WHAT?!? (XXX) //Jake//

Rafaela kunne godt fornemme på Jake, at det styrt som var ved at ske havde sat nogle tanker og følelser igang hos ham, men hun valgte ikke reagere med det samme på det for der var ingen grund til, at udstille hendes elskede på denne måde.
Hun kiggede undersøgende på Jake da han hoppede ned fra Blaines ryg og lod ham roligt komme til sig selv igen. Hun syntes det var kært og dejligt at ham hun elskede som ellers kunne virke modig, tapper, stærk og rolig også kunne være svag for det viste at man var en levende person som også har følelserne med det der foregik omkring sig.
Hun smilede kærligt og beroligende til ham da han kørte nogle fingre ned af hendes kind. Hun observerede hvad der foregik omkring hende imens hun gav knægten noget mad. Folkene havde kigget undersøgende på Jake og flere overvejede om de skulle gå hen og støtte ham, men havde valgt at fortsætte med deres arbejde da han alligevel havde virket nogenlunde stabil i deres øjne.

Knægten var lige blevet færdig med, at spise da Jake henvendte sig til hende igen. Hun smilede kærligt til ham og lagde flasken i knægtens taske. Hun fik pakket drengen ud af selen og rakte den til en af pigerne som kom hen og tog den og rakte hende et tæppe hun kunne pakke drengen ekstra ind i. "Selen bliver her for vi har ikke fået lavet så mange af dem endnu og som du nok opdagede er den meget speciel og lavet på en speciel måde for, at den kan holde til turene" forklarede Rafaela kort. Hun holdt drengen ind til sig.
De begyndte at gå ind til selve byen som var stille da de fleste var på vej i seng da det var blevet aften og månen allerede var kommet frem. Drengen lå og pludrede imens han kiggede op på Rafaela. Rafaela havde et roligt smil på sine læber og nød lyden af drengens pludren. Da de havde gået lidt var de kommet til et hus, hvor der var en lille forhave. I døren stod en kvinde som ventede på dem. Rafaela gik hen til kvinden som nejede kort for Rafaela "Godaften Zain. Hvordan klarede barnet turen?" spurgte kvinden Rafaela. Rafaela smilede roligt "Godaften Rikke. Han klarede turen rigtig godt. Rikke dette er Jake. Han er med rundt for at se hvordan vi gør tingende i klanen" forklarede Rafaela kort og henvendte sig til Jake "Dette er Rikke. Hun sørger for knægten og mindre børn, men lad os komme indenfor og få drengen puttet og styr på de sidste dokumenter så synes jeg Rikke skal have lov til, at forklare lidt om dette sted" sagde Rafaela og smilede. Blaike og Rikke nikkede imens Rikke åbnede døren mere for at de kunne komme ind. De gik ind i stuen, hvor Rikke tog drengen og gik ind på et værelse med ham, hvor en vugge stod klar til ham, hvor der i selve rummet stod 6 vugger.

Da Raf præsentrede ham for Rikke, slap han Raf og bukkede høfligt og smilede for kvinden. Han fuldte nysgerrigt med ind og måbede af overraskelse over at se hvor mange vugger der var i det værelse Rikke bar drengen ind i.
"Rikke, jeg er dybt imponeret over at du kan håndtere så mange børn." Stemmen var varm, venlig og lav nok til at han ikke vækkede de børn der eventuelt sov.

Så snart drengen var puttet, gik han med tilbage til stuen, hvor han satte sig ved siden af Raf og kyssede hende ganske naturligt på kinden. Derefter satte han albuerne på sine lår og lod hagen hvile i hænderne, mens han nysgerrigt lyttede til hvad Rikke havde at fortælle.

Imens Rikke puttede drengen havde Blaine sat sig på en lænestol og var igang med at udfylde de sidste papirer om drengen som skulle være hos Rikke og derefter ville han sørge for der blev lavet kopier til Rafaela.
Rafaela satte sig på sofaen og kiggede efter Rikke og Jake da de var henne ved værelset som de smø børn sov i når de sov i en vugge. Hun smilede stille til Jake over hans kommentar "Tak skal de have, men jeg har også kun 8 stykker af gangen og det ikke altid jeg har så mange og får jo også hjælp fra tidligere slaver som er her i byen så de er aktiveret" svarede Rikke kort og smilede høfligt til Jake, hvor hun derefter lukkede døren ind til børnene hvor hun derefter gik hen og satte sig på en sofa så hun sad overfor Jake og Rafaela. Rafaela havde smilt stille da Jake kyssede hende på kinden og gik igang med at hjælpe Blaike med at få styr på de sidste dokumenter som der skulle med hende.
Rikke kiggede på Jake og gik igang med, at fortælle om stedet "Det her er et af de steder, hvor nyfødte bliver indtil de er omkring 3 år medmindre mødrene til barnet vil have barnet tilbage indenfor 3 til 4 måneder efter fødslen. Det er selvfølgelig det vi helst ser for at børnene og deres mødre er sammen. Derefter leder vi efter enten plejefamilier eller adoptionsfamilier til børnene. Har vi ikke fundet en ny familie til barnet inden de bliver 3 år så bliver de flyttet til et større sted et andet sted, hvor de bliver til de er 15 år tror jeg?" sagde Rikke eftertænksomt hvor hun derefter kiggede skiftevis på Blaike og Rafaela for, at få bekræftet hun huskede rigtigt, hvor både Rafaela og Blaike nikkede bekræftende til Rikke. Rikke smilede og fortsatte "Jeg får hjælp til at passe børnene af tidligere slaver som jeg fortalte dem. Men har de nogle spørgsmål til dette sted?" spurgte Rikke nysgerrigt og kiggede på Jake.

Mens Rikke talte, begyndte forskellige ideer og tanker at samle sig i Jakes hoved. Mange af dem omhandlede hvordan de kunne opføre et børnehjem i Dragons Peak. Andre om hvordan de bedst muligt kunne forbyde slaver i byen og hjælpe de slaver, der allerede var i byen, til et bedre liv.
Han nikkede i forståelse og smilede roligt.
”Det er virkelig imponerende og fantastisk arbejde. Jeg er nærmest helt tom for ord. Jo mere jeg ser af jeres arbejde, jo mere ønsker jeg at hjælpe jer. Samt at gøre Dragons Peak fri for slaver.” Han rettede sig op og strakte sig med en behagelig brummen, inden han så rundt på de andre. Hvis Raf tillod det, ville han flette finger med hende.
”Vi går selv med tankerne om at opføre et børnehjem i Dragons Peak. Derudover har jeg i nogen tid tænkt på at frigive slaverne i byen, og forbyde slaveri af nogen art. Med oplæring og muligvis hjælp fra jer, kunne jeg hjælpe dem til et bedre liv.” Han smilede og håbede ikke at hans tanker var for meget for dem.

Både Rafaela, Blaike og Rikke opdagede at Jakes hjerne begyndte at køre rundt imens Rikke havde siddet og fortalt om hendes lille sted for små børn.
Rafaela smilede lettere stolt da Jake fortalte at han blev mere og mere imponeret over hendes arbejde og alt det hun egentlig lagde i sin klan. Det fortalte hende at det der havde kostet blod, sved og tårer så småt var ved at båre frugt og fortalte hende samtidig, at det havde været det rigtige at hive Jake med på denne rejse, hvor han kunne se nogle af de ting hun egentlig lavede. De alle 3 lyttede roligt til det Jake sagde. Blaike og Rikke var imponeret over, at en ude fra pludselig kunne se det gode i klanen og ikke kun gik efter de rygter der kørte rundt om klanen i landet. Rafaela lod Jakes hånd flette sig ind i hendes, hun smilede kærligt til ham hvor hun derefter kiggede skiftevis på Jake og Rikke. "Det glæder mig, at de har fået sådanne et syn på klanen, men også på slaver og børn og det ville kun være en ære, at støtte jer i at få skabt et børnehjem specielt for at Zain kan få den anerkendelse og respekt for alt det arbejde hun lægger i det med de små børn for som de sikkert ved er lederen af klanen jo ikke så populær og folk vil gerne have fat i lederen og sætte klanens leders hoved på et spyd og i dette tilfælde er det desværre Zain, men som de sikkert allerede ved er det svært at forbyde slaver i byerne det er der andre ledere og herskere af andre byer forsøgt uden held og vi ser desværre alt for tit at tidligere slaver ikke fungere uden en hersker eller meget kort snor i hverdagen. Nogle kræver endda flere måneders hård træning og læring før de stopper med at gå psykisk ned hvis de ikke har fast struktur fra deres kontaktperson. Har de set nogle af de steder, hvor Zain opholder tidligere slaver af den hårde karakter hvor vi faktisk opgiver læringen til et frit liv til at sende dem i et nyt slaveliv dog under lidt bedre vilkår?" spurgte Rikke nysgerrigt om.

Han viste godt at Rikke havde ret. Selv Raf havde nævnt at det kunne koste hende livet, hvis det blev opdaget at hun var leder af klanen. Han smilede venligt til Rikke.
”Ingen grund til at holde på formaliteterne, Rikke. Bare kald mig Jake. Hvad slaverne angår, så kan jeg godt se en udfordring med dem der ikke kan slippe deres tidligere liv. Men når jeg tænker over det, så er det enlig også forståeligt nok, hvis de aldrig har kendt til andet. Den gang jeg ville ændre min egen klan fra pirateri til handelsklan, var det en letter voldsom overgang, eftersom mange ikke havde kendt til andet end piratlivet. Mig selv inkluderet. Men jeg viste at det ville gavne klanen på lang sigt, og i dag er klanen mere velholdt end den nogensinde har været… Hvad dit sidste spørgsmål angår.” Han rystede smilende på hovedet.
”Så langt er vi endnu ikke nået på rejsen. Og det er kun hvis Raf ønsker at jeg skal se det, at jeg får det at se. Det kan godt være at jeg er hendes raceleder, men her er hun alligevel over mig, hvilket jeg finder meget interessant.” Han blinkede drillende til Raf ved sine sidste ord.

De alle 3 sad stille og lyttede til det Jake sagde sagde. Rikke kiggede hen på Rafaela med et spørgende blik om de skulle til en af de steder, hvor Raf lukkede sine øjne og nikkede stille til Rikke "Vi skal hen til en af stederne senere på rejsen. For det er jo en del af hele processen fra vi får slaverne fri fra slavelivet og det kan give et indblik i hvordan vi ellers kan arbejde på det i andre byer, men vi vil ikke forstyrre dig mere Rikke. Du skal være frisk til i morgen når de små vågner" sagde Rafaela og rejste sig op.
Rikke fulgte Jake, Blaike og Rafaela til døren "Det har været dejligt at kunne fortælle dem om, hvordan klanen arbejder og det glæder mig, at høre de selv gør noget for slaverne i deres by" sagde Rikke og sagde pænt farvel til dem.
På vej tilbage til gården, hvor de de skulle overnatte før de skulle videre på turen, hvor de skulle besøge et slavehjem for de hårde slaver der ikke kunne leve frit. "Hvad synes du om dette sted min kære?" spurgte Rafaela nysgerrigt Jake. For hun gik op i hvad han mente om hendes arbejde selvom hun nok ikke lavede meget om i klanen hvis der var noget han mente var forkert.

Han lyttede til Raf’s ord omkring at de skulle hen til et af de steder Rikke havde nævnt. Han var både spændt og nysgerrig efter at se hvordan sådan et sted kunne være. Da Raf nåede dertil hvor hun snakkede om at de ikke ville forstyrre Rikke mere, rejste han sig roligt og fuldte smilende med hen til døren, hvor han gav Rikke hånden og svarede at han selv var glad for at kunne gøre noget.

På gåturen tilbage til gården, trak han Raf ind til sig på en kærlig måde, mens han lyttede til hendes spørgsmål. Han kyssede hende kærligt på kinden og svarede med en venlig stemme.
”Jeg er virkelig imponeret. Og fascineret. Det giver afgjort tanker til hvad vi kan gøre hjemme i Dragons Peak. Jeg kunne også godt finde på, med din tilladelse, at sende Rikke nogle penge eller ting hun kunne mangle. Mange af de rige er helt tossede med de sorte opaler, som klanen graver ud af bjergene hjemme på øen. Så penge er ikke vores store problem.” Han sukkede kort og fortsatte.
”Det minder mig om at jeg nok snart er nødt til at tage på besøg på øen. Jeg er stadig en af lederne i klanen og har haft afstået mig fra at blande mig længe nok. Ved ik om du kan huske min First Mate på skibet: Saxon. Jeg forfremmede ham til kaptajn da jeg gik i land og rejste til Dragons Peak. Han sendte et brev om at han prøver at sørge for at der altid er et skib indenfor en uges sejllas af Dragons Peak, hvis jeg skulle få brug for at komme tilbage til klanen.” Han kyssede hende på kinden og fortsatte deres spadseretur.

* Tidshop på 2 uger *

Rafaela, Blaine, Blaike og Jake var på vej til Dragons Peak igen efter de havde brugt næsten 3 uger på at rejse rundt i verdenen, hvor Rafaela, Blaine og Blaike viste Jake hvad det egentlig var hendes klan lavede udover det som han kendte til udfra rygterne der havde kørt i byerne om, at de kun dræbte adelige og slaveejere som behandlede slaverne dårligt. De gjorde jo meget mere i det end det, men det var jo ikke noget som direkte kom frem i lyset det var kun nogle enkelte steder, hvor folkene i byerne vidste at i det hus var der en kvinde som bortadopterede børn som hun havde fundet i skoven efterladt af deres forældre eller at det var et sted forældre og mødre som ikke kunne have et barn kunne aflevere barnet til at blive bortadopteret. Det var ihvertfald den tro folkene gik med, men hverken hun eller nogen i hendes klan kunne direkte fortælle om klanen og dens arbejde og måtte pynte på historierne for at skjuel deres identitet som klanmedlemmer af The Secret Angels.
Det havde været Blaine som havde været i sin drageform det sidste stykke af turen. Efter de var landet hoppede Rafaela ned af hans ryg og smilede venligt til Blaine og Blaike "I har gjort et godt stykke arbejde de sidste par uger og jeg er sikker på Jake har fået ny viden om hvad der foregår i verdenen og under byernes herskers næser" sagde Rafaela lettere stolt og kiggede hen på Jake for, at se hans reaktion på alle de input han havde fået fra turen. Rafaela var endda spændt på hvad Jake egentlig ville synes om det og om han havde noget han havde eventuelle forbedringer til efter han havde fået nogle dage til, at tænke over alle de indtryk han havde fået eller om det var noget han ville haft indført i Dragons Peak hvor der også var hjem som The Secret Angels kontrollerede og bortadopterede børn fra og hjem hvor der blev formidlet tidligere slaver til et arbejde, hvor de gjorde gavn og kunne klare sig selv uden for korte tøjler som de tidligere slaver som de ikke kunne få vendt væk fra slavetankegangen.

Imponeret var kun et fattigt ord. Turen havde virkelig været noget af en øjenåbner for ham. Ja, han havde hørt rygter om klanens mindre gloværdige metoder og resultater, samt at de tømte de dræbtes ejendomme for alt værdifuldt. Men nu havde han en bedre forståelse af hvordan de virkelig gjorde, og hvorfor de gjorde som de gjorde.

Efter at være hoppet af Blaine, vendte han sig mod tvillingerne og bukkede.
”Ja, mange tak for jeres hjælp og viden under turen. Ved godt jeg sikkert har sagt det før, men jeg er virkelig imponeret over jeres arbejde og ser frem til at kunne hjælpe til på en eller anden måde.”
Selv om han stod og snakkede med dem, så kørte hans tanker på højtryk for at finde ud af hvad han kunne gøre blandt andet her i byen, som kunne hjælpe klanen. Ligeledes var hans tanker også på at han savnede børnene, som han ikke havde set i noget lignende tre ugers tid. Han savnede også at have Raf for sig selv, uden at være nervøs for at nogle pludselig skulle stå i døren.

Næppe havde han tænkt de sidste to tanker, før han hørte en meget genkendelig lyd. Nemlig sin søns skingert skrig efter sine forældre. Han vendte sig hurtigt om og greb Reine, der nærmest kom flyvende hen over græsset til dem. Han blev skarpt forfulgt af sin søster, som også hoppede op i sin fars arme.
”Hvor har jeg savnet jer, mine to juveler.” Et blik hen mod havegangen viste ham at både børnenes guvernante og borgens tjenerstab stod klar til at hilse dem velkommen hjem.

Rafaela havde kunnet fornemme på Jake, at han var blevet imponeret over det han havde oplevet og set fra hendes side af med hensyn til klanen og det var også det hun kunne fornemme på ham ud fra det han havde sagt de forskellige steder de var. Blaike smilede stolt til Jake og nikkede kort som tak for anerkendelsen "Der glæder os, at de har kunnet indse, at klanen ikke kun er det dårlige man høre om, men synes i skal sætte jer sammen og snakke om hvad de og eventuelt den klan de har startet op kan gøre for, at støtte The Secret Angels indirekte da jeg godt ved det ikke er det smarteste at støtte os åbenlyst endnu ihvertfald" sagde Blaike anerkendende. Rafaela nikkede enigt til Blaike og kiggede på Jake "En af de kommende dage sætter vi os og får en ordentlig snak om det for så har du også haft tid til, at fordøje alle de indtryk du har fået min kære" sagde Rafaela kærligt til Jake og kyssede ham blidt på kinden.

Imens Jake tog imod børnene forklarede Rafaela Blaine og Blaike hvor de kunne finde et af gæsteværelserne, hvor de kunne hvile sig og de bare skulle sige til tjenestefolkene hvis det var de trængte til nogle forfriskninger eller et bad så ville de hjælpe dem med det så de kunne lade op til hjemturen.
Rafaela vendte sig derefter imod Jake og børnene og omfavnede dem alle "Så kan vi bruge en hygge dag med de er 2 guldklumper måske i stuen på en masse puder ved pejsen og læse historier og bare hygge?" foreslog Rafaela og kiggede kærligt på Jake og børnene.

Han nød at have hele sin familie samlet igen, og spandt kærligt mens han nussede begge børns kinder. Da Raf slog armene omkring dem, prøvede han på at kysse hende på kinden.
"Det lyder som en fantastisk ide, min skønne. Lad os gå op i vores private stue." Han var så klar på at hygge dagen væk sammen med sin familie her.

Da han kom hen til tjenerstaben, nejede og bukkede de alle for ham, Raf og børnene. Butleren Fritz tog ordet.
"Velkommen hjem, Master og Madam." Jake smilede og nikkede venligt til dem alle, inden han svarede dem.
"Tak alle sammen. Vil i være søde at tænde op i privatstuen, samt samle en masse puder og bløde tæpper på gulvet der inde? Vi er blevet enige om at vi tager en hyggedag der. Jeg vil være taknemmelig hvis det vil være muligt at få bagt nogle boller og søde sager, som vi kunne hygge med. Muligvis noget frugtjuice også?" Det sidste sagde han mens han så rundt på børnene og Raf.


//Dragons Peak - Plan 4, privat stuen.//

Rafaela lod Jake kysse hende på kinden da hun lagde sine arme om dem. Hund holdt faktisk virkelig meget af sin familie og hun håbede en dag de kunne være en rigtig familie hvor hun ikke bare var Jakes mage men rent faktisk hans hustru, men det måtte tiden vise hvad der skete der for de havde også mange andre ting som skulle styr på.
Ligesom Jake var børnene også med på ideen at have en hyggedag i deres private stue og bare være sammen som familie og det måtte hun indrømme det trængte hun til efter 3 hårde uger der havde stået i klanens tegn fra de stod op til de gik i seng, hvor der endda havde været afbrydelser fordi der var forskellige opgaver som Raf skulle tage sig af som klanens leder nu hvor hun var i områderne. Hun havde godt kunne mærke på de dage at Jake rent faktisk ikke havde vidst hvor meget hun egentlig lavede når hun var udenfor Dragons Peak eller pludselig skulle rejse fordi der var nogle haste opgaver, men det havde glædet hende, at han havde indset der var en reel mening med det hun gjorde selvom hun stadig havde Jakes tanker i baghovedet om, at det var voldsomt at slå slaveejerne ihjel når de ikke stoppede, men det måtte hun tænke mere over senere om der kunne være nogle ideer der.

Rafaela havde en arm om Jake imens de gik op imod borgen og da tjeneste folkene nejede og bukkede for dem nikkede hun anerkendende til dem. Hun vidste at tjenestefolkene på slottet respekterede hende som borgens frue og var tilfredse med hende. Det gik hun ihvertfald stærkt ud fra.
Rafaela nikkede til Jake da han foreslog frugtjuice "Det synes jeg vil være en rigtig god ide og så må vi se om vi tager alle måltiderne der, men det er der nok en stor chance for ikke min kære?" spurgte Rafaela Jake og kiggede kærligt på ham.

Tjenerstaben bukkede og nejede for herskerfamilien, for så at skynde sig ind for at udføre deres ønsker.

Selv om Jake havde et barn på hver arm, sørgede han for at Raf stadig viste at hun stadig havde hans opmærksomhed. Det skete for det meste ved at han skiftede sin blide spinnen ud med en speciel tone, som han var begyndt at bruge på deres rejse.

Resten af dagen blev brugt i familiens tegn, noget Jake nød virkelig meget og havde savnet. Efter at de havde lagt børnene i seng, blev Jake mere opmærksom på Raf end han havde været på turen. Måske fordi han viste at de nu kunne være dem selv, uden at være nervøs for at blive afbrudt.
Det betød at hans øjne blev mørkere og hans særlige spinnen blev kraftigere mens han nærmede sig hende.

Rafaela nød dagen sammen med sine børn og Jake. Hun kunne ikke rigtigt huske hvornår de sidst sådan rigtigt havde brugt en hel dag sammen som familie og ikke skulle tænke på alle de forpligtelser hende og Jake havde både som klanledere, raceleder og Jakes pligter som hersker over Dragons Peak. De havde faktisk haft travlt med rigtig mange ting og de havde jo lige brugt hele 3 uger bare på hendes klan begge 2. Hun var dog spændt på hvad Jake egentlig ville sige til alt det han havde oplevet som et samlet overblik når han om nogle dage havde fået reflekteret lidt over alle de indtryk han havde, hvor hun ville sætte sig med ham og tale alvorligt om hvordan han kunne hjælpe hendes klan og om han overhoved ville det når det kom til stykket efter det hele havde bundfældet sig. Hun vidste godt hun havde brudt en af sine egne regler, men hvis dette var til klanens bedste var det vel det hele værd? Hun havde flere gange tænkt over om der var noget hun kunne gøre for, at ændre sin klans væren så de måske med tiden kunne stå åbent frem om det ligesom Blackfire klanen kunne, men hver gang havde hun indset det kunne hun ikke.

Efter de havde lagt børnene i seng kunne hun godt fornemme på Jakes spinnen at der var nogle tanker han havde fået. Hun smilede kærligt til ham imens hun bakkede langsomt væk fra ham med et drilsk smil og glimt i hendes gullige drageøjne jo tættere på han kom hende. Hun nød at drille Jake på denne måde for hun vidste det gjorde det hele mere spændende for hende for der vidste hun aldrig helt hvor hun havde Jake for det kunne godt være hun kunne virke dominerende overfor Jake i dagligdagen fordi hun vidste at hendes temperament og hendes had når det blussede op skræmte ham så han ikke vidste hvor han havde hende henne, men når det kom til den seksuelle del der tabte hun helt klart for der kunne han dominere hende til dommedag uden hun ville opdage det før det var forsent.

Det skælmske smil der bredte sig på hans læber, fortalte tydeligt at han viste hvad hun havde gang i. Og han elskede når hun spillede kostbar.
”Åh min skønne. Så det er den lille leg vi skal lege i aften?” Det var ikke så meget et spørgsmål, som det var en konklusion.
De viste mere eller mindre hvad der tændte den anden eftersom det nærmede sig et års dagen for deres forhold. Han begyndte at knurre erotisk og begyndte stille og roligt at jage hende rundt i deres soveværelse.


I dagene efter deres tilbagekomst, brugte Jake en stor del tid på sit arbejdsværelse. Her gennemgik han i tankerne hvad han havde set og hørt, samt skrev notater ned som blev låst inde i en af skufferne på hans bord. Han skulle ikke nyde noget af at udefrakommende eller et af børnene fik fat i en af hans noter.

En morgen var han stået tidligere op end Raf og var gået direkte til arbejdsværelset, hvor han havde genoptaget sine tanker. Han havde taget alle sine noter op og læste dem igennem, inden han skrev en samlet konklusion, samt nogle forslag til hvordan de kunne hjælpe her fra Dragons Peak.
Da han nåede til de sidste tre ark, opdagede han at han var kommet til at tage nogle skitser og noter omkring en flydende havn og noget hejseværk med op. Dem lagde han indtilvidere lidt til side på bordet og koncentrere sig om det han var i gang med.

Darren kom ind på arbejdsværelset, netop som Jake havde lagt noter og skitserne til havnen til side og så undersøgende på sin leder og hersker.
”Jeg ser at du er optaget af rejsens resultater. Vil du have noget imod at jeg fortsætter lidt på ideen omkring havnen?” Jake rejste sig og nikkede roligt mod pladsen, inden han gik over til vinduet, hvor han havde fået lavet en bænk, så det så ud til at han sad i vinduet. Her så han sine samlet noter igennem, mens lyden af en fjerpen fyldte rummet. Darren var gået i gang med at skrive flere ideer og noter, samt lave lidt flere skitser.

Rafaela kunne tydeligt se på Jake, at han havde regnet ud hvad det var hun ville. Hun løb rundt på værelset indtil han fangede hende. Hun nød alle deres små lege og drillerier lige inden de skulle have voksen tid. Hun elskede ham virkelig højt og hun havde svært ved, at tro de snart havde været sammen i et helt år og hvor meget der egentlig var sket i den periode ovenikøbet for dem begge og hvor meget de havde været igennem.

Rafaela havde godt set Jake de dage han mest var på deres arbejdsværelse, men hun havde ikke haft lys til, at forstyrre ham da hun tydeligt kunne se på ham han var helt opslugt af nogle tanker og arbejdet som han havde igang med og hun havde tænkt hun ikke ville forstyrre ham eller spørge ind til det da hun vidste hun nok skulle få det, at vide hvis det var noget som hun skulle høre noget om. Men hun havde også lagt mærke til, at han havde haft holdt de dokumenter han havde arbejdet mest på blev låst inde i en skuffe ved hans skrivebord.

Rafaela havde sovet som en sten da Jake var vågnet noget tidligere end hende. Da hun efter nogle timer vågnede kunne hun mærke, at hun manglede Jake ved sin side. Hun undrede sig kort over hvor han var henne, men et eller andet sted i hende havde hun en ret klar ide om, hvor han var. Hun var kommet til den konklusion hun var nød til, at spørge hvad det var som optagede ham så meget de sidste par dage for de havde faktisk ikke rigtigt snakket sammen siden de var kommet hjem fra turen. Hun havde en lille ide om det havde noget med hendes klan at gøre og så havde hun krav på at vide hvad det var der foregik for, at kunne forberede sig på det der ville ske. Hun tog noget tøj på og gik roligt hen imod deres arbejdsværelse. Hun kiggede lettere overrasket hen på Darren som sad ved Jakes skrivebord og derefter hen på Jake og smilede kærligt til ham "Godmorgen min kære. Du er tideligt oppe i dag." sagde hun stille og kiggede derefter hen på Darren og smilede anerkendende til ham "Godmorgen til dem også" sagde hun venligt og gik derefter hen til Jake og kyssede ham kærligt.

Selv om han var optaget af sine tanker, smilede han stort da han hørte hendes stemme. Han så op med glæde og kærlighed lysende i sine øjne.
Darren havde hurtigt rejst sig op og bukkede respektfuldt for hende. Hun var trosalt fruen af borgen, uanset om de var gift eller ej. Og siden hun valgte at være letter formel, trak han på smilebåndet.
"Godmorgen Frue. De skal være velkommen til at kalde mig Darren og sige Du til mig, hvis De ønsker det." Hans øjne lyste af morskab. Hvis hun kikkede på Jakes skrivebord, ville hun se forskellige skitser på flydende havne og hejseværk, samt noter der kortfattet beskrev hvordan det var samlet og blev holdt fast.

Jake gengældte med glæde hendes kærlige kys, inden han med en kærlig spinden talte til hende.
"Godmorgen min skønne. Jeg kunne ikke nænne at vække dig. Du er noget så smuk, både når du sover og når du er vågen. Hvilke planer har du for i dag?" Han så nysgerrigt på hende, mens han holdte sine sammenfattet noter i hånden. Hvis hun kikkede efter, ville hun hurtigt se at det omhandlede den rejse de lige havde været på.

Darren så smilende på de to, og blev muligvis en smule jaloux på dem. Godt nok havde han gennem det sidste halve år, bygget et forhold op med den kvinde der havde fanget hans øje. Han sørgede dog for at de altid sås offentlig, så der ikke kunne skabes rygter om hendes dyd.
"Skal jeg overlade jer, til jer selv?" Hvis Raf bad ham om at gå, så ville han gøre det og lukke døren efter sig. Hvis hun bad ham om at blive, ville han lukke døren og afvente det videre forløb.