flowers, beautyful creatures. Don't you think? ~ Sean

Han studerede hendes små symboler, dem hun sad og lavede i sine egne lår.
"Lidt over alt for at være ærlig" svarede han.
Hans blik gled over hende en ekstra gang.
"Jeg har et sidste tilbud til dig...Det er ikke at arbejde for mig...Men for en klan jeg kender. Ikke en familie, som du selv har og tilhøre. Men...De opføre sig faktisk lidt som en familie" han smilte svagt.
"Klanens arbejde er at stjæle fra folk. Bruge oplysninger til at beskytte de fattige. Jeg er klanens højre hånd...Tror det kunne være noget?" smilte han til hende

Hun så lidt mistroisk på ham.
''stjæle?.. Hvad, for eksempel?'' spurgte hun roligt, inden hun gned en tynd stribe blod væk fra låret.
Hun smilede lidt til ham.
''men... jeg kender intet til at stjæle?''

"Alt af værdi eller som kan være nyttigt for de folk man vil hjælpe!" smilte han
"Alt fra mere mad til dem, til penge, til specielle og værdifulde genstande eller papirer der kan leveres tilbage for penge...Alt hvad man kan finde på. Måske samle lidt oplysninger, så man bedre kan hjælpe eller gennemføre sit forehavende" smilte han ivrigt.
Hans blik hvilede på hende et øjeblik, til han huskede hendes anden sætning.
"Du har måske ingen erfaringer med det. Og klanen samler mest på de dygtigste af slagsen. Men for dig vil jeg gøre en undtagelse og, enden personligt eller hvis du foretrækker en anden gør det, lære dig nogle tricks" smilte han. Det skulle ikke være en forhindring...ikke nødvendigvis.

''bare giv mig en opgave. Så ser jeg hvad jeg kan gøre selv.'' sagde hun, smilende over hans ivrighed.
Han måtte virkelig brænde for det.

Han grinte let og så lidt på hende...En opgave.
Han så tænksom rundt på sine omgivelser. der var jo mange små emner at gå i gang med, her på hovedgaden var der mange små butikker med penge eller mad.
Skulle han sende hende efter noget større? Nej. Det var der ikke grund til og hvis hun var lidt usikker på hvor godt hun klarede det...
en ensom mand kom gående, tydeligvis manglede han ikke penge, med det tøj han havde på. I bæltet hang en lille pose...Sikkert med penge.
han tænkte lidt over det....Manden virkede anspændt i sin gang. Og hans ene lomme bulede sært ud...Han gemte altså en kostbarhed i sin lomme og håbede at hvis nogne overfaldt ham, nøjedes de bare med pengene.

Han så på Nep med et lille smil.
"Manden der ovre" sagde han lav.
"Tag hans værdigenstande" han sagde intet om sine observationer...Han ville se om hun måske selv opdagede det...som en god tyv ville gøre.

Hun så på Sean - min gud han måtte nyde at pine hende med det!

Hun trak vejret dybt, inden hun rejste sig. Mens hun gik hen mod manden samlede hun sit røde hår i en elegant fletning. Hun smilede venligt til ham - en smule forførende da hun passerede ham.
Hendes arm strejfede kort hans, dog uden at manden lod til at tage specielt notits af det. Manden så forsat ind i hendes øjne.

''Undskyld sir!'' gispede hun, falskt naturligvis.
''det var ikke min mening at gå ind i Dem.'' hun smilede charmerende. Så bukkede hun elegant, som en slave for sin ejer.

Derefter gik hun hen og så lidt på en bod med smykker. Alt sammen falskt bras.
Da manden havde passeret hende igen, var hun på vej hen til Sean.

Hun lod manden pengepose lande i Sean's skød, og derefter to ringe og en solid guldmedaljon.
''min gud, han får et anfald når han ser at hans ting er væk.'' Hun satte sig ned ved siden af Sean igen, og slog håret ud igen.
''tilfreds?''

han havde studeret dem, da hun var gået over mod manden. han havde regnet med hun ville spille forførelseskortet. Og manden bed på...Dum som han måtte være.
han tog imod tingene og studerede kort ringene og guldmedaljonen. især medaljonen virkede interessant, måske et familieeje?

"Godt. Jeg var spændt på om du havde opdaget det i hans lommer. Så derfor kan jeg kun sige du har klaret det godt. Her...du får lov til at beholde pengene, da du trods alt ikke helt er en del af klanen endnu. Men tingene her tager jeg med til de andre" smilte han til hende, mens han kastede pengene over til hende. så havde hun da lidt mere at leve for.
"Du har nu bevist du godt kan...for sidste gang ønsker jeg bare at vide, om du virkelig vil være med?"

Hun greb posen af ren refleks.
''jeg er med.'' sagde hun, med et gavtyveagtigt smil. Dette var jo lige noget for hende!

Hun kastede posen hen til ham igen.
''giv dem nu hellere til nogen der har brug for dem.'' smilede hun roligt.
Hun smilede forsat bare.

Han greb posen og kastede den tilbage.
"Det er jo det jeg gør" smilte han drillende.
Men nikkede så lidt mere alvorligt.
"Klanen har været tæt på at forsvinde helt og derfor arbejder vi på at genskabe den. Der er nogle småting vi er ved at diskutere, men du vil få besked hvis det kommer til at angå dig og de andre. Der ud over har klanen også nogle krav og lidt historie. Historien kan du altid få, hvis du er interesseret. Men kravene er forholdsvis simple.
Ikke slå ihjel. Stjæl fra de rige, giv til de fattige. Hjælp de fattige.
Gør ingen af de andre i klanen fortræd og stjæl ikke fra andre i klanen" han så lidt på hende for at se om hun forstod det eller havde spørgsmål.

"Nogen gange kan der være større opgaver hvor vi måske skal samarbejde for at klare det. Ellers arbejder vi på at finde et sted, hvor man altid ville kunne finde andre fra klanen. Klanen fungere som en slags familie eller meget tætte venner. Ellers må man selv vælge hvad og hvornår man har lyst til at gøre sine gerninger. Tyvekost bringer ind til vores kommende samlingssted, så vi kan blive enige om hvilke byer de skal gå til. Så alle fattige får lidt.
Har du spørgsmål, er i tvivl, mangler noget...ja, hvad som helst, kan du henvende dig til mig eller til vores leder, Arason" smilte han

Hun nikkede til hver ting han fortalte.
Indtil det med mangel på samlingspunkt.

''mine forældre havde et hus i Firewood.. Det står der endnu, tomt. Vi kan sagtens komme derind uden folk ser det..'' hun så på ham, roligt.
''det er nærmere en villa end et hus.. Kælderen er designet til varelager..'' hun trak på skuldrende.

''i er velkommende til at benytte det.. Jeg er der aldrig selv.'' sagde hun bare

han så tænkende på hende og smilte så.
"du er fuld af overraskelser...Nuvel" han rejste sig op og så ned på hende.
"Skal vi så ikke se på det med det samme?"

//sorry, har lidt travlt og krea svigt:///

''mine forældre var ikke ligefrem kendt for at være de 'reneste' i området..'' hun trak på skuldrene og rejste sig.

Hun så på ham, og nikkede.
''Så kan du få nøglerne når vi er der.'' Hun gik roligt mod byens grænse, på vej mod Firewood

"Det går nok...grunden til jeg vil se det, er for at bedømme dens egnethed. Lidt rengøring og ombygning, men din tilladelse, er acceptabelt" smilte han.
Huset de skulle bruge skulle være stort nok til dem alle, selv om de ikke var særlig mange endnu, have nogle værelser folk kunne låne. Have et sikret rum hvor de kunne opbevare kostbarheder og andre sådanne ting. En træningssal.
Og selvfølgelig være så sikkert som muligt.
Men dette var bare nogle af de ting han tænkte over, på deres vej mod huset. Beliggenheden havde også noget at sige. omgivelserne.

Neph havde været stille på hele turen hen til Firewood.
Omkring tre kilometer fra landsbyen lå der et hus. Det var middelstort, med tre soveværelser, to gæsteværelser, en stue, to badeværelser, et stort køkken, og en kælder der kunne rumme en amerikansk fodboldbane.

Neph åbnede hoveddøren, tavs. Minderne om stedet gjorde hende ret så utilpas.
Hun sukkede, og ledte ham ind, en smule tøvende.
Alt var dækket til i entreen. Billeder, møbler, spejle. Alt var dækket af hvide lagener.

Hun så lidt ned, og mumlede med at han bare kunne se sig omkring.

han bemærkede hendes tøvende skridt og hendes mumlen, og hans gæt ville være at han nok også selv ville føle sig lidt utilpas, hvis hans egne forældre var blevet drabt, for derefter at gå rundt i deres hus.

men han trådte dog ind. Hendes problemer måtte hun selv arbejde med, hvis dette sted blev valgt som deres skjulested, måtte hun vænne sig til at være her.
inden han trådte ind, lagde han mærke til omgivelserne. Væk fra civilisationen, det kunne skabe opmærksomhed ved at folk pludselig tog ud til huset igen, men samtidig ville de være væk fra nysgerrige øjne. De måtte bare finde en dækhistorie.

Huset var stort og sådan set møbleret.
Det var ikke forfaldent, som han først havde frygtet, og træet knirkede ikke da han gik ind i huset, hvilket var et godt tegn.
Hans blik gled over tingene i huset, mens han hurtigt tog en runde gennem huset. perfekt. Et godt sted. Men han måtte snakke med Arason først.

Han gik hen til Nep igen med et lille smil.
"Jeg bemærkede din tøven. Var det her din historie fandt sted?" spurgte han nysgerrigt. Han ville lige vide det...inden han gik videre.

hun lod ham bare udforske stedet, og stod lidt i sine egne tanker, indtil han igen snakkede til hende.

''noget af det skete her.. Ikke alt.'' mumlede hun og gned sine øjne lidt. Hun var ret så træt efterhånden.

''I er velkommen til at bruge stedet. Det er lidt trist at det bare står der.'' sagde hun stille, og tog en smuk udsmykket sølvnøgle frem.
Billedet af en ulv der blottede tænder var trykt i nøglen.

Han så lidt på hende og nikkede.
"Tak for tilbuddet. jeg vil dog snakke med Arason først. Han er jo den enlige leder...måske har han også sine egne ideer" han trak lidt på skuldrene.
"Men rart at vide, at vi trods alt kan vende tilbage hertil..." han så hvor træt hun var og kiggede op mod himlen. Ja...Det var ved at blive lidt sent...
"Men jeg vil ikke opholde dig mere, hvis du er træt og gerne vil...ja, et eller andet sted hen og slappe af" smilte han så.