Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Good riddance - Zefira EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Good riddance - Zefira EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Good riddance - Zefira EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Good riddance - Zefira EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Good riddance - Zefira EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Good riddance - Zefira EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Good riddance - Zefira EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Good riddance - Zefira EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Good riddance - Zefira EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Lori
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Lenore
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Celenia
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Genevira
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Renata
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Jake
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Madelena Gray
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Katrina
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 
Sasha
Good riddance - Zefira Voteba13Good riddance - Zefira Voteba14Good riddance - Zefira Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Good riddance - Zefira

Go down

Good riddance - Zefira Empty Good riddance - Zefira

Indlæg af Gæst Søn 12 Aug 2012 - 21:30

\\Har ikke gjort så meget ud af indlægget, så det er ikke skrevet mega godt. alle karakterene kan man se billeder af på min profil, så har ikke skrevet deres udsende så meget\\

Når månens svage belysning lagde sin dunkle overflade på de mange steder i Humvita, en by dedikeret til mennesker, en by med det tætteste på et moderne samfund, et teknologisk lyspunkt i en ellers gammeldags verden. i denne del af byen, er de fleste gået til ro, eller prøver at samle tankerne fra dagens små ligegyldige problemer. Men en lille gruppe jægere har sat deres fælde klar, og med største forventning, roligt lader tålmodigheden tage fat om dem, mens de venter på deres bytte dyr, et væsen som hvilket som helst andet de jaget, men for den ene af fire jægere var det personligt, dette væsen havde brugt jægerens hoved som dør måtte for hans støvle engang, og nu var regnskabets time. i et glimt af ild og et stort brag, havde de lagt dæmonens skæbne i planen, og nu ventede de bare på det ondskabfulde monster skulle møde op inden i den tommelager bygning, hvor de havde fyldt det store gulv med et lag dværge mjød, stor alkohols procent, og alkohol var ikke ligefrem brandsikkert. de havde dog ikke tænkt sig at lade de biske flammer være deres eneste våben, og på de få stolper der holdt lager bygningen oppe, havde de sat C4 sprængstoff ready to rock. Castle og hans partner in crime Priest, havde lagt sig på lur i lejligheden på den modsatte side af gaden, mens siddende på en bænk en enkel gade væk, sad en stor og muskuløs kæmpe der bliv kaldt The Giant, sammen med en mindre mand, der bliv kladt Dr Boom, de sad klar som kavaleriet hvis plan ild, og plan bang ikke virkede.
Priest lod sine velovervejende og tålmodige øjne hvile på sin store højhus ven Castle, som lignet en der kunne trække et tog med et reb bundet rundt om øret. Priest rejste sig op, og gik over mod det lukkede vindue, og lod et hvileløst smil falde på sine læber, inden han så skildte sine læber fra hinanden, og en sindsrolig stemme sagde som vismand sagde til sine børn "Showtime" Castle som et rovdyr kiggede op, som havde nogen skudt op i luften, og greb til sin magnum 45 revolver, og lod nogen pentagram kugler glide ind i løbet, inden han tjekket om sin lange militær kniv sad i beltet. Castle havde sjældent noget udstyr på i form af beskyttelse, men på denne jagt havde han en stor stik-sikker vest på, som dækkede hans mave og bryst, Castle havde været jæger længe, før han jaget væsner for sport, jaget han mennesker for penge, og havde fået et køligt overblik gennem de mange stresset situationer det liv havde bragt med sig, men Castle tog ingen chancer denne gang, det væsen han havde i tankerne var så sadistisk, så ondskabsfuldt, at han ikke tillod fejl, han vidste hvem Rafael var, han var en tidligere dæmon leder, og han styret de en hel race af dæmoner gennem brutalitet og grusomhed, og hvis man undervurderet ham, ville man blive knust som et tyggegummi under hans størrelse 49 militær støvle.. så Castle tog ingen chancer. ikke iaften.
Castle ventede spændt, og der kom øjeblikket han havde ventet på, lyden af et stort brag, og hvad den jordskælds agtige fornemmelse når en bygning på den anden side af gaden falder til gros på sekunder. Castle sprang op, og så med et beslutsomt blik mod vinduet, hvilket fik Priest, til at blive helt panisk "Castle.. nej.." mere nået han ikke at sige, inden Castle havde med en kraftig mande håndryg, havde givet en lussing af kosmiske dimensioner, der skreg af vold og smerte, og man kunne se hvordan Priest bliv chokeret et kort øjeblik, hvor han ømmede sig, hvor Castle trak sin revolver op mod vinduet, og skød hensynsløst, uden omtanke, om der var børn, små søde hundehvalpe, eller powerpuff pigerene udenfor. Castle stoppede da han havde skudt fire af de 6 skud mod den store bunke gros der engang var en lagerbygning. Priest, kiggede bare skuffet mod Castle, men han havde ikke forventet andet, Castle tænkte ikke særlig langt nogen gange.
Castle lagde sit våben ned langs siden, og Priest kom fast på sine ben igen, inden han så rettede blikket ud af vinduet som nu var totalt skadet, og nikkede, anderkende til sig selv, og sagde "One less demon to worry about" Med i samme sekund, som en torden på himlen, kunne man høre nogen store militær støvler komme gående op af trappen, og i farten af et lyn bliv døren sparket voldsomt op, så små træ stykker flyv til alle sider i den lille lejlighed, og en dæmon i lidt over de 198 høj, og bredskuldret som en ladevogn, fik ud af hans ryg store sorte vinger der ligende noget fra de væreste gysser film. vingerne havde fuldt ham hele hans lange liv, og det kunne ses på deres frygtingyende udsende. og ud af hans pande kom der nogen store brutale horn frem, og tors han var ret stor i forvejen bliv han lidt bedre over skuldren, og voksede med et hoveds højde. han fik en hale der piskede rundt, som var det en læder pisk, der kærtegnede luften, med endeløse og ondskabsfulde sadistiske smæl. hans tænder bliv lange og hvide, som æld gamle vampyr hugtænder.. nu bare en hel mund fyldt med dem. Abaddons hænder bliv til klo agtige vanskabninger der var skarpe som jagt knive, men han kunne stadig tage fast om ting, og endelig efter den enorme transformation, som havde fået den kæmpe dæmon til at vokse et hoved eller to, kom en dyb dæmonisk stemme "Sorry.. I am allergic to dying" Castle lod sit våben glide op, og peget det frygtløst mod det monsters pande, og trykkede af på aftrækkernen. Rafael udgjorde et højlydt dyrisk væs, da han bliv ramt af den store kaliber, og Priest lod ikke muligheden glide væk mellem hans finger, og hoppede med fronten frem om Rafael med en jernstang, så lå lige ved hans side, men som regn fra en lys himmel, greb Rafael Priest arm, og det dyriske væs bliv til en et brøl da han samlet Priest op i kraven, og løb tværs gennem rummet med ham, så let som en mor med sit lille barn, og Castle som stod i den enorme dæmons vej bliv fejet til siden af hvad der føltes som en bulldåser, og så dæmonen hoppede som en sindsyg abe med hans karmarart ud af vinduet, og Castle efter at have kæmpet sig til sine fødder, løb over mod den knuste rude, og så sin friend in crime være lavet om til kartoffel på vejen. men dæmonen var der ikke, hvilket fik.. Castle nået ikke at få en tanke ind i hoved før en skabning greb fast i ham, og skubbede sig selv ind igennem vinduet igen, og fik Castle til at falde baglæns, og stod nu ansigt til ansigt med den tidligere dæmon leder. Castle skulle til at gribe efter sin kniv, da han fik en knytnæve smadret ind i hans ansigt.. også en til.. også en til.. også en til.. de hårde brutale slå fik hans øjebryn til at hæve, og flere af hans tænder bliv slået ud af munden på ham, og blodet løb ned af ham fra bagsiden af hans glass øje, og næse som var det vand fra et brusebad. Rafael stoppede endelig sine slag, og sagde med hæs stemme "Castle. Camille ex boyfriend right? Dont worry, the two friends of your down the street are stile alive... without Camille as your friend.. I would no be so kind" Rafael lod et sidste slag falde direkte på Castles næse, og Castle gik ud som et lys.
Rafael forsvandt fra lejligheden gennem vinduet med sine sorte vinger

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Good riddance - Zefira Empty Sv: Good riddance - Zefira

Indlæg af Gæst Man 13 Aug 2012 - 18:50

En magisk smuk aften, med den klare himmel, og den fuldendte måne, var noget der nemt kunne hejse humøret hos flere byer med festglade beboer. I denne by faldt de til ro, jo smukkere det var, lod det til. Til trods for den overdrevne mængde sikkerhed, og elektriske frynsegoder byen bar på; virkede det som om, at den var forladt om natten. Andre byer levede trygt og godt, side om side, med væsnerne. Og, hvis den mindste smule uenig opstod, var de ikke blege for at lade deres hænder tale for sig. Her var menneskerne.. svage? De søgte ro, fred og at snyde sig gennem livet, ville nogen kalde det. Med al elektriciteten, manglen på væsner og bedre vilkår, var det en drømmeby. Ingen behøvede at arbejde specielt meget, for at være sikre på, at overleve natten. Netop disse tanker strømmede igennem hovedet, på den rødhårede kvinde, der gik gennem nattens mørke gader. Og dog. De skarpe lys fra de dovent kørende lygtepæle, oplyste gaderne som projektøre, flere steder. Stilheden var larmende. Ikke en unødvendig lyd, eller glade skrål fra den nærmeste kro. Ingen dyr, der gav sig til at gumle høet færdig for natten, eller fugle der fløj mod trækronerne. Tanken om, hvad byen indholdt og, hvad den var, gjorde hende... tom. En af de blege hænder, der tilhørte den spinkle men yderst feminine skikkelse, der gik mutters alene, strøg over en kold stenmur. Kvinden bar en form for blå tunika, med et stramt hvidt bælte, lavet af et blød stof, om livet. Kjolen var egentlig blot en billig sag, hun hastigt havde fået anskaffet sig, da hun endnu engang var vågnet op i det blå, uden den mindste trevl på kroppen. Denne gang i nærheden af byen; Humvita. Bæltet var bare et stykke unødvendigt stof, hun havde fået gratis. Men med det bundet om livet, fik hendes helt igennem timeglas formede figur, virkelig lov til at stå frem. Hun ønskede ikke at virke attraktiv på den måde, men stil og ynde, havde altid lagt naturligt til hende. Det ildrøde hår, var blevet flettet, og sat som en krone omkring hovedet. Alt i alt, fik tøjet og håret, hendes naturlige skønhed til at stråle frem, fra den blege hud, som lys i natten. De krystalklare øjne, var fokuseret på bygningerne omkring hende. Selv med de få mistroiske blikke hun havde fået, kunne hun ikke lade være med at føle sig ensom. Overset. Byen var ikke et naturligt sted for hende. Ødelagt og fordærvet af mennesket. Hun følte sig fremmede. Som om hun slet ikke burde være her. At hun kun var havnet her, for at se, hvor slemt det stod til. Før hun kom hertil, var byens eksistens egentlig ret ukendt for hende. Kun ved at spørger nogle få tøvende folk, havde hun fået lidt information omkring byen. Tavs og død. Et deprimeret suk, gled over de røde læber, men blev i samme øjeblik, overdøvet af et evindeligt brag. Rystelserne fik hende øjeblikkeligt til at falde gispende i knæ, mens hun klamrede sig ind mod husmuren, og stirrede forfærdet omkring. Få andre huse omkring hende, lod til at være gået svagt i panik. Nogle blev der tændt lys i, andre stak hovederne ud af vinduerne, og kiggede sig forvirret omkring. Men et lille øjeblik senere, da nogle få andre lyde, der mest lød til at være skud var overstået, faldt de til ro igen. Tydeligvis ikke interesseret i at blande sig i roderierne omkring dem, trak dig sig endnu engang tilbage. En kold og død by, det var, hvad det var. Men Zefira var ikke herfra. Hun hungrede efter eventyr, så nysgerrigheden næsten brændte i hende. Eller måske var det en advarsel? Det tog ikke mange sekunder at få overbevist kroppen, og mindre end 5 minutter efter braget, var hun listende på vej hen, til det sammensunkede hus. Målløs standsede hun ved et lejlighedskompleks i nærheden, og stirrede uroligt mod bunken af grus. Lyden af et vindue der blev knust et sted længere omme, og lyden af noget lignende en sæk kartofler mod jorden, vækkede igen hendes interesse. Med tøvende skridt snoede hun sig omkring hjørnet. Hurtigere end hun selv kunne nå at registrerer, havde hendes hænder flyttet sig op til munden, og kvalt et skrig. Ikke langt foran hende, lå resterne af, hvad der engang havde været en mand. Knust til atomer, af sammenstødet med jorden. Med rystende knæ, gik hun nærmere. Blot for at tjekke, om der mirakuløst skulle være liv i kartoflen. Stemmer fik hende til at se op, idet hun skulle til at knæle hos manden. En mørk skikkelse styrtede ned mod hende, med en utrolig fart. Med et forskrækket skrig, sprang hun til siden, og gled hen over jorden, mens den nye skikkelse landede oven på den gamle, med en lyd der ikke kunne beskrives. Med skælvende arme, forsøgte hun at få åndedrætte under kontrol, mens hun så en sidste gang op mod vinduerne. Synet fik hende til at tabe underkæben. Noget lignende et mands værste mareridt fløj ud gennem vinduet, og væk i natten. Kunne dette blive meget værre?! Med en stadig rystende krop, kravlede hun forsigtigt hen, og satte sig hos den nye skikkelse. Kartoflen lod til at have reddet hans liv. Hun sad bøjet over ham, som en kvinde der ønskede at kysse sin mand godnat. Men i stedet for et kys, lod hun en silkeblød pegefinger stryge ned over mandens blodige kind. Kamp. Ingen tvivl om det. Men han var dog i live. "Sir?.. Sir?.. Can you hear me?" Meget afdæmpet, forsøgte hun at vække ham igen. Frygten over at blive opdaget af det bevingede væsen, fyldte hendes krop med væmmelse. Men hun kunne ikke forlade ham. Noget i hende, tvang kroppen til at blive. Men de kunne ikke blive her. "I am so very sorry sir, but you have to wake up! And please.. please do not be death!" Desperationen og angsten i stemmen voksede. Forsigtigt ruskede hun ham let i skulderen, og placerede sit hoved lige over hans, for at holde øje med selv de mindste livstegn. Han var så forslået, at hun knap kunne kende foreskel på det ene eller det andet.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Good riddance - Zefira Empty Sv: Good riddance - Zefira

Indlæg af Gæst Man 13 Aug 2012 - 22:12

Små næsten utydelige livsnødvendige indåndinger gentog sig selv i en fastsat rytme, men som en sort plet på et mørkt stykke papir, var det svært at se de svage livstegn. en drømmeløs søvn overtog hans sind, som den øde stilhed efter en sne storm, lå han som et kæmpe stykke bacon med tilhørende muskelmasse. Castles hørte ingen engle ligende stemme, eller følte den milde kropsberøring på hans skuldre. en kølige brise kom ind gennem de forslået vindue, og piskede sig mod ens krop som en pisk af nåle, og ikke længe efter kunne en lugt af død og forrådnelse blive smagt i ens mundvig i den lille lejlighed, som havde et kanin kravlet sin i ens mund og lagt sig til at dø. og den lumske og indelukket fornemmelse var efterfulgt af en akaveret stilhed, og den opmærksomme ville kunne høre at den piskende lyd fra den kolde aften vind, havde stoppet, og hvis ikke det fik Zefira til at vende sig om, ville en svag grusom lyd komme bagved hende fra det store åbne vindue, hvor den frygtindgydende dæmon stod med øjne borende ned mod hende, som en hammer der stirrer på et søm. Dæmonen var hurtigt som den kedelige morgen regn, som syntes at komme ud af ingenting, da han lod en fod komme under en træ stol, og vippede stolen mod døren som var den eneste udgang der ikke var fire etagers frit fald, og hvis Zefira havde rejst sig og løb mod døren ville den nok ramme hende i ryggen, hvis hun ikke havde, ville den smadre på impact med dør åbningen, og dæmonen ville se faretruende på hende som advarsel på at spolere hans fornøjelse med at skulle løbe.
Rafael lod en inderlig og fæl dæmonisk stemme komme på den anden side af hans læber, og sagde "You should be honored. it´s rare I eat take-away" Rafael gik et skridt ned mod Zefira, og hvis hun var væltet af stolen, tog han hende i håret, men var hun ikke, stod han bare intimiderende foran hende, klar som en jagthund hvis hun prøvede på at make a run for it. Rafael så på hende med nogen tomme øde sorte øjne, som var forladt som to små afgrunde, og jo længere man kiggede ind i det kolde skygge tæppe føltes det som om den kiggede tilbage. Rafael tog en dybindånding, og tog endnu et død selvsikkert skridt mod hende, men hvad der skulle blive til ord kom ud af hans mund nu, bliv ikke til andet en tom luft, da en stor bjergbestiger støvle med tilhørende ben, havde lagt sig ind mellem dæmonens store ben, som nu bliv fejet væk under ham, da benet der havde lagt sig imellem, rykkede med en brutal magt der fik Rafael til at falde bagover som en amerikansk komedie film, og da han gennem luften flyv og trak Castle pistolen op, og peget mod hvor han regnede med Rafaels hoved ville lande, og da den store dæmon med en brag ramte træ gulvet, og næsten .. eller ikke næsten. som en beton blok faldt han gennem det tynde lag træ gulv, og Castle som havde regnet med han ville falde til jorden som en sten, og ikke en kampvogn, ramte ham vist kun i skuldren. men til Castles store lettelse koplasaede hele gulvet ikke, så de slap for at begge to at skulle gøre et personligt bekendtskab med nedstående etage.
Castle kastede en blik over på Zefira for at se om hun var okay, Castle var måske lidt hensynløs når han jaget, men han havde hjertet på rette sted. Da Castle havde set hun ikke var kommet noget slemt til, bliv hans massive skader til hoved for meget for ham, han var måske en fyr af jern vilje, men at blive slået af en lastbil med 120 i timen gjorde altså en omtåget, og nu havde hans overskud af action power altså brugt, og uvis om hun ville forlade ham til sig selv, eller prøve at få ham væk inden dæmonen kom på benene, faldt Castle tilbage i den bevidstløse tilstand, som en fugl der havde givet et smæk kys til en bil rude.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Good riddance - Zefira Empty Sv: Good riddance - Zefira

Indlæg af Gæst Man 13 Aug 2012 - 23:55

Stadig forvildet over den fremmede mands tilstand, fastholdt hun stadig idéen om, at han da umuligt kunne være død. Det var blot et par skrammer! Lidt blod, manglende tænder.. skrammer.. brækkede knogler.. Alt. Jo mere hun inspirerede, hvad hun syntes at kunne genkende på et menneske, jo mere faldt håbet. Han lignede et lig. Eller noget der var værre. "Come on.. Come on!" Hviskede hun mere insisterende, som små ticks begyndte sig at tegne. De var langt fra tydelige, men det fik da håbet til at blive. Samt at det ikke fik hende til at styrte skrigende ud af værelset, da vinden pludselige ændrede sig, og hun vendte sig om, for at tjekke den mærkelige lyd. Smagen af død og forrådeneles, syntes umådelig langt væk nu, hvor hun kold og stiv af skræk, så på den frygtingydende dæmon foran hende. Zefira veg ikke fra Castle's side, men sad stivnet som en sød lille dukke, men med et ansigt skrevet i rædsel. Blandet mellem målløshed, og et skingert skrig. "E-Eat?.." Var det eneste hun formåede at fremstamme, inden dæmonen bevægede sig tættere på hende, og den endnu bevistløse fremmede. Zefira sad stadig på jorden, eftersom stolen virkede for høj, til at nå Castle. Derfor hjalp det hende alligevel ikke meget. Hendes krop var overraskende rank, og højt nok oppe, til at dæmonen greb om hendes hår. Denne gang kunne hun ikke holde et tårefyldigt skrig tilbage. Smerten over de røde lokker, der blev flået fra hinanden, i den stadig flettede frisure, var næsten uudholdelig. Halvt sidende, og halvt rejst, betragtede hun med en dirrende underlæbe, dæmonen foran hende. Og så, i et kort splitsekund, hurtigt nok til at komme før støvlen, ændrede øjnene sig. Fra frygten steg et utømmeligt raseri, der fyldte de ellers krystalklare øjne med mørke og styrke. Ansigtet fortrak sig kort, som om skabningen, Zefira, skulle sige noget til ham. Men endnu før kroppen nåede at vriste noget frem, blev de afløst af støvlen, der besluttede at joine. Øjnene blev hårdt klemt sammen, da hun bragede til jorden, mens dæmonen i stedet styrtede igennem det. Langsomt glippede hun med øjnene, og så forvirret over på Castle. Han var i live! Der var intet spor af magien, der blot få sekunder før, havde pulseret i blikket hos den unge mø. Til gengæld var der stor glæde og lettelse over, at Castle var på benene. "You live!" Kunne hun ikke dy sig. Men alligevel måtte hun klodset kaste sig op og stå, og med et anstrengt støn, gribe den store mand. Han var ikke let. Våben, musklerne og den enorme mængde udstyr vejede af pommern til. Hun forsøgte at holde dem begge oppe, mens hun igen søgte hans ansigt. "Hello, my.. friend? I am sorry to interrupt your sweet sleep, but I have an idea, that we should not be here for long." Tvivlende på at manden kunne høre hende, gjorde hun alligevel et tappert forsøg, og gav sig til at bjerge manden mod udgangen. Måske var der nogle mennesker på gaden, der kunne hjælpe dem?

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Good riddance - Zefira Empty Sv: Good riddance - Zefira

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum