Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1164

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Højelver søger emner
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyYesterday at 20:48 by Glorfindel

» Jeg er ikke død - emnesøgning
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyYesterday at 19:55 by Glorfindel

» Halløj halløj kom herhen
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyYesterday at 18:14 by Bennett

» Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyFre 20 nov - 21:08 by Dorian

» En lille update (adminnyhed)
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyFre 20 nov - 15:10 by Delilah

» WHAT?!? (XXX) //Jake//
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyLør 14 nov - 9:23 by Jake

» As green as ever, I see - Kain
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyTors 12 nov - 21:41 by Dorian

» Fravær og udskydelse af fælles emne!
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyMan 2 nov - 17:49 by Althorn

» Another formal dinner, another boring evening - Genevira
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine EmptyFre 23 okt - 22:22 by Genevira

Top posting users this month
Jake
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Bennett
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Glorfindel
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Rafaela
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Dorian
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Genevira
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Marcus
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Delilah
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Sean
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 
Larlii
Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba13Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba14Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Voteba15 

Statistics
Der er i alt 148 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Bennett

Vores brugere har i alt skrevet 161828 indlæg in 8457 subjects

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Dorian on Ons 1 apr - 23:15

Sted: Sunfury City, Royal Flame Distriktet
Tid: Aften
Vejr: Varmt og vindstille
Outfit

@Valentine

Sollyset stod ind gennem det røde fløjlsgardin, og oplyste det store kroværelse i Sunfury city. Værelset var overdådigt, og var pyntet fra top til tå med luksuriøse ting. Der hang rundt omkring diverse malerier, samt dyre vaser med friske blomster i et virvar af farver. Der var ikke blevet lagt noget imellem med noget, og lignede mest af alt et værelse som var en prins værdig... En underholdende tanke, som personen i midten af sengen intet ville have imod. Der var meget som han enlig ikke havde noget imod... endnu bedre var det dog vis det tilfredsstillede ham. For det var alt hvad han ønskede af livet - tilfredsstillelse. Noget som man umuligt kunne få for meget af... kun for lidt. Derfor når han endelig ønskede sig noget, så tog han godt for sig, og lagde ingen fingre imellem... Hvilket var årsagen til hans nuværende situation.

Dorian prøvede at vende sig om, hvilket var ham umuligt på nuværende tidspunkt. Et par arme havde fat om hans egen arm, og selv i søvne holdt de godt fat i ham. Derudover mærkede han sig også tynget ned af kroppen halvt ovenpå hans torso, samt en krop som holdt hans ben nede. Det ville have været noget så svært at komme ud af denne sammenfiltring af kroppe - vis ikke man var vant til det. Lige så stille uden at vække nogen, fik han filtret sig ud af ca. 3-4 mennesker som alle var iført det selv samme som dengang de blev født. Selv havde Dorian ikke en trevl på kroppen da han trådte over nogle flere, liggende på nogle puder på gulvet, og hen til vinduet. Han flåede gardinet til siden og kiggede ud over byen. Sollysest som ramte ham, oplyste hans ufatteligt blege hud, og ville også have oplyst hans hår vis ikke han havde farvet det kulsort. Han var næsten gylden sådan som han stod der, men bag ham ville man blot kunne se en mørk silluet. Sådan som han stod i sollyset lignede han én af en helt anden verden, hvilket ikke var langt fra sandheden. Sandheden var at han skam var af sammen verden, som de mennesker som lå som strøget ud rundt omkring i værelset. Der var bare den detalje, at de blot var dødelige mennesker... og han selv var så meget mere... mere end de nogensinde ville kunne vikle deres simple sind og tanker rundt omkring.

"Ry?" lød det pludselig søvnigt over fra sengen da én af kvinderne var vågnet op. Dorian reagerede på sit kaldenavn, og kiggede tilbage mod den blonde kvinde, som nu også blev oplyst af solen. Han havde sikkert vækket hende med lyset samt fraværet af en varm krop. Hun kiggede på ham med et spørgende blik, inden at hun gabte og smilede til ham.

"What are you up for? It's day out... come back to bed..." sagde hun med et hint af den samme sukkersøde stemme fra nogle få timer siden... da hun havde hvisket ham frækt i øret og bedt ham om at få hende til at glemme verden omkring hende... hvilket han så havde gjort gennem hele dagen og aftnen efter, til det endnu engang var blevet morgen. Dorian forsøgte dog ikke engang at imitere et smil og blev hvor han var. Han kiggede endnu engang ud mod byen, som virkede så stille og rolig her og nu den sene eftermiddag, men han vidste bedre. Der var så meget som ventede på ham derude af muligheder. Så mange folk som levede fra dag til dag med alle deres uopfyldte ønsker... og så megen nedtrykt begær. Han kunne næsten ikke holde tanken ud, men om aftnen, især i en by som dette var det som om at folk endelig gav slip på sig selv. Tillod sig ting som de normalt ikke tillod sig i dagstimerne, hvorved at folk kunne se dem... Der var dog ikke længe til at det blev aften, og Dorian kunne næsten ikke vente med at komme derud og se hvilke muligheder der blev ham budt. Lige nu kedede han sig dog, hvilket han så også endte ud med rent ud at sige. Kvinden kiggede dermed på ham med store øjne, inden at hun smålo. Den lille del af silkelagnet som stadigvæk dækkede hendes krop, blev forføreligt trukket til siden og Dorian mærkede varmen fra kvindens begærelig blik. Et blik som afslørede alt hvad hun end måtte begære og ønske sig på nuværende tidspunkt... såsom Dorians krop og berøring...

"Then come here and let me release you of your boredom," sagde kvinden indbydende, og Dorian som ikke var typen til at sige nej, tog imod... for begær var for ham ikke noget som han kunne stå imod, ligesom det ikke var noget som han kunne få nok af... Ikke når det var at man var Luxuria Peccatum. Dødssynden for utugt.

***


Det var aften idet at Dorian stod op igen, og iklædte sig noget tøj. Han så sig tilbage mod de folk som stadigvæk var tilbage og som lige så stille var begyndt at komme til sig selv igen. Han så sig selv i spejlet en sidste gang og kørte en hånd igennem hans hår inden at han satte ind mod byen. Hansskjorte var fuldt åben, og på sin vej mærkede han samtlige folks begær og smilede indvendigt ved tanken om hvad han kunne tilbyde dem... men, han valgte at fortsætte. Han havde andre planer og steder han ønskede at være. Steder hvorved at han at kunne få alt hvad han ønskede sig... og mere til... hvilket i bund og grund var det som han ville... mere... Han skulle have mere for intet var nok... Man skulle næsten tro at han var grådighed, sin bror,  men ud af alle hans 6 søskende var det også ham som han bedst havde kunne lide. Gad vide hvad hans bror egentlig gik og lavede disse dag? Det kunne være sjovt at finde ham, men det måtte blive en anden god gang for lige nu havde Dorian brug for en drink... og noget godt underholdning. Han vidste lige hvor han skulle finde det og gik målrettet mod et af byens drikkesteder, som havde ry for underholdning lige i Dorians smag. Ikke at det var svært at ramme ved siden af, men letpåklædte dansere var altid en win i Dorians sorte bog.
Dorian
Dorian

Antal indlæg : 20
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "True Desire"

Tilbage til toppen Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Re: Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Valentine on Man 27 apr - 23:45

Outfit (minus hovedbeklædning + bind foran øjne) + Hårstil / makeup

Tonerne fra eksotisk musik strømmede ud, og informerede forbipasserende i Sunfury’s royale distrikt om, at et ganske bestemt entablement endnu engang var i fuld sving. Indenfor ville man møde oplevelsen af, at ens sanser hurtigt lod sig overvælde til en behagelige rus som stedet indbød. Sparsom belysning i form af levende flammer fyldte de fleste rummene, imens krydrede urter og røgelse kunne duftes i hver en krog. Letpåklædte skikkelser af forskellige køn, aldre og racer kunne findes vandrende fra rum til rum, som regel med en eller flere partnere hængende i armen, samt et indbydende glimt i øjet. Valgte man at fortsætte forbi alle de fristende tilbud, som man ville møde ned igennem de dunkle gange, ville man til sidst ende ved en stor scene omgivet af flere små. Den store scene lod denne aften til at være oprindelsesstedet for den forførende musik, samt centrum for de fleste af tilskuernes opmærksomhed. Oppe på scenen befandt der sig endnu en letpåklædt skikkelse. Kroppens blege hud glinsede indbydende i det levende lys, imens de flydende bevægelser på scenen fik musklerne til at spille under huden. Det unaturligt lyse hår fejede efter skikkelsen som tråde af silke, imens de blå øjne oplyste det markerede ansigt, og fangede publikummet i hans hule hånd. Hofternes rytmiske bevægelser fik guldsmykkerne til at klirre i takt, og ellers var der blot en behagelig summende stemning i lokalet, hvor flere af siddepladserne var fyldt op med gæster og deres ledsagere. Pludselig døde musikken ud, og manden stoppede sin dans med et enkelt trin. Klapsalverne fulgte hurtigt, og desuden den smukke lyd af mønt som blev kastet for hans fødder. Manden bukkede let, og i et snuptag havde han samlet en enkelt guldmønt op mellem fingrene. Alene synet fik et behageligt smil frem på hans læber. For dette var hvad han søgte. Dette var hvad han drømte om, og aldrig synes at kunne få nok af… som grådighedens dødssynd, Avritia.

Efter forestillingen var slut, havde Valentine sørget for at indsamle al sin nyvundende rigdom inden, at han havde bevæget sig imod baren i det store rum. Han havde ingen faste kunder denne aften, men flere af tilskuernes interesse lod til at være blevet vækket under hans forestilling. Valentine bebrejdede dem ikke, og indbød i stedet de sultne blikke, samt de drinks, som det medførte. Hans skønhed var unik, og selvom hans seksuelle frihed var lidt af et tabu, så var der meget få grænser på stedet, hvor de alle befandt sig. Bartenderen kendte efterhånden Valentine’s sarte præference, og dyre glas med vin blev hurtigt skubbet i hans retning – betalt af hans beundrer selvfølgelig. Han tillod sig at nyde smagen af frugterne glide ned, imens kærtegn langsomt fandt sig vej til hans krop. Egentlig var dette behageligt nok. Han kunne sagtens lade sig tilbringe resten af sin aften med den lille flok, som havde samlet sig omkring ham. Opfylde deres begær som efterhånden var tykt nok til, at han faktisk kunne smage det. Men… det var for nemt. Det ville måske tilfredsstille ham for en kort stund, men ingen af dem fangede egentlig hans interesse. Derfor blev han siddende ved baren lidt endnu. Med den evige varme latter, det charmerende smil, og de intense blå øjne, som lod til at brænde igennem sjælen på det meste.
Valentine
Valentine

Antal indlæg : 65
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "Snatch"

Tilbage til toppen Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Re: Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Dorian on Fre 1 maj - 23:42

Allerede udefra vidste Dorian med sikkerhed at han var ankommet til det helt rette sted. De eksotiske toner, tonede ud fra stedet hvorved at Dorian var stoppet op. Han så sig omkring, og så samtlige folk som allerede var helt tryllebundet af stedet. Dorian smilede idet at stedet i sandhed havde noget ekstremt tillokkende omkring sig. Han tog en dyb og veltilfreds indånding, og uden tøven, trådte han indenfor i denne lystens hule. Allerede ved de første få skridt kunne han mærke den dybe lyst og begær som folk udstrålede. Han kunne næsten smage det på egen tunge, og nynnede tilfreds. Stedet var tætpakket og med sin evne vidste Dorian lige præcis hvad det var at folk ønskede sig i aften. Det var svært dog ikke at lade sig rive med at folks lyster med det samme, men vis Dorian ville holde hele aftnen ud var det ham nødvendigt at finde et mere alsidigt sted... hvilket nok var lettere sagt end gjort herinde. Mest af alt fordi at han var svag af vilje, og for det meste bare levede i øjeblikket. For ham var der ikke noget med at trække tiden ud for bedre at kunne nyde noget. Ville han have noget, så tog han det med det samme... men, han havde sådan en lyst til at prøve i aften. Bare for sjov, og for at se hvad han ville få ud af det. Måske ville han endda opdage noget nyt?

Dorian fortsatte videre ind i etableringen, og videre ind i hjertet af stedet. Det var svært ikke at stoppe op og tage imod de indbydende kroppe, som vandrede rundt imellem mængden af folk. Deres blikke var næsten uimodståelige, og han kunne se at de ville have ham... såvel som penge, magt, rigdom og meget mere. Det ville være så nemt blot at række hånden ud mod dem, og give dem styrken til at tage deres ønsker i egen hånd... og få det gjort til virkelighed. Blot en simpel berøring og de kunne have det som de ønskede sig mest i verden... Dorian måtte bide sig hårdt i læben for at modstå. Man skulle næsten tro at han var masochist sådan som han pinte sig selv, men ingen af deres begær var noget som han gik ud efter i aften. Han ledte efter noget større... noget mere fyldestgørende og tilfredsstillende. Hvad det var, vidste han ikke på nuværende tidspunkt, men han gik ud fra at han ville vide det når han fandt det.

Dorian havde vandret rundt i noget tid... og havde tilladt sig selv noget sjovt i de skumle hjørner med diverse folk... men det havde ikke været nok, eller helt hvad han havde ledt efter. Det havde skam været underholdende nok, men det var ikke meget forskelligt fra hvad han lavede til hverdag. Ikke at der var noget galt i det, han nød det skam, men han havde blot troet at der ville være noget mere interessant at finde i sådan et sted som dette. Det var også muligt at han ikke havde tilladt sig at lede i længere tid af gangen inden at han var blevet distraheret - men hvem ville ikke også blive det, i sådan et sted som dette? Dorian rettede på sit tøj og sit hår. Han tørrede sine læber for diverse røde farver, som havde malet dem over de sidste par minutter, og satte mod baren som var lokaliseret i det store rum.

Dorian mærkede hurtigt en væld af begær, og bestemt gik han hen hvorved at det udsprang. Flere folk havde samlet sig oppe ved baren, og lod til at sværme om nogen. De havde alle stort set det samme begær for en person men Dorian kunne på nuværende tidspunkt ikke se hvem det var - men han agtede at finde ud af det. Det virkede trods alt til at være det som han havde ledt efter denne aften. Dorian troede dog knap nok sine egne øjne, da han var kommet tæt nok på at se det kridhvide hår… ligesom hans eget, når det ikke var farvet sort, som det var på nuværende tidspunkt. Det var ikke så usandsynligt for andre at have den hvide farve, men Dorian havde på fornemmelsen at det ikke var noget tilfælde. Han måtte derfor endnu tættere på for at vide sig sikker, men et snert af et smil var allerede krybet op på hans læber. Da Dorian så kom helt tæt på lagde han en hånd på mandens skuldre, og gik samtidig om på siden af ham. Dorian tog derefter om mandens ansigt med den anden hånd, og vendte det mod sit eget. Kun ved at se mandens ansigt ville Dorian være helt sikker... sikker på at han havde fundet én af sine søskende - en bror for at være mere specifik.
Dorian
Dorian

Antal indlæg : 20
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "True Desire"

Tilbage til toppen Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Re: Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Valentine on Lør 3 okt - 0:27

Snakken gik lystigt i den lille flok. Det kunne være ganske uoverskueligt at holde styr på, hvem der forsøgte at snakke med hvem, når man også fik den dæmpede musik med ind over samtalen, men folk lod til at gøre et bravt forsøg alligevel. Valentine havde valgt at fokusere mest på dem, som sad ham nærmest. Dette inkluderede bl.a. en rødhåret kvinde. Varulv havde hun stolt forklaret ham, og derefter brugt det som undskyldning for blotte skulderen i den kjole, som hun bar. Stoffet var dog blevet trukket en smule for langt ned, og med et forførende glimt i øjet havde hun ligeledes blottet den øverste del af hendes ene bryst. Valentine havde ikke udnyttet det. Han havde ladet øjnene vandrer, som kvinden tydeligvis ønskede, og bidt mærke i den sunde glød i huden, den fyldige barm, samt arret på hendes skulder. Hun var indbydende, og han kunne sagtens lade sig drage af hendes skønhed, og derved opfylde de ønsker, som hendes blik fortalte om. Men han undlod. Det var for nemt. Hun var blot én ud af mange. En skønhed uden historie – uden kant. Derfor rettede han opmærksomheden imod det næste interessante blikfang.

Hvor længe de alle havde siddet sådan vidste han ikke. Der var røget et par glas med vin indenbords, og Valentine mærkede den behagelige effekt summe rundt i kroppen. Han var ikke beruset – langt fra faktisk – men han nød stemningen en smule mere, når både hoved og krop kunne slappe af på denne måde. Derfor kom det også bag på ham, da han pludselig mærkede en ny følelse skyde igennem kroppen. Først vidste han ikke, hvor den stammede fra. Så lagde han pludselig mærke til en hånd, som var blevet placeret på hans ene skulder. Det tynde stof skærmede for direkte hudkontakt, men det var alligevel… intenst. Valentine skulle netop til at dreje hovedet for at undersøge, hvem af hans beundre der kunne fremkalde en så enestående effekt, da han mærkede en ny hånd lægge sig på hans kind. En skikkelse havde desuden taget plads ved siden af ham. De blå øjne fulgte nysgerrig den blege arm op til der, hvor en krop tonede sig frem. En mand. En smuk mand faktisk. Det tog Valentine et øjeblik, hvor han sad tøvende med hovedet let på skrå. Ansigtet var så utroligt familiært, men hårfarven var ikke rigtig, og det var ikke før, at hans blik gled ned til den åbne skjorte, at hans anelse blev helt bekræftet. Munden åbnede sig, men syntes ikke at kunne finde ord. Hans blik gled tilbage for at møde dem tilhørende en ganske bestemt bror...

”Luxuria.”

Stemmen virkede næsten tøvende et øjeblik, som om han ikke turde tro. Omsider fik Valentine dog rejst sig op i sin fulde skikkelse, hvorefter han lagde en hånd på hver af broderens kinder. Et stort smil voksede frem, og de blå øjne strålede, som han genfandt alle de træk, som han huskede så godt. Det var vel en af fordelene ved, at de stort set kun havde haft hinanden indtil den dag, hvor de skiltes. Man lærte hinanden at kende – på alle punkter faktisk – lidt for godt. Valentine lod den ene hånd glide op, og kørte den igennem det mørke kortklippede hår. Det stod i høj kontrast til hans eget lange og utroligt lyse hår. En farve, som alle søskende havde delt – indtil det øjeblik lod det til. Valentine lo varmt.

”Brother… your hair!”
Valentine
Valentine

Antal indlæg : 65
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "Snatch"

Tilbage til toppen Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Re: Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Dorian on Lør 3 okt - 14:50

Det var ufattelig længe siden, siden at Dorian havde hørt sit navn... Sit sande navn. Der var trods alt kun meget få individer som kendte til det, og ved at manden sagde hans navn - var han sikker på at det var hans bror. Hans bror Avaritia... Det var han helt sikker på, nemlig fordi at ingen andre sagde hans navn med sådan en ømhed og varme end Avaritia. Dorian havde også haft det stærkt på fornemmelsen da han havde trådt hen imod ham. Ham og Avaritia havde altid synes at have et uforklarligt bånd med hinanden. De havde altid virket til at være på samme bølgelængde, og Dorian havde haft et anderledes forhold med ham end med alle hans andre søskende. Det var nok mest på grund af det som Avaritia selv stod for - grådighed. Noget som Dorian kunne relatere stærkt til, og noget som han selv godt forstod. Nu forstod Dorian sig så også på de andre dødssynder, men det var blot ikke helt det samme... Overhovedet ikke det samme, også havde Dorian blot ikke haft det samme forhold med dem af forskellige årsager. Ikke at Dorian bekymrede sig om det. Han var faktisk ret ligeglad.

"It always sound so beautiful on your tongue..." sagde han sagte og lagde sine hænder oven på hans broders hænder. Han lukkede øjnene kort og nød berøringen - en berøring som lige så stille bredte en varme i kinderne på ham. Det var svært at sætte ord på den fornemmelse som en kær familiær berøring gjorde ved ham, men den var mere end velkommen. Han lænede sig mod berøringen yderligere og placerede et kort kys på indersiden af Avaritia's hånd, inden at han selv igen åbnede sine øjne. Dorian smilede siden at det altid var noget som var kommet naturligt til ham, når han så Avaritia smile. Han var i sandhed blevet en smuk mand, i alt den tid hvor han ikke havde set ham. En mand som Dorian sagtens kunne forstå at mange her begærede. Man ville være blind ellers...

Dorian lo hjerteligt over Avaritia's kommentar om hans hår. Hans hår som var blevet ændret fra den genkendelige kridhvide farve, som alle hans søskende kunne genkendes ved, til en kulsort farve. En farve som nu stod i høj kontrast til Avaritia's eget lange hvide hår.

"I just felt like changing it one day - and so I did... Do you like it?" spurgte han sødt. Dorian havde dengang ikke haft de helt store grunde til at ændre sit hår, andet end at han blot havde ønsket at gøre det. Dog kunne han godt se hvordan at hans søskende så ville have grund til at tøve, eller have svært ved at genkende ham, for det var jo en stor del af deres udseende. Det udgjorde meget af det som man kunne genkende dem på, men det var jo ikke det eneste jo. Der var trods alt også deres diverse mærker samt deres piercende blå øjne. Apropos mærker - Dorian kiggede ned ved Avaritia's buksekant. Hvis han ikke huskede helt galt så... Dorian sneg en finger i kanten på buksernes venstre side og hev ned en smule. Da han fik øje på toppen af mærket smilede han bredere. Det var spøjst at se mærket nu på en fuldvoksen krop, nu hvor han havde været vant til at se det på en barnekrop. Voksne... det var det de var nu... Dorian's smil forsvandt kort. Han havde ikke set sin bror i så mange år... Der var så meget som han var gået glip af. Så mange ting som han nu ikke vidste om Avaritia. Det havde været ærgerligt dengang at skilles fra ham. Det måtte Dorian i sandhed indrømme.

Dorian gav slip på buksekanten og kørte i stedet sin hånd op mod Avaritia's hofte. Han holdt ham blidt og hev ham tættere på sig. Han placerede et kys på hans pande inden at han lavmælt erkendte,

"I've missed you..."


Sidst rettet af Dorian Fre 20 nov - 18:53, rettet 1 gang

_________________
Just give in... you know you want to...
Dorian
Dorian

Antal indlæg : 20
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "True Desire"

Tilbage til toppen Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Re: Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Valentine on Man 5 okt - 23:32

Valentine mærkede, hvordan en behagelig varme spredte sig i kroppen ved lyden af broderens stemme. Følelsen var ikke skabt af erotik, som han ellers mange gange før havde prøvet. I stedet var den mere en form for følelse af at have fundet sig tilpas. Fundet hjem. Fordi et rigtigt hjem havde søskendeflokken aldrig haft – kun hinanden. Dog var dette en helt anden følelse en den, som han havde mærket skylle igennem kroppen den aften, hvor han var stødt på deres fælles lillebror Invidia. Valentine skubbede de provokerende minder fra sig, og fokuserede i stedet på det glædelige syn foran ham. I guder, hvor havde stemmen forandret sig. Hvor havde han dog forandret sig. Små skravlede børn havde forladt hinanden, og i stedet havde de fundet hinanden som voksne mænd. Et smerteligt minde om, hvor hurtigt tiden gik, og hvor meget de havde misset.

” I’m sure you say that to every lucky sinner you meet…”

Valentine drillede. Han kunne næsten ikke lade være selvom, at tanken gav ham en underlig følelse i maven. Luxuria der udviste denne form for ømhed overfor andre end Valentine selv. Broderens dødssynd gjorde ham selvfølgelig bundet, og det var skam ikke utænkeligt, at manden der nu stod foran ham, havde hvisket mange ømme ord i tusindvis af øre. Men Valentine nægtede at tro på, at følelserne altid havde været gensidige. Som dødssynder var de blevet lært at gøre, hvad der krævedes for at overleve. Folk var ikke andet end næring. Simple dyr som ventede på at blive ledt i fordærv. Alligevel var det svært at forestille sig, at der skulle være en eneste dråbe ondt blod i brødrene som de stod der midt i forsamlingen. Det tog Valentine et øjeblik at registrere, hvad Luxuria havde plantet mod hans håndflade. Et kys. En egentlig ganske uskyldig handling var forekommet lige så naturligt, som havde de altid gjort den slags. Kærlige gestusser havde der ikke været meget af i søskendeflokken, og Valentine havde i næsten alle sine år alene haft et ambivalent forhold til lige netop den slags. Hans arbejde bød meget på meget af det i hverdagen, men det var mere i form af begær. Egentlig havde han ikke mærket den slags siden… ja… den dag de sidst så hinanden.

” I love it… You look as beautiful as ever.”

Om det var mere rettet mod håret eller selve Luxurias udseende generelt, det var svært at tyde for Valentine selv. Men han mente hvert et ord. Nu delte de meget af hinandens udseende, men Luxuria forstod tilsyneladende at fremme den skønhed, som kun var vokset med ham i løbet af årene. Selv hans outfit tiltalte Valentine. Det var modigt, og havde tydeligvis ikke været billigt.

Valentine mærkede, hvordan kroppen stivnede kort. Ikke grundet nervøsitet, men mere i spænding over fornemmelsen af broderens hånd, som pludselig havde fundet vej til hans buksekant. Det bløde stof tillod nemt, at man trak i det uden, at det gav sig for meget. Valentine ventede pænt imens, at broderen fandt, hvad han ledte efter. Hans ansigt var stadigvæk et smil, men øjnene bar et drillende glimt, som Luxuria ville møde, da mærket var blevet bekræftet. Tusindvis af mænd og kvinder havde efterhånden set mærket. Spurgt til historien uden at få et rigtig svar. Men Luxuria behøvede bare ét blik. Så forstod han. Valentine lod sig hive tættere på, og mærkede til sin egen fornøjelse, hvordan endnu et kys fandt vej til hans pande. Han lukkede øjnene et øjeblik, og nød fornemmelsen af at være så tæt på broderen. Selv hans duft var anderledes. Dog åbnedes hans øjne igen, da Luxuria fortalte, at han havde været savnet.

” And I have missed you… “

Hans egen hånd, som stadigvæk hvilede imod Luxurias kind, med broderens egen hånd ovenpå, trak han blidt hen foran ansigtet inden, at han placerede et blidt kys imod broderens håndryg. En sværm af følelser væltede rundt i kroppen, men Valentine vidste i hvert fald én ting. Han ønskede at være alene med Luxuria. Hans selskab var ikke pøblen værd, som ellers havde stimlet sammen omkring de to brødre.

” Let us find a room. I want to be alone with you.”
Valentine
Valentine

Antal indlæg : 65
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "Snatch"

Tilbage til toppen Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Re: Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Dorian on Fre 20 nov - 21:08

Dorian havde altid nydt andres berøring - især dem som havde ledt til mere end blot, ja, simple berøringer. Men uanset hvor meget han end havde nydt det - så sluttede det altid, og Dorian var dermed efterladt med en fornemmelse af… tomhed. En fornemmelse af ikke at have været tilfredsstillet. For Dorian havde det nemlig ikke været nok. Det var aldrig nok for ham, hvilket resulterede i at han blot måtte lede videre for at opnå de højder igen. For at bibeholde dem blot et sekund længere, men det var en uendelig søgen, og resultatet var altid det samme. Ikke at det betød at han opgav, eller ikke nød det. Dorian fandt skam altid nydelse... men han var blot bundløs. Han vidste dog at han ikke var den eneste som havde det sådan, hvilket i sig selv var lidt en trøstende tanke. Ikke at det gjorde noget særligt for hans situation - også alligevel. Der var trods alt en grund til at Dorian bedre kunne lide Avaritia end nogle end hans andre søskende. Det, og at Avaritia's berøring føltes bedre end nogen andens. Det var svært at forklare, for Dorian forstod det ikke helt selv, men han vidste blot at det føltes bedre. Der var heller ikke nogen grund til at psykoanalysere det. Føltes det godt, jamen, så føltes det godt.

Dorian smålo over hans brors kommentar, om det han selv havde sagt. Dorian havde sagt mange til, til ufatteligt mange personer. For det meste var det, det som de ønskede mest at høre... eller ting som de havde brug for at høre. Det havde været noget som de godt kunne lide, og noget som havde fået dem til at have det godt... og fik dem til at føle at de var nogen... men, om det så havde været oprigtigt havde så været noget helt andet. Dorian’s ord havde været tomme og uden et snært af oprigtig ømhed når det kom til andre folk. Dette var af den simple årsag, at han i bund og grund var ligeglad med andre folk. Han var kun interesseret i deres lyster, ønsker og begær. Alt andet kunne egentlig være ham ligegyldigt. Det var trods alt ikke noget som han kunne bruge til noget særligt. Men hans bror derimod... Avaritia...

"You're the only one to recieve such words, when they actually carry truth," svarede han sin bror. Han vidste godt at hans bror blot havde drillet med de ord. Men Avaritia var én af de få personer, som faktisk betød noget for Dorian. Så derfor fik Avaritia tilmed et ærligt svar. Måske sagt på en lidt flirtende måde, men hey, sådan lød de fleste ord der kom ud af Dorian. Enten det eller også lød hans ord blottet for varmen, men det kom så an på hvem han talte med… og i hvilken sammenhæng.

Sin brors kommentar om at han var smuk, var noget som Dorian ikke kunne andet end blot at smile. Avaritia’s kommentar kunne forstås på mere end én måde, men Dorian tog det blot som det var - et kompliment.

"And as do you... No wonder everyone in here wants to ravish you..." sagde han lavmælt i hans brors øre, så kun han ville kunne høre det. Dorian havde fået det til at lyde som om det selv var noget som han ville kunne finde på... Hvilket han sagtens også ville kunne. For Dorian var der trods alt ingen grænser, og hans bror var en tiltrækkende voksen mand. Met det sagt var Avaritia nok også den eneste af Dorian's søskende, som han kunne finde på at gå i seng med... på nuværende tidspunkt. Især fordi at han næsten lige fik et sneakpeak af hvor voksen hans bror var blevet. Noget som Avaritia ikke havde virket til at have noget imod.  

Dorian mærkede hvordan varmen bredte sig yderligere idet at Avaritia erkendte at han selv havde savnet Dorian. På en eller anden måde var det lettende at høre. Dorian vidste ikke helt om hvad han havde tænkt vis Avaritia havde sagt noget andet... men det havde ikke givet ham en rar fornemmelse. Men så var det godt at det bestemt ikke var sådan at tingene forholdte sig. Tværtimod...

"As you desire..." sagde Dorian med en dyb røst og smilede stort. Hans broders ord var noget som meget nemt kunne misforstås... Hvilket ikke var til at vide om Avaritia havde gjort bevidst eller ej. Uanset hvad var Dorian mere end glad for at opfylde sin brors ønske. Han kiggede kort rundt omkring sig, og fandt hurtigt hvad han ledte efter. Han kendte trods alt sådan nogle steder her... og hvor deres VIP eller mere private rum befandt sig... Han havde så også brugt et tidligere.

Dorian tog fat om sin brors hånd og begyndte at lede ham mod et privat lokale. Han havde godt mærket alle de lystige blikke som havde hvilet på ham og hans bror i det sidste stykke tid. Men for en gangs skyld havde han faktisk ignoreret dem. På nuværende tidspunkt interesserede de ham ikke... mest af alt fordi hans opmærksomhed var optaget af noget meget vigtigere.

Eller rettere nogen meget vigtigere.

_________________
Just give in... you know you want to...
Dorian
Dorian

Antal indlæg : 20
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "True Desire"

Tilbage til toppen Go down

Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine Empty Re: Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum