Please.. Help! //Zann//

Han så på hende roligt "Det skal være en ung en denne vampyr skal være under 2.000 år gammel. Hvis denne vampyr er over går det ikke. Den smule udødelighed der skal bruges skal være mere frisk end den besværgelse jeg skal ophæve. Men har du et forslag så lyder det godt. Kan du så samtidig skaffe en healer?" Spurgte han roligt

''Hun er under 2.000 år, det bliver intet problem at skaffe hende, men jeg kan nok ikke skaffe en healer, det må du selv finde...''

Hun løb hurtigt væk, og kom ret så hurtigt tilbage med en bevidstløs kvinde... Hun skulle nok komme sig, når tiden var inde..

''Hende her skulle nok kunne klare det...''

Hun smilede roligt til ham, og smed pigen på gulvet..

2 skelet soldater kom gående fra skyggerne og greb fat i kvinden. Tvang hende ind i det ene rum. Et rum som han var igang med at lave til fangehul. Det var tydeligt da døren var åben de sekunder før den lukkede igen da de gik ind og ud af det. Zann smilede roligt. "Du er god. Hjælp mig med at finde en healer. Jeg beder om at gengælde min tjeneste og hjælpe mig med at befrie min herre. Til gengæld vil du kunne bruge min grotte så meget du vil." Han smilede roligt mens han så på hende fortsat

Hun fulgte skeletterne med øjnene, da de bar pigen væk.. Hun smilte lidt for sig selv, da pigen jo ikke have udødelighed efter dette...

Hun ville jo gerne have et sted at tage hen, hvis hun havde brug for hjælp eller noget, så hun blev jo sådan nød til at hjælpe ham hvis hun ville det.

''Fint jeg hjælper dig... Men jeg tror ikke jeg kan finde nogen healer..''

Hun kiggede forsigtigt over på ham..

Han nikkede roligt. Han smilede svagt og gik hen og lod sin finger ramme hendes kind i en blid age tur. Derefter gik han roligt forbi hende og ind i soveværelset for at finde noget mere roligt og komfortabelt tøj. Med et roligt blik tog han sine bukser og sin underbukser af og sin skjorte samt jakke selvfølgelig. Derefter gik han ind i omklædningsrummet. og kiggede efter noget tøj han kunne få på.

Hun fulgte ham med øjnene da han gik hen i mod hende.. Hun stod lidt og bare kiggede på ham da hans fingre ramte hendes kind.. Hun var ikke sikker på hvad det lige skulle til for, men det var rart.. Hun kiggede bare lidt ud i luften og var lidt forvirret...

Hun gik ind i soveværelset og satte sig på sengen.. Hun kiggede på tøjet som lagde på gulvet.. Hun sad med ryggen til omklædningsrummet..

''Har du nogen ide om hvor man kan finde en healer..?''

Han kom roligt ud. "Et hospital eller noget i den stil." Sagde han smilende og tog roligt en lang kutte på. Med en åben front. Så man kunne se hans brystkasse. Derefter tog han hætten højt over hovedet og kappen. Som fulgte med. Satte han godt om sig så han nærmest var skjult. Derefter så han direkte mod hendes ryg igennem skyggerne fra sin hætte.

Hun nikkede bare lidt.. Det kunne jo være at der var en der.. Det var der jo nok... Hun syntes hun kunne mærke hans øjne borer sig ind i hende.. Det var ikke særlig rart, men hun valgte ikke at kommentere det.. Istarten..

''Du stirre..''

Sagde hun med et lille smil..

Han trak på skulderen. "Jeg er van til når jeg snakker folk så kigger de på mig." Sagde han høfligt. Han var jo gammel manér var jo højt betydeligt for folk som ham. At hun kiggede på han når hun snakkede til ham var noget han forventede af alle. Selv hende.

Hun smilte lidt.. Hun var selv til gamle traditioner, men det med at kigge en i øjnene var hun dog lidt ligeglad mere.. Hun vendte sig om og så på ham.. ''Nå.. Hvornår tager vi afsted?'' Hun smilte og rejste sig op fra sengen. Hun var faktis blevet lidt spændt på hvad der skulle komme til at ske, når de havde fundet en healer. Hun kiggede stadig på ham, og gik hen imod ham.. Hun ville gerne afsted hurtigst muligt så hun kunne se det..

Han så på hende roligt. Han smilede og tog hætten lidt mere over sig. Efterfulgt af at hans hud blev grå. Og igennem hætten kunne man svagt se små blå prikker. Zann var i sin første form igen. Han svang sin hånd og nogle soldater kom ud i midtergangen med vampyren. Zann gik roligt ud i midtergangen og op af trapperne. Ved døren hang en kappe til hende. De 2 soldater havde osse taget kapper på og hætte på så de ikke kunne ses så godt. Han gik igennem hans monument gravhus. Han gik langsomt imod kirkegårdens indgang.

Hun kiggede forsigtigt på ham, da han begyndte at ændre sig. Hun smilte lidt for sig selv, da hun aldrig havde set en dæmon ændre sig. Hun tøvede lidt da han begyndte at gå, hun havde lige pludselig mistet lysten til at tage af sted, hun ville helst bare blive der, og nyde stilheden, men det vidste hun godt at ikke kunne lade sig gøre, da hun jo nok skulle med, og hjælpe ham.. Hun kiggede lidt på kappen som bare hang der, de andre havde en på, så hun tænkte at hun nok også skulle, selvom hun nok helst ville være fri for det.. Hun tøvede lidt endnu engang, inden hun tog kappen på, og trak hætten over sig.. Hun følte sig lidt dum med kappen på, men hun regnede ikke med at hun skulle have den på i særlig langtid.. Hun fulgte stille efter ham, og kiggede ned i jorden. Hun holdte øje med hans skridt, som gik nogenlunde hurtigt hen over den kolde fugtige jord fra natten af..

Lidt til højre for dem da de kom ud kunne der høres små dryp. Så snart de alle sammen var ude af gravkammeret lukkede dørene sig blidt sammen med et svagt smæld og derefter låste de sig. Zann så kort tilbage med sine blå øjne. Derefter gik han roligt ud af indgangen. Han stod lidt ved vejen og kiggede frem og tilbage. skeletterne stod og holdte denne nye vampyr. bare ventede på at Zann gik videre. En hestevogn med 2 heste kom langsomt rullende. Zann gik frem foran dem og stoppede den. Han gik hen ved siden af føren og hev ham ned og kastede ham ned på jorden. Derefter gik han op og satte sig på vognen. Skeletterne gik om til vognens bagende og kastede vampyren op på den. Derefter stillede de sig selv op på den. Zann så efter Isobel og ventede på hende roligt.

Hun holdte forsigtigt øje med Zann da han satte sig op på hestevogen, hun var ikke så vild med heste, hun ville helst bare holde sig langt væk fra dem som muligt, men denne dag var en undtagelse.. Efter hun havde stået i et stykke tid og tænkt sig om, kiggede hun roligt op på ham, og gav ham et nervøst smil. Hun kiggede så over på hestene med kravlede så til sidst op tæt ved ham. Hun prøvede at lukke det ude det med at der var heste foran hende, hun hadet faktis bare heste som pesten.. Efter lidt tid begyndte at kigge lidt rundt, hun vidste faktis ikke hvor de var henne, men hun havde jo heller ikke en særlig god stedsans, også selvom hun havde været et sted tusinde gange, havde hun nogen gange svært ved at finde rundt.. ''Ved du helt præcis hvor du vil hen?'' Hun smilede skævt til Ham, selvom hun jo faktis sad lidt bagved ham..

Han nikkede roligt "ja det gør jeg jeg ved der er et healer hus ikke langt herfra." roligt svang han snorene og hestene begyndte at hive vognen af sted. Der gik en ti minutters tid før de nåede til en by. Roligt med langsomme skridt bevægede de sig ind i byen. Da de havde været et godt stykke væk havde der været karneval og masser af sjov. Men så snart en opdagede Zann og hans kudteklædte soldater var alt blevet slukket og alle var stukket af ind i deres huse igen. De stoppede ude for et højt hus mindst fire etager. Udenfor var der tomt men det var den eneste bygning i miles omkreds hvor der stadig var lys. Roligt steg Zann af og 2 af hans fire soldater fulgte med. Roligt gik de hen imod dørene som var nogle store trædøre som kunne køre begge veje. Zann løftede hånden knyttet. Kræft kunne ses flyve imod hans hånd. Han samlede al energien i sin hånd. Og da hans spredte fingrene kom en kraftig bølge af sted og de store trædøre røg op med et brag. Zann gik roligt ind af dørene sammen med hans soldater. Lys var over det hele. Healere i hvide kutter løb rundt og borde med hjul blev skubbet rundt. Healerne havde tydeligt travlt for at prøve og rede de mange dørende mænd og kvinder.

Hun så langsomt hvordan alle mennesker forsvandt fra gaden af og ind i deres huse, kun en lille pige sad alene midt ude i det hele. Hun havde tydeligvis ikke opdaget hvem der egentlig var kommet.. Hvorfra kendte og hvorfor de var bange for Zann vidste hun ikke, og hun var egentlig også ligeglad.. Hun var ikke selv bange for ham, med god grund endda. Hvorfor skulle hun egentlig også være det? Hvis de skulle kæmpe, så skulle det nok blive en kamp til døden, og i følge Isobel var det hende som ville vinde.
Hun gik langsomt bagved dem ind i 'healer huset' hvor healer løb rundt over det hele uden at lægge mærke til hvem der kom hen.. En af healerne som åbenbart ikke havde så travlt kom hen til Isobel og spurgte '' Hvad kan je..'' Hun nåede ikke gøre sin sætning færdig inden Isobel tog fat om hendes hals og bar hende hen til Zann..
''Det er vel ikke noget bestemt som vi leder efter?''
Hun smed kvinden ned på gulvet foran Zann..

Smilet på Zann's ansigt viste sig stort og koldt. "Ja det er det." Sagde han roligt. Før han med rolige skridt begyndte at gå tilbage mod hestevognen. "Jeg er ligeglad om det så var en lærling. Det jeg skal bruge er hendes healing evner og hendes livsenergi. Healere har den stærkeste healings evne der findes." Roligt satte han sig op på hestevognen og ventede på den unge vampyr. "Bare du skynder dig. Husk ingen vidner om hvor vi går hen. Det er aldrig godt." Sagde han roligt med et ondt og koldt drabeligt smil.