig hjemme
Evner/magibøger : Kropsmanipulation

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Fenrer on Tors 17 maj - 22:07

Fenrer så måbende og magtesløst til, som hans vagter vred og vendte sig. Hvad skete der? Han kunne i det fjerne af hans sind høre Valeryas bror tale, men registrerede det næsten ikke. Han havde trænet med disse mænd, og synet af hvad der skete med dem, gjorde ham harm, men lamslået. Han fangede ud af øjenkrogen de bevægelser som Valeryas bror gjorde sig. Han gjorde dette!
Fenrers bryst dundrede af raserig. Hvordan kunne en mand der var i familie med hans elskede Valerya opføre sig på sådan en brutal og ondskabsfuld måde? Hvad var dette overhovedet? Manipulerede Misha med deres kød, knogler, blod, eller noget andet? Fenrer mærkede det sortne for hans øjne og et press vokse op i hans hoved, som adrenalinen begyndte at pumpe rundt i hans blod.

Fenrer havde ikke behov for at påkalde ulveånden, eller nogen form for hjælp. Dette var ikke som hvis han skulle have været oppe at slås mod en dæmon eller noget andet, der ville have haft fordelene. Hans ekstreme styrke var alt hvad der var brug for. Uden at tænke placerede Fenrer et solidt slag i Mishas ribben, så et mere, og et mere. Det lød som om Mishas knogler brækkedes, men det skulle ikke undre Fenrer. Efter han var blevet Skinwalker, som han havde fundet ud af den nye evne til at ændre hans muskulatur og kropslige udseende betød, havde han haft samme styrke som det der lå i hans ulveform. Med styrken var hans reflekser også kommet op som skærpede, hvilket var grunden til at Fenrer kunne høre den voldsomme knasen så tydeligt.

Fenrer rettede Misha op og så ham dødt i øjnene "Jeg gav dig en chance her svagpisser.." sagde han som han gik fremad og maste Misha op mod væggen".. sige undskyld.. det var det hele.."sagde Fenrer med en stemme der dirrede af raseri, inden han placerede en næve med ikke al for voldsom kraft på hans svogers kæbe. Han ville ikke have at Misha skulle besvime, ikke endnu. Han greb fat om Mishas hage og så ham i øjnene "..Men næææ nej... du skulle lige prøve at pisse territorium af, hva?" Fenrer sendte en solid næve ind i Mishas skridt i et par hurtige slag, inden han lod ham falde fra muren. Ikke at Fenrer slap ham, eller havde tænkt sig at gøre det.

Fenrer slæbte Misha over til vagterne, som manden havde forpint og tvang hans øjne op, så Misha kunne se deres tilstand. En torden lignende knurren undslap Fenrers strube "SE HVAD DU HAR GJORT!... SE PÅ DEM!!" råbte han hæst og greb fat om Mishas ene hånd. Han kunne mærke runerne blusse op i grønt ved berøringen af den magi, som Misha brugte, via sine hænder. Fenrer placerede Mishas ene hånd på jorden og joggede hårdt ned på den, Der var den knasen igen. Fenrer knurrede igen "Hvad havde det næste været din lille psykopat! HAVDE DU TÆNKT DIG AT BRUGE DEN MOD VALERYA!" Fenrer fik hidset sig selv op ved den blotte tanke. Han løftede Misha op og vendte ham om, så han kunne se ham i øjnene.

Pulsen fik det til at rykke på hele Fenrers krop, og man kunne tydeligt de en grøn glød springe fra hans øjne "HAVDE DU TÆNKT DIG AT BRUGE DEN.." Fenrer greb fat I den faldne engels anden hånd, og vred til, til han kunne høre endnu en knase, dette kunne faktisk bare være brusk, men Fenrer tvivlede"..PÅ .. MIT .. BARN!"

Fenrer tabte besindelsen ved tanken og gav sig til at banke løs på Misha, ikke noget som mange ville kunne blive ved bevidsthed efter. Da han rettede sig op, var de to vagter ved at blive slæbt væk, og to andre stod og så nervøse på Fenrer. Han så på sin hænder, han havde tydeligvis været gået til den. Fenrer vendte sig om og så på Valerya. Han var ikke ked af hvad han havde gjort, chancen for at der ville være sket dem noget var for stor. Det betød dog ikke at han var stolt af det "Undskyld.." sagde han og blev stående. Han vidste ikke hvordan hun ville reagere, for det ville være den første gang hun havde set ham sådan. Fenrer så kort om på de to nyankomne vagter "Få ham lagt i håndjern og ført til paladsets fangekælder... og tilkald ham en læge... han har vist brug for en"

_________________
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 309
Reputation : 8
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi (Shamanbogen)

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Valerya on Tors 17 maj - 22:12

Selvom Valerya ønskede at stoppe Fenrer i hans vrede, vidste hun også at det kun ville ende galt for hende selv. Hednes blik gled igennem luften. En stor del af hende ville beskytte hendes bror og flå hende elskede i små stykker. Men Misha havde selv bedt om det. Han kunne udmærket forsvarer sig selv. Hendes blik vendte tilbage til Misha og Fenrer som hun betragtede dem. Hun kunne heller ikke ligefrem gøre noget, som gravid andet end at bede ham lade være.. Fenrer ville næppe lytte nu. Men helvede ville rulle når de kom hjem..

Hans undskyldning ignorerede Valerya fuldstændig. Hvordan kunne han være sådan der overfor hendes lillebror, udanset hvor meget Misha havde irriteret ham, burde han slet ikke have reageret sådan der. Hun rettede alligevel blikket tilbage på Fenrer, som havde et utroligt vredt blik omkring sig. Fenrer burde selv kunne forstå hvad hun mente med det, selvom hun elskede manden utroligt højt.
En del af hende fik hende alligevel til at få modet, om at sige fra. '' Stop it, Fenrer. Let him go.. '' vrissede Valerya en anelse.

_________________

I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
avatar
Valerya

Antal indlæg : 1251
Reputation : 34
Bosted : Sunfury City - Sunfury Castle
Evner/magibøger : Venomous Fangs

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: An old friend - Misha&Fenrer

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum