Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1162

Årstid | Vinter

Måned | December

Top posting users this month
Elizabeth
 
Taliia
 
Fenrer
 
Lith’rra
 
Sean
 
Zayden
 
Gautham
 
Melisandre
 
Larlii
 
Vetis
 

Statistics
Der er i alt 296 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Leonard

Vores brugere har i alt skrevet 156605 indlæg in 8131 subjects

Mørke ~ Cody

Go down

Mørke ~ Cody

Indlæg by Fenrer on Man 22 okt - 21:24

Tid: Tidlig aften.
Sted: Sunfurys palads.
Vejr: Selv i Sunfury kan efterårskulden mærkes, og til den yderste sjældenhed, kan man faktisk fryse en anelse i ørkenen.
Omgivelser: Paladset virker stille for tiden, trykket af beboernes og personalets viden om deres kejsers tilstand.

Påklædning: Et par røde benklæder.

Emnepartner: @Cody


~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~


Den unge kejser sad under det ene af sine kammervinduer, hvor han kunne mærke kulden udefra glide over hans nakke og den bare overkrop. Kulden der var kommet til Sunfury, virkede passende for tiden, og var også noget af det eneste der blev ved med at minde Fenrer om at der var en verden udenfor hans eget hovedet. For udover hans tomme hoved, var den tunge knugen og kulde i hans mave det eneste der overbeviste Fenrer om at han havde en krop i det hele taget.
Rummet virkede lige mørkt og fortabt som dets ejermand. Det var ikke fordi der var rodet eller lignende, her var bare tomt og mørkt. Sengen var godt nok en anelse rodet, men det var ikke fordi Fenrer havde sovet i den, han havde i det hele taget ikke sovet meget de sidste dage, kun når han var gledet ud af bevidsthed på gulvet. I det blege lys udefra, kunne man se hvor på væggene at der manglede gobeliner, gobeliner der havde vist Fenrer og hans børn, alle hans børn. Gobelinerne der førhen havde bragt Fenrer så meget glæde, var for meget for ham at se på nu.

Fenrer havde nemlig ikke alle sine børn hos sig mere, og der var to af dem han aldrig ville få at se igen, hans sønner. Han havde mistet dem begge, på hver deres hjerteskærende måde. Hans ældste søn, Ragner, havde slået hånden af ham, og havde svoret aldrig at se ham igen. Fenrer og Ragner havde ikke altid haft et nemt forhold, men som far, elskede Fenrer uomtvisteligt sin søn, hvilket blot gjorde Ragners had endnu mere hjerteskærende. Hans yngste søn, Rollo, var gået bort, pludseligt og voldsomt hurtigt. Fenrer gled ind og ud af mindet om den sidste gang han havde set Rollo, en ung stærk mand på vej mod sin skæbne som kriger.
Fenrer havde endda været istand til at kunne redde ham, hvis ikke han havde haft så forbandet travlt med affære udenlands. Men Fenrer havde ikke været her, han havde ikke været her for sin dreng.

Fenrers krop føltes tom og kold, sugende indad mod sig selv. Alting skar og gjorde ondt indeni. Fenrers sind var tomt, selvom adskillige minder om de lykkelige år med de to dejlige drenge gled forbi hans indre øje. Minderne havde bragt ham glæde til en begyndelse, men derefter var de begyndt at skære i ham. Derfor havde Fenrer pakket dem væk efter Rollos død, og det var også gået rimeligt, selvom han ikke spiste så meget, men nu. Han var bare ikke stået op for et par dage siden, men havde istedet bedt Rayne lade rådet overtage ledelsen af landet. Da Rayne havde spurgt om han skulle tilkalde nogen, havde Fenrer beordret ham til tavshed.

Isolationen havde også betydet at Fenrer ikke havde været i bad, eller fået spist, eller noget andet for den sags skyld. Det nu fedtede hår hang løst om hans hoved, og gav ingen indikation på at være blevet tilset. Ligesom håret var bukserne tydeligvis ikke blevet tænkt på de sidst par dage. To spinkle knækkede stemmer lød i Fenrers hoved "Why weren't you here daddy?"
Fenrer så ikke op, for han vidste der ikke var nogen til at møde hans blik. Fenrer mumlede istedet et svar, selvom han vidste at han talte til sig selv "I.." lød det bævrende fra det normalt så stolte stemme, der nu bævrede grødet ".. I... I was busy... making sure people could live.." Fenrer snøftede hårdt ".. a better life.."

Fenrer ventede på at stemmerne ville begynde at græde igen, som de havde gjort hver gang han havde svaret dem, men inden de kunne begynde, hørte Fenrer døren gå op. Han så ikke op, for lyden lyde at rustningen afslørede livgardens kaptajn med det samme. Raynes ansigt var furet dybt med bekymring, som han så på sin konge, der ikke mødte hans blik.
Fenrer gjorde intet, de første sekunder, i frygt for at han så ville provokere sine børn til gråd igen, men da Rayne skulle til at åbne døren yderligere, sagde han tydeligt, i en ligegyldig tone "Get out.."


Som Rayne trak døren stille i, da han vendte sig bort fra kejserens gemak, kørte hans hjerne på højtryk. Hans konge var bestemt ikke rask, men han anede ikke hvad der var galt. Kejseren havde ikke taget imod noget af den mad han var blevet bragt, og havde nægtet besøgende. Han måtte gøre noget, men han kunne ikke modsige sig sin konge.. Men han kunne modsige sig sin ven.
Rayne traf en beslutning, og var klar på at tage konsekvensen.

Gennem gangene på paladset kunne der høres de tunge trin, der ud fra marchen at dømme tydeligvis tilhørte Sir Rayne. Den grånende kaptajn af Livgarden svang døren op til doktorstudiet og vendte blikket mod Cody "The emperror needs your presence" sagde han stift, klar til at eskortere lægen til kejseren, for noget måtte gøres.

_________________
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 481
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Cody on Lør 27 okt - 19:37

Tøj: En hvid tynd tunika og hvide bukser. De brune støvler er lette og smidige.


Cody kom på benene fra en stol han sad i. Øjnene var straks bekymret og analyserende. ”Then let’s not wait.” Han tog en taske med urter og bevægede sig gennem gangene til Fens gemakker. Han havde været bekymret for Fen i et stykke tid. Rollo døde af en sygdom mens Ragnar slog hånden af dem. Det havde været et hårdt slag for dem, men Fen. Han havde taget det hårdest. Han bevægede sig hurtigt gennem gangene og de andre folk flyttede sig for duoen. De fleste genkendte kaptajnen, men de vidste også at den anden var kongens personlige healer. Han stoppede kort foran døren. "Could you tell the kitchen to make a soup on mint and pumpkin? And maybe som mjød along.” spurgte healeren og åbnede døren. Før han gik ind vendte han sig igen. ”Thank you for bringing me here, Rayne.” Cody trådte ind i den mand hans elskedes gemakker.

”Fenrer.” Han så sig om i lokalet. Hans blik faldt på skikkelsen af den anden mand. Tasken blev sat på sengen og han gik hen. Foran kongen satte han sig på knæ. Den ene hånd kom ud og lagde sig om kongens nakke. ”My love.” mumlede han og lagde hans anden hånd på Fens arm. Hans øjne var blide og fyldt med en kærlighed som kun blev vist foran Fen ham selv, og til tider Fens datter. ”My love. Talk to me. Let me help you.” tiggede den ældre mand og så sig om efter noget lys. Han kunne ikke se noget lige nu, men hans øjne vendte sig langsomt til det manglende lys.


avatar
Cody

Antal indlæg : 137
Reputation : 0
Bosted : Normade indtil videre
Evner/magibøger : Healende hænder

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Fenrer on Tors 8 nov - 15:54

Rayne nikkede til Kejserens personlige healer og ventede til manden havde samlet sine remedier, inden han fulgtes med mester Rins. Han nikkede blot da healeren bad om suppe, men noterede sig alligevel præcist hvad manden bad om til Kejseren. Rayne var dog en anelse splittet i sit sind, og kunne ikke få sig selv til at tale videre med manden, kongen var det vigtige at tage sig af ligenu.
Da de så endelig nåede kejserens gemak, åbnede Rayne blot døren og lod healeren træde ind.

Som Rayne lukkede døren roligt bag Cody, gav et prust af lettelse fra sig. Healeren kunne forhåbentlig få kongen i bedring, men Rayne var ligeledes klar over at Kejseren muligvis kunne komme til at tè sig. Derfor sendte Rayne de to andre vagter bort med en håndgestus, inden han selv satte sig til at vente i behørig afstand af Kejserens gemak.

Fenrer registrerede kun lige at det monotone mørke i hans kammer blev brudt, da en lysstråle blev sendt ind til ham, gennem den nu åbne dør. Han Skulle da også til at råbe op i afsky, inden han altså kunne mærke hans tidligere mages duft løbe hans lugtesans i møde. Den midlertidige vrede der havde brudt hans ellers kulde humør, svandt hurtigt ind, som mørket og kulden faldt over ham igen, denne gang endnu tungere end før. For Codys tilstedeværelse havde bragt en tung skyldfølelse med sig, der fik det til at snurre hårdt i Fenrers mellemgulv.

Det var deres sønner han havde mistet.

Fenrer gyste ved berøringen af Codys hånd mod hans nakke. Han kunne ikke sige noget imod sin healer, og mage, selvom han ville, selvom han prøvede som besat. Da han så mærkede hånden på sin arm, kunne han endelig høre Cody, som om hans øre blev tømt for vand.
Lyden af den kærlige stemme fik minder om glade tider foran pejsen i Ashenwood, med de to små drenge, til at glide igennem Fenrers sind, hvilket fik ham til at ryste voldsomt. Han prøvede at stoppe sin krop i at virke så svag, specielt overfor Cody. Havde Fenrer blot kunne se sig selv, havde han været udmærket klar over hvor svag han egentlig så ud.

Fenrer snøftede og så op i Codys øjne, som hans læber deltes, uden at kunne ytre et ord. Fenrer, Søn af Leidolf, den mægtige kejser af Sunfurys Stater, kunne ikke finde kræfterne til at ytr sig foran den mand han elskede. Tynget af skyld, fortabelse og sorg, mærkede Fenrer sit hjerte slå febrilsk, som han prøvede at sige undskyld.
Men han kunne ikke.
Han lod sit hoved falde ind mod Cody, og sank en klump.

Han var skyld i at Cody nu stod uden sine sønner, han var skyld i at de ikke var her mere. Hvis han dog bare havde ladet dem være dengang han havde fundet ud af at de var i Sunfury. Han burde have vidst bedre. Der var jo en grund til at Codys familie havde prøvet at lægge sig imellem. Fenrer var på vildspor. Det måtte han være, ellers havde guderne ikke tvunget sådanne ulykker på ham. Ville de vel?
Han havde ellers været så sikker i sin sag, så sikker på at det var hans formål at udbrede et herskerdømme hvor folk kunne vide sig sikre under hans love. Men han havde taget fejl, det var nu skrevet tydeligt for ham.

Med hovedet nu placeret mod Cody, prøvede han endnu en gang at svare ham, men alt hvad Fenrer kunne få fremstammet var en let hvæsen, blandet ud i gråd. For jo mere han tænkte over hvor hårdt han havde kæmpet, jo mere uretfærdigt virkede det hele. Han rystede mere nu, som en lille vrede dirrede i hans bryst. En vrede mod Guderne og de ånder der havde lovet ham sikkerhed, og så straffet ham. Straffet ham ved at lade de gå udover hans børn, hvilket var det værste.

Fenrer sank en hård klump i hans hals og trak vejret så dybt han kunne igennem sin dirrende krop.

"I'm sor.." kom det hæst fra ham, inden han atter måtte kæmpe med at få vejret og lagde sine arme om Cody og knugede ham ind til sig "I'm so... so sorry"
Tårerne løb nu ned ad hans kinder, som den brudte stemme fortsatte "I can't... I can't no more.." Fenrer prøvede at beherske sin krop, men ligemeget hjælp det som voldsomme rystelser skød igennem ham med jævne mellemrum.
"Why did they take them.." Fenrer lod sit hoved dumpe ind mod Codys, i et blødt fald, som tårerne endnu trillede "Why did they take our boys from us!?"

_________________
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 481
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Cody on Fre 16 nov - 20:48

Cody holdte Fenrer tættere ind mod sig og gav et lille suk fra sig. Han vidste at dette havde været et slag mod Fenrer. De havde set Rollo visne foran dem, mens Ragnar rejste i et raserianfald. Den ældre mand sænkede hovedet og hvilede mod det mod den han elskede. Han så ud i mørket og nynnede sagte en melodi. Hans mærkede sit hjerte synke. Deres kroppe delte deres varme og Cody kunne mærke Fenrer ryste og tårerne falde mod hans hvide tunika.


”The Gods and Spirits have a plan with us. Rollo is watching over us and Ragnar is probably telling legends about you and your empire.” Mumlede Cody ind i den andens øre. Hans ene hånd kørte gennem Fenrers hår. Cody havde selv forbandet guderne langt væk og raseret i dagevis. Cody kyssede Fenrers pande og indåndede den duft som var ham. Øjnene gled i og læberne fortrak sig i en grimasse. Cody havde mistet næsten alt i blot få måneder. Hans far og farfar var myrdet, han vidste ikke helt hvordan, da begge var gode og erfarne krigere. Rollo var syg og havde visnet hen. Hans unge krop havde kæmpet indædt for at holde sig selv i live. Ragnar var rejst efter tabet af hans bror. Han havde ikke tilgivet dem, nok nærmere Cody. Han havde selv overvejet at rejse, men… Han så på Fenrer. Det betød at efterlade den mand som elskede ham.


”The fault is also mine. I couldn’t save Rollo. I know Ragnar would never forgive me. I should have searched harder for a cure to our pup.” Ordene kom ud af han mund før han kunne stoppe dem. For ham var det sandheden. Han hvilede sit hoved på Fenrers skulder. Han klukkede og trak vejret dybt ind.
”Look at us. I should be comforting you and get your out of your glooming mood. You are scaring the shit out of everyone.” Han trak sig væk og så på den anden med et lille smil. Der var kun kærlighed og løfter i hans øjne.
”You still have a wonderful daughter, friends, me and alliances. I am pretty sure that the ruler of Aquener likes you as a friend.” Han prikkede til sin partner og tippede hovedet på skrå. En hånd gled under Fenrers trøje og hvilede mod musklerne på hans brystkasse. Følelsen af det velkendte hjerteslag og bevægelsen ved ud- og indåndingen beroligede Cody.
avatar
Cody

Antal indlæg : 137
Reputation : 0
Bosted : Normade indtil videre
Evner/magibøger : Healende hænder

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Fenrer on Man 19 nov - 13:28

Fenrer gned sit hoved mod Codys skulder, som hans gamle mage fortalte om hvordan Rollo nok sad i det hinsides og fortalte om Fenrer, som om han var et eller andet stort. Men en reaktion Fenrer ikke engang fik tænkt over, men som for ham, alligevel virkede passende, var et fnys. For hvordan kunne Rollo dog være stolt over en far der havde forladt ham? Var det ikke det som Rollo havde troet om ham, at hans far havde valgt et andet liv. Fenrers mave snoede sig ved tanken.

Da Cody begyndte at tale om hvordan at healeren skulle have arbejdet hårdere på at finde en kur, blev Fenrer atter en anelse følelsesløs. Han tvivlede på at nogen kunne have fundet en kur, end ikke Cody, og slet ikke i den tid han havde haft, før end Rollo var bukket under. Fenrer havde haft hidkaldt enhver ånd der kunne have hjulpet Rollo, men ligemeget havde det været, for Rollo havde ikke klaret det. Fenrer havde lyst til at fortælle Cody dette, at Cody ikke havde stået en chance, selv ikke hvis han havde haft healere fra hele Underwold til at hjælpe ham, men han kunne ikke få ordene over sine læber. Måske fordi at Fenrer et sted havde brug for at Cody var stærk, og at indrømme at nogen af dem var hjælpeløse, ville gøre det hele værere.

Fenrer kunne hellere ikke lade være med at føle at han på en måde, holdt Cody fanget, her hos ham i Sunfury. Det gik op for Fenrer, at han og Cody ikke længere delte noget der skulle kunne holde Cody her. Hvorfor var han her endnu? Måske det ikke var gået op for Cody?
Hvad hvis Cody forsvandt? Fenrer rystede ved tanken, men han vidste ikke helt hvorfor, for han elskede ham jo ikke. Jo, Han elskede ham stadig, ligesom han havde gjort klart for Cody da han havde været mødt op i The Targaryen, for at bede den hvide ulv, om at komme til Slottet for at være Fenrers personlige healer.

Alle disse følelser, blev hurtigt blandet ud i mere skyld, og glæde, da Cody fortalte at at Fenrer skræmte alle, og selvom Cody ikke havde fortalt ham om det var i spøg, så kunne Fenrer let læse det i hans tone, og et lille kluk af latter stødte igennem Fenrer. Det gjorde egentlig lidt ondt i Fenrers hals efter hans grædetur. Fenrer trak sig lidt tilbage med en hånd mod halsen, mens den anden endnu hvilede på Cody. Her lagde han mærke til at Cody smilede med øjne der på den mest forunderlige måde gjorde ham tryg, og nærmest præsterede at hive ham ud af sin trance af sorg.

Som han sad der og stirrede på Cody, mærkede Fenrer, Codys hånd mod sin hud, og blev mindet om hvordan det havde føltes tilbage i Ashenwood. Dengang han og Cody havde delt huset i rydningen, dengang de havde deltes om en seng, hvordan det var at have nogen at elske i sit liv. Tanken om denne lykkelige tid, og Cody der fortalte om alt Hvad Fenrer endnu havde i sit liv, fik Fenrer til at smile, men så snart at Fenrer opdagede at han smilede, skød en kulde igennem hans mave. Hvordan kunne han have lov til at være glad nu?
Selvom Codys blotte tilstedeværelse fik Fenrers kolde mave til at dulme af hurtigt, fik den ham også til at rødme og smile en anelse, som han så op på healeren. For selvom han følte en skyld ved at finde trøst ligenu, følte han også en lille smule mening og lyksalighed i at sidde så nær ved Cody ligenu.

Dette fik ham til at tænke på Elizabeth, og for første gang i aften, ville Cody kunne se at Fenrer smilede, som han klukkede lidt "You know.." sagde han hæst, eftersom at hans stemme endnu var mærket af den sparsomme tale og knuder af gråd ".. Eli don't even know about you and I..Fuzz"

Fenrer kiggede op og opdagede hvor kold han var, hvilket ledte til en lille gysen, som han holdte Codys hånd på plads på sit eget bryst. Fenrer smilte med undskyldende øjne som han gjorde dette "Sorry.." sagde han med en stemme blandet af glæde forlegenhed "... but for once you're warmer than I" Fenrer vidste godt at han burde rejse sig og komme i seng, men han kunne ikke få sig selv til at rejse sig fra Cody. For ligenu følte han sig i en lille bobbel af mod, som han ikke havde følt længe. Noget af det havde at gøre med alt det Cody bragte med sig.

Fenrer smilede og gned en hånd mod Codys hals, som han så manden i øjnene "Do you remember back in Ashenwood? The first time we met?" Fenrer tænkte tilbage på den dag han var kommet slæbende med sin byld om halsen, og havde kunne lugte en anden formskifter gennem mosen. Fenrer havde aldrig set en så lille ulv i voksenstørrelse før end det, og hans pels havde specielt fanget hans interesse.
"You almost fell in so deep that you got your entire coat soaked in the muck"
Grinede Fenrer, lykkelig ved mindet om ulven.
"You did'nt even seem surprised about my size.."
Han så på Cody med et lille skeptisk smil "..Weren't the least bit afraid? I mean I towered over you"

_________________
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 481
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Cody on Tirs 20 nov - 19:13

Han rynkede brynene og trak hånden til sig. Hev sin skjorte af og hev Fens ud af hans. Lænede sig ind og lagde armene om den andens hals. ”When you will, we can tell your daugther. All in time. Ain’t going anywhere.” mumlede han og hvilede sin pande mod Fenrers. Han huskede godt hvordan de mødtes. Et smil og han holdte tættere om Fenrer. ”Oh I remember. But I like our size difference.” Han klukkede og lukkede øjnene. Han blev også tavs og drejede hovedet ud til siden. ”Also, I wasn’t that scared of you. I did grow up with a short-faced bear as a father, and a sabeltiger as a grandfather.” Han følte sig stadig forrådt af dem. Et sår som næppe ville blive healet for de næste par år, men han kunne ikke snakke med dem mere.

Han rejste sig op og trak gardinerne fra. Det faldende lys ramte dem blidt. Han så på skikkelsen af den mand han elskede. Et skævt smil var om hans læber og han satte sig på sengen. ”Tell me, how can you still love me, after I left you?” spurgte Cody og lænede sig tilbage på sengen. De grå/blå øjne hvilede på den anden mand. For Cody havde efterladt Fenrer tilbage Han var rejst afsted for at hjælpe sin familie, men noget var gået galt. Cody og deres sønner havde været nødt til at kæmpe deres vej fri. Cody havde aldrig troet at han skulle skændtes med sin familie og kæmpe for at komme fri. Han var en lille ulv, men han var også en mor. Han havde dog ikke flere hvalpe at rejse, hvilket gjorde lidt ondt.
avatar
Cody

Antal indlæg : 137
Reputation : 0
Bosted : Normade indtil videre
Evner/magibøger : Healende hænder

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Fenrer on Ons 21 nov - 11:12

Fenrer trak lidt på skuldrene, da Cody fortalte om at de kunne fortælle Elizabeth om dem, når Fenrer selv lystede det. Men for Fenrer handlede det knap så meget om tidspunktet at fortælle Elizabeth om dem, men mere om at fortælle sin datter om hans forhold til en anden end hendes mor. Han vidste hun var imellem kønnene, og ikke brød sig for hvilken seksualitet man havde, så at Cody var en mand var irrelevant.
Fenrer så Cody i øjnene med et skrøbeligt smil "I don't know if there s in fact a good time to tell her.." sagdehan igennem et lille suk. Han gjorde et lille nik med hovedet, for blot at gøre noget så han ikke virkede helt død".. I don't think she'll have a problem with your gender.. just the fact that your not her mum"

Fenrer grinede lidt med Cody, og nød tætheden af Cody, der derpå begyndte at fortælle om hvorfor han ikke havde været bange for Fenrer. Nu var der ikke mange der var så bange for Fenrer, i al fald ikke efter hvad han selv vidste af, men det kunne velsagtens have noget at gøre med at Fenrer generelt var en venlig person. Men igen det kom an på hvem man spurgte, for der var flere der efterhånden nok ville kalde Fenrer alt andet end venlig.
Den unge kejser havde været så optaget, af sine tanker efter Codys svar, at han ikke opdagede at Cody havde været igen med at hive sin kjortel af sig. Men da han opdagede dette, rødmede kejseren en anelse. Han havde ikke nogen skumle bagtanker, men han havde ikke været tæt på Cody på denne måde siden Ashenwood, hvilket nu syntes som en livstid siden.

Da Fenrer mærkede Cody hive lidt i ham, lod han sig føre op i sengen af Cody. Han havde ikke haft tænkt videre over dette før end nu, men han var blevet ubehageligt stiv i kroppen af at sidde på gulvet i al den tid. Så da Cody førte Fenrer til sengen lagde kejseren sig ved hans healers side. Fenrer smilede til Cody og lagde en arm om Cody, som han tænkte Codys spørgsmål. Han trak lidt på skuldrene og rykkede sig op mod hovedgærderet af sengen og hev Cody op til sig, for han kunne ikke ligge ned endnu, men han nød at have Cody ved sig.

Som Fnerer gav sig over til sine tanker angående Codys spørgsmål, blev han tavs, og gav sig til at stirre blankt ud i mørket. For det var et godt spørgsmål Cody havde stillet ham; Hvorfor elskede Fenrer, Cody så betingelsesløst? Cody havde jo forladt ham. Men i Fenrers hovede lød det et sted anerledes, som Cody aldrig rigtigt havde forladt ham, men måske nærmere var blevet bortført, eller narret væk fra ham. Fenrer havde jo også opgivet til sidst, eller havde han? Han havde godt nok fundet en anden, men Fenrer havde altid elsket Cody, så måske han ikke rigtigt havde gevet op?
Men hvorfor havde Fenrer det på denne måde?

Fenrer gav et lille suk fra sig efter en kort tænkepause og skrånede sit hoved mod Cody "I Guess I never really stopped loving you?" sagde han en anelse usikker, men dog uden at lade dette komme frem i hverken toneleje eller fremtoning. Fenrer gav sig til at stryge Cody over kinden med den ene hånd, hvilket sendte en beroligende varme igennem den iskolde mave. Han tænkte lidt igen, mens han så Cody i øjnene og smilte "The truth is that I gave up on seeing you and the boys, when I couldn't find you.. So I burried myself in the work with dissolving the clans.." Fenrer sukkede og gjorde et udkast med den ene hånd "And so I ended up here.."

Fenrer tog sig et par dybe indåndinger som han prøvede at finde noget ro, alt imens hans krop fandt varme ved Codys. Han sad og tænkte lidt frem og tilbage på hvordan han havde klaret sit liv indtil videre og på hvordan han egentlig ikke havde det store at brokke sig over, når man tænkte på hvor han var endt ud henne.
Fenrer rullede om på siden og lagde Cody ind til sig som den lille ske og lagde sit hoved mod Codys nakke, og nød duften af sin mage, hvilket fik hans krop til at falde til ro "I'm sorry Fuzz.." sagde han halvvejs igennem et gab "I'm just exhausted" Fenrer faldt lidt til ro, for et lille minut, men straks fandt tankerne tilbage i hans sind. Tankerne om hvordan det ville gå hans sidste søn.
"Do you think Ragnar ..." sagde han tøvende "..Do you thin he'll ever come back to us?"

_________________
avatar
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 481
Reputation : 11
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : ¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Cody on Søn 9 dec - 16:45

Cody strøg hen hånd over Fenrers arm om hans talje. ”Your son love you, he is just hurt, maybe he will return. I hope every day that he will come back.” Han tænkte på svaret som han fik. Han havde altid været loyal mod sin far og farfar. De to havde betydet mig for ham. Han vidste også at de ikke længere levede. Det var et andet slag for ham. ”I am not going anywhere. Those I would go to is gone. Dead!” lovede han og rullede rundt for at se på den anden. Deres kroppe presset tæt sammen. En hånd gled op og kørte gennem det brune hår og et smil var om den ældres læber. Han havde ikke andre at gå til.

Han begyndte at nynne en sang og hvilede sit hoved mod Fenres skulder. Han burde snart tage ned til kroen og hospitalet for at tjekke op. Han havde ikke sat fod på kroen siden Rollos død. Han havde og frygter stadig at se de spøgelser som ville hjemsøge ham. Var det forkert af ham at ønske et andet barn. Et suk kom fra ham og han lukkede øjnene. Tårerne kom dog selvom han prøvede at stoppe dem. Begge drenge havde betydet så meget for ham. Han fortalte ikke at han kendte Elizabeths mor. Det fortjente prinsessen at vide først. Cody og hans far var til tider kommet på besøg her på slottet. De var kommet godt ud af det med hinanden. Hvad der ærgrede Cody var at han ikke havde holdt kontakt med hende. En kvalt latter kom fra ham.

avatar
Cody

Antal indlæg : 137
Reputation : 0
Bosted : Normade indtil videre
Evner/magibøger : Healende hænder

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Mørke ~ Cody

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum