WHAT?!? (XXX) //Jake//

Rafaela kiggede på Darren og de 8 mænd som kom ind til dem. Hun kiggede undersøgende på dem. Hun vidste at Darren havde haft fat i dem tidligere, men hun var nød til at tage sine forholdregler. I princippet havde hun også forlangt at ændre Darrens hukommelse om mærket, men valgte at lade det ligge i tilfælde af at hun ville få brug for Darrens hjælp igen.
Rafaela smilede venligt og beroligendetil mændene og lod Jake sige det han havde at sige til dem. Rafaela kiggede skiftevis på mændene "I går ind på jeres værelser og bliver derinde indtil der kommer 2 mand ind til jer og da det er pludseligt de 3 fanger døde tager vi ikke nogen risiko for at i kan smitte andre. De tager forskellige prøver fra jer og laver en lille synstest på jer også for at sikre sig alle de informationer de skal bruge for, at kunne afklare om der er smitterisiko fra jer af. I lukker ikke andre ind på jeres værelser før I er blevet testet og fået svar på prøverne" sagde Rafaela bestemt, men havde en beroligende klang i stemmen. Mændende nikkede kort og gik imod deres sovekamre og ind på deres værelser.

Rafaela kiggede på Jake, hvor hun derefter gik ud af fangekælderen og ud i haven. På vejen havde hun taget en sort kappe med hætte som havde hængt på en knage som vendte ud imod haven. Hun tog kappen over sig med hætten på hovedet så hendes hår blev dækket til. Kappen var en smule for stor til hende, men skjulte det meste af hendes hale. Hun gik ned imod enden af haven, hvor der også var plads til nogle drager kunne være der. Rafaela stod stille og ventede på at hendes folk ville komme. Der gik ikke lang tid før der kom 3 drager med 2 mand på ryggen af dem hver. Mændene sprang ned af ryggen fra dragerne, hvor dragerne forvandlede sig til menneskeform. Rafaela smilede let for sig selv og kiggede kort væk for at de 3 som havde forvandlet sig til menneskeform kunne få deres tøj på som nogle andre havde haft i en taske på ryggen.
2 mand kom hen til Rafaela og nikkede kort til hende "Er det værre end når de tager med på tur Zain?" spurgte den ene flabbet. Ham der havde snakket til hende var mørkerød i huden og var 20 cm højere end Rafaela og hed Blaike. Den anden havde et grønligt skær i huden og var på højde med den anden og hed Blaine. "Blaike det tager vi en anden dag 6 mand skal ned efter Kasper, Phillip og Draken og i 2 skal omrokkere 8 mands hukommelse" sagde Rafaela kommandrende til dem. Blaine kiggede undersøgende på Jake "Hvem er han?" spurgte Blaine mistænksomt.

Jake var fuldt roligt med hende og klukkede lidt af hende, da hun trak den lidt for store kappe om sig. Men han sagde intet, eftersom han havde på fornemmelsen at det ikke lige var tiden til at drille hinanden.
Mens de ventede havde han nusset hende på ryggen gennem kappen og set op mod himlen efter de folk som skulle komme. Han trak lidt på smilebåndet af kommentaren fra den ene, selv om han ikke havde nogen ide om hvad der var ment. Dog kunne han ikke lide at personen talte flabet til Raf, noget der også tydeligt kunne ses i hans øjne. Alligevel opførte han sig pænt og stod roligt afventende på hvad det næste ville blive.

Han gengældte roligt det undersøgende blik der kom fra en af folkene og bukkede let, da Raf blev spurgt hvem han var.
"Skal jeg selv svare på det, min skønne? Eller vil du heller selv føre ordet i nærheden af dine folk?" Stemmen var venlig og ret neutral, selv om der stadig var kærlighed i den, da han talte til hende. Hans øjnene spillede med en blanding af morskab og alvor, samt de havde ændret sig så de nu var sorte med brune lodrette pupiller. Hans hud havde også antaget en mere sort nuance, selv om den stadig så solbrun ud. Han så alle folkene an, for at holde øje med om de kunne finde på noget. Hvis de angreb ham var han klar til at miste sit tøj for at indtage sin sorte drageform. Dette ville Raf afgjort kunne mærke på ham.

Rafaela kunne godt mærke på Jake, at han ikke var helt glad for måden Blaike havde snakket til hende på, men var det anderledes end når Darren snakkede til ham? Hun kunne ihvertfald ikke se forskellen måtte hun indrømme for hendes nærmeste i klanen var Blaike og Blaine.
Rafaela kiggede på Blaine og smilede venligt "Blaine han er god nok, men for god ordensskyld er det sådanset din raceleder og min mage og er faktisk med til at vi kan få de 3 tilbage til deres kære" sagde Rafaela bestemt. Hun kiggede bestemt på Jake for at fortælle ham at han skulle slappe af. Blaike piftede en af mændende som stod i en klump og ventede på ordre "Du har kommandoen og henter de 3 mand hurtigt men lydløst" sagde Blaike hvor manden nikkede "Jake føre jer ned til dem og i følger hans instrukser" sagde Rafaela til manden som blot nikkede og kiggede hen imod Jake. Rafaela kiggede selv på Jake "Du føre dem derned så tager jeg de 2 flabbet hoveder hen til barakkerne" sagde Rafaela. Hun kyssede kort Jake på kinden inden hun viftede Blaike og Blaine med sig og gik hen imod barakkarne til de 8 mand som havde set mærket tidligere. Blaike og Blaine havde trukket på smilebåndet da Rafaela havde kysset Jake på kinden. De andre ventede blot på at Jake førte dem vejen ned til fangekælderen.

Ham måtte indrømme at han smilede skælmsk og selvglad til manden hun kaldte Blaine, da hun fortalte hvem han var. Men det blev hurtigt afløst af et mere normalt udtryk, da hun så bestemt på ham. Okay, han skulle nok tage det roligt. Hans øjenfarve kom igen tilbage til den normale sortbrune farve og huden mistede igen den sorte nuance. Han viste hvordan hun var når hun blev vred, og han havde ingen intentioner om at gør hende vred lige nu.

Han nikkede roligt til hendes ord og spandt roligt da hun kyssede ham på kinden. Det var bevis nok for ham lige nu, og han var glad for at han ikke skulle have ret meget at gøre med de to flabbede at gøre.
Så da hun og de to andre var begyndt at gå mod barakkerne, nikkede han roligt til de seks folk som afventede hans ord.
"Lad os få hentet de tre, så de kan komme hjem hvor de høre til." Han ledte dem hurtigt ned i kælderen og de fik hurtigt de tre lig med op. Først da han skulle til at gå med dem ned i haven igen, blev han holdt tilbage af en piften fra Darren.
"Smut i bare ned til samlingsstedet. Jeg kommer om lidt." Derefter afventede han Darren på tarasen, hvor de kunne ses af alle.
Darren kom med nyt omkring de andre rige familier, der boede i nærheden af den nu afdøde De Makél, nu krævede et møde med byens hersker for at få sikkerhed om at de ikke var de næste på disse morders liste. Jake sukkede og svarede at de vel heller måtte tage mødet imorgen formiddag, da Raf havde planlagt en længere udflugt med ham i løbet af et par dage. Men Jake sagde også at de familier ikke skulle regne med beskyttelse, hvis de behandlede deres tjenestefolk på samme måde. Han overvejede faktisk om han kunne gå ind og tage folkene fra familierne, hvis de ikke blev behandlet ordenligt. Darren mente at det burde der ikke være noget i vejen for at han truede med og gjorde alvor af det, hvis det var nødvendigt.

Hvis Raf og de to andre kom tilbage mens Jake og Darren stod og snakkede, så ville de tydeligt kunne følge samtalen, eftersom der ikke blev skjult noget. Selv de andre tjenstefolk der passerede indenfor, kunne høre det. Og mange smilede bredt over at vide at deres hersker og raceleder ville passe på dem og deres familier, samt beskytte dem mod at ende som slaver.

Rafaela lagde godt mærke til Jakes selvglade smil da hun havde snakket til Blaine om ham. Hun rullede kort med øjnene af dem "Mandlige drager" mumlede hun lavt for sig selv og rystede på hovedet af dem. Det var ufatteligt at de ikke bare kunne slappe af og opføre sig ordentligt. Blaine og Blaike havde før set Rafaela sur og havde ikke planer om at hun skulle blive sur på dem for så var de sikre på at hun havde ædt hovedet af dem.

Rafaela gik roligt hen imod barakkerne til de folk som havde set mærket. Rafaela forklarede Blaine og Blaike at de blot skulle ændre den del hvor de ser mærkerne hos klanmedlemmerne som var der ingenting og at klanmedlemmerne havde virket syge sidste gang de så dem. Blaine og Blaike havde givet hende ret i at det havde været en god ide. Imens de gik imod barakkerne forklarede hun dem hvad hendes planer var nu hvor Jake vidste så meget om hende og klanen og hun havde tænkt sig at han skulle se hvad de egentlig lavede udover myrde nogen som De Makél, hvor Rafaela også havde en ide om, at hun måske ville kunne få Jake med til at få lavet et slags børnehjem til de børn de har, men Rafaela vidste at hun ikke stollede rigtigt på folk til at hun ikke selv ville holde opsyn med dem og selv sørge for at der var folk til at tage sig af dem. Blaike og Blaine havde først sagt det var en dårlig ide, men de fik ikke diskuteret det videre før de var kommet hen til værelserne, hvor de 8 mænd var. De gik alle 3 ind på værelserne, hvor de fik undersøgt deres puls, hørelse, temperatur, taget spytprøver fra osv inden de havde kigget dem i øjnene for at ændre deres hukommelse. Når de havde ændret deres hukommelse var folkene blevet meget trætte og blevet bedt om at sove. Sådan havde det foregået hos dem alle. Ved de sidste var Rafaela nød til at støtte Blaine og Blaike da de var blevet meget trætte. Det kunne godt være at det kun var 4 mænd hver de havde ændret men det havde slugt deres energi og havde ikke meget tilbage.
De gik langsommere hen imod samlingspladsen, hvor de fik snakket lidt om de planer Rafaela havde fået hvor de syntes det måske kunne være en ide alligevel og at de gerne tog med da det alligevel krævede en del når de skulle flyve afsted.
Rafaela opdagede Jake og Darren henne ved terassen, hvor de gik hen til dem. Rafaela hørte godt hvad de havde snakket om. Hun gik hen til dem sammen med Blaike og Blaine. Hun nikkede høfligt til Darren "Ja jeg undskylder lige min venstre og højre hånd de er en smule trætte lige nu. Men det er Blaike og Blaine og ham i ser her er Darren som er Jakes højre hånd kan man vel godt sige" undskyldte og forklarede Rafaela med et lille smil. Blaike puffede til Rafaela "Men du kan ikke undvære os" sagde Blaike drillende. Rafaela smilede og rystede let på hovedet.
Blaine kiggede på Darren "Mændende vil nok være en smule forvirret og trætte de næste par dage" sagde Blaine og kiggede hen på Jake "Men glæd dem til at komme på tur med Zain. De kan altid tage deres højre hånd med så han også kan se hvad der foregår, men kommer der noget ud så kender i til konsekvenserne for klanen og for Zain" fortalte Blaine alvorligt han havde dæmpet sin stemme så det kun var de 5 der kunne høre det.

Darren nikkede helt roligt til det Raf og mændene sagde. Det så ikke ud til at gå ham det mindste på. Han smilede skævt da han hørte den ene drillede Raf og så hvordan Jake kæmpede for at skjule sin lyst til at knurre advarende af manden.
"Det lyder meget normalt når man har været smittet med et eller andet. Og hvad tilbudet om turen angår, så nej tak. Jeg har rigeligt at se til når vores leder og hersker ikke er hjemme. Desuden..." Han så hen på Jake der sukkede dybt, noget der fik Darren til at le hjerteligt.
"...Desuden vil jeg nok være lidt for meget på nerverne til at kunne tage det roligt. Særligt hvis der er flere mænd, der er lige så nærgående omkring min skønne mage som jer to." Jake så undskyldene på Raf. Han viste at han burde være bedre til at styrre sig, men han viste også at som det så ud lige nu. Så var han alt for 'ny forelsket' til at kunne være så fornuftig.
Mens Jake talte var Darren roligt gået hen og havde fritaget Raf for hendes byrder, noget Jake ikke var sen til at benytte sig af. Han fjernede hurtigt den korte afstand mellem ham og Raf, for at kysse hende dybt og lidenskabeligt. Samt bagefter at lave en blanding af et bidemærke og et sugemærke på hendes hals, mens han så på de to Darren holdte. Blikket var tydeligere end ord og hans knurren var en blanding af besiderisk og erotisk. Han håbede ikke Raf ville blive sur over dette.

Rafaela kiggede på Jake og kunne godt se at han ikke kunne lide at Blaike drillede Rafaela. Hun sukkede lidt og lyttede stille til det Darren sagde til Blaine. Blaine nikkede og havde på fornemmelse hvad det var Darren ville sige, men han lyttede alligevel nysgerrigt til det Jake afsluttede Darrens sætning med. Blaine og Blaike grinte let af det Jake sagde "De kan tage det helt roligt sir. Ingen af os vil tage Zain fra dem. Hun er som en lillesøster selvom det er hende der bestemmer så vi vil til hver en tid forsvare hende" sagde Blaine og smilede roligt til Jake inden ham og Blaike fulgte med Darren ned til de andre ved samlingspladsen. Rafaela havde smilt venligt til Darren da han tog Blaine og Blaike fra hendes skuldre.
Da Jake kom hen til hende lagde hun armene om halsen på Jake og gengældte hans kys lidenskabeligt og dybt. Hun holdt sig tæt op af ham og da han begyndte at bide og suge på hendes hals fniste hun samt vred sig en smule. Da han endelig stoppede kiggede hun kærligt på ham og kyssede ham blidt på munden "Min elskede jaloux drage du er den eneste mand i mit liv og jeg elsker kun dig. Lad os få sendt dem afsted og gå op og putte lidt så arbejder vi videre i morgen. Men tror ikke Darren vil være nærgående overfor mig min elskede" sagde hun kærligt til ham og havde haft et forelsket og ærligt blik på ham. Det sidste med Darren havde hun sagt med en latter i stemmen.
Hun smilede kærligt til ham hvor hun derefter tog fat i hans hånd og tog ham med ned til samlingspladsen, hvor 3 af mændende allerede havde forvandlet sig til deres drageform og de døde var kommet op på ryggen af dem hvor de lå imellem 2 andre mænd for at de lå i spænd under flyveturen. De eneste som ikke var kravlet op på ryggen af en af dragerne endnu var Blaine og Blaike. Blaike kiggede på Jake og smilte roligt til ham "Pas på hende for hun er guld værd for os ligesom hun er det for dem" sagde Blaike og kravlede op på en af dragernes ryg og det samme gjorde Blaine på en anden drage. De vinkede alle til Jake, Darren og Rafaela inden de lettede og fløj væk fra Dragons Peak.

Selv om han hørte ordene om at de ikke ville tage Raf fra ham, så var han stadig ikke helt beroliget.
Først da han havde udført sit lille stunt og hun havde taget godt imod det, var han mere rolig. Han nød endda at hun kyssede ham blidt, samt hendes ord. Ligesom hun havde latter i stemmen, da hun sagde det om Darren, så lo han hjertelig.
"Nej min skønne. Det ville han ikke. Det har han sin position for kær til."

Så snart hun tog ham i hånden og gik ned til samlings punktet, fuldte han med og smilede til hende. Han var ikke overrasket over deres dragestørrelse, men han var imponeret over tanken om at de muligvis var fløjet langt. Da Blaike talte til ham, nikkede han roligt og trak Raf tætter ind til sig. Ligesom han løftede hånden til farvel.
Da dragerne var ude af syne, strakte Darren sig og så på parret.
"Jamen, det var det. Så vil jeg finde vej tilbage til mit kontor. I må have en god aften. Og Jake... Lad nu vær med at være efter hende hele natten. Du har en del at se til imorgen med de rige." Jake sukkede og nikkede, hvorefter Darren forlod dem. Nu havde han ellers lykkeligt glemt alt om de rige snopper. Men ja, nu havde han jo lige godkendt at tage et møde med snopperne imorgen formiddag.
Han så på Raf og smilede kærligt til hende.
"Skal vi gå op og arbejde lidt mere, eller vil du heller putte og nusse?"

Hun kunne godt mærke på Jake, at han var blevet lidt mere rolig efter det hun havde sagt om at han var den eneste mand i hendes liv som hun elskede. Hun grinte selv da Jake begyndte at grine over hendes drillende kommentar om Darren. Hun kiggede sødt på ham "Eller også ved han at han ikke har nogen chance her" sagde hun flirtende og blinkede drilsk til ham. Hun vidste at det havde været et slags helved for alle folkene på borgen i den tid Rafaela og Jake ikke snakkede sammen eller noget så hun vidste at de ikke ønskede at se dem fra hinanden igen.

Rafaela smilte og fniste lidt over det Blaike sagde til Jake og lagde en arm om Jake da han trak hende tættere ind til sig. Hun smilede stille og vinkede farvel til sine folk.
Rafaela kiggede på Darren da han snakkede til dem. Rafaela fniste lidt over Darrens kommentar om at Jake ikke skulle være efter hende hele natten. Det havde han jo allerede sagt tidligere på dagen, men hendes blik blev mere undrende da han snakkede om, at Jake havde en aftale med de rige. Hun undrede sig lidt over hvad det var, men ville heller ikke spørge ham da hun sikkert ville få noget at vide omkring det senere. Rafaela kiggede efter Darren da han gik "Fortsat godaften til dig" sagde Rafaela høfligt hvor hun derefter vendte sig imod Jake og lagde sine arme om ham og kiggede op på ham. Hun lyttede stille til det han sagde og smilede kærligt til ham "Lad os gå op og bare nyde hinandens selskab for vil bruge min aften sammen med min elskede mage og bare putte i hans arme indtil vi falder i søvn" sagde Rafaela kærligt og kyssede ham blidt på munden. Hun vidste dog ikke om der ville ske mere når de kom op på deres værelse.
Imens de gik op på deres værelse havde Rafaela haft en arm om Jake og gået tæt op af ham som havde de været et helt nyforelsket kærestepar der bare havde været ude og gå en aftentur sammen. Men det var nok heller ikke helt løgn for de havde været ude og der var langt fra borgen og ned til bagenden af haven hvor de havde mødtes med hendes folk.

Han nikkede smilende til det Raf sagde og nød kysset, samt at hun gik tæt op af ham. Han tænkte på hvor meget han kunne kræve af de rige familier. Eller for den sags skyld alle dem som havde slaver her i byen, hvis der var andre end de rige. Men en ting var sikkert, han ville have Raf med til mødet. Hun var jo borgens og byens frue, om de var gift eller ej.
Da de kom ind på deres eget værelse, satte han sig på ottomanen og så smilende på hende.
"Jeg vil være meget glad og taknemmelig, hvis du vil komme med til mødet imorgen. Jeg ved ikke hvor meget du hørte af Darrens og min samtale, men de rige her i byen er nervøse for at de er de næste til at blive myrdet, og kræver at jeg eller vi skal give dem beskyttelse. En ting er dog sikkert. Jeg vil ikke beskytte dem hvis de behandlede deres tjenestefolk på samme måde og slet ikke hvis de har slaver. Faktisk har jeg tænkt mig indføre en lov om at alle slaver skal ophøjes og oplæres til tjenestefolk hvis de ønsker det. De skal ligeledes kunne søge job hvor de har lyst. Og skulle det blive nødvendigt at fjerne dem fra husstanden, så vil jeg sørge for at de kommer ind her på borgen. Guderne skal vide at vi har pladsen til det. Desuden ved jeg at der er mange af tjenestefolkene her, som gerne vil tage andre under deres vinger under oplæringen. Lyder det fornuftigt hos dig, min kære?" Han havde set på hende mens han talte og gjorde det stadig. Han ville utroligt gerne havde hendes mening omkring dette. Hun havde trosalt arbejdet med det længere tid end han.

Rafaela fulgte med ham hen til ottomanen hvor hun blev stående og kiggede ned på ham da han havde sat sig. Hun lyttede stille til det han sagde, hvor hun derefter tænkte lidt over det "Jeg vil gerne tage med dig til mødet med de rige min egen, men kunne det være en ide at fortælle dem at klanen går efter dem der har slaver og behandler dem dårligt og det er udenfor din magt hvis klanen går efter dem fordi så er det fordi de behandler deres slaver eller tjenestefolk dårligt og det bedste de selv kan gøre er at behandle slaver og tjenestefolk ordentligt og den nye lov ville være god min egen" sagde Rafaela og satte sig på skødet af Jake og lagde sine arme om hans hals og kyssede ham blidt på munden. Hun kiggede på ham "Men det er vigtigt at du fortæller det som alle andre ved som har mødt klanen eller de rygter der ellers går om klanen og ikke som om de kender en fra klanen eller er en del af klanen min egen" fortsatte Rafaela.

Han smilede da hun sagde at hun gerne ville med, men skar ansigt hendes ord om at det ville være bedre hvis han lød som en der kun havde hørt om klanen.
"Du har ret... Jeg får det til at lyde som om jeg kender klanen og det skal jeg ikke nyde noget af. Jeg har lige fået dig tilbage, så det vil nærmest være selvmord at give dem den antydning." Han kyssede hende blidt på kinden som tak.
"Ved alle guder, Raf. Hvad ville jeg have været uden dig? Sikkert et stort nervebundt med et ødelagt hjerte og sjæl." Han begyndte at kysse hende kælent fra kinden og ned af halsen, mens han begyndte at spinde som en kælen kat.

Hvis hun ikke ønskede det, skulle hun bare skubbe ham lidt væk og han ville stoppe omgående. Så opmærksom var han på hende. Skulle hun derimod invitere ham til mere, ville han roligt starte med at få dem klædt af og derefter putte sig i sengen, hvor han ville nusse og kæle med hende et par timer, så de stadig kunne nå at få en god nat søvn.

Hun kunne godt se på hans ansigtsudtryk at der var noget i det hun havde sagt som han ikke havde tænkt på. Hun lyttede stille til det han sagde og smilede beroligt til ham selvom hun vidste at hvis det værste skulle ske så måtte hun ofre sig og sikre sig at Jake tog sig af hendes børn og sørgede for at de fik en god opvækst. Hendes tanker begyndte så småt at køre i retninger imod hvad hun skulle gøre hvis folkene omkring dem fandt ud af at hun var klanlederen så måtte hun væk og lade børnene i stikken hos Jake. Imens hendes tanker havde været alle andre steder havde stadig smilt beroligende til ham og blev først hevet tilbage da han snakkede til hende igen. Hun smilede kærligt til ham "Det ville jeg ikke tillade at du kom derud min egen" sagde hun stille.
Hun lukkede sine øjne da hun mærkede hans kælende kys fra kinden og ned mod hendes hals. Hendes vejrtrækning blev lidt tungere. Hun puffede ham blidt ned at ligge og satte sig på hans lår og lændede sig op af ham og kyssede ham på halsen.
Hun lod ham tage hendes tøj af og hjalp ham med at få hans tøj af. Da de havde fået lagt sig ordentligt oppe i sengen lagde hun sig oven på ham og kyssede ham lidenskabeligt på munden og kørte sine hænder rundt i hans hår. For hende behøvede der ikke ske det helt vilde men bare det at hun kunne mærke at de hørte sammen og bare nyde hinandens selskab indtil de faldt i søvn i hinandens arme betød alt verden for hende.

Han nød at hun var med på en kælen omgang. Ind imellem, som nu, kunne han kontrollere sin vildskab og der med nyde hende på en mere kælen måde.
Og ja, det at hun selv tog interaktiv til at være øverst fik ham bare til at spinde mere kælent. Han var heller ikke længe om at forene dem og bevægede sig langsomt.
Da han faldt i søvn, lå han på siden og holdte blidt om hende.


Næste morgen blev han vækket af den sædvanlige tjener, der bankede på døren. Han strakte sig lidt og kyssede hende blidt på kinden, samt hviskede:
"Godmorgen, min skønne." Han sikrede sig at de begge var dækket af dynen inden han gav tjeneren lov til at komme ind. Tjeneren bukkede let, så han ikke spildte vandet i den kande han havde med. Den blev sat på komoden hvor vaskefadet stod og derefter tilså han pejsen. Eftersom det stadig var varmt i vejret, blev den ikke tændt. Med mindre at Jake var i hygge humør. Da tjeneren var færdig med sine morgenpligter, bukkede han igen for parret. Jake havde sat sig op i sengen, men sørgede stadig for at der ikke var udsyn til bestemte kropsdele.
"Komandanten venter Dem i arbejdsværelset. Han regner med at gæsterne ankommer omkring timen før middag. Hvilket giver Dem omkring tre timer til Deres rådighed." Tjeneren bukkede igen, da Jake nikkede.

Så snart tjeneren havde lukket døren efter sig, rejste Jake sig fra sengen og gik over til vaskefadet. Her skyllede han ansigtet og fandt en klud til at tørre hen over kroppen hvor det var nødvendigt.
"Jeg gætter på at Darren vil gennemgå hvad vi skal diskutere med de rige idioter." Han klukkede lidt af det sidste og så hen på hende med latter i øjnene.
"Hvis man tænker over det, så høre jeg vist også til den kategori. Dog med undtagelse af at jeg ikke holder slaver og jeg behandler mine tjenstefolk ordenligt." Han klukkede lidt igen mens han tørrede sig og gik hen til skabet for at finde noget rent tøj.

Rafaela nød den kælende og rolige side af Jake fordi det gav hende også plads til at være sammen med den Jake hun elskede og bare nyde øjeblikket uden af der skulle det helt store til.
Da Rafaela skulle til at sove havde hun lafs sig med ryggen imod Jake, men havde lagt sig så tæt op af Jake som hun overhoved kunne og nød hans arm om hende.

Da tjeneren bankede på døren ind til dem havde Rafaelas rørt lidt på sig men lagde sig længere under dynen for at sove videre. Hun brummede dog kort irriteret da Jake kyssede hende på kinden for at vække hende. Hun havde for en gangs skyld lyst til at sove så længe hun kunne, men hun vidste det ikke ville være nogen god ide overhoved. Imens tjeneren var inde på værelset lå Rafaela lige så stille og vågnede langsomt. Hun holdt dynen godt om sig og satte sig først op i sengen da hun hørte at tjeneren var gået igen.
Efter Rafaela havde sat sig op kiggede hun hen på Jake imens han vaskede sig hun smilede kærligt til ham "Den dag vi kan få lov til at sove til vi selv vågner bliver en mindeværdig dag for os" sagde hun drilsk fordi der havde altid været noget der havde vækket dem. Hvis det ikke var deres arbejde med hver deres klan eller byen så havde det været børnene som havde vækket dem.
Hun smilede stille til ham og lyttede til det han sagde "Det kan man vidst godt sige at du er, men du er tilgengæld heller ikke snoppet som dem i byen er" sagde Rafaela og rejste sig op efter Jake var gået hen for at finde sig noget tøj, hvor hun hik hen til vaskefadet for at skylle sig de vigtigste steder og vasket søvnen ud af øjnene før hun selv gik hen for at tage en af sine mørke blå lette og behagelige kjoler på som gik ned under hendes knæ. Hun var normalt en der hadet at have kjoler på, men hun vidste at nu hvor hvor nogle af snopperne fra byen kom måtte hun hellere se bare lidt ordentlig ud. Hun satte sit hår i en knold og kiggede på ham "Nogle gange ville jeg ønske vi bare var nogle normale mennesker" sagde hun med latter i stemmen til Jake og gik hen og kyssede ham blidt på munden.

Han smilede bredt, da hun brummede irriteret. Han kunne som sådan godt forstå hende, det var længe siden han havde sovet længe. Selv hjemme på øen havde han nærmet været oppe sammen med solen, så dette var sådan set længe for ham.

Han klukkede lidt af hendes kommentar på det han havde sagt om han han på en måde tilhørte den rige gruppe. Men sagde ikke mere til det. Han holdte dog øje med hende mens hun vaskede sig og han fik tøj på. Og han nød synet af hende, som hun stod der og vaskede sig.
Dog overraskede det ham at hun frivilligt trak i en kjole, ligesom hun satte håret op i en knold. Men han sagde intet, da han havde en fornemmelse af at hun ønskede at se ordenligt ud overfor de fine gæster, som de ventede.
Smilet på hans læber fortalte ligeså tydeligt som ord, hvor godt hun så ud i hans øjene. Da de afbrød kysset, var der latter i hans stemme.
"Tja, min skønne. Det ville jeg nu ikke sige. Normale mennesker kan ikke forvandle sig til en stor farlig drage. Men ja, et liv uden titler, samt i fred og ro kunne være skønt fra tid til anden. Men lad mig nøjes med at sige at du ser fantastisk ud. Er du bange for at de vil rynke på næsen hvis du var i skjorte og bukser?" Han tog hendes hånd, med tanke for at gå ned til arbejdsværelset sammen med hende, så de kunne snakke lidt med Darren inden børnene vågnede og krævede morgenmad sammen med dem.

Hun kunne godt mærke hans øjne på hende imens hun fik sig vasket og fået tøj på. Hun kiggede på ham og kunne godt se det overraskende udtryk han viste i hele ansigtet over hendes tøjvalg. Hun vidste godt at det ville komme som et chok for de fleste for hende i kjole skulle der alligevel en del til før hun gjorde det frivilligt, men hun vidste at hun ikke ligefrem var den mest populære pige i byen efter episoderne der havde sket ved festen.
Hun lyttede stille til det han sagde og kunne godt høre latteren i hans stemme. Hun smilede stille til det han sagde "Men det ville være rart ikke at skulle tænke sådan hele tiden og tak for rosen min kære, men du ved lige så godt som jeg at jeg ikke ligefrem er populær blandt folkene i byen efter de episoder som havde været ved festen og jeg behøver ikke gøre mig mere upopulær end jeg allerede er. Jeg vil dog ikke sige at jeg er bange for deres rynken på næsen" sagde Rafaela stille.
Hun tog hans hånd og flettede sine fingre imellem hans. Hun smilede kærligt til ham inden de gik ned imod arbejdsværelset. Rafaela var ret spændt på hvordan mødet ville gå fordi hun mente at der var 1 eller 2 der var fra snopkredsen som Rafaela kaldte dem som var under opsyn af klanen som hun dog ikke havde fortalt Jake noget om og hun havde heller ikke i sinde at fortælle ham om det, men hun var ikke 100% sikker da hun ikke havde fået helt styr på alle sine mapper efter hun havde fået skiftet arbejdsværelse dagen for inden.

Darren ventede som sagt i arbejdsværelset, hvor han havde slået sig ned den sædvanlige lænestol, i hvert fald for han og Jake.
”Pænt af jer at komme så hurtigt. Havde lige troet at jeg skulle vente en times tid mere. Og nej, jeg har kun ventet omkring ti minutter.” Han tilføjede det sidste, da han så at Jake skulle til at spørge om han havde ventet en hel time på dem. Det drillende smil hos Darren fik Jake til at ryste lidt opgivende på hovedet. Et var at Darren var hans højre hånd og borgens kommandant. Et andet var at han elskede drille Jake fra tid til anden. Men ja, det var nu som det var. Helt underligt at det kun var lidt over et års tid siden han var kommet til byen og havde mødt denne mand sammen med hans deling.

Jake kyssede Raf’s hånd som han holdte i sin, inden han slap den for at sætte sig på stolen ved skrivebordet. Han valgte dog at dreje stolen så han kunne se direkte på Darren.
”Nå… Hvor mange kommer så om nogle timer?” Darren holdte fem finger op og Jake sukkede, mens han så på Raf.
”Med fem familier, kommer vi nok til at skulle bruge den store stue nedenunder. Og jeg som havde håbet på at vi kunne bruge mødelokalet over på den anden side.” Darren rømmede sig og Jake så over på ham igen.
”Ingen grund til bekymring. Folk er allerede i gang med at gøre stuen i stand, og en gruppe af mine bedste folk er ved at finde ud af hvordan de bedst kan opholde sig der inde samtidig med jer. For ren beskyttelse for alle parter, naturligvis.” Jake havde hævet det ene øjenbryn og derfor havde Darren løftet hænderne en smule afværgende mens hans øjne spillede af morsomhed.

Rafaela kiggede på Darren da de var kommet ind og kiggede skiftevis imellem Darren og Jake da hun hørte Darrens besked om at vente endnu en time. Rafaela kvaldte et lille grin da hun kunne se da det gik op for Jake at Darren drillede ham. Hun tog sig kort til munden for at holde sin latter inde.

Rafaela smilede kærligt til Jake da han kyssede hendes hånd og derefter slap den. Hun gik hen til en reol og tog nogle mapper ned og lagde dem på skrivebordet. På den øverste mappe stod der De Makél på. Mappen var flere cm tyk og der var en helt del pergamenter liggende i den. Hun kiggede lidt på de pergamenter som stod i den for at være sikker på at der ikke var noget hun havde overset før hun ville brænde mappen med alt det der indeholdte om ham.
Rafaela kiggede skiftevis imellem de mapper hun havde taget frem og op på Jake og Darren for at følge med i deres samtale. Hun kunne godt se på Jake at han ikke var helt tilfreds med at der var så mange som kom til mødet. Hun smilede beroligende til ham og rejste sig op for at gå hen til skålen hvor hun brændte mappen med alle pergamenterne omkring De Makél lå i. Hun kiggede hen på Darren og Jake imens hun var igang med at brænde hans mappe og gik først væk fra skålen da alt indholdet var blevet til aske.
Hun gik hen til sit skrivebord igen hvor hun satte sig og kiggede på forsiderne af 10 forskellige tynde mapper, hvor der blot var 2-3 pergamenter i. Hun sukkede lidt og lagde dem i en bunke og lagde til siden for hun vidste at hun skulle bruge en del tid på at få styr på de mapper.
Rafaela smilede roligt til Jake "Tag det roligt hun er stadig derimellem. Hvis hun ikke var havde hun været i skålen derovre" sagde hun stille og nikkede hen imod skålen hvor hun lige havde stået. Hun havde blot sagt dette til Jake fordi hun vidste at hun havde givet ham dårlig samvittighed omkring kvinden som var døden nær da hendes folk kom for at dræbe De Makél.

Han havde godt set at hun tog en del mapper med hen til sit skrivebord og en af dem var ret tyk. Mens han talte med Darren, havde han et halvt øje på hvad hun lavede med mapperne af nysgerrighed. Hendes beroligende smil hun sendte ham inden hun gik over og brændte den tykke mappe, gjorde en god del. Med hende ved sin side, var han sikker på at det hele nok skulle gå. Han plejede selv at tænde op i pejsen for at gør det. Men nu hvor hun var her, kunne det være at han slap for det i de varme måneder.
Darren havde lige sagt det sidste, da Jake hørte hende sukke lidt og så over på hende. Hendes smil fik ham selv til at smile. Og hendes ord forvirrede ham en kort stund, indtil det gik op for ham at hun hentydede til den kvinde som kæmpede for sit liv. Det fik nysgerrigheden til at træde tydeligt frem og han lænede sig længere frem for at se på de tynde mapper og hen på hendes reoler.
”Det vil sige at du har mapper der indeholder de forskellige folk, som I har taget under jeres vinger? Og andre mapper til dem I holder øje med?” Han var virkelig imponeret. Selv havde han ingen ide om hvor hans folk fra klanen var, hvis der var flere tilbage i Dragons Peak. De fleste var taget hjem til øen efter nogle måneder, da de savnede havet. Han sukkede indvendigt. Havet havde været en del af hans liv så længe han kunne huske, og så havde gudernes valg om at gøre ham til raceleder vendt op og ned på det hele. Nu viste han nærmest ikke hvad han ville savne mest: havet eller byen her… Han skubbede det hurtigt til side og koncentrerede sig om hendes svar på hans spørgsmål.

Efter morgenmad sammen med børnene, var han gået op i den store stue på anden sal. Her havde han set sig lidt rundt og højlydt rost folkene for et utroligt arbejde. De bukkede og nejede for ham med glæden lysende fra hver en fiber. Folkene havde fundet de pæneste tæpper frem og flyttet lidt rundt med møbler. De havde også fundet fade med kager og skåle med frugt, samt bakker med vin og saft, som var stillet an på bordene, der var kommet ind. Han kunne godt se at de ville gøre det tydeligt for gæsterne at de havde med borgens hersker at gøre.

Rafaela havde godt lagt mærke til, at Jake hele tiden havde haft et halvt øje på hende efter hun havde fundet mapperne frem, men hun bed ikke meget mere mærke i det fordi hun kunne sådanset godt forstå hans nysgerrighed for det hun lavede fordi hun havde flere mapper om forskellige folk end mange andre normalt ville have.
Hun kiggede på ham og hun kunne godt se på ham at han i et kort øjeblik var blevet forvirret over hvad hun havde ment når hun havde snakket om kvinden, men smilede stille til ham da det gik op for ham. Hun lagde sit hoved let på skrå da hun så hans mere nysgerrige ansigtsudtryk omkring mapperne og nærstuderede dem lidt. Hun lyttede stille til det han sagde og nikkede roligt til ham "Mapper om alle slaverne, alder, race, køn, familie relationer, hvad de har været udsat for, sundhedstilstande og hvor de er henne og har været henne efter de er kommet hos os. Mapper om slaveejerne, hvordan deres økonomi er og værdigenstande, deres race, familie relationer, stilling, byer og meget mere. Har mapper om alle mine folk, deres familie, racer og evner og hvad deres opgaver er og eventuelt hvilke slaver de er kontaktperson for eller har ansvaret for bliver udslusset. Har mapper om dem som vi har udslusset slaver til lige fra kroejere, til sejlere med alt det vi vil vide om dem og så har vi mapper med nogle der kunne være potentielle til at få en slave i deres varetægt som udslusning i sidste ende. Med børnene har vi endda adoptionsfamilierne eller plejefamilierne skrevet ind ved de forældreløse eller hvor slaverne fik barn med slaveejeren som ikke vil have noget med barnet at gøre" forklarede Rafaela både Jake og Darren. Efter hun havde sagt det hele højt kunne hun godt se at det ikke var små ting i sidste ende hun havde med at gøre og skulle holde styr på. Hun grinte lidt for sig selv "Har endda mapper om dig og alle dem her på borgen pga mig og Emily" sagde Rafaela og fandt en meget tyk mappe frem og lagde den så både Darren og Jake kunne se den hvor der stod"Emily Dreadheart Morladin" på forsiden. Hun kiggede skiftevis på ham "Så ja har øjne og øre på alt og alle der har med tidligere slaver at gøre eller klanen at gøre" sagde Rafaela og kiggede undersøgende på dem for at aflæse deres reaktion på det hun havde havde fortalt dem og vist dem.

Rafaela havde hygget sig til morgenmaden med Jake og børnene og havde roligt fulgt med Jake op til den store stue, hvor mødet med de rige i byen skulle være. Hun havde holdt fast i hans arm og smilede roligt til ham "Jeg vil være din side under hele mødet min elskede" sagde hun roligt til ham og kyssede ham blidt på kinden. Rafaela var en smule nervøs for hvordan mødet ville gå fordi det var jo hendes klan det hele handlede om og hun ville være nød til at virke som om hun ikke kendte mere til klanen end alle andre normalt gjorde.

Et var hvad Jake havde forstillet sig, da han havde spurgt hende.
Et andet var hvad hun fortalte…
Han startede med at nikke forstående, men det var tydeligt for en hver at jo mere hun fortalte, jo mere imponeret og letter forvirret blev han, mens han forsøgte at holde styr på det hele. Og han syndes at det havde været hårdt at holde klanen kørende ene mand?? Nu kunne han godt se at det nærmest var som at lege med børn, hvor hun arbejde sammen med de voksne. Og alligevel var de på lige fod som klanleder.
Han blev dog virkelig overrasket da hun sagde at hun endda havde en mappe om ham og alle her på borgen på grund af hende og Emily. Uden at tænke over det undslap et lille gisp, da hun lagde den meget tykke mappe så han kunne se den. Han havde under ingen omstændigheder regnet med at Emilys mappe var så tyk, men så igen. Hun havde jo været en del igennem, så det måtte jo give en tyk mappe.

Darren havde lyttet med og skar ansigt over alt det hun måtte holde styr på. Han syndes det var nok at holde styr på borgens soldater og deres vagtturnus.
”Ja ja, så længe du ikke begynder at læse højt af min mappe eller drille mig med noget fra den, så kan du fylde den som du ønsker. Men jeg må nu sige at det er noget af en hvepserede, du har hovedet i... ...Og hvis i ikke skulle bruge mig mere, så har jeg bogstaveligt talt en bunke rapporter på mit eget skrivebord.” Han rejste sig og tog det krus, som stod for foden af stolen, men blev stående i det tilfælde at der var mere.

Jake var stadig ved at sluge hele den mundfuld hun havde givet ham, men han hørte godt hvad Darren sagde og rystede på hovedet. Han havde ikke mere at skulle snakke med Darren om. Men han viste ikke med Raf. Jake rejste sig og lod fingrene glide forsigtigt hen over Emilys navn. Han havde lyst til at vide en masse om den kære pige, men på den anden side, så var det en fortid der havde ødelagt pigen. Bare tanken om det fik hans blod til at koge en smule, men han fik det til at falde ned ved tanken om at det var fortid og at hun nu var i sikkerhed hos Raf og ham. Og her ville hun blive.
Han løftede beslutsomt hovedet og så direkte på Raf med et blik der tydeligt sagde at det ikke stod til diskussion.
”Jeg vil adoptere Reine og Emily.” Darren havde netop taget en mundfuld af sit krus og gav sig til at hoste og hakke, da han havde fået det i den gale hals over Jakes udbrud. Så snart han kunne få en lyd over læberne, lød det halvkvalt fra ham:
”Er det ikke lige drastisk nok? Og så endda før i to overhovedet har tænkt på bryllup.” Han hostede lidt videre for at få det sidste væk, så han kunne få ordentlig luft.

Rafaela kunne godt se på Jake at han var blevet mere og mere forvirret over alt det hun havde fortalt som hun havde styr på. Rafaela var dog glad for, at hun blot havde det i mapper, men at det var andre som sørgede for, at hun fik de oplysninger hun skulle bruge for at have styr på det. Hun vidste godt, at det ville kunne skabe problemer, at hun fortalte dem det, men hun havde en ide om, at det også var rart for Jake og Darren at have en ide om, hvor vigtigt det var at de holdt tætte med hvad hun lavede.
Hun så undersøgende på Jake da han fik det overraskede udtryk og slap et gisp fra sig da Emilys mappe kom frem hun smilede beroligende til ham "Emily har været udsat for meget ja, men det fylder 1 til 2 pergamenter resten er hendes liv efter indtil jeg tog mig af hende og adopterede hende som nok fylder 2 pergamenter resten er folkene der har været en del af hendes liv og dem der er tæt på hende" forklarede Rafaela lidt mere beroligende for at Jake ikke skulle tro det kun omhandlede hvad Emily havde været udsat for.

Da Darren snakkede til hende smilede hun stille til ham og lyttede roligt til det han sagde "Jeg vil aldrig bruge det der står om jer imod jer, men det kan tilgengæld gøre at jeg sætter begrænsninger på hvem der må have med mine børn at gøre hvis det er noget mistænkeligt i det og ja det er en hvepserede med alle de informationer der er her" sagde hun stille og rystede lidt på hovedet til ham da han spurgte om de skulle bruge ham mere for hun havde intet at bruge Darren til.

Rafaela kiggede observerende på Jake for hun kunne godt fornemme på ham, at han ikke havde forventet at hun havde fortalt alt det hun havde styr på og hun havde på fornemmelse at det var det med Emily som havde ramt ham mest og det kunne hun i og for sig selv godt forstå fordi han så hende jo som sin datter og det vidste hun jo godt, men hendes fortid var en del af pigen og det måtte de acceptere, men komme videre fordi Emily var kommet langt siden Rafaela tog hende til sig.
Rafaela kiggede noget overrasket på Jake da han lige pludselig kiggede på hende som om han havde taget en beslutning som ikke kunne diskuteres overhoved. Det han efterfølgende sagde kom på en måde ikke bag på hende fordi hun jo vidste at Jake så dem som sine egne og hun inderst inde godt vidste at han ville have det sådan resten af sit liv, men måden han sagde det på kom lidt bag på hende. Hun kiggede hen på Darren som hostede og lød som en der var ved at blive kvalt. Hun var helt enig med Darren og kiggede derefter hen på Jake igen og smilede kærligt til ham "Jeg kan godt forstå at du gerne vil adoptere dem og det synes jeg bare er rigtig dejligt og er også det jeg ønsker for dem og os min elskede, men som Darren også siger er det ikke noget af et drastisk valg min elskede når vi ikke en gang har snakket om vores fremtid sammen udover at vi ikke rigtigt kan undvære hinanden min elskede?" spurgte Rafaela nysgerrigt, men man ville også kunne se og høre på hende at hun var glad for, at han ville adoptere hendes børn og tage dem ind som var det hans børn. Selvfølgelig havde hun et kæmpe ønske om at leve sammen med Jake til deres dages ende og hun var ikke et sekund i tvivl om, at han ville være den perfekte far for begge hendes børn.

Han skulle til at snærre af Darren om at blande sig udenom, da Raf mere eller minder sagde det samme. Godt nok sagde hun det på en anden måde, en som gjorde at han blødte op og endte ud i et suk.
"Det kan godt være at i begge har ret." Han gik om til Raf og lagde armene om hende i et knus, samt kyssede hende blidt på halsen og kinden, inden han igen så på hende. Darren havde smilet og nikkede inden han lod dem få fred.

Hans øjnene var fyldt med kærlighed.
"Hvor er jeg glad for at have dig ved min side. Du er virkelig mit anker, når jeg er ved at gå forvidt... ...Og hvad angår mødet om kort tid. Så er jeg glad for at du vil være hos mig under hele mødet." Han havde godt hørt hende, men havde været for oprørt over at se Emilys mappe til at reagere på det på det tidspunkt.

Da tiden for mødet kom, trådte Jake ind i den store fældes stue med Raf ved sin side. Han havde lagt armen om hendes ryg og strålede af lykke. Fem par, sad rundt om i stuen og snakkede lavmeldt sammen.
"Velkommen de herre og damer. Må Elona’dal våge over jer og jeres." Han bemærkede godt at de ikke lod sig berolige af hans hilsen.
En af mændene rejste sig og gik direkte hen til ham og Raf, men havde kun øje på Jake.
"Ja, den er god med dig, Jake Black. Vi ved du tilbeder en anden gudinde. Hadra, Hedra eller hvad det nu var. Vi kræver soldater ved vores huse og til at beskytte os, når vi er ude i byen." Jakes læber var presset hårdt sammen og han trak vejret dybt, for at undgå at brøle af manden foran ham, der endda havde den frækhed at prikke ham et par gange i brystet.
"Min herre. Det er rigtigt at jeg tilbeder havets gudinde Hydra, da hun har været min beskytter på havene. Men det betyder ikke at jeg ikke også tilbeder Elona’dal, der er byens gudinde. Der ligger altid mindst en sort rose fra mig ved hendes fod. Og som De ved, så er jeg den eneste der benytter sorte roser." Han hævede ikke stemmen og rørte ikke manden, men alligevel havde hans kropssprog og lavmeldte stemme haft samme effekt, som hvis han havde skubbet til manden, der vaklede et par skridt tilbage. Samtidig havde det en effekt på resten af gæsterne, der havde set selvsikker ud. Deres ansigter var nu en del mindre selvsikker.
"Hva så med de rygter, om at de nyder mandligt selskab? Deres ven, Raco F..." Jakes blik fik kvinden til at snappe efter vejret og afbryde sig selv.
"De er og bliver rygter, Frue. Raco og jeg har kun lederskabet af Blackfire klanen og et barnebarn tilfældes." Hans stemme var bestemt, men også mere venlig end tidligere og kvinden nikkede forstående.

Rafaela kunne godt se, at Jake var ikke helt tilfreds med at Darren blandede sig og på en måde kunne hun godt forstå det. Hun smilede roligt til ham og da han kom hen til hende lagde hun sine arme om ham og spindede stille da han kyssede hende på halsen og på kinden. Hun kiggede hen imod Darren og smilede roligt til ham og gav ham et anerkendende nik ingen han gik.

Hun kiggede på Jake og smilede kærligt til ham og lyttede roligt til det han sagde. Hun kørte en hånd blidt hen over hans kind "Jeg vil altid være der for dig min elskede" sagde hun kærligt til ham inden hun kyssede ham kærligt på munden. Hun slap ham kort og fandt en gammel artikel frem fra en skuffe hun havde i sit skrivebord og foldede den pænt sammen og gemte i en lomme der var blevet lavet i hendes kjole "Tror vi vil få brug for den her gammel artikel til mødet" sagde hun stille og gik hen til Jake igen og lagde sine arme om ham. Hun var nemlig kommet i tanke om den artikel som var skrevet efter en voldsom episode hvor hun havde været på opgave for sin far hvor hun havde brugt klanen som en undskyldning og som hjælp.

Rafaela fulgte roligt med Jake ind til stuen hvor mødet skulle være da tiden var til det. Hun havde en arm om ham og nussede blidt hans side beroligende lige inden de gik ind i stuen til gæsterne. Rafaela kiggede sig omkring og kunne godt fornemme på de rige gæster at det ville blive et meget langt og tungt møde og der sikkert var en del der skulle til for, at få dem til at acceptere de ikke bare lige fik beskyttelse som de sikkert ville forlange.
Rafaela blev nået overrasket over manden som kom direkte imod dem og hun brød sig bestemt ikke om måden han snakkede til dem på. Hun blev faktisk noget irriteret og sur over det og det kunne hun gort fornemme, at Jake også var blevet. Hun tvang sig selv til at få sit roligere sind frem og nussede Jake blidt på siden for at få ham til at slappe af.
Rafaela forholdt sig helt i ro og blandede sig ikke når Jake snakkede, men da en af kvinderne snakkede til Jake om Raco havde Rafaela fået nok og rømmede sig lidt efter Jake havde sagt noget til kvinden "Hvad med vi alle sætter os ned og får snakket om det dette møde virkelig drejer sig om stille og roligt" sagde Rafaela blidt og kiggede venligt på alle gæsterne, men havde et bestemt glimt i øjet som viste at hun ikke ville diskutere det og bare ville have at det skulle være sådan.