Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1164

Årstid | Forår

Måned | Maj

Latest topics
» Party time!
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyYesterday at 15:54 by Cimberlie

» Sneaky Sneaky (Sean) xxx
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptySøn 24 maj - 16:56 by Sean

» Forårsrengøring (Adminnyhed)
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyLør 23 maj - 8:56 by Sean

» The town will be ours! (Fællestråd)
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyLør 23 maj - 2:07 by Renata

» Dark thoughts and a happy playdate (Aran)
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyTors 21 maj - 19:41 by Delilah

» The undercover world of stupid (Renata)
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyTors 21 maj - 18:39 by Delilah

» Fravær/mindre aktiv - Taliia, Katrina, Larlii, Kira, Jake og Melisandre
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyTirs 19 maj - 13:32 by Emery

» Vetis' fraværd
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyTirs 19 maj - 13:30 by Emery

» Mindre aktivitet, men ikke fravær (Sean)
Et lille rødt æble (Fenrer) EmptyTirs 19 maj - 13:29 by Emery

Top posting users this month
Delilah
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Sean
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Renata
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Emery
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Asher
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Alanis
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Dust
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Phoenix
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Larlii
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 
Katrina
Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba13Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba14Et lille rødt æble (Fenrer) Voteba15 

Statistics
Der er i alt 203 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alexis

Vores brugere har i alt skrevet 161300 indlæg in 8433 subjects

Et lille rødt æble (Fenrer)

Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Alanis on Tirs 7 jan - 19:46

Tid: Middagstid
Vejr: Solskin med blå himmel, men stadig koldt
Sted: Ashen Wood Forest
Beklædning: Sort kjole (ses på hendes profil), mørkerød kappe med en kæmpe hætte og bare fødder

Klokken var omkring middagstid en solrig vinter dag, en iskold luft lå hen over landet. Selv træerne i skoven så ud til at rystede af kulden, og dyrene var næsten til at blive fundet. Luften var så frisk og klar i skoven, som om man først der kunne trække vejret ordentligt. Der var folk ude for at se om de kunne finde nogle bær eller svampe, i håb om at tjene nogle penge for deres fund inde i byen. Det var også bare et tilflugtsted for nogle af væsnerne, som bare ønskede at komme væk fra livet i gaderne.

Det var ikke anderledes for en ung og smuk kvinde, som gik rundt mellem trænerne for sig selv. Hendes lange røde hår bevægede sig let i vinden, sammen med kappen på hendes ryg. Hendes bare tæer bevægede sig forsigtigt igennem skoven, i håb om ikke at træde på noget skarpt eller farligt. Hendes blik gled rundt på de få mennesker som hun kom forbi, men ikke et eneste ord forlod hendes læber.
Hun elskede at være ude i skoven, denne ro som man bare ikke kunne finde i byen. Hun havde alligevel ikke andet at lave denne dag, da hun arbejde for det meste om natten alligevel. Hun havde haft en lang og hård dag, og havde endda tjent et par kobber og fået byttet sig til et fint lille rødt æble. Hun tog en bid en gang imellem, men gemte det hver gang under sin kappe i håb om at ingen af de fattige ville se hende med det.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light.
Alanis
Alanis

Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : I et af Marcus huse i Doomsville Rotten Root District
Evner/magibøger : Ingen endnu

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Ons 8 jan - 16:22

Påklædning: [You must be registered and logged in to see this link.] & [You must be registered and logged in to see this link.], Samt oppakning.


-~{O}~-

Kold morgenluft havde vækket Fenrer, kold luft og en tom mave. Den kolde luft, kom af at Fenrer ikke havde været meget for bekvemmelighederne i Firewood. Derfor havde han valgt at sove ude i skoven, lidt borte fra menneskene og deres larm. Rejsen til nord, til Ashenwood, havde Fenrer valgt at tage for at få et personligt øje for hvordan det gik hans formskiftere i hans fravær, nu hvor været havde været så ekstremt så længe.
Rejsen havde taget ham overraskende kort tid på den lånte ganger. Han havde foretrukket at ride sin Valen, Hyperion, men ligesom at hans kongelige klæder var skiftet ud, for at forblive anonym, ligeså måtte hesten være en anden.

Rejsen til Ashenwood havde taget ham 7 dage, hvilket betød at han på trods af ødelæggelserne som vejret havde bragt med sig, ikke havde mistet en dag endnu. Fenrer havde haft en god oppakning af rejsemad med sig, sammen lidt ekstra tøj, sine shamanistiske remedier og hampeline, hvis man nu skulle få brug for noget.
Fenrer måtte bide tænderne sammen, hårdt, for at udholde den tørre rejsemad. Det var ikke fordi han var blevet særligt forvant i Sunfury, men han havde altid hadet saltet kød. Dagen forinden var det så blevet nok. Fenrer havde besluttet sig for at klargør den bue han havde med sig, og havde derpå lavet en buestreng af hampelinen, som man så havde fået brug for, da han ikke kunne finde buestrengen.
Selvfølgelig havde han glemt noget så vigtigt som buestrengen, typisk.

Det efterlod så Fenrer her, tusind mile fra tronen, kold i måsen og på jagt. Vallakken havde Fenrer ladet stå bundet i hans lejr, et par kilometre borte, sammen med det meste af hans ting. Fenrer havde overvejet at jage i sin ulveform, men vidste at Sean og andre i Doomsville ville have lyst til at holde et vågent øje på ham, og siden der ikke var så mange kæmpeulve i underworld, specielt ikke med grønne runer i panden, havde Fenrer besluttet sig for at jage i menneskelig form, blot for at være på den sikre side.

Han havde vinden mod sig, men havde indtil videre ikke fundet noget bytte. Vent, var det ikke en hind? Det duftede i al fald som en hind. Fenrer stoppede op og vejrede duften ordentligt. Hun var ikke langt borte, og dér, han havde fundet sporet. Fenrer satte sig kort på hug og bekræftede for sig selv at det var det rigtige spor han havde fundet. Jojo, den var god nok, og ganske rigtigt ikke langt borte ifølge duften.
Fenrer drog buen, og havde næsten fået strengen fanget på sværdknoppen. Måske han burde havde ladet det ligge med de andre ting? Nej! Hvad tænke han dog på, ikke sværdet! Det var ham så kært.

Fenrers knoer blev blege ved grebet om buen i den kolde der løb gennem skoven. Han gik forsigtigt frem nu, ganske forsigt, opslugt af sporet. Han var nær nu, så ganske nær. Han kunne måske ikke se hinden, men han kunne lugte den.
Han kom roligt over et bakkedrag, og ganske som han forventede, der var hun. Fenrer smilede tilfreds med sig selv og drog lydløst en pil fra koggeret. Fenrer lagde pilen i nokken og spændte an, klar til at slippe. Men et ulykke kommer sjældent alene.
Som pilen fløj sin bane til hinden, besluttede dyret sig for at springe fra stedet. Fenrer rejste og bed tænderne sammen og fnøs i harme. Pokker tage det, den havde fået færten af ham, eller havde den?  Fenrer vejrede luften, da en ny duft ramte hans næsebor. Fenrer smilede for sig selv og glemte alt om hinden, for han kunne lugte en formskifter og Hvis ikke han tog fejl, kom hun cirka denne vej.

Fenrer hoppede let på fjed afsted, over den næste lille bakke, og holdt derfra udkig. Hans næse fejlede ikke noget, for der var hun. Fenrers smil blegnede en anelse da han så hende. Kvinden havde ikke ligefrem udseendet som en der klarede sig videre godt. Det fandt ham lidt underligt da mennesker ellers satte en sådan pris på skønhed, og kvinden her var bestemt ikke grim, og de flotte røde lokker fremhævede da bare hendes træk.
Efter Fenrers mening kunne hun da have været gift med en stormand, men måske hun havde gjort noget for at fortjene den ulykke hun så ud til at stå i?

"G'dag frøken.. eller frue?"
Fenrer havde råbte hende opmuntrende an, som han kom gående ned fra bakken. Hans tempo var stilfærdigt, og bue fandt, ligeså stilfærdigt, sin plads ved hans skulder. Han trådte nærmere kvinden, og fangede en tung lugt, der ikke gjorde det svært at regne ud hvad kvindens største ulykke var. Hans mave snurrede sig sammen, men han lod det ikke vise.
Hun var måske ikke helt vild med tanken om at møde en fremmed herude i skoven, og Fenrer ville ikke skræmme hende bort. Hvis han var heldig kunne det endda være at hun vidste hvor den nærmeste lejr med Formskiftere var henne af?
Fenrer sendte hende et godmodigt smil, og kløede sig lidt eftertænksomt i nakken, da han gjorde holdt et par meter fra hende. Hendes tilstand brændte ham på nethinden.
"Jeg tænkte på om alt er i orden? Eller om jeg kan hjælpe dem på nogen måde?"

Fenrer bed lidt af sin blødsødenhed i sig og efter at have rømmet sig, fik han fremmanet "Øhm.. desuden tænkte jeg på om.. nej ved du hvad den tager vi bagefter.."




//OOG: Fen har naturligvis ikke de solbriller på som jeg har på billedet xP

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Fenrer
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 629
Reputation : 14
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Alanis on Tors 9 jan - 21:55

Hun elskede sådan at være ude i skoven, som om det var det eneste sted hvor hun virkelig hørte hjemme. Hun elskede den friske luft som fylde hendes lunger, og lyden fra de syngene fugle som havde kæmpet for overleve det dårlige vejr som havde ramt landet. Hun elskede jorden, bladene, kvistene under hendes fødder og lugten af regnen som havde fået alt til at dufte så forbandet godt. Hun følte sig mere fri der ude, end hun nogensinde havde følt sig før. Hun skulle ikke bekymre sig om andre mennesker, hvordan de så hende og hun kunne bare være sig selv.
Hun kunne løbe rundt som hun ville, kunne skrige sine lunger ud og om sommeren kunne hun ligge ned i flere timer og bare lade solen varme hende op. Hun elskede virkelig skoven, mere end hun nok selv ville indrømme overfor nogen. Der var næsten aldrig nogle mennesker, og slet ikke nogle onde mennesker. Nej! de havde det med at holde sig inde i byerne, det var jo der de tjente de fleste af deres penge.

Hun var i sin egen lille fantastiske verden, som intet eller ingen kunne ødelægge. For hvem ville dog snakke med en pige som gik rundt ude i skoven? hun skulle hurtigt tage fejl af denne tanke, da hun hørte en stemme ikke langt der fra. Hun blev ligefrem suget ud af sin egen lille magiske verden, som hun klamrede sine fingre for ikke at forlade.

Der kom et lille svagt suk ud mellem hendes læber, skuffelse af at blive forstyrret på den måde. Hendes øjne som havde det med at skifte fra blå til grønne, fandt hurtigt manden som var på vej til hende *åh så gå dog væk* tænkte hun for sig selv, men valgte alligevel at fremtvinge et lille smil på sine læber "godmorgen den herre" sagde hun og nejede lige så forsigtigt og fint som hun kunne, selv om det nok bare afslørede at hun ikke havde styr på at være fin overhovedet.
Hvad ville han hende overhovedet? gud han var vel ikke en som troet han kunne blive en kunde? det gad hun bare ikke idag og slet ikke der! "nej, jeg har det udmærket" svarede hun og gemte sit æble længere ind bag sin kappe "er der noget jeg kan gøre for dem?" spurgte hun også selv om hun nok ikke helt mente det, hun ville jo bare gerne tilbage til sin egen lille verden.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light.
Alanis
Alanis

Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : I et af Marcus huse i Doomsville Rotten Root District
Evner/magibøger : Ingen endnu

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Fre 10 jan - 15:43

Det ændrede udtryk i kvinden overraskede ham. Fenrer havde regnet med at kvinden måske ville være lidt tilbageholdende, måske endda løbe sin vej, men at svare igen på den måde, alene med en fremmed der måtte stinke langt væk af voldsomt stor ulv, det var alligevel modigt.
Svarene var kvinden kom med var heller ikke videre tilfredsstillende. Faktisk så var Fenrer ikke i tvivl om at kvinden ikke havde det særligt godt, men måske var det bare almindeligt i hendes tilfælde?

Han lagde mærke til æblet der blev gemt væk. Det var ikke fordi han havde set æblet, at han havde haft lagt mærke til det, da det havde været udenfor hans synsvidde. Lugten af æblet safter, stod blot i voldsom kontrast til de sidste dages saltet og tørret kød. Det var ikke noget der ville gå en som Fenrer forbi, en der normalt spiste frugt frem for kød, da den eneste rigtige måde at spise kød på, var at spise det direkte fra sit bytte.
Fenrer blev en anelse overrasket over kvindens spørgsmål. Det var ikke fordi han undredes over at nogen kunne finde på at spørge tilbage på den måde, men kontrasten imellem dem var åbenlys. Til forskel fra kvindens ydmyge påklædning og stand, havde Fenrer fint friseret hår og skægget ligeså. Hans klæder var af kvalitet og endda blå, en dyr farve, hvor hendes var, ja som det var. Hans støvler var af kernelæder, hvor hun var barfodet.
Fenrer undrede sig over at hun desuden ikke var i sin dyreform, ikke at Fenrer kunne regne ud hvad denne form var, hvilket blot irriterede ham. Han lod ikke irritationen vise, men smilede blot. Han vidste hvordan nogle af de udstødte aldrig havde fundet tilbage til formskifterne efter Fenrer væltede Zacchin af magten. Han havde brugt mange ressourcer på at føre så mange af dem tilbage som muligt, men naturligvis kunne nogen være glemt i farten.

Han kløede sig let i nakken og stoppede sin gang frem mod kvinden "Jeg er ret sikker på at en kvinde der gemmer et æble i en sådan fart, når en fremmed nærmer sig, og er igang med at spise det afsides fra andre, ikke behøver tilbyde noget blot fordi den fremmede tilbyder hende hjælp.. men hvad ved jeg"
Fenrer lod en hånd glide ned til åbningen af tasken som han havde på tværs over skulderen, og fandt et par stykker frem af det tørrede kød og hev hans vandskind fra sin skulder. Han tog tingene i en hånd og så over på kvinden "Jeg tænker du måske gerne vil have noget mere mættende  end et æble? Jeg har mere end rigeligt, og et par ekstra vandskind tilbage i min lejr.."

Fenrer rakte skindet og kødet frem til kvinden "Jeg bytter gerne for at høre dit navn?" Fenrers tone blev fadermild, og varm "Mit navn er Fenrer, søn af Leidolf,jeg ved ikke om du har hørt om mig? Jeg går under flere navne, men her i Ashenwood, burde enhver formskifter kende mig bedst under deres leders navn"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Fenrer
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 629
Reputation : 14
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Alanis on Fre 24 jan - 20:10

Alanis havde aldrig rigtigt været bange for at møde nye mennesker, selv om hun ikke stolede på nogen som helst, så var hun stadig ikke bange for dem. Hun var jo også vant til at møde fremmede mænd om natten, så at møde en om dagen gjorde ikke den store forskel. Det plejede jo at være mere uhyggeligt at møde fremmede om natten, men dette havde hun jo næsten ligefrem blevet immun overfor. Hun var dog stadig bange for at møde væsner, de onde monstre som også arbejde i mørket. Hun havde jo selv et fint lille ar på halsen, efter mødet med en vampyr en sen aften. Dette havde været med til at gøre at hun var på mere vagt om natten, men om dagen så var de vel ikke til stede?
Hun havde ikke engang mærke til hvordan denne mand lugtede af våd hund, det havde gaderne i byen ødelagt for hende.

Det eneste hun tænkte på i det sekund, var at han ikke skulle få lov til at stjæle hendes æble fra hende. Hun gemte det derfor så meget hun overhovedet kunne, uden at virke alt for mistænksom. Det æble havde kostet hende alt for mange mønter, til at hun ville lade en fremmede tage det fra hende. Hun holde derefter et fast greb om det, som var hun klar til at kæmpe om det. Selv om han havde fine klæder på, og ikke ligefrem lignede en som skulle tigge for føden.. så stolede hun alligevel ikke på at han ikke ville prøve at stjæle det fra hende. Hun havde set det før, hvor rige mennesker havde kommet og stjålet fra de fattige.. blot fordi de kunne det.

Hun så hurtigt ned på sit gemte æble, og en svag lille snerrende lyd kom ud mellem hendes læber ”mænd er mænd” svarede hun blot tilbage til ham, som om hun viste hvad han var ude på. I hendes øjne var alle mænd jo ens, de ønskede blot en ting fra hende og gud hvor havde hun ikke lyst til det lige nu. Måtte hun ikke bare nyde sit æble i fred?

Hun vende lige så roligt sit blik op mod ham atter igen, og så helt overrasket på ham. Ville han virkelig tilbyde hende mad? Bare for at høre hvad hun hed? Der var ikke ofte at hun mødte sådan nogle mænd, hun tvivlede faktisk på at hun nogensinde havde mødt sådan en mand. Selv da hun bare var en ung teenager, så var der kun en ting mændene ønskede fra hende i bytte for mønter eller mad ”Alanis.. mit navn er Alanis” sagde hun og tog imod maden med sin frie hånd og trykkede det let ind mod sit bryst ”mange tak.. herre” svarede hun og prøvede at naje lige så fint, også selv om det hurtigt afslørede at hun ikke rigtigt anede hvordan man gjorde.

Hun bed et lille stykke af et af de tørrede stykker kød, og et lille svagt smil kom frem på hendes læber. Nok havde hun hørt hvisken om hans navn, mænd havde det med at snakke når de var lykkelige og nøj hvor havde hun hørt på en masse kedelige ting ”jo.. hørt om dem et par gange” svarede hun let og gav et lille grin fra sig ”jeg kender desværre ikke nogle

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light.
Alanis
Alanis

Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : I et af Marcus huse i Doomsville Rotten Root District
Evner/magibøger : Ingen endnu

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Søn 29 mar - 20:53

Fenrer ignorerede hendes snerren, men forholdte sig ellers roligt. Han vidste hvor svært det kunne være at se lyst på tingene når man havde en tilværelse som den kvinden lugtede af. Fattigdom, formentlig prostitution, og sulten ej at forglemme.
Han huskede kort tilbage på hans tid i Doomsville, hvor beboerne i Rotten Root havde haft en svær tilværelse, der fik hans egne problemer til at ligne tyndt øl, når den måltes op mod de harske mundfulde de måtte sluge dagligt.

Fenrer smilede ved det overraskede udtryk som Alanis gav ham. Han slap grebet om både kød og vandskind, og mærkede en lille gnist af glæde skyde frem i brystet.
"Ja..." Sagde han en kende tøvende, men endnu med den fadermilde tone i stemmen. "Mænd, mennesker eller ej kan være forbløffende ulidelige at måtte kue sig under"
Fenrer huskede sin tid som sexslave hos Jonas, og kunne ikke undgå at føle sit hjerte synke en anelse. Han ønskede ikke et sådan liv for nogen, måske lige med undtagelse af Jonas selv, eller Snow, den dæmon der havde fanget ham.

Fenrer rystede det tomme blik af sig, der havde sneget sig ind på ham og smilede atter, da han så Alanis, som hun havde præsenteret sig som, forsøg på at neje.
Han bukkede selv, lidt stift måske, men hellere være høflig. Han mødte hende med endnu et af sine smil og sagde roligt "Du behøver hverken neje eller tiltale mig herre, Alanis.."
Fenrer blev stående og bed mærke i at hun manglede fodtøj, hvilket fik ham til at gyse lidt. Menneskeformer var ikke just behageligt varme, og bestemt ikke på denne tid af året.
"..Bare kald mig Fenrer, jeg bryder mig ikke synderligt for titler"

Fenrer nikkede en anelse bekymret. Hun kendte altså ikke andre formskiftere?
"Hvad med din familie?" spurgte han forsigtigt, selvom han nok kendte svaret. Der var en god sandsynlighed for at folk ville skubbe deres afkom fra sig, specielt hvis det kom indunder prostitution. Han lod en hånd glide gennem håret som han så sig omkring, og studsede over hvor de var henne. Han huskede svagt en gammel stammeplads, ikke så langt fra hvor de var, og det mindst han kunne gøre var vel at sørge for at hun kunne finde vej dertil hvis hun fik brug for det engang.

Han vendte sig mod hende, og den tænksomme mine blev atter til et smil "Jeg ved ikke helt om det er noget for dig.. men jeg er ret sikker på at der er en stamme ikke så langt herfra, og hvis det er, så kan jeg vise dig hvor??"
Fenrer trak lidt på skuldrene og så sig hurtigt omkring endnu en gang inden hans blik atter faldt på hende. Han var godt klar over at hun nok ikke havde lyst til at følge en fremmed ind i skoven, til et ubestemt punkt, og studsede lidt over hvad alternativet kunne blive.
"Jeg kunne også selv finde dem, og bare møde dig i Firewwod, hvis det er? Så kan det være du heller ikke vil have noget imod at vi ser på et par sko til dig? Jeg kender en skrædder i byen der burde kunne fikse noget til dig"
Fenrer havde det fint med at skulle gå tilbage til Hyperion og hente sine ting, ligesåvel som at skulle finde stammens boplads, så han ville ikke gøre nogen indvendinger hvis hun besluttede sig for ikke at ville med ham. Han håbede blot at have vist at han var til at stole nok på, til at hun i det mindste ville mødes i Firewood village, og ikke blot gemme sig, men han kunne ikke hjælpe dem der ikke ville have med ham at gøre.

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Fenrer
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 629
Reputation : 14
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Alanis on Tors 2 apr - 0:29

Selv om hun allerhelst ville sige nej til tingene, da hun ikke viste om hun kunne stole på denne mand. Så kunne hun bare ikke få sig selv til at sige nej, de ting kunne jo hjælpe hende til at overleve et par dage. Hun kunne derfor ikke være bekendt at sige nej, også ende med at fortryde det senere hen. Det var jo heller ikke være eneste dag, at hun mødte nogen der var lige så sød ved hende som denne mand virkede til at være. Selv om han var sød overfor hende, så betød det ikke at hun stolede på ham. Hun holde øje med hver eneste lille bevægelse han gjorde, og var klar til at løbe hvis han prøvede at forgribe sig på hende.
Det overraskede dog, når han ikke prøvede at forsvare sit eget køn. De fleste mænd hun havde mødt, havde altid en lang liste over hvorfor mænd var så fantastiske. Det var svært for hende ikke at smile over det, at vide at det ikke kun var hende som så lidt ned på den mandlige køn.

Selv om hun ikke var særlig god til at opføre sig som en fin dame, så prøvede hun alligevel altid når hun mødte nogen finere end hende. Selv om hun ikke havde nogle mønter på sig, så skulle de rige ikke tro at de var bedre end hende. Hun havde også klasse og det var ikke noget nogen skulle tage fra hende, også selv om hun ikke var særlig god til de fine maner ”jamen så kalder jeg dig bare for Fenrer” svarede hun med smilet på sine læber, som hurtigt afslørede at hun ikke havde noget imod det. Hun havde nok aldrig klaret det, sådan at huske på at snakke høfligt til ham og ikke gøre ham til dues uden at spørge om lov først.

Smilet forsvandt hurtigt på hendes læber og et overrasket udtryk i hendes ansigt, hvorfor ville han dog vide om hendes familie? ”jeg har ingen familie” sagde hun med et forvirret udtryk og rystede kort på hovedet ”der er bare lille kedelige mig” sagde hun og prøvede at tvinge et smil frem på sine læber, også selv om det var svært.
Hans næste par ord overraskede hende mere end hans sidste ”møde en formskifter stamme?” nysgerrigheden lå i hendes stemme, som fik hun tilbuddet om at se en magisk verden ”må mennesker godt komme derind?” spurgte hun og havde nok aldrig troet at hun ville få tilbuddet om at møde sådan noget særligt, og som et svagt lille kedeligt menneske. Et grin forlod hendes læber ”tror ingen siger nej til at møde sådan en stamme” sagde hun og vende blikket ned mod sine bare fødder og kunne ikke lade være med at smile ”har aldrig haft nogle sko, så er vant til det også selv om det kan blive lidt koldt”

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light.
Alanis
Alanis

Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : I et af Marcus huse i Doomsville Rotten Root District
Evner/magibøger : Ingen endnu

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Tors 2 apr - 3:17

Fenrers smil forsvandt ikke fra hans læber, men måske en smule fra hans øjne. Ingen familie, overraskelsen, intet kendskab og uden forståelse for formskiftere eller hans hentydninger, om end hvor små de var. Der var ingen tvivl. Alanis havde ingen ide om sine evner eller hvem hun var, hvad hun var. Prostitution, fattigdom og trænge tider, var noget Fenrer ikke kunne hjælpe alle med, men som åndemaner og leder af formskifterne, faldt det ham som bly om hjertet at han havde svigtet. Han var klar over at han ikke kunne redde alle, og Valeryas ord kimede svagt for hans ører *Du er kun én mand, og verden ligger ikke på dine skuldre*.
Alligevel gøs han ved tanken.

Fenrer havde knapt lagt mærke til at hans blik var falmet eller stemmen monoton, som han svarede hende "Det gør mig ondt at høre" som svar til hendes familiesituation, men blev pinligt opmærksom på det, da ordene om bare fødder faldt fra Alanis. Han smilede til hende, med fornyet håb og glød i stemmen.
"Jamen siden ingen ville sige nej til et sådan møde, så vil jeg ikke lade dig vente, men siden du ikke er bleg for at gå omkring på bare tæer, så lader vi til gengæld skoene vente på sig"
Fenrers tone vater ikke blot fadermild, men rungede også af en glæde. Han kunne mærke spændingen sprede sig i kroppen, som fornemmelsen af at drikke noget varmt og godt i vinterkulden. Han så sig over skulderen og vendte sig halvvejs om, tilbage mod den vej han egentlig var kommet fra. Der var et godt stykke vej tilbage til hesten, og den var han nød til at hente, specielt siden stammen lå længere fra den end han syntes var forsvarligt.

Fenrer tænkte kort og lagde armene let over kors, med den ene hånd på hageskægget og så med et snarrådigt blik på Alanis.
"Jeg må dog indrømme at der siden solen står nært sit højeste, og at vi skal hente min hest først, vil det nok gå en kende hurtigere på poter end ben.."
Havde Fenrer ikke givet hende nok mulighed for at Alanis kunne røbe sig som formskifter, så havde hun her endnu en mulighed, men håbet var nok forgæves. Han greb buen og spændte strengen af den, og fortsatte med at se på Alanis "..Så, jeg vil lige klæde af et om et øjeblik, advarer dig bare så du ikke tror ting om mig.. " Fenrer fandt et af hans famøse kække smil frem, og fortsatte dernæst til at tage sit pilekogger fra bæltet som han lagde ved siden af buen.
".. Desuden er det fair med en advarsel.. Jeg er.. øhm, en kende stor, i min anden form"

Fenrer fik dernæst bakset bæltet af og lagde sværdet ved siden af kogger og bue, inden han så op på Alanis og begyndte på sine støvler "Hvis du gider tage mine ting og holde dem for mig, eller måske spænde dem om livet selv, så du kan holde fast, så vil det gå en del hurtigere med dig på ryggen af mig"
Fenrer fortsatte og fik til sidst rullet hans klæder og udstyr ind i sin kofte. Han smilede kort, lidt akavet over at stå der, men det var nu ikke værre end hvad han før havde prøvet. Han rystede lidt i den bare menneskehud, og løftede en rolig pegefinger, som han med en kæk tone ytrede "Nu ikke rive for meget pels af"
Fenrer rettede sig op, og i løbet af et split sekund skete noget der ikke fulgte med andre formskifteres transformation. Der var ingen vred af muskler, poppen af led eller knogler. Der var ikke nogen tung vejrtrækning eller, skvulpen af muskler eller andet. Istedet var der et kortvarigt grønt lysglimt, og hvor et menneske før havde stået, stod nu en ulv der skød over de største af Underworlds trækheste.

Ulven havde en smuk grå og blød pels, med brune aftegninger, mens der fra pande, over ryggen, ned til hver af de fire poter og halespidsen, løb en linje af runer, vis grønne glød langsomt dimrede af efter transformationen. Fenrers, nu meget lyseblå, øjne søgte roligt Alanis. Han ville så gerne prøve at sige noget til hende, men med al sandsynelighed kunne hun ikke forstå ham, og så ville hans lyde måske opfattes forkert. Selv hvis hun kunne forstå ham, var der en chance for at samtalen med en ulv, specielt i denne størrelse, ville være et lidt for voldsomt førstehåndsindtryk.
Fenrer ville blot lade hende føle sig forsigtigt frem i hvad han håbede på at gøre til hendes nye verden.
Han lagde sig stille og roligt ned, så hun kunne få mulighed for at se ham ordentligt an, og tage sig sin tid at klatre op i. Når hun engang havde indfundet sig, med hans ting sikret, rejste Fenrer sig ligeså forsigtigt.

Hans gang var til en start roligt og blid, så Alanis kunne sikre sig en måde at bevare sit sæde på ham, og ikke falde af. Da han var sikker på at hun kunne holde fast, satte han tempoet lidt op til et mildt trav. Han prøvede sit bedste i ikke at gynge for meget, så turen var behagelig.

Da de nåede den lille lejr, reagerede hesten der, ikke som man ville forvente af et byttedyr, da den så Fenrer. Den lod blot som ingenting og græssede videre, tæt op af det træ som Fenrer havde tøjret den til. Fenrer lagde sig atter ned og gav Alanis mulighed for at komme roligt af igen. Kort efter fulgte endnu et lysglimt, og atter en gang stod Fenrer der, i form af et menneske. Han rakte ud til Alanis med et lidt forlegent smil "Det er lidt koldt, så.." Fenrer nikkede kort til sine ting, og så snart hun havde rakt ham dem, skyndte han sig i det varme tøj. Alanis var måske vant til at holde kulden ud i sin menneskekrop, men det var Fenrer bestemt ikke. Han var nærmest vokset op, udelukkende som ulv, og havde de sidste år brugt al sin tid i Sunfury, hvor kulde ikke ligefrem var et problem.
Mens Fenrer fik hevet sine støvler på, så han op på Alanis med et smil "Jeg skal bare lige have pakket sammen først.." Fenrer gjorde et lille hovedkast mod sin lejr ".. og så tager vi afsted, men er der i mellemtiden noget du gerne vil vide om stammen eller bare formskiftere generelt?"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Fenrer
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 629
Reputation : 14
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Alanis on Ons 8 apr - 16:47

Selvfølgelig var ikke det sjovt at ikke vide hvor man kom fra, hvem ens forældre var og ens baggrund. Men alligevel var det ikke noget hun var ked af, da hun jo ikke viste bedre. Hun viste ikke hvordan det var at have forældre, hun viste ikke hvad hun havde gået glip af. Hun træk bare svagt på skulderne og smilte til ham ”det behøver du ikke være” sagde hun, mens fordi hun ikke ville have at en fremmede mand havde ondt af hende. Der var jo ikke noget at have ondt af, hun havde større mulighed for at skabe sin egen fremtid. Hvem ved hvad hendes forældre var? De havde nok ligemeget hvad, forventet at hun blev gift ung og fik en masse børn. Det var jo hvad man forventede at kvinder, der var jo ikke noget andet de kunne bruges til. Nej hun havde mulighed for at skabe sin egen fremtid, selv vælge hvor vejen ville føre hende hen.

Hun glædet sig som et lille barn, og havde bare lyst til at løbe afsted mod deres ende rejse. Hun viste jo bare ikke hvor de skulle hen, og derfor stod hun mere og hoppede lidt på stedet. Hun lagde knap nok mærke til det blik han havde på hende, selv om hun lyttede efter på hver eneste ord han sagde.
Det gik bare ikke mange sekunder, før hun stoppede med at hoppe rundt på stedet. Hans ord overraskede hende, og alligevel kunne hun ikke lade være med at fnise lidt af det ”du er jo ikke ligefrem den første der klæder af foran mig… men det kunne gå hen og koste” sagde hun og kunne ikke lade være med at grine af sine ord, som hun bare holde sit blik hen mod ham.

De fleste ville nok i det mindste være venlige nok til at vende ryggen til, men Alanis var ret så ligeglad med sådan noget. Man blev jo født nøgen, så hvorfor skulle man ikke have lov til at vise sin sande natur til verden? Chancen for at denne mand havde noget andet som hun ikke allerede havde set, var jo alligevel så minimal som det overhovedet kunne være.
Hun hævede alligevel øjenbrynet lidt af hans kommentar, for helt ærlig hvor stor kunne han endelig være i sin dyreform?

Hun fulgte hans bevægelser med sine øjne, og nikkede bare let når han bad hende om at holde sine ting. Hun samlede bare tingene op og tog de ting på som hun kunne, om sit liv og det tunge sværd som hun knap nok kunne holde oppe. Og resten fik hun hængt på sin ryg. Hun lignede mere end som knap nok kunne holde sig selv oppe, med alt det hun skulle holde. Hun kunne ikke lade være med at grine af det, og kunne kun forstille hvordan hun selv så ud mens der stod en nøgen mand foran hende.

Hun fik ikke engang svaret ham, før hun var ved at tabe kæben. Synet af manden foran hende, forvandle sig selv om til en kæmpe ulv. Hun tråde et lille skridt tilbage og var tæt på falde, men fandt hurtigt balancen atter igen ”wow” røg der forsigtigt ud mellem hendes læber.
Hun bevægede sig roligt og alligevel klodset hen til ham, før hun lod sine fingre glide igennem den bløde pels. Hun lignede mest bare et lille barn foran den kæmpe ulv, og små fnis forlod hendes læber ”hvor er du smuk” hviskede hun, mens hendes fingre bevægede sig igennem pelsen.

Selv da han lagde sig ned, havde hun lidt svær med at komme op på hans ryg. Mens pågrund af de ting som hun skulle sørge for at have med, som blot gjorde hende mere klodset. Hun tog fandt i et par store totte af hans pels, og trykkede let sine lår ind mod ham i håb om at det ville hjælpe hende med ikke at falde af. Hun kunne ikke huske sidst hun havde grinet så meget, som de bevægede sig igennem skoven. Det var som i et magisk eventyr, og hun havde bestemt ikke lyst til at forlade det.
Da de endelig nået lejer, gispede hun let efter vejret. Selv om hun havde siddet oppe på hans ryg, så havde det stadig været hårdt for hendes krop og det at hun bare ikke kunne stoppe med at grine.

Hun gled forsigtigt ned på jorden atter igen, mens hun prøvede at styre sine grin ”det var sjovt” grinte hun ud mellem hendes læber, mens hun betragtede hvordan ulven atter igen blev til en mand ”selvfølgelig” sagde hun og begynde at tømme sin krop for alle hans ting, som blot lettede på hendes krop og ikke mindst balance.
Hun fulgte atter igen alle hans bevægelser med sine øjne, som om hun studerede noget nyt og spændende ”alt! Blev du født som en? Eller kan man blive skabt? Hvordan valgte du din form?” spurgte hun hurtigt, som om det var den eneste mulighed hun ville have for at spørge ”stammen… hvad er de for nogle?” tilføjede hun

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light.
Alanis
Alanis

Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : I et af Marcus huse i Doomsville Rotten Root District
Evner/magibøger : Ingen endnu

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Fenrer on Lør 2 maj - 21:52

Fenrer smilede som svar, da Alanis konstaterede at rideturen havde været til stor fornøjelse. Han blev glad ved tanken om at bringe glæde i folks liv, og med mulig udsigt til at kunne udbrede endnu mere glæde hos Alanis, kunne han altså sørge for at hun fandt sine rødder og dyreform. Fenrer gik frem til sin lejr, og begyndte med det samme at rulle hans tæpper sammen, men vendte hovedet pludseligt og med et bredt smil, da Alanis begyndte at bombardere ham med spørgsmål. Han kunne ikke holde den milde kluklatter tilbage. Den store iver fra den unge kvinde gjorde ham helt varm om hjertet, som havde hun været et lille barn der havde fanget sin første mus, eller plagede sine forældre om enhver given information, der kunne give hende en ide om hvad hun fik i fødselsdagsgave.

Fenrer fortsatte med at rulle de tykke tæpper sammen , og gjorde klar til at snøre dem sammen med et par lædersnorer, mens han kastede et par blikke op på Alanis, for at vise hun stadig havde hans opmærksomhed.
"Jep, jeg er født formskifter, ligesom alle andre formskiftere, men jeg blev ikke født som en ulv hvis det er det du mener?" Fenrer greb fat i den ene ende af snoren, der var syet til undersiden af det ene af tæpperne, og begyndte at binde sig en fast knude. "Vi fødes som mennesker, og så bliver vi for det meste introduceret til et dyr, nogle ved et uheld, men det fleste af deres forældre, og hvis man så ellers har evnen, burde man føle et kald til dyret, som vi så begynder at forsøge at skifte til.."Fenrer fortsatte til den næste snor, og fik gjort hurtig proces med den, inden han rejste sig, og gik videre til at samle nogle af de løse ejendele som han havde liggende løst.".. Det er hårdt de første gange, når du ikke er vant til at dine led skal give sig, eller at dine knogler og muskler skal ændre størrelse og form"

Fenrer tog de sammenrullede tæpper med sig over til hesten, der gav et enkelt utilfredst fnys fra sig, men lod sig føje som Fenrer bandt tæpperne til saddeltasken, og fandt et par poser frem til ejendelene, som han havde efterladt hvor han havde samlet dem. "Men hvad angår min form, så ved jeg det faktisk ikke helt, da jeg aldrig har tænkt over at spørge, før end min far døde, og siden jeg ikke engang er her fra kontinentet, men en lille øgruppe, langt mod nord, så har jeg ikke nogen jeg kan spørge.." Fenrer havde trukket kort på skuldrene, inden han samlede sine ting op og begyndte at lægge dem i posen.
"Jeg ved at hele min familie var af sammen slags som jeg, så det kan have været enhver af dem, der viste mig min form, men jeg ved at en af  mine storesøstre og jeg lignede hinanden, og at min mor var hvid som sne, så .." Fenrer smilede, men vidste ikke helt hvorfor han havde fortalt Alanis denne del. Han skød tankerne fra sig som han snørede skindposen sammen, og gik tilbage til hesten. Som han fastgjorde posen, vendte han sit blik mod Alanis "Kom, så fortæller jeg dig om stammen på vejen"

Efter at have fået Alanis op på hesten, svang Fenrer sig selv op bag hende og lagde armene om hende, så han kunne gribe tøjlerne. Han satte blidt hælene mod hestens flanker, hvorpå de travene afsted i en blid gang."Tja.." Sagde Fenrer og trak eftertænktsom på skuldrene "..stammen er vel hvad man kan kalde et efterlevn, fra de tider hvor Sacchin ledede formskifterne, men ham væltede jeg af pinden, og samlede stammerne, så der ikke ville være flere indbyrdes kampe imellem dem, men så vi istedet kunne leve som ét folk" Fenrer drejede hesten ind på en gammel dyresti, som han mente lettere at betræde, og som fulgte retningen mod stammens boplads.
"Der er selvfølgelig nogle af stammerne der foretrak ikke at leve så samlet, så istedet for at flytte til den by som Sajro og og.. Øh.. Sajro var forresten Varulvenes leder dengang, og jeg opsøgte ham da begge vores folk levede under truslen af indbyrdes kamp, og blev jagtet af både mennesker og vampyrer, hvor kom jeg fra..."
Fenrer orienterede sig lidt som han snakkede, og en let brise fik skovbundens kolde og tørre blade til at rasle hen ad jorden. Han kunne efterhånden regne ud hvor de var, og der var ikke langt til stammens boplads, selvom det var relativt i forhold til hvor lang hans rejse ellers havde været.
"Nå ja, Sajro og jeg byggede en lille by, afsides i skoven, og samlede vores folk der, men der var selvfølgelig nogle der foretrak at blive hvor de var.. De er for det meste mere i forbindelse med deres dyreform, stammerne, og er til dels også mere aggressive til tider, men det er hvad der kommer af at leve et sådan liv"

Fenrer bemærkede at de havde fået brugt en del tid på at snakke og komme frem og tilbage fra hvor de havde mødtes, til hans lejr, og nu på turen mod bopladsen. Med Alanis foran sig, var han bestemt ikke i tvivl længere. Hun var en formskifter, men han kunne ikke lugte et dyr på hende og med de spørgsmål hun stillede, så hun anede ikke selv uråd. Fenrer grublede lidt over hvordan han bedst skulle fortælle hende hvad hun var. Fenrer vidste ikke om hun ville blive ovenud lykkelig, eller tro at han var en galning.
Enhver kunne komme og sige en sådan ting, og hvis man ellers skulle tænke over hendes skeptiske tilgang til ham før, så kunne det sagtens være at hun troede han bare prøvede at indynde eller smigre hende med falske håb og drømme.

Fenrer rømmede sig en anelse og forsøgte sig med en forsigtig tone "Ehm.. Alanis, har du nogensinde tænkt over hvordan det ville være at være formskifter?"
Fenrer forsøgte at være neutral, men var ikke sikker på hvordan han bedst skulle gå frem "Jeg mener.. Har du nogensinde følt et kald til naturen? Til et dyr? Dit yndlings dyr måske?" Fenrer trak tøjlerne blid ud mod venstre, for at trække hesten af dyrestien og i den retning han mente var den rigtige. Han kunne lige se over hende, men som det røde hår bølgede med hestens gang, kunne det let hænde at hans udsyn blev kortvarigt blokeret. Fenrer kunne ikke lade være med at føle en lighed mellem dette og at sidde med Elizabeth første gang han havde taget hende med ud at ride på Hyperion.
Fenrer gled ud af mindet og tilbage til sin situation hurtigt, som hans sarte lugtesans, fangede spor af formskiftere af forskellige art. De var på rette vej. "Nu er der ikke så langt igen, og bare rolig.." Fenrer smilede lidt for sig selv, glad ved tanken om snart at kunne introducere hende for sin egen art".. de kan godt virke lidt barske, men de er bare utrygge ved fremmede, men de gør dig ikke noget, og bestemt ikke når jeg er her"

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Fenrer
Fenrer
Raceleder
Raceleder

Antal indlæg : 629
Reputation : 14
Bosted : Sunfury, paladset, royal flame distriktet...
Evner/magibøger : Auxi Mundi ~¤~ Åndernes Runer

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Alanis on Tirs 5 maj - 22:53

Hvor mange havde ligefrem mulighed for at sige at de havde reddet på ryggen af en formskifter? Det var ikke noget hun havde hørt om før, men måske var der også nogle formskifter som levede i deres dyreform hele tiden? Så måske havde hun faktisk støt på en uden at ane det overhovedet. Eller måske var alle formskifter ligesom Fenrer, kæmpestore forhold til det dyr som de skulle efterligne? Tænk at jage som sådan et kæmpe dyr? Mon det var nemt at fange bytter som sådan et kæmpe dyr?
Hun havde aldrig troet at hun ville finde nogle skabninger så spændende, måske var det fordi alle formskifter ikke var det samme.

Hun lyttede på hver eneste ord som han sagde, nysgerrigheden som lå i hendes blå øjne og de små nik som hun lavede hver eneste gang han kiggede på hende. Hun ville være sikker på at hun ikke virkede respektløs, sådan at stille spørgsmål som man alligevel ikke lyttede efter på. For sådan var hun bestemt ikke, hun var virkelig nysgerrig på disse skabninger som blot virkede som noget der kom fra fantastiske eventyr i bøger.
Hun kunne ikke lade være med at fnise lidt over hans ord ”så intet med at ens mor føder, også pludselig. ej det blev en ravn?” fniste hun før hun kort rystede på hovedet, og vende sin opmærksomhed atter igen mod ham.

Hun stod også bare helt stille på sin plads, mens hendes øjne fulgte hver eneste lille bevægelse han gjorde mens han pakkede sine ting sammen. Det var først da han bad hende om at komme over til sig, at hun endelig begynde at bevæge på sig. Det skulle heller ikke mange kræfter for at få hende op på hesten, med hendes slanke krop.
De fleste kvinder ville nok føle ubehag at sidde så tæt op af en fremmede mand på en hest, det var bare ikke noget som lå i hendes natur. Det var ikke ligefrem fordi han kunne gøre noget ved hende, som hun ikke allerede havde oplevet. Der var også et eller andet ved denne mand, som gjorde at hun følte sig tryg der ved hans side. Der var noget velkendt, og alligevel kunne hun ikke sætte finger på hvad det var.

Hendes blik gled rundt omkring ud i skoven, som de red afsted igennem den og Fenrer snakkede videre. Hun nød faktisk at høre om formskifterne, mere end hun faktisk havde regnet med. Ja hun havde hørt ting fra kunder, men ikke noget som virkede nær så spændende som denne mand fortalte.
Det var først da han stillede hende spørgsmålet, at hun valgte at kigge sig over skulderen mod ham. Hvorfor spurgte han om det?
”har drømt om mange ting… en gang imellem drømmer man vel også at man havde vinger og kunne flyve væk” sagde hun og vende kort sit blik op mod himlen, før hun lukkede sine øjne i og rystede let på hovedet ”jeg har altid elsket naturen.. men ligefrem følt et kald?” sagde hun og træk svagt på skulderne, og viste ikke helt hvad hun skulle svare på det.

Hun åbnede først igen sine øjne, når hun fik besked på at de snart var der. Nysgerrigheden kom tilbage i hendes øjne, mens hun let bed sig i læben ”så jeg holder mig bare i nærheden af dig”

_________________
[You must be registered and logged in to see this image.]
Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light.
Alanis
Alanis

Antal indlæg : 108
Reputation : 0
Bosted : I et af Marcus huse i Doomsville Rotten Root District
Evner/magibøger : Ingen endnu

Tilbage til toppen Go down

Et lille rødt æble (Fenrer) Empty Re: Et lille rødt æble (Fenrer)

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum