Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1164

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Højelver søger emner
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyYesterday at 20:48 by Glorfindel

» Jeg er ikke død - emnesøgning
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyYesterday at 19:55 by Glorfindel

» Halløj halløj kom herhen
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyYesterday at 18:14 by Bennett

» Two Sinners Walk Into a Bar - Valentine
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyFre 20 nov - 21:08 by Dorian

» En lille update (adminnyhed)
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyFre 20 nov - 15:10 by Delilah

» WHAT?!? (XXX) //Jake//
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyLør 14 nov - 9:23 by Jake

» As green as ever, I see - Kain
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyTors 12 nov - 21:41 by Dorian

» Fravær og udskydelse af fælles emne!
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyMan 2 nov - 17:49 by Althorn

» Another formal dinner, another boring evening - Genevira
A sinner and a "saint"~Valentine EmptyFre 23 okt - 22:22 by Genevira

Top posting users this month
Jake
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Bennett
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Glorfindel
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Rafaela
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Marcus
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Dorian
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Genevira
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Larlii
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Althorn
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 
Cody
A sinner and a "saint"~Valentine Voteba13A sinner and a "saint"~Valentine Voteba14A sinner and a "saint"~Valentine Voteba15 

Statistics
Der er i alt 148 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Bennett

Vores brugere har i alt skrevet 161828 indlæg in 8457 subjects

A sinner and a "saint"~Valentine

Go down

A sinner and a "saint"~Valentine Empty A sinner and a "saint"~Valentine

Indlæg by Genevira on Tirs 6 okt - 20:09

Sted: Sunfurys mere affolkede gader
Tidspunkt: Sen aften/tidlig nat
Omgivelser: Affolkede spøgelsesagtige
Vejr: Lunt og skyfrit. Stjerneklart


Genevira havde aldrig været på tur før. Ikke uden at der var en dybere grund til det. Grunden som oftest værende enten: Jeg har ikke nok penge til at blive, der hvor jeg er, eller, jeg frygter, at jeg har pisset nogen af, så jeg må hellere smutte.
Denne gang var tingene anderledes. Hun kunne faktisk nyde sin tid i Sunfury uden at skulle bekymre sig om, hvor hun ville ende dagen efter. Eller om hun overhovedet havde et sted at være, når hun ikke befandt sig i byens gader.
Selv da solen var gået ned og hun derfor kunne gå udenfor en dør, var vejret lunt, som om solen stadig hang ved. Det fik hende til at smile. Principielt var hun ganske glad for sin nye tilværelse, men hun savnede solen. Ikke at der var særlig varmt i Doomsville generelt, men alligevel. Derfor føltes denne pseudosol ganske godt. Desuden så det underligt ud, hvis hun rendte rundt i Doomsville på denne tid af året i en sommerkjole. Også selvom hun ikke følte kulde. Men hun havde lige skaffet en ny kjole og det ville næsten have været tragisk at lade den ligge et eller andet sted i et skab, bare fordi vejret rent teoretisk set ikke var varmt nok til at have den på.
Og sådan gik det til, at hun, iført en babyblå knælang sommerkjole (og et sjal over skuldrene. Hun kunne næsten høre sin mor skrige i det bagerste af sin hjerne, hvis ikke hun gjorde det. Guderne forbyde, at mænd skulle erfare, at man havde skuldre, right? Ben var slemt nok alene) endte med at bruge store dele af den tidlige aften på at rende rundt i Sunfurys gader og ae næsten samtlige af de katte, hun kunne finde. Katte var officielt venner, ikke mad. Hun havde også fundet et firben, men det ville ikke have noget med hende at gøre. Endnu en tragedie. Det kunne have været sjovt at gå rundt med et firben i lommen. Oh well.
Hun havde drukket en kop sært krydret te ved et lille endnu særere sted på et gadehjørne og så havde hun ellers givet sig i kast med at overveje sine jagtmuligheder her. Ikke så meget, fordi det var nødvendigt lige på det givne tidspunkt, men noget havde Genevira efterhånden lært. Det var bedst at være forberedt. Desuden vidste man aldrig, hvad man kunne ende med at finde, selv når det bbare var en udkigstur for en god ordens skyld. Hvem ved en engel kunne være faldet ned fra himlen og hjælpsomt have brækket begge vinger, og alle sine andre lemmer, i faldet. I sådan en situation ville det jo være ondskabsfuldt at tvinge dem til at leve og det var gratis mad sååååå.
Okay ingen engle endnu desværre, måtte Genevira konstatere, imens hun bevægede sig henad byens tage. Ikke rigtig klædt på til denne udflugt, men denne metode var efterhånden blevet en vane og hun var stædigt overbevist om, at det tilbød hende det bedst mulige overblik. Endvidere var de fleste folk for optaget af andre ting til at gå og glane op på byens tage.
Der var også et andet, og fuldstændig uforudset, problem.
Alle de sanseindtryk, som hun ikke var vant til hjemmefra formåede at forvirre hendes næse.
Det blev ærlig talt svært at regne ud, hvem det overhovedet var værd at beskæftige sig med dernede på gaderne. Ikke at der var mange, hvor hun opholdt sig. Det var også bedst. Genevira havde ikke super meget lyst til at skulle tage kampen op mod Sunfurys noget mere strikse straffesystem. Det kunne hun næppe undskylde sig vej ud af.
Og nu var hun ellers efterhånden tørstig alligevel.
Sish, hvor besværlige skulle tingene lige være?
Lige som hun var ved at give op og overvejede, om hun bare skulle gå ud og klappe nogle flere katte, spottede hun noget, der vagte hendes interesse. Eller nok rettere nogen. Han var så absurd lyshåret, at han næsten lyste op mod mørket omkring ham.
Hvis hun virkelig tænkte over det, så ville hun nok fastslå, at han virkede for velplejet, selv heroppe fra til at være en af byens fattige og derfor….expendable. Men helt ærligt, ingen mennesker havde da så lidt tøj på med vilje vel?
Om ikke andet fulgte Genevira med for nu. Måske egentlig mest af andre grunde end sult. Nysgerrighed? Hvis hun skulle være helt ærlig, var Genevira nok ikke fuldt ud klar over det selv. At erklære det nysgerrighed virkede som det nemmeste at gøre.
Genevira
Genevira

Antal indlæg : 141
Reputation : 2
Bosted : På borgen i Doomsville
Evner/magibøger : Charm Speak*

Tilbage til toppen Go down

A sinner and a "saint"~Valentine Empty Re: A sinner and a "saint"~Valentine

Indlæg by Valentine on Ons 7 okt - 21:34

Outfit

Lette skridt fejede igennem en mere eller mindre mennesketom gade i et af Sunfury’s knap så velsete kvarterer. Spurgte man kongen selv ville han sikkert påstå, at han respekterede alt ved byen – alt lige fra de små lurvede kroge gemt væk i Shadowflame Distriktet til de strålende bygninger som tårnede ved siden af slottet i Royal Flame Distriktet. Dødssynden fnøs ved tanken… for han tvivlede stærkt. Egentlig tvivlede han på, at en kongelig nogensinde havde sat fod i gaderne omkring. For de var beskidte. Dækket af affald, dårligdom og gammelt blod efter diverse slåskampe. Valentine kunne ikke vente med at komme væk.

Egentlig var det usædvanligt at finde ham i denne del af byen. Nu bar Valentine tilfældigvis mærket for Grådighed og ikke Hovmod, som han søster kunne prale med. Men han havde altid haft en svaghed for at omgive sig med ting der var tiltalende. Det gjaldt hans hjem, hans krop, hans omgivelser og de væsner han omgav sig med. Derfor var det kun meget nødigt, at han forlod sin behagelig position i de højere dele af byen. Dog havde det været nødvendig at gøre et smut efter arbejde denne aften. Så højt som han gik op i sit udseende, så tog han gerne særlige midler i brug for at holde sig sund og stærk. Almindelige midler til skønhedspleje var ikke nok for ham længere, og derfor var han søgt længere ned i gaderne, hvor han vidste, at de mere… eksotiske… varer blev sat på bud. Cremer med engleblod var en af hans helt særlige favoritter. Han var dog altid forberedt på den sviende fornemmelse, som fulgte, men han vidste, at man aldrig opnåede resultater uden en lille smule blod på tanden – eller cremen i dette tilfælde. Valentine havde efterhånden erfaret, at hans krop havde fornuftige egenskaber i forhold til heling, som var en smule hurtigere end gennemsnittet. Med hans daglige beskæftigelser var det dog altid rart med et lille boost til kroppen, så han ikke behøvede at bruge helt så meget energi på selve helingsdelen, men mere kørte en slags forebyggende stil. Derfor havde han heller ikke sparet denne aften. Selvom det pinte ham at se den tunge pose guld forsvinde om på den anden side af bordet, hvor han havde handlet, så var han ikke et sekund i tvivl om, at det var alle pengene værd. Særligt, når der nu var levering på tingene.

Valentine bevægede sig derfor ned ad de mørkelagte gader med et tilfreds udtryk. Månen lod til at være hans eneste selskab, og den eneste lyd, som omgav hans skikkelse, var hans egne skridt, samt de få mønter som var tilbage i skindpungen der klirrede hver gang han bevægede sig. Nu tillod nattens outfit ikke ligefrem mange gemmesteder, og pungen var derfor blevet stoppet i en bukselomme. Han skulle trods alt ikke langt. Håret hang løst, og han nød den lune aftenbrise imod den blottede brystkasse. Den eneste tegn på, at han havde været på arbejde denne aften, var små spor af make-uppen, som havde efterladt glimtende spor nær hans øjne, samt mønterne i hans lomme. Han havde nøjedes med et let bad på arbejde inden, at han var hoppet i noget mere behageligt, da han alligevel regnede med et længere karbad, så snart han nåede hjem. Dog var han lykkeligt uvidende omkring det faktum, at hans hjemkomst muligvis blev en smule mere forsinket end han selv havde regnet med denne aften. Valentine bar ingen overnaturlige sanser, og hans naturlige skødesløshed gjorde ham uopmærksom. I stedet begyndte han at nynne for sig selv.
Valentine
Valentine

Antal indlæg : 65
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "Snatch"

Tilbage til toppen Go down

A sinner and a "saint"~Valentine Empty Re: A sinner and a "saint"~Valentine

Indlæg by Genevira on Tors 8 okt - 17:47

Jo mere Genevira betragtede denne mystiske mand, jo mere overbevist blev hun om, at han ikke rent faktisk hørte til her. Han gik med for meget selvsikkerhed. Tydeligvis ganske tryg i, at han kunne klare, hvad der end måtte komme efter ham. Det virkede i hvert fald sådan. Eller også kunne han simpelthen ikke forestille sig, at nogen her skulle gøre ham noget. Var man vokset op et sted som her, vidste man bedre. Især når det var mørkt. Alt muligt kunne ske. Det var spis eller bliv spist herude. Muligvis lidt for bogstavelig talt lige nu.
Genevira vidste bedre. Ikke blot fordi hun i den nuværende situation netop var, det der var farligt, men også fordi hele hendes barndom og tidlige ungdom havde været en lang kæde af at skynde sig fra den ene mørke gyde til den anden og forsøge at møde så få blikke så muligt for ikke at ende i et slagsmål eller værre. Ikke at Genevira nogensinde havde været bange for at slå igen, hvis det blev nødvendigt. Det var bare ikke særlig behageligt, når næsten paranoide tendenser nåede til at blive til en vane i sig selv. En vane som denne person tydeligvis ikke besad.
Ikke, at hun forventede, at han skulle kigge op på taget. Helst ikke. Det var ligesom hele grundlaget for hendes måltider, at folk ikke forventede, at der pludselig faldt vampyrer ned i ansigtet på dem.
De fleste var for overraskede til at reagere ordentligt, før hun havde haget sig så tilpas intenst fast på dem, at hun ikke var til at slippe af med igen.
Fra tid til anden var hun endt ud i at brække flere af sit ofres knogler. Ikke med vilje. Det skete ligesom bare engang i mellem i en proces, der involverede at holde fast i folk med tilpas meget styrke til, at de ikke kunne ryste hende af. Desuden var Genevira, hvis hun skulle være helt ærlig, nok ikke fuldt ud klar over sine egne styrker på nuværende tidspunkt.
Så hvis hun pludselig brækkede nogens arm eller bøjet nogens ribben, fordi vedkommende forsøgte at ryste hende af sig, som om hun var en loppe på en hund, chokerede det også hende.
Generelt set var hendes jagte ofte så uagtet brutale, at hun på et eller andet plan tvivlede på, at folk ville finde hende helt så uskyldig, såfremt de blev tvunget til at overvære det.
Genevira undskyldte sig med, at ingen nogensinde havde lært hende andet, så hun havde fundet en metode, der alt i alt fungerede, selvom den ikke var specielt køn og det var sådan, det ville fortsætte, indtil nogen kunne fortælle hende om noget, der var mere passende.
Og helt ærligt var det vel ikke så meget anderledes, end når mennesker slagtede en ko eller en gris for at spise den?
Genevira fandt det i grunden ret hyklerisk. Mennesker var så hurtige til at male fanden på væggen, når det gjaldt vampyrer, bare for det de spiste. Det er mennesker, der har følelser og familier, hvor vover du! Well, det har grisen der måske også, men jeg ser ikke dig undskylde overfor dens børn, som du i øvrigt har opdrættet for også at kunne slagte og spise. Du ser da ikke nogen af os avle mennesker vel????
Det hele var, i Geneviras øjne, komplet stupidt.
Hun blev trukket ud af sine tanker ved lyden af gutten nede på gaden, der var begyndt at nynne. Der var noget underligt beroligende ved lyden til trods for, at den på ingen måde passede ind i det nuværende scenarie.
Så var det nu. Hun rejste sig op og tog en dyb indånding, det krævede forberedelse at springe direkte ned fra et tag.
Nu var der bare lige det, at han endelig var tæt nok på til, at Genevira rent faktisk kunne løsrive duften af hans blod fra alt muligt andet.
Genevira glippede med øjnene. Klemte øjnene tænksomt sammen, hvilket fik hende til at ligne en noget mellemfornøjet kat.
Hun havde kun oplevet den specifikke underliggende bitterhed før hos ét meget bestemt individ.
What the fuck? Havde Kain familie? Hun kunne ikke gå rundt og nakke Kains familiemedlemmer. Selvom han aldrig havde fortalt hende om dem, så virkede det bare sådan…mindst en smule uhøfligt.
Øh….så var det bare, hvordan hun bedst kom ned fra det her tag, uden at skabe alt for meget opmærksom på sig selv.
Hun var noget sådan cirka halvvejs ned af husets mur, totalt. Forvirret over alt det her. God damn it, Kain, du kunne have sparet mig for det her.
Opslugt af sine tanker som hun var endte hun et sted, hvor der reelt ikke var noget for hende at holde fast i, så hun faldt resten af vejen og endte med at sidde mere eller mindre midt på gaden og se forvirret ud.
Hun så direkte op på, hvad der så ikke var endt som, sit offer og rejste sig med så meget værdighed, som hun kunne mønstre.
” Terribly sorry. I did not mean to startle you,” undskyldte hun, alt imens hun tog et par skrift baglæns.
”Lovely evening. I won’t be taking up your time, I really should be going,” fortsatte hun og sørgede for at holde sit ansigt I så uskyldigt muntre folder, at han forhåbentlig ikke ville mistænke for, for få minutter siden at planlægge at dræne ham for blod.
Hun studerede ham, så diskret som hun nu kunne komme til og måtte konstatere, at han og Kain afgjort havde deres ligheder. Hvis blodet ikke havde givet det væk havde kombinationen af hår og øjenfarve gjort det.
Kain burde virkelig….sende sin bror, eller hvad han var, noget tøj eller noget. Han måtte da fryse fra tid til anden.
Genevira slog blikket ned på sine blankpudsede laksko. Følte sig en smule…akavet.
Genevira
Genevira

Antal indlæg : 141
Reputation : 2
Bosted : På borgen i Doomsville
Evner/magibøger : Charm Speak*

Tilbage til toppen Go down

A sinner and a "saint"~Valentine Empty Re: A sinner and a "saint"~Valentine

Indlæg by Valentine on Søn 11 okt - 16:17

Valentine havde for længst lagt de gamle vaner på hylden. Vanerne fra hans barndom, hvor han var gået fra en beskyttet flok til at være alene i verden som blot 7 år gammel. Søskendeflokken var én ting med den konstante rivalisering, samt kamptræningen som ofte bød på ubehagelige snigeangreb for at styrke sanserne… men hans tid alene havde krævet mange ting, som et barn aldrig havde kunne overveje. Overlevelse havde fået en hel ny betydning, hvilket ikke ligefrem havde gået hånd i hånd med den eksistentielle krise som var blevet smidt lige i hovedet på ham. Noget af det, som tog ham lang tid at finde ud af var den rette balance mellem egentlig fysisk føde, og hvor længe han kunne klare sig med andre folks synder. Desuden var det hurtigt gået op for ham i hans tid alene, at et udseende, som han ellers var vokset op med, var helt normalt… pludselig kunne vække en masse opmærksomhed rundt omkring. God såvel som dårlig. Det havde derfor taget ham mange år at være så afslappet omkring sig selv, som han var nu. Nu brystede han sig af sit velholdte udseende, og hans arbejde var altid med til at vedligeholde det evigt voksende ego. Valentine havde intet behov for at skjule sig selv længere – på nogen måde – og han nød derfor gerne at bære mindst muligt for at udtrykke det. Træningen var måske ikke helt det samme, men han gjorde stadigvæk sit bedste for at holde sig fysisk aktiv – og ikke blot i sengen. Sanserne var måske ikke helt, hvad de havde været, men det var sjældent noget, som han tænkte over. Sunfury havde et godt ry med hensyn til dets beskyttede borger, og eftersom Valentine holdt sig i de øvre dele af byen, så fandt han det som oftest ikke nødvendig med årvågenheden. Egentlig havde han også en idé om, at han sagtens kunne klare de små forhindringer som byen turde smide i hans retning.

Som Valentine gik der med sine egne tanker om de ”gode gamle dage”, var det først alt for sent, at han blev opmærksom på en skurrende lyd. Lyden var ikke specielt høj, men det var alligevel nok til at fange hans opmærksomhed. Valentine stoppede op på gaden, og stoppe desuden med at nynne for bedre at kunne lokalisere kilden, hvilket skulle vise sig sværere end forventet. Han kastede et vagtsomt blik over skulderen, men blot at konstatere, at gaden var mennesketom udover hans egne tilstedeværelse. Et øjeblik efter stoppede lyden dog… blot for at blive erstattet af en ny. Det lød som om, at noget var landet foran ham. Valentine spændte automatisk op i kroppen, og gjorde sig klar til at møde lydens ejermand, som han langsomt vendte blikket tilbage foran sig for at finde… en kvinde. Dødssynden lagde forvirret hovedet på skrå, som hans blege skikkelse tårnede sig over hendes, siddende midt på gaden. Han nåede dog ikke at reagere yderligere før, at hun rejste sig, hvorefter ordene hurtigt fulgte. Hun undskyldte? Det tog Valentine et øjeblik at indse, hvad der lige var sket. Som hun langsomt begyndt at bakke væk, kastede han et hurtigt blik op mod der, hvorfra kvinden skulle være faldet. Enten var hun fløjet, og faldet fra himlen selv, eller så havde hun brugt bygningen nær dem. Den sidste af mulighederne lød mest sandsynligt. Men… hun var intakt. Ikke en skramme var der at finde på kvindens spinkle skikkelse. End ikke hendes yndige sommerkjole havde lidt under faldet, hvilket fortalte om kontrol. Samt overnaturlige egenskaber. Dog var han stadigvæk i tvivl om hendes ærinde, selvom det indtil videre virkede meget mistænksomt, men valgte at lege lidt med indtil, at han måske fandt ud af lidt mere. Derfor voksede et bredt og charmerende smil sig vej, som han selv trådte et skridt nærmere kvinden.

” Now, now, miss… I’ve had people fall at my feet before, but you don’t look like on who planned on it.” De isblå øjne var bekymrede, samtidig med, at han havde trukket hænderne op af bukselommerne for at virke mere imødekommende. Han fandt det svært at afgøre kvindens status, men hun virkede ikke helt tryg ved situationen. Valentine ønskede dog ikke, at hun forsvandt før, at han havde fået afklaret situationen – for hans egen skyld. Han havde desuden en idé om, at hun var knap så tilbøjelig til at løbe, hvis han virkede mere… menneskelig. Mærket som sad placeret ved hans lænd fortalte dog en anden historie, og selve toppen af mærket kunne akkurat skimtes, da han valgte at løfte sine arme. ”No reason to worry, I’ve got all night. Besides, I cannot let you leave with good consience withouth making sure that you are well… so… are you hurt, miss?”
Valentine
Valentine

Antal indlæg : 65
Reputation : 0
Bosted : Sunfury City
Evner/magibøger : "Snatch"

Tilbage til toppen Go down

A sinner and a "saint"~Valentine Empty Re: A sinner and a "saint"~Valentine

Indlæg by Genevira on Søn 11 okt - 21:52

At hun havde siddet der så længe, kun for at falde som en eller anden idiot og gøre alt pinligt for sig selv, var så latterligt, at det næsten voldte Genevira reel fysisk smerte. Hvordan kunne man virke kultiveret og respektabel, når man lige var faldet ned fra en mur, man havde forsøgt at kravle ned af? Hun begyndte oprigtigt, måske noget overdramatisk, at overveje at grave sig ned og ikke komme tilbage, før alle havde glemt dette.
Mere logisk var det måske at bruge noget tid på at samle sig. I hvert fald, var det det hun gjorde. Genevira måtte aktivt afholde sig fra at tage en dyb indånding. Det ville nok have afsløret, at hun var mere end blot almindeligt ukomfortabel med situationen, men gamle vaner havde som regel svært ved at lægge sig og dø, som de skulle. Når man havde trukket vejret hele sit liv, var det åbenbart svært at lade være, selvom man ikke længere havde brug for det.
I stedet lo hun blidt. En klar sølvklokkeagtig latter.

”What?”
Hun spærrede de i forvejen store øjne teatralsk op.
Are you saying that falling off rooftops isn’t the universally best way to impress a man?” Tonen var muntert sarkastisk. Måske på grænsen til flabet. Men joken var også en måde at undvige reelt at svare på det underliggende spørgsmål, som Genevira mente at kunne opfatte i hans ord. Nemlig ’hvad fuck lavede du oppe på taget’. Et spørgsmål hun ikke just følte noget større behov for at have noget med at gøre, så længe hun kunne undgå det.
Ikke at han virkede som om han ville gøre hende noget. Faktisk snare tvært imod. Hans smil var varmt og behageligt.
Genevira var fanget i mellem, på den ene side, at sole sig i hans, tilsyneladende reelle, bekymring og, på den anden side, en næsten medfødt mistro overfor næsten samtlige, især hankøns, væsner i verden. Tak for det, mor.
Endnu et diminutivt, diskret skridt bagud. Hellere være på den sikre side. I hvert fald sådan næsten. Hun havde hørt for meget, om kvinder, der var blevet slået ihjel, eller et eller andet andet traumatiserende, af folk, der ellers havde virket velmenende nok.
Hendes mor havde i hvert fald tudet hendes øre fulde af den slags. I Rotten Root diskret havde det været ganske sundt at være i hvert fald en smule paranoid. Genevira var usikker på, hvordan hun skulle forholde sig til den nuværende situation though. Hun kunne heller ikke bare afskrive alle andre mennesker som værende ondsindede. Hvis hun havde gjort det, så var hun aldrig nået til, hvor hun var i dag. Desuden så havde Kain jo altid behandlet hende pænt, så burde chancerne for, at hans familie var lige sådan vel være ganske udmærkede.

Men du mødte ligesom heller ikke Kain fordi du forsøgte at dræne ham for blod vel? Det plejer folk helt generelt at synes er ret ubehøvlet.

Så igen andre vampyrer var garanteret ikke halvt så bedårende.

Genevira krydsede mentalt fingre for, at simpel charme kunne redde hendes røv.

”In all fairness though, sir, I don’t believe that most people spend a lot of time on the roofs. Though it’s their loss that they do not. The view is nice. So many stars tonight.”
Der, så havde han fået en eller anden form for forklaring på, hvad hun i grunden lavede på et tag. Forhåbentlig ville forestillingen om, at hun var mærkværdig nok til at kravle op på et tag for at kigge på stjerner være nok til, at han ikke ville bruge mere tid på at grave i det.

Hun ville hade at skulle indgå i en større konflikt med sin bedste vens familiemedlemmer. Det ville næsten kun kunne ende med at blive akavet. Ellers tak.

Desuden vidste hun ikke, hvem af dem, der faktisk ville have størst chance for at overleve, hvis de kom ud i en situation, hvor hun blev nødt til at slå ham ihjel, fordi han ellers ville gøre noget ved det faktum, at hun teknisk set havde overvejet at slå ham ihjel.

Vent kan man overhovedet straffes for en oprindelig intention, som man ikke førte ud i livet?

Det kunne hun ikke så godt tænke sig at finde ud af.

Ikke så længe spørgsmålet direkte gjaldt hende selv.

Åh, det ville have været meget nemmere, hvis hun havde vidst, hvad Kains familie overhovedet var. Oh well.

Hun måtte bare holde sig så meget på denne mands gode side, at han simpelthen ikke ville have lyst til at gøre hende noget. Helst nogensinde.
Hun sendte ham et genert genert smil. ”I do appreciate your concern sir, but really you needn’t worry for me. I am perfectly well.”
Altså hendes haleben var en smule ømt, men det havde hun ikke tænkt sig at fortælle ham.
”This was only a simple fall. I’ve hurt worse.”
Sandheden uden modifikationer denne gang.

At blive slået som menneske havde ret hurtigt vist sig at gøre mere ondt end at falde ned fra ret bemærkelsesværdige højder som vampyr.

Hun undrede sig stadig over, hvor meget hun på nuværende tidspunkt kunne holde til. Eller måske egentlig mere, hvor lidt, hun havde kunne holde til tidligere uden at være reelt klar over det.

Hun ville aldrig sige, at hendes mor havde været ondskabsfuld som sådan. Og hun havde aldrig følt sig uelsket. Men nu, da hun var ude af Rotten Root, var hun principielt usikker på, hvorvidt det også var normalt andre steder næsten at blive smidt ud af et vindue på første sal, fordi man havde sagt noget forkert til sin forældre.

Hun rystede tanken af sig.

Mødte atter mandens blik. Det var underligt. For, som hun tidligere havde konstateret, lignede han og Kain hinanden. Alligevel kunne de næsten heller ikke have været mere forskellige fra hinanden. Ikke så meget fysisk, men bare hvad angik…well alt det andet.
"”But in all seriousness, I would hate to hold you up in a place like this. I have a feeling, that non of us truly belong here,” konstaterede hun mildt.

Hun havde for længst indset sin egen oprindelige fejl, hvad angik denne mands status og hvis hun selv virkelig skulle forestille at være en bly og uskyldig viol, der aldrig havde gjort nogen som helst mennesker noget i sit liv, var det nok helt generelt ikke et godt look at rende rundt i de fattige kvarterer helt alene.

Alligevel havde hun ikke helt lyst til at skilles fra ham.
Også selvom en lillebitte advarselsklokke bagerst i hendes hjerne fortalte hende, at hun muligvis burde være løbet sin vej for længe siden.

Men hun var nysgerrig.

Og så var der bare noget grundlæggende fascinerende over ham.
I guder, så tag dig dog sammen, hvad er du? Tolv år gammel?

I hvert fald stod hun stadig, der hvor hun havde stået før. Også selvom hun nu for anden gang havde sagt, at hun burde gå sin vej.

Nu kunne være et rigtig godt tidspunkt at begynde at bevæge jer, fødder…
Genevira
Genevira

Antal indlæg : 141
Reputation : 2
Bosted : På borgen i Doomsville
Evner/magibøger : Charm Speak*

Tilbage til toppen Go down

A sinner and a "saint"~Valentine Empty Re: A sinner and a "saint"~Valentine

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum