WHAT?!? (XXX) //Jake//

Da Rafaela havde skubbet ham væk og han landte på røven grinte hun af ham. Hun vidste at hun helt klart havde vækket den vilde hungrene drage som var i ham og hun vidste at hun ville kunne mærke det flere dage efter når han var færdig med hende, men hun elskede det jo også.

Under jagten havde hun grint og drillet ham og gjort alt for at forføre ham både ved at vrikke med sine baller og sine bryster. Da han fik fat på hende skulle hun til at dreje fra ved klædeskabet, men han var kommet hurtigere end hende og havde fået mast hende op af væggen med fronten mod væggen. Hendes arme lå imod væggen så hendes hænder var ved siden af hendes hoved. Hun kiggede om på ham da hun mærkede ham helt tæt på sig. Hun hev lidt efter vejret efter den jagen for det var alligevel lidt hårdt når man havde grint samtidig. Hun lod ham flytte hendes hale så den ikke var helt i vejen for ham da den jo altid ville lave en eller anden form for ballade når de var sammen. Hun var allerede blevet godt våd imellem benene og det ville han tydeligt kunne mærke. Hun skreg kort da han bed sig fast i hendes skulder. Hun bed sig i læben og prøvede at stå stille selvom hun mest af alt havde lyst til at vride sig over den nydelse han gav hende. Hun gispede kort hver gang hun mærkede hans lem imod sin åbning. Hun fik kørt sin hale om bag ham så den kørte op og ned af hans ryg. Hun kiggede om på ham med et drillende smil og et frækt glimt i øjet.

Eftersom hun ikke gjorde modstand, blev han mere dristig og lod sit lem arbejde mere bevidst efter det stramme åbning. Så snart han havde fornemmelsen af at hun var nok beabejdet, begynde han at støde stille og roligt. Jo længer han kom ind, jo kraftigere blev hans brunstige og stønnende knurren. Hans hænder gik på opdagelse af hendes krop, men undlod at lege med hendes mest følsomme sted. Han viste at der var vand i kanden over på bordet ved døren... Fuck... Døren var ikke låst. Nå, det var der ikke tid til nu. Han slap sit bid i hende og trak sig ud. Kun for at dreje hende rundt og løfte hende op ved lårene.
Derefter fandt hans lem igen vej ind mellem hendes baller til den stramme åbning, og igen stønnede han nydende da han kom indenfor - denne gang mod hendes læber som han krævede. Hans hænder var optaget af at holde hendes lår, så han kunne bruge sine hofter. Han var helt væk i nydelse, men samtidig opmærksom på hvis hun på nogen måder lod ham vide at hun ikke kunne lide det.
"Åh... Rafaaa..." Han nærmest skreg det ud da han kom i hende. Hvorefter han igen lod sine læber kærtegne hendes et minuts tid. Selv om han var kommet, så var han langt fra færdig. Så han bar hende over til ottomanen, hvor han satte hende ned efter at have trukket sig ud. Derefter gik han over og vaskede sit legetøj, inden han gik hen til hende igen.
"Er der en stilling du har særlig lyst til?"

Hun gispede hver gang hun mærkede hans lem imod sin stramme åbning. Rafaela trak vejret dybt hver gang hun mærkede hans lem trænge sig længere og længere ind i hendes stramme åbning for at kunne slappemere af for at det ikke gjorde alt for ondt på hende, men jo mere hun vænnede sig til det jo mere slappede hun automatisk af og begyndte at lade være med at holde fokus på at trække vejret.
Hun begyndte at stønne og vride sig en lille smule af ren nydelse da hun mærkede hans hænder begynde at gå på opdagelse på hendes krop. Hun registrede ikke længere at han bed hende i skulderen da hun ikke rigtigt følte smerte ved det længere. Hun kiggede dog ned på sin skulder da hun mærkede han slap den og lagde mærke til bidemærket som var kommet fra Jake. Hun smilede stille af det og kiggede om på ham med et frækt flimt i øjet "Din frækkert" hviskede hun stille.
Hun hvinede kort da han pludselig vendte hende rundt og løftede hende op. Hun lagde sine ben omkring hans liv og sine arme rundt om hans hals for at hjælpe ham med at holde hende oppe. Hun stønnede da han igen trængte sig ind i hendes stramme hul. Hun stønnede imod hans læber imod hans rykkede sig i hende. Han ville tydeligt kunne mærke på hende, at hun nød hans måde at tage magten fra hende når det gjalt det seksuelle.
Da han kom i hende borrede hun sine negle ned i nakken på ham og bed ham blidt på skulderen kort hvor hun derefter gengældte hans kys og holdt sig tæt ind til ham.
Hun slikkede ham på kinden imens han bar hende hen imod ottomanen. Hun kiggede efter ham da han satte hende ned på ottomanen og gik hen til bordet, hvor kanen med vandet stod. Hun kunne godt mærke hans varme sæd så småt løbe ud af hende og lægger sig på ottomanen. Hun lagde sit hoved let på skrå og smilede sødt til ham da han spurgte hende om der var nogen stilling hun havde mest lyst til "Nej min elskede jeg elsker at blive overrasket med de forskellige stillinger du finder på min elskede" sagde hun stille med en forførende klang i sin stemme.

Han smilede kærligt til hende og gave en blanding af spinnen og knurren fra sig, mens han roligt kravlede et lille stykke ind over hende.
"Jamen, i det tilfælde så vil jeg lade overraskelsen vinde." Han begyndte at skubbe hende længere ind over sengen, til hun endte med sit smukke skød hævet en smule over ottomanen. Det fik ham til at knurre beundrende og give hende et langt slik for at smage på hendes safter.
"Åh min skønne. Du smager som honning mod min tunge." Derpå ville han begrave sit hoved mellem hendes ben og lappe safterne i sig. Mens han gjorde dette ville han sørge for at hun fik mindst et par orgasmer. Samtidig ville han suge alle hendes lyde til sig som mere næring til hans kærtegn af hende.

Efter noget der føltes som en times tid, ville han flytte sig fra hendes skød for at kunne indtage hende på en anden måde. Han ville begrave sig dybt og elske med hende på flere måder i løbet af aftenen og natten. Blidt og roligt, hårdt og heftigt. Vende og dreje hinanden, til de tilsidst ville falde i søvn i hinandens favn, godt brugte og muligvis udmattet.
Luften i værelset ville være fyldt med duften af dem, møblerne og gulvtæpperne ville alle være mærket af deres elskov, da han ikke holdte dem til sengen alene.

~ ~

Næste morgen vågnede han godt udmattet og fredfyldt. Lyset var sparsomt, hvilket kunne tyde på at det var lige omkring daggry. Han lå på siden, med sin ene arm som hovedpude og så på sin skønne mage der stadig sov, da han hørte en meget svag banken. Han løftede hovedet en smule og så Darren stikke hovedet ind og gøre et kast med hovedet, hvorefter han trak sig tilbage igen.
Jake sukkede indvendigt, mens han forsigtigt fik skubbet sig ud af sengen. Han skyndte sig at snuppe en kåbe og lukkede sig forsigtigt ud af værelset, inden han satte kursen mod arbejdsværelset neden under. Her stod Darren med en rapport som han gav Jake.
"Hvor meget jeg end hader at hive dig ud af elskovsreden, så er det desværre nødvendigt." Jake så op fra rapporten og lignede en som havde svært ved at sluge en dårlig nyhed. Han så Raf's mærke for sig ligeså tydeligt som han så Darren i lænestolen. Darren kunne godt se at der var noget som gik Jake på, og han havde fornemmelsen af at det ikke blev nemmere.
Jake så hen på Darren, stadig med pergamentet i hånden.
"Hvor mange blev fanget?" Han sank en gang, da han hørte at der var tre og at ingen af dem ville tale. Han knugede pergamentet i hånden og bed sig let i læben. Hvad pokker skulle han gøre. Det kunne være et tilfælde at Raf havde samme mærke, som dem der var anholdt havde placeret i panden på den rigmand, som havde været slem over for nogle kvindelige slaver. Han sukkede tungt.
"Efterlad dem i fangekælderen i første omgang. Jeg vil selv besøge dem senere i dag. Men først har jeg lovet min familie at spise morgenmad med dem." Darren nikkede og rejste sig fra stolen, hvorefter han gik ud af døren og ned til fangekælderen, for at give Jakes ordre videre til fangevogterne.

Jake kørte en hånd igennem sit fedtede morgenhår og sukkede dybt. Hvordan skulle han spørge Raf? Hvis hun kendte til disse folk og deres handling, var det en ting. Men hvis hun var en del af dem... Han turde ikke tænke tanken til ende, da det kunne betyde en ende for deres liv sammen. Særligt hvis det kom frem blandt byens beborer.
Med en kraftanstrengelse fik han rejst sig fra stolen og gik ud af værelset. Han fik fat i et par tjenestefolk, lovede at komme op og gøre et bad klar til dem begge.
Så snart han kom op til deres værelse, gik han ind og hen til Raf. Han satte sig på sengekanten og lod blidt en hånd kærtegne hendes kind.
"Raf, min kære. Jeg er nødtil at snakke med dig." Der var tydeligt angst at høre i hans stemme, noget som også kunne ses i hans ansigt.
Lige så snart hun var vågen, tvang han sig selv til at spørge hende lige ud.
"Dit mærke... Har det noget at gøre den klan som er modstander af slaver? Vær sød at svare ærligt." Han holdte stadig rapporten i hånden og selv om han knugede om den, så ville hun kunne læse bider af den.

//Hvis hun snupper rapporten, vil den kort og godt fortælle om at soldater havde fundet rigmanden Pondus De Makíel myrdet - brandemærket med en bevinget ulv, samt at de havde anholdt tre som var blevet anholdt på stedet. Alle tre havde samme mærke på kroppen, da de var blevet visiteret.

Rafaela smilede kærligt til Jake og hun lagde sig langsomt ned da han begyndte at kravle ind over hende. Hun lagde sit hoved let på skrå da han havde fået skubbet hende og lagt hende som han ønskede det. Hun lagde sine arme hen over sit hoved. Hun var spændt på hvad han ville gøre for hun vidste at han godt kunne finde ud af at overraske hende helt vildt når det gjalt det seksuelle. Hun lukkede sine øjne og begyndte at vride sig som en gal og stønnede da han begyndte at slikke hende. Hun kom over flere omgange.
Under hele natten havde hun stønnet og skreget af nydelse under Jakes hænder. Hun havde nydt det hele og havde gjort en smule modstand af og til for at udfordre Jake lidt, men også for at gøre det mere spændende for dem begge 2.
Da de var færdige var Rafaela så udmattet at hun lå med ryggen imod Jakes brystkasse og var faldet i søvn og holdt sig tæt ind til Jake.

~~
Da Jake vågnede sov Rafaela stadig tungt og reagere ikke en gang på, at Darren havde banket på eller at Jake listede ud af sengen og ud af værelset. Rafaela havde været så udmattet at hun havde ligget helt stille hele natten.
Da Jake var kommet ind på værelset igen sov Rafaela stadig, men da hun mærkede hans hånd kærtegne hendes kind begyndte hun at bevæge på sig. Hun kunne ikke helt høre hvad det var han startede med at sige da det var som om at det var langt væk. Hun åbnede langsomt sine øjne og kiggede op på Jake først med smil på sine læber, men hendes smil forsvandt så snart hun kunne se angsten i hans ansigt. En masse tanker begyndte at køre rundt i hovedet på hende lige fra at han havde fundet en anden til at han ville slutte det for ikke at skade hende mere eller noget helt tredje og det var tydeligt at se på hende, at der var en masse tanker som kørte rundt i hovedet på hende. Hun satte sig stille op og kiggede bekymret på Jake. Hun kiggede undersøgende på Jake og lagde mærke til rapporten han havde i hånden. Hun læste det hun kunne se på den uden at tage den fra ham. Hun bed sig usikkert i læben og havde en klar ide om hvad samtalen handlede om. Inderst inde var hun glad og ville juble over at hendes klan havde kunnet få nogle kvinder og børn frie , men det havde dog sat hende i en elendig situation med sin mage og sine klanmedlemmer. Hun kiggede ned i dynen i et øjeblik og rejste sig op da Jake spurgte hende. Rafaela gik rundt på værelset, men stoppede op ved vinduet og stirrede ud af det. Hun sukkede kort og kiggede om på Jake "Jeg kan ikke snakke om det Jake. Jeg pakker mine ting og rejser for din skyld. Det er bedst at du ikke ved noget" sagde hun stille med en trist klang i sin stemme. Hun vendte ryggen til Jake igen og stirrede ud af vinduet. Det var bedst for dem begge selvom det gjorde ondt på hende. Denne gang gjorde hun det for ikke at sætte Jake i endnu mere forlegenhed og for at han ikke skulle tage et stort valg senere for hun vidste at han ville være tvunget til at tage drastiske handlinger som ville være imod hans følelser hvis folk fandt ud af at hans mage var klanleder af The Secret Angels og dem som dræbte forskellige rige og magtfulde folk for at redde slaverne.

Han fuldte hende med øjnene da hun rejste sig og begyndte at gå rundt. Han blev mere og mere angst, som hun gik rundt uden at svare. For ham var hendes stiltiende svar og senere triste svar nok til at bekræfte hans spørgsmål. Han blev helt hvid i hovedet da hun sagde at hun ville pakke sine ting, og sprang hen til hende i få skridt så han kunne knuge hende ind til sig.
"Det kan du lige våge på. Ikke efter alt det vi har været igennem." Hans stemme var nærmest en svag hvisken og den var afgjort fyldt med frygt for at miste hende. Han rystede over det hele og fik med lidt besvær drejet hende rundt så han kunne kysse hende, mens han knugede hende i et favntag.

Der blev banket på døren og Jake smed hurtigt sin kåbe omkring Raf i stedet for selv at bære den. Han fandt istedet et par bukser, der lå på gulvet og trak dem på, inden han tillod dem at komme ind.
Det var en flok tjenestefolk, der kom ind med to kar og varmt vand, samt sæbe og rene håndklæder. Uventet kom Darren løbende og gik let forpustet hen til Jake og Raf.
"Jeg går ud fra at I har talt sammen?" Efter et nik fra Jake fortsatte han, stadig i en nærmest hviskende samtale så det kun var de tre der kunne høre hvad der blev sagt.
"De tre fanger er døde. Hvordan det end er gået til ved vi ikke. Men vi mistænker gift, som de må have gemt indvendig i kroppen. Uanset hvad, så hørte jeg forskellige soldater snakke om at "manden kun fik som han fortjente". Jeg sætter diskrete undersøgelser igang, men jeg er ret sikker på at folk i byen kun er glade for at Sir Pondus De Makíel er færdig med at mishandle alle som kom fortæt på ham på gaden." Darren smilede skævt.
"For det ikke skal være løgn, så har jeg faktisk en lille mappe med forskellige anklager liggende på mit kontor. De fleste var fra mænd, men jeg ved at der er mindst ligeså mange kvinder som var bange for manden." Jake sukkede lettet og smilede lidt mere selvsikkert mens han nikkede.
"Vær sød at ligge en liste over de folk, som har set fangernes mærke i den sikre skuffe på mit skrivebord. Samt at sværge dem til tavshed for nu. Når De Makél har været så upopulær, så tror jeg vi kan bortforklare hans mord med en efterligning af den omtalte klan." Darren nikkede roligt, men Jake så godt det undersøgende blik som der blev sent til Raf. Han skulle til at åbne munden, da Darren rystede på hovedet. Tjenestefolkene blev færdige med at fylde varmt vand i kar'ene, og man kunne godt fornemme deres fnisen og små klukken, da de forlod rummet. De havde afgjort snakket om herren og fruens natlige sammenvær.
"Jeg har ikke tænkt mig at stille spørgsmål så tidliget på morgenen. Men samtidig er jeg heller ikke blind overfor hvordan du så ud, da du så rapporten. Dog vil jeg love en ting til jer begge. Ingen høre noget fra mig uden jeres tilladelse, og den skal komme fra jer begge." Darren så fortroligt på dem begge, inden han drejede sig nok til at se de var alene i værelset. Med et nik til dem begge, drejede han helt rundt og gik hen mod døren.

Rafaela stod stille og kiggede ud af vinduet. Tårerne pressede på for hun ville jo ikke væk fra Jake, men hun vidste at han ville blive tvunget til at torturere hende til døde, hvis folkene fandt ud af at hun klanlederen for det var jo det hun stod til. Hun mærkede han var kommet hen til hende og hans krop rystede det fik tårerne som pressede sig på til at løbe ned af hendes kinder. bed sig i læben da han snakkede. De havde lige været igennem en masse og nu skulle han igennem en masse igen pga hendes klan. Hun vendte sig rundt da han ville vende hende rundt. Hun gengældte hans kys imens han holdt hende ind til sig Hendes arme hang ned af siderne. Hun trak sit hoved lidt væk fra Jake og kiggede ned i jorden. Hun kunne vel lige så godt få sandheden at vide så måtte han vælge om han ville udføre det værste, holde det hemmeligt eller lade hende gå. Hun kiggede på ham efter lidt tid "Jake...jeg er ikke kun en del af klanen....jeg er klanlederen som er eftersøgt for at myrde og stjæle fra magtfulde folk" sagde hun stille og kiggede på ham med et nervøst blik imens tårerne løb ned af hendes kinder.

Da døren bankede på tørrede hun tårrene væk fra sine kinder og lukkede kappen som Jake smed over hende. Hun kiggede på tjenestefolkene og Darren som var kommet ind. Selvfølgelig kom de når det var mest belejligt. Rafaela kiggede på Darren med et undersøgende blik da han kom hen til dem. Hun sagde intet, men ville lytte hvad han havde at sige. Så snart Darren sagde at 3 af hendes folk var døde havde hun et blik der tydeligt sagde at hun kunne flå hovedet af Darren, men hun stod stille og tvang sig selv til at blive stå stille. Tårerne lagde sig ved øjenkrogen da hun ville holde det tilbage for hun var vred og ked af at miste 3 af sine folk selvom hun endnu ikke helt vidste hvem der var taget til fange da hun allerede vidste at de havde været 7 på den opgave til at starte med og hun havde haft en ide om at flere skulle aktiveres på den opgave, men nu vidste hun ikke. Hun sukkede kort "Det er grunden til deres død og den eneste grund til at det lykkedes for dem var fordi ingen holdt øje med dem" hviskede Rafaela lavt for sig selv, men også så Jake og Darren akkurat kunne høre det. Hun ville dels vide hvad der nu skete med de 6 kvindelige slaver og 4 børn som var i hans magt men også ned og se hvem det var hun havde mistet, men hun måtte vente til tjenestefolkene var ude af værelset.
Rafaela stod stille og lyttede til det Darren og Jake snakkede om imens hun ventede på at tjenestefolkene var gået ud af værelset. Hun kiggede på Darren da han skulle til at gå "Darren hvad har i gjort ved de slaver han havde og hvor har i lagt de 3 som døde?" spurgte Rafaela og man ville tydeligt kunne se på hende, at man ikke skulle snakke udenom. Hun nægtede at kalde dem fanger selvom hun vidste at de havde gjort hvad klanen ville gøre hvis de vidste at de ikke ville kunne slippe frie så hun var tildels stolte af dem, men hun var træt af at det skete hvor hun var. Efter Darren havde svaret hende kiggede hun alvorligt på Darren "Kommer det andet ud til nogen kan det i værste tilfælde ende ud i at enten dig eller Jake stopper mig som der forreskeves" sagde Rafaela alvorligt. Hun vidste ikke helt om hun kunne stole på Darren på det punkt selvom hun vidste at han ikke ville se Jake eller børn blive distrueret pga det.

Jake havde smilet svagt da hun fortalte at hun var klanlederen af den gruppe som havde det mærke hun bar. Han havde blot nikket kort, da de blev afbrudt af banken på døren.

Darren så tydeligt det blik hun sendte ham, da han fortalte at de tre var døde. Ligeledes nikkede forstående til det Raf sagde omkring hvorfor det var lykkes dem. Han havde på fornemmelsen at hun kendte dem og det forstærkede kun hans ønske om at hjælpe dem begge.
Han var kun nået et par skridt, da hun spurgte efter de døde og slaverne, vente sig så han så på hende.
"De tre ligger stadig i hver deres celle. Og efter min ordre rør ingen ved dem før jeg siger til. Hvad angår slaverne, så er både kvinder og børn forsvundet. Jeg gætter på at de tre som blev fanget var tilbage for at skulle placere liget af De Markíel. Og inden du myrter mig med øjnene igen, skal du vide at jeg kun bruger tortur når der ikke er anden udvej."
Da Raf fortalte det sidste, røg det ud af munden på dem begge:
"Ikke på vilkår." De smilede skævt til hinanden og Darren fortsatte.
"Hvis det kommer dertil, fortrækker jeg at I fire forsvinder ud til Dead Mans Rock med Kats hjælp." Jake nikkede og planlagde allerede hvordan han skulle få indviet Kat og Dust i det. Så snart det var sagt, gik Darren så de kunne få et bad mens vandet var varmt.

Jake hjalp med at vaske dem begge, så de ikke kom til at sidde i et koldt bad og så de kunne nå at blive færdige inden børnene kom og krævede morgenmad sammen med dem. Jake havde godt nok åbnet døren nogle milimeter, men inden de forlod værelset lod Jake en hånd hvile på hendes kind, så de kunne se hinanden i øjnene.
"Min elskede. Hvis det kommer dertil hvor jeg må vælge mellem dig og livet... Så vælger jeg dig. Jeg ved at hverken mit sind eller hjerte kan klare endnu et tab. Selv min sjæl føles tyndslidt efter en vis mand har revet i den flere gange." Han ville afslutte det med et kort elskovs kys, inden han ville omfavne hende og holde hende tæt.
"Mit hjerte og mit liv er dit til evigt tid." Ordene han hviskede ved hendes øre var på draconiansk og var kun lige hørlig for dem to. Ude på den anden side af døren, som jo var en lille smule åben, kunne han høre Reine protestere over at skulle vente henne ved deres egen dør på dem. Men selv om Ravna var rolig, kunne man godt høre at hun var bestemt. Hun kommanderede ikke med Reine, hun bad ham pænt om at vente på hans forældre. De skulle jo lige have lov til at blive færdige med badet og komme i tøjet, inden de kunne forlade værelset.
Jake kunne ikke lade vær med at klukke lidt af latter, over hvordan Reine letter fornærmet mumlede noget om at de godt måtte skynde sig da han var sulten. Han så varmt smilende på Raf og nikkede mod døren, mens han hviskede:
"Skal vi?" som et åbent spørgsmål om de skulle slutte sig til børnene.

Rafaela lyttede stille til det Darren fortalte omkring de døde klanmedlemmer som var i deres celler. Hun havde det fint med det og hun ville derned inden der skete noget med dem for mændene skulle stadig tilbage til deres familier så de kunne få en ordentlig afsked ligesom alle de andre hun havde mistet igennem tiden. Det var dog heldigvis sjældent at der var nogen som blev fanget. Hun måtte dog først få skjult klanmærket inden. Hun tænkte samtidig på en nemmere måde at få dem der havde set mærket på dem til at glemme det, men der havde hun allerede en plan som hun brugte normalt når nogen så eller hørte noget de ikke skulle vide. Da Darren nævnte at kvinderne og børnene var forsvundet dukkede der et lille sejers smil frem på hendes læber. Så havde missionen lykkes til dels. Desværre med tab, men det vidste hun og medlemmerne i hendes klan godt, at det ville være en mulighed at det ville være nødvendigt.
Rafaela fik kort et chok da både Jake og Darren sagde at de aldrig på vilkår ville slutte hende som loven ellers sagde. Hun havde forventet lidt det svar fra Jake, men ikke fra Darren for ham kendte hun ikke rigtigt overhoved. Hun smilede stille til dem begge og begyndte så småt at kunne lide Darren og havde en ide om at hun godt ville kunne stole på ham når det kom dertil. Det kunne endda være at hun kunne få brug for Jakes klan med tiden for at få slaverne ud igen i samfundet? Hun måtte tænke mere over det og tænke sig godt igennem om hvor meget hun skulle fortælle Jake om det hende og hendes klan foretog sig og hvad der skete i baggrunden og efter de havde fået slaverne fri?

Rafaela nød at blive vasket af Jake, men hun hjalp også ham med at blive vasket så det kunne gå lidt hurtigere men også for at kunne være tæt på ham. Efter de havde fået deres tøj op og hun var på vej ud af døren stoppede hun op da hun mærkede hans hånd imod hendes kind. Hun kiggede på ham og lyttede stille til det han sagde. Nogle enkelte glædeståre samlede sig i øjenkrogen hos hende og hun så på ham med et kærligt blik. Hun skulle lige til at svare ham da hun mærkede hans læber imod hendes hun gengældte hans kys kærligt og puttede sig tæt ind til ham. Hun smilede stille til det han hviskede i hendes øre "Og mit hjerte og liv tilhøre dig" hviskede hun til ham på draconiansk.
Da hun hørte Reines protesteren og mumlem grinte hun lidt og rystede lidt på hovedet af ham "Ja, men man skulle næsten tro at det var din søn der står udenfor døren og venter utålmodigt" fniste Rafaela og tog Jake i hånden og flettede sine fingre med ham. Da de kom ud på gangen og gik hen imod børnene og Ravna løb begge børn hen til dem. Reine løb direkte hen til Jake og ville op i hans favn imens Emily løb hen til Rafaela for at kunne gå ved siden af sin mor. Rafaela lagde blidt sin frie arm om Emily og kyssede hende blidt på panden.

Jake spandt kort ved hendes ord, som tegn på at han havde hørt hendes hviskende ord. Han var glad for at hun ikke rejste, selv om det kunne give problemer. Han viste også at de måtte snakke om det, men det måtte vente til et senere tidspunkt. Han smilede kærligt til hende da hun snakkede om Reine.
”Jamen, jeg ser skam ham som min søn og Emily som min datter.” Han fuldte med ud og var hurtig til at løfte Reine op med et kæmpe smil på læben. Han elskede virkelig de børn og kunne ikke forstille sig et liv uden dem. Han satte sig på knæ så han kunne se på både Emily og Reine, uden at de skulle bøje nakkerne for meget.
”Hvordan var jeres fest den anden aften?” Han ventede roligt på hvad de sagde, inden han ville rejse sig og forslå at de gik ned til morgenmad.

Som lovet brugte han dagen sammen med Raf og børnene, noget han virkelig nød. På nogle punkter havde han helt glemt hvordan det var at være sammen med børn.
Ud på eftermiddagen tog han dem med ned til en af staldene, hvor han viste at en hoppe ventede afkom. Og netop som de kom ind i stalden begyndte hoppen at fole. Dette var en af de hurtige, og i løbet af få minutter lå der et lille hoppeføl som hoppen stod og slikkede rent. Staldmesteren så hen på Emily.
”Kunne den unge frøken tænke sig at navngive denne lille pige?”

Hun smilede stille da hun hørte hans spinden over det hun havde hvisket til ham. Da han svarede at han allerede så Reine og Emily som sine børn smilte hun. Hun puffede blidt til ham med skulderen og lagde sit hoved kort imod hans skulder "Du ved hvad jeg mener min elskede, men jeg ser også dig som deres far og jeg ved de gør det samme ved dig" sagde hun stille med en kærlig stemme.
Rafaela kiggede ned på Jake da han satte sig for, at snakke med børnene efter han havde taget Reine op i sine arme "Den var rigtig god far" sagde de samtidig. Reine han kiggede utålmodigt på Jake "Vil have mad nu far" sagde Reine utålmodigt. Rafaela smilte af Reine og det havde været længe siden Rafaela havde smilt af Reine.

Både Rafaela og børnene havde hygget sig i løbet af dagen sammen med Jake, hvor de havde kunnet lege udenfor og hygget sig som en rigtig familie uden alle de trælse forpligtelser der ellers var i hverdagen for både Rafaela og Jake og det havde ikke gjort det mindre efter morgendagens start for dem begge.
Da de var kommet ned til staldene og var kommet ind i en af dem havde Emily sluppet Rafaelas hånd og gik hurtigt rundt for og se på de heste som var i stalden. Reine derimod var en smule bange for heste da han syntes det var nogle meget store dyr så Reine havde klamret sig tættere på Jake. Emily stoppede hende ved boksen hvor føllet var og kiggede nærmest forelsket på det. Rafaela havde fnist lidt over Emily og havde en ide om hvor hun ville kunne finde Emily for fremtiden. Emily kiggede overrasket op på staldmesteren da han spurgte hende om hun ville give føllet et navn. Hun stod og kiggede lidt på føllet, hvor hun derefter kiggede på staldmesteren igen "Hun skal hedde Sunshine fordi hun er lige så smuk som en solstråle" sagde Emily stolt. Rafaela smilte og lagde en arm om Emily "Det er et smukt navn til hende og ja hun er rigtig smuk ligesom sin mor" sagde Rafaela og kiggede på hoppen og dens føl.

Staldmesteren nikkede smilende og fandt et stykke kridt frem, hvorefter han skrev på tavlen ved boksen dato og tidspunktet hvor Sunshine var født. Han nikkede ind mod boksen.
"Gå bare ind og hils på dem. Blance er en af de mest rolige hopper her. Og hun elsker selskab, så mon ikke hendes datter også vil det, når hun bliver ældre." Han bukkede let for Raf og smilede.
"Den unge frøken er altid velkommen her i stalden. Jeg kan fornemme at hun har et blødt punkt hvad heste angår." Han vinkede til en at staldfolkene og bad personen om at hente Blance's kasse med strigler. Så snart kassen ankom, satte staldmesteren den inden for i boksen og nikkede til Emily og bukkede let for Raf og Jake, inden han smuttede videre.
Jake smilede og lod sin skulder strejfe Raf's, mens han så smilende ind i boksen.
"Jeg har på fornemmelsen at vi kan finde vores datter her frem over." Lige siden Reine havde trykket sig ind til ham, havde han spundet beroligende, i håb om at drengen ville falde lidt til ro. Selv hvis det havde virket, fortsatte han så længe Reine var i hans favn.

Emily kiggede smilende på tavlen imens staldmesteren skrev på den. Hun kiggede igen op på staldmesteren da han snakkede til hende. Hun smilede stort da staldmesteren sagde hun gerne måtte gå ind til dem, men kiggede samtidig spørgende og bedene op på Rafaela for at være sikker på at hun måtte. Rafaela smilede og nikkede til hende "Selvfølgelig må du gå ind til dem skat" sagde Rafaela sødt til hende, hvor Emily hurtigt gik ind i boksen og begyndte at nusse om Blance og lod Sunshine være indtil Sunshine selv kom nysgerrigt dumpene hen til hende, hvor Emily roligt nussede Sunshine på halsen.
Rafaela kiggede kærligt på Emily hvor hun derefter kiggede hen på staldmesteren. Rafaela smilede til ham "Tak skal de have. Men jeg tror de har fået en ny hjælper i stalden, hvis det er i orden med dem" sagde Rafaela da hun havde en følelse af at hun havde en datter som ville være i stalden hele tiden så kunne hun jo lige så godt hjælpe samtidig med at Emily ville komme ud og væk fra sine bøger som hun ellers normalt altid sad med.
Da kassen med striglerne kom begyndte Emily at strigle Blance. Sunshine havde skubbet til Emily for at kunne få noget at spise. Emily havde flyttet sig og gået over på Blance's anden side og striglede hende der istedet.
Rafaela kiggede hen på Jake da hans skulder strejfede hendes "Det tror jeg også. Det er dejligt at hun på den måde ville komme mere ud fra sit værelse og sine bøger" sagde Rafaela og kiggede hen på Reine som var blevet mere rolig og så småt var begyndt at kigge nysgerrigt på Blance og Sunshine.

Staldmesteren havde nikket smilende til Raf, da hun snakkede om at de havde fået en ny hjælper, og sagt at frøkenen var mere end velkommen.

Jake smilede til Raf og nikkede, mens han sikrede sig at Reine sad godt. Han nød synet af Emily der var glad og hyggede sig med hestene.
"Det glæder mig. Og du kan være rolig, hun er i gode hænder her." Han kunne tydeligt se hvordan Blance bare stod og nød opmærksomheden, samt holdte øje med sit føl fra tid til anden. Med et øje på Reine, gik han de sidste skridt hen til boksdøren, som stod en smule åben og så på Emily.
"Emily. Kunne du tænke dig at være med til at passe Sunshine? Samt træne hende når hun bliver gammel nok?" Hele tiden havde han den beroligende spinnen kørende for at sikre at Reine ikke blev alt for angstfuld.

Rafaela smilede stille for sig selv imens hun kiggede på Emily der hyggede sig. Emily havde aldrig haft med heste at gøre før, men det kunne man overhoved ikke se på hende for hun lignede mere en som havde arbejdet med heste siden hun kunne kravle. Rafaela kiggede på Jake og nikkede "Det ved jeg godt" sagde Rafaela stille og kiggede tilbage på Emily. Rafaela tog Reine fra Jake og holdt ham ind til sig "Jeg går ud med ham så kan i 2 hygge jer" sagde Rafaela og begyndte at gå ud af stalden. Reine vinkede efter sig. Emily kiggede op på Jake da han snakkede til hende. Hun troede ikke sine egne øre i et kort øjeblik og gik hen til Jake og omfavnede ham "Ja far og tusind tak for alt du er den bedste far i verdenen" sagde Emily imens hun kiggede smilende op på ham.

Han overlod roligt Reine til Raf og vinkede kort, inden han vente sig mod Emily. Han kunne godt se at hans ord havde overrasket hende, men knælede alligevel ned så han kunne modtage den omfavnelse som hun gav ham og gengælde den med et stort smil.
"Det var så lidt min pige. Du og Reine fortjener så meget. Og ja, det skader ikke at skulle tage sig af et dyr. Jeg er sikker på at du og Sunshine nok skal blive utrolig gode venner gennem årene." Ikke at han selv havde ret meget forstand på det. Han havde aldrig selv haft et kæledyr eller venskab med et dyr på den måde, som mange andre havde. Men det skyldtes nok at han havde fået den særlige opvækst som han havde. Han havde også planer om at finde ud af hvad Reine godt kunne lide og lade ham få lov til at arbejde med det. Selvfølgelig kunne det godt være at der skulle gå et par år endnu, men han regnede med at snakke med Raf om det.
"Gå du tilbage til Sunshine og Blance, hvis du har lyst. Så ses vi til frokost."
Hvis hun gik tilbage til hestene, ville han gå alene ud til Raf og Reine. Ellers ville han tage hendes hånd og gå sammen med hende.

Emily kiggede på Jake imens han snakkede. Hun smilede til ham "Er glad for at du og mor er blevet venner igen og jeg tror også at mig og Sunshine bliver de bedstevenner i hele verdenen" sagde Emily stolt og krammede Jake endnu en gang.
Emily grinte lidt af Jake "Far du mener nok aftensmad fordi det er eftermiddag din gamle drage" grinte Emily og havde et drillende blik i øjenene. Hun kyssede Jake på kinden og gik ind til hestene igen.

Udenfor havde Reine og Rafaela leget fangeleg sammen med Ravna som var kommet ud til dem. Dels for at få noget frisk luft men også for at aflaste Rafaela og Jake hvis de ønskede det. Rafaela havde fortalt Ravna at Emily var inde i stalden og var blevet glad for Blance og Sunshine. Ravna kunne godt forstå det og havde tit haft tænkt på at tage Emily med ud i staldene til hestene, men aldrig kommet så langt og havde ikke helt vidst hvad Jake og Rafaela ville have imod det.

Han var tom for ord og kunne kun hviske
"Så lidt min pige.", mens han krammede hende. Og da hun drillede ham lidt, lo han hjerteligt. For pigen havde jo ret. Det var ham som havde glemt hvor meget af dagen der var gået. Men han var nu alligevel glad for at han havde fået ideen om at besøge stalden.

Han smilede varmt til de tre som legede sammen og satte sig på en sten ved siden at stalden, for at lade dem lege færdigt. Han nød at se sin mage være så glad og overvejede hvordan han kunne glæde hende endnu mere. I sit stille sind, tænkte han på at få flyttet hendes skrivebord ind i samme lokale som hans, da det afgjort var stort nok til det. Desuden så kunne de hjælpes ad med nogle af de ting der angik byen. Han skulle også finde ud af om Reine skulle have noget at gå op i, ligesom Emily havde fået, eller om de skulle vente et par år endnu.

Dog gik der ikke længe fra at han havde sat sig til at Reine kom springende og landede på hans skød, så Jake måtte kaste armene om drengen for at han ikke faldt ned. Det fik Jake til at bryde ud i et latterudbrud, som fik de fleste rundt omkring til at stoppe op og se hvad det skyldtes. Alle som en trak de enten selv på smilebåndet eller også begyndte de selv at grine lidt. De var glade for at se byens hersker i godt humør. Og særligt sammen med sin familie.
"Reine, for pokker... En eller anden dag når jeg ikke at fange dig. Og så slår du dig, når du falder ned. Men ja, man kan altid rejse sig op og fortsætte." Han løftede roligt Reine op på skulderne og holdt fast om drengens ben, så han var sikker på at drengen ikke faldt ned.
"Nå, min søn... Hvor har du lyst til at vi går hen?" Han havde drejet hovedet nok til at han kunne se Reine fra siden.

Da Jake var gået gik Emily ind i boksen igen til Blance og Sunshine hvor hun fortsatte med at strigle Blance. Da hun mente hun var færdig med det satte hun sig hen ved en af boksvæggene og kiggede på dem. Sunshine var nysgerrigt kommet hen til Emily, hvor hun først snuste til hende og derefter lagde sig ved siden af Emily med hovedet på Emilys skød. Blance stod blot og kiggede på Sunshine og Emily og vrinskede kærligt til dem.

Da Jake kom ud til dem var Rafaela igang med at jagte Reine, men opdagede at Reine var på vej hen til Jake stoppede Rafaela med at jagte ham og fortsatte istedet med at gå hen til dem. Da Reine sprang op på skødet af Jake grinte Rafaela og Reine grinte også over hele ansigtet. Ravna trak også på smilebåndet og var også på vej hen til dem. Rafaela kunne godt lide at Ravna var lige så meget med på sjov og ballade med børnene som hun kunne være alvorlig og bestemt på en ordentlig måde overfor hendes børn da det gjorde hende tryg nok ved at lade børnene være i hendes arme og samtidig havde hun svært ved at komme i tanke om nogen som ville kunne være en god guvernante for Reine, måske behøvede de kun 1 guvernante til børnene? Hun måtte tale med Jake omkring dette senere for hun vidste at så snart de gik for sig selv måtte hun have styr på morgendagens kaos. Reine grinte da Jake satte ham op på hans skuldre og han kiggede ned på Jake da Jake snakkede til ham "Hvad synes du selv farmand og hvornår er der mad?" spurgte Reine samtidig da han var en dreng som altid var sulten. Rafaela grinte af Reines kommentar omkring mad og kiggede sig omkring "Når det er spisetid ikke før" havde Rafaela svaret igen og prikket Reine på næsen som grinte og havde lændet sig lidt bagover så Jake skulle holde mere fast i hans ben for at han ikke faldt ned.

Jake nærmest strålede at have tilbragt dagen sammen med begge hans 'børn'. Reine især fik den særlige faderdel til at komme frem, hvilket skyldtes at Reine næsten var en tro kopi af Connor hvad væremåde angik. Selvfølgelig så de forskellige ud. Men Jake kunne næsten glemme den sidste rest af sorg over sin først søn, når han var sammen med Reine. Hvilket gjorde ham mere fredfyldt i sind og sjæl.

Da Raf kom over til dem og kommenterede på Reines spørgsmål, knurrede Jakes mave, som om den ville sige at den også ville have noget nu. Jake både rødmede og lo af det hele. Noget tydede på at Reine havde avet sin mors dragonlycan gen, for Jake kunne godt erindre at havde været sulten meget tit, som barn. Han så næsten bedende på Raf og mimede til hende: Bare en lille snak?
Han havde allerede udtænkt sig hvor de kunne gå hen og få lidt - både vådt og tørt. Der var en lidt ældre kvinde, der boede i øverste del af Bronze of Time District, som lavede en virkelig lækker æbletærte og æblesaft. Han havde endda forslået hende at lave et lille salgssted, hvor hun kunne tjene noget på sine vare. Hendes voksne børn havde hørt det og havde hjulpet med til at få et lille spisested op og køre. Dette havde været kort efter at han var ankommet til Dragons Peak, så nu om dage var der næsten altid fuldt hus der henne. Men familien havde lavet et særligt bord kun til ham, og hvis han var heldig, kunne de alle fire være der. Han havde nemlig regnet Ravna med i sine tanker.
Han overvejede også at stikke hovedet ind i stalden for at spørge om Emily ville med, men han ville først se om Raf gik med til det. Og det galt om at være forsigtig med at sige noget højt i nærheden af Reine, der som regel tog dem direkte på ordet uden tanke for at de bare snakkede løst om tingene.

Rafaela kiggede først undrende på Jake da hans mave rumlede og derefter grinte hun og rystede let på hovedet "I 2 er uforbederlige. Så fader så søn" grinte hun og kyssede Reine og Jake på panden. Hun kiggede undersøgende på Jake da han kiggede bedende på hende og begyndte at mime noget. Hun smilede stille til ham og lukkede sine øjne i nogle sekunder for at fortælle ham at det kunne de godt. Hun tog Reine ned fra Jakes skuldre "Mor skal lige snakke med far så kan du og Ravna ikke lige gå ned og fodre de kaninerne med mælkebøtter?" spurgte Rafaela, Reine og nussede sin næse imod hans som fik ham til at grine og nikkede ivrigt af at komme ned og fodre ænderne. Rafaela rakte Reine til Ravna som tog imod ham. Ravna satte Reine op på sine skuldre og de gik hen imod kaninerne imens Ravna vippede lidt til siderne så Reine ville få en følelse af at falde ned som fik ham til at grine voldsomt. Rafaela kiggede efter dem og smilede kærligt "Hun er virkelig god til ham" sagde hun stille for sig selv og kiggede derefter på Jake "Hvad vil du snakke om elskede?" spurgte hun nysgerrigt og gik tæt på ham og lagde sine arme omkring hans hals.

Han smilede drenget til hende, da hun sagde at han og Reine var uforbederlige. Han forsøgte at tække på skuldrene som et forsøg på at sige: havde du forventet andet? Men han var godt klar over at med Reine på skuldrene, så var det ikke sikkert at det blev set.
Hvad angik hans mimen, så så det ud til at hun havde misforstået ham, da hun tog Reine ned fra hans skuldre og gav ham videre til Ravna, mens hun snakkede til drengen.

Da hun talte stille med sig selv, smilede han ved hendes ord. Ja, Ravna var god til at tage sig af Reine. Hun havde lige det tag, som gjorde at selv når Reine blev besværlig, så fik hun drejet situationen den smule der skulle til, for at drengen forstod tingene.
Jake så roligt på Raf, da hun talte til ham mens hun kom hen til ham. Han smilede og kyssede blidt begge hendes arme, der hvilede om hans hals. For derefter at blidt plante et lille kys på hendes næse, mens han smilede drillende bagefter.
"Jeg prøvede nu på at mime: Bare en lille snack. Men det gik vist ikke helt godt." Han klukkede lidt ved det sidste, og maven rumlede lidt som samtykke.
"Jeg kender et sted hvor de laver en virkelig lækker æbletærte og æblesaft. Det ligger i øverste del af Bronze of Time District. Ikke langt her fra. Og de har et bord med mit navn på døgnet rundt." Han smilede stort ved det sidste. Tænk sig at han virkelig kom der så tit. Eller rettelse det havde han før festen. Men han viste at bordet altid var der. Særligt fordi de havde hængt et skilt op på væggen ved bordet. Der var malet en sort drage på og teksten: "Reserveret til Dragons Peaks hersker og Raceleder." Det havde fået mange til at grine gennem tiden. Og han var selv en af dem. Alligevel satte han sig altid der, for ja, nu hvor de havde gjort sig så meget umage, så ville det være synd at lade det gå til spilde.
"Jeg er sikker på at der er plads til os alle fem, hvis det skulle være. Om ik andet, så kan børnene sidde på vores skød." Han lod sine fingere glide kælent og lokkende hen over hende, på de steder han viste hun var mest modtagelig for det.

Hun smilede stille til ham da han kyssede hendes arme hvir hun derefter begyndte at nusse hans nakke blidt. Hun fniste lidt og rynkede på næsen da han kyssede den. Hun lyttede stille til det han sagde omkring sin mimen. Hun rystede let på hovedet imens hun rynkede sig på næsen og smilede sødt til ham "Nej for det lignede mere som snak end snack elskede" sagde hun stille og grinte lidt da hans mave igen rumlede. Hun lyttede stille til hans forslag omkring stedet med æbletærte og æblesaft. Ideen havde ikke været så dårlig, hvis det ikke var fordi det var sidst på eftermiddagen og tæt på aftensmadstid og hun vidste at Reine ikke ville spise aftensmaden hvis det var at han fik noget at spise inden aftensmaden. Hun lyttede fortsat til det han sagde. Hun spindede blidt da han begyndte at at køre sine fingre kælent på hendes krop. Hun bed sig lidt i læben og kyssede ham blidt på læben. Hendes vejrtrækning blev en smule tungere "Synes vi skal vente til en anden dag for du ved Reine ikke spiser noget hvis han får noget at spise nu og bliver du ved får vi nok ikke spist aftensmad med ungerne i aften heller" det sidste sagde hun mere hviskende. Det var tydeligt at høre på hende at måden han kørte sine fingre rundt på hendes krop fik hende til at længes efter mere.

Han smilede skævt til hende da hun snakkede om hvad hun havde set hans mimen som. Og ja, det kunne nok godt lige det eftersom de to ord lå så tæt på hinanden. Men pyt, det var skønt at de kunne stå sådan her lidt.
Hendes blide spinden var som sød musik i hans øre og han kunne mærke lysterne røre på sig, men han skubbede dem mentalt væk. Da hun så snakkede om hvordan Reine ville være ved aftensmaden, hvis han fik noget nu, sukkede han med et skævt smil på læben.
"Hvor er det godt jeg har dig, min kære. Ellers ville jeg have slået mig for panden ved bordet, når han ikke gad spise. Så ja, vi venter til en anden dag. Hvad det andet angår..." Han fik et drillende glimt i øjnene og blinkede til hende, mens han stoppede sin kælende kærtegn.
"...Så skal du nok ikke forvente det helt vilde i nat. Jeg er desværre nødtil at være i arbejdsværelset imorgen. Det er rigtigt... Hvad vil du sige til at få dit skrivebord sat ind til mit? Så vi får et fælles arbejdsværelse. Guderne skal vide at der er plads nok." Han flyttede sig, så de kunne holde hinanden i hånden på vej tilbage mod borgen. Han håbede at hun sagde ja.
"Det vil gøre tingene nemmere, når jeg skulle bruge dit syn på en sag eller din mening om nye tiltag." Han så sig hurtigt rundt, men Ravna og Reine var stadig ikke i nærheden. Så han vente sig igen mod Raf.
"Vil det være for tidligt for Reine at få noget at beskæftige sig med, ligesom Emily har fået? Eller er der noget som han er meget interesseret i?" Han afventede roligt hendes svar, for han ville gerne at de begge var enige på det punkt. Han havde kun gjort det ved Emily fordi han så hvor glad Raf var blevet over at pigen havde fundet noget andet end bøger at være glad for.

Rafaela fniste lidt da han sukkede over at han vidste hun havde ret med hensyn til Reine. "Jeg troede du havde fundet ud af at din søn elsker at spise, men der alligevel skal gå nogle 2-3 timer imellem hans måltider ellers spiser han intet elskede. Men ellers ville det være en god tur for familien" sagde hun stille. Hun havde lagt sit hoved på skrå da han begyndte fik et drillende glimt i øjet. Hendes spinden stoppede da han stoppede med at kærtegne hende. Hun lyttede stille til det han sagde. Hun blev overrasket over hans tilbud om at hendes skrivebord kom ind til ham at stå. Hun havde ikke forventet det og samtidig var hun usikker på om det var en god ide med det hun lavede for klanen som var på den ulovlige side af loven, hvor hans var på den lovlige side "Jeg skal selv rode med nogle ting efter morgendagens start og er du sikker på det vil være nogen god ide med det du fandt ud af her til morgen? Det jo ikke ligefrem lovligt det jeg arbejder med frem for det du arbejder med skat" sagde hun stille. Han ville godt kunne høre på hendes stemme at hun gerne ville, men samtidig var nervøs for om det overhoved var nogen god ide at de havde arbejdsværelse sammen. Hun tog hans hånd og skulle til at gå da han vendte sig om imod hende igen. Hun lyttede stille til det han sagde. Hun fniste lidt "Skat han er 2 år gammel og jeg tror at han nyder at være et barn og jeg tror at han ligesom Emily lige pludselig falder over noget han meget hellere vil bruge sin tid på, men jeg tænker at vi skal lade ham være en 2 årig dreng der leger rundt og laver ulykker" sagde Rafaela stille og kyssede Jake blidt på munden.