To play with fire ~Nille~

han lod sit blik forblive på hende ''du besvimede, og var ved at blive omringet af demonerne, men nået i få sekunder at få dig væk, du har sovet i godt og vel 2 minutter, men inde for den tid har Silverdust stået og ventede på at du vågnede'' sagde han kort og lod blikket rundt, han kunne mærke varmen fra enorme andre at de ville snart være her, ''se at komme væk, de tror stadig at du er hos mig, og vil ikke mistænke at jeg efter lader dig, så hvis du lader dig ride ind i skoven på Silverdusts ryg har i muligheden for at komme væk, og jeg vil flyve omkring skoven og senere lande inde i skovens midte '' sagde han kort og lod blikket på hende, for at se om hvad hendes mening om den plan var.

Hun kiggede på Michael mens han snakkede. Hun nikkede. "Jeg rider hjem, prøv og se om du kan finde det selvom det er svært og se mellem træerne." Hun kiggede hurtigt på ham, inden hun hoppede på på Silverdusts ryg. Silverdust vendte om og red ind imod skoven, og bag sig kunne Nille høre dæmonerne. "Kom så Silverdust." Hun hviskede det, og Silverdust galopperede med det samme så hurtigt den kunne.

michael lod jakken i hænderne for at demonerne kunne se han havde noget i hænderne og lod sig lette, og et vind stød kunne mærkes i nærheden han lod sig hurtigere og hurtigere op i luften og lod blikket rundt og kunne mærke at noget havde fløjet forbi hans vinge, *SKUD?!* tænkte han kort og få sekunder senere kunne man høre et pistol skud, og michael lod sig hurtigt væk omkring skoven og lod blikket for at se hvilken retning Nille lod sig, og lod sig i alt hast videre og fulgte skoven stille mens horden af demoner skyndte sig efter Michael på jorden og endte med at kunne se ham som en lille plet på himlen, mens michael lod sig over skoven og lod blikket på skoven og fløj tættere på træerne og lod blikket rundt for at se om han kunne finde hende, men svært pga den tætte skov, han besluttede sig for at lande i nærheden af en sø og lod blikket rundt. . . .

Silverdusts hove kunne man næsten ikke se så hurtigt løb han, og Nille klamrede sig bare til ham. En dæmon var efter dem uheldigvis, og Nille var uendelig træt hun kunne ikke klare så meget mere. Silverdust kunne mærke at hun var ved at falde i søvn og satte farten op, og vrinskede højt da han kunne se huset og de mange dyr. En panter ved navn George løb hen til dem og angreb dæmonen sammen med nogle andre dyr. Silverdust fik bakset Nille af ryggen men sådan at hun ikke kom til skade, nogle af de andre dyr greb fat i hende og trak hende ind i huset og lagde hende på sofaen i stuen. Silverdust løb forbi George og de andre dyr, samt dæmonen og hen imod en sø. Den vrinskede højt da den så Michael og puffede ivrigt til ham for at sige "Kom!"

hans blik lod rundt i skoven, her var ret så fredfyldt når man tænkte over at det var en skov nær Dooms ville, men så igen alt natur havde jo en mørk bagrund, men hans tanker stoppede da han hørte en Silverdust komme tættere på og lod blikket på den, mens blikket på hesten forblev ''er nille i sikkerhed?'' sagde han kort og lod sig ved dens side.

Den nikkede på en måde men blev ved med at skubbe til ham, og vrinske. Han kunne høre dæmoner, og den var sikker på at der var noget helt galt med Nille. Den stejlede for at vise at han skulle med. Den vendte sig om og travede, for at se om han forstod det.

han lod sig løbe ind mod den retning hesten puffede ham ''du føre an og jeg følger efter'' sagde han kort og lod blikket på hesten, han kunne se at den ikke kunne li at være her, nok pga demonerne som er i nærheden måske, hans blik afventede på hestens reaktioner og fulgte efter den i alt hast

Da silverdust så at manden fulgte efter ham så galopperede han.
Da de nåede til huset stoppede hesten op og kiggede ind af vinduet og prustede.

Hun sved kunne hun mærke, og havde kastet op mange gange allerede. Hvad var der galt med hende? Hun hostede højt og skreg da hun så en skyggedæmon herinde. Hvorfor var de der hele tiden?! Hun ville tage hendes sværd eller bue men hun var for svag. Dyrene derinde gik i panik men George knurrede bare advarende af skyggedæmonen.

Silverdust kunne se skyggedæmonen og var ligeglad med at den ikke måtte gå ind i huset. Den stormede ind i huset og stejlede af skyggedæmonen og gik imellem den og Nille.

michael lod blikket på hesten som stod i nærheden af demonen og lod hans vinger ud og en kniv blev lagt i dens hjerte, mens blikket blev lagt på den, michael lod blikket på demonen ''FORSVIND!'' sagde han kommanderende til demonen, og flammer stod ud af dens krop mens den stille forsvandt i det rene intethed, hans blik lod på en alt for varm kilde, og kiggede på Nille, hun var alt for varm i forhold til det hun burde være, han lod sig nærme hende og lod hånden på hendes pande ''hvor meget har du spist? og hvor meget væske har du drukket'' sagde han kort og lod blikke forblive på hende, hvor efter han lod blikket på hesten ''silverdust kan du være udenfor og advare hvis andre demoner nærmer sig'' sagde han tilføjende der efter.

Nille lukkede øjnene igen og vendte sig væk fra Michael. Hun ville ikke se på ham, hun følte sig så ynkelig! Hun ville ikke virke svag. "Jeps, jeg har det fint hvad d.." Hun hostede inden hun kunne blive færdig med det hun ville sige og besvimede igen.

Silverdust kiggede bekymret på Nille men nikkede så. Den travede udenfor og holdte udkig med en falk, som havde brækket vingen men kunne flyve igen.

michael lod sit blik forblive på hende hvor efter han samlede hende op og kiggede på dyrne ''hvor er hendes seng'' sagde han kort og blikket på dem forblev ''så hun kan ligge et sted hvor der er varmt og ikke så fugtigt'' sagde han kort og ventede lidt på dyrnes reaktion, hans blik lod rundt og ventede mens hans tanker var om demonen mon havde lagt en forbandelse eller en gift ind i hendes krop.

Et egern kiggede på ham og nikkede til de andre. De kunne stole på ham. Egernet hoppede op på hans skulder og prikkede til ham for at sige "Hey følg med mig!" Den hoppede ned igen og gik hen til en gang og så til højre hvor der var en okay stor seng og et skrivebord med en dagbog, hendes mormors. Egernet hoppede op på sengen og hoppede.

michael fulgte ergnet ''jeg fårbrug for koldt vand og citrun, samt løg og et tyndt lagn, og en klud'' sagde han kort og lod blikket på dyrne, hvor efter han lod sig rejse op og kiggede på George '' jeg har brug for at du holder vagt, da jeg skynder mig ud og henter koldt vand, hvis nogle demoner nærmer sig dette sted, dræb dem uden advarelse for de vil dræbe jer uden nåde'' sagde han kort og lod blikket på dyrne, allerede nu syntes han det var tosset men måske kunne de forstå ham og samt at de også selv var shapeshifters, så hvem ved, måske var de ikke så tosset igen, han skyndte sig ud af rummet og lod sig tag spanden ''hvis i får et tyndt lagn over hendes krop så hun holder sin krops varme nogle lunder skynder jeg mig til søen for at fremskaffe koldt vand, og hvis nogle af jer skaffer et løg, citrun og en klud'' sagde han kort og lod blikket på falken og hesten ''jeg er straks tilbage'' sagde han kort og skyndte sig alt hvad han kunne, han huskede vejen som hesten havde ført ham og lod spanden ned i søen og lod hånden ned i vandet for at sætte det på koge temperatur for at fjerne alle bakterier og der efter sugede alt varmen ud af vandet så dens temperatur blev på 13 grader og dermed køligt.

Dyrene havde gjort hvad han havde sagt og citronen og kluden var på skrivebordet. Lagnet var over hende, hvilket de fandt mærkeligt men de var jo dyr. George sad ved indgangen af huset mens Silverdust travede rundt omkring huset og falken kiggede oppe fra. Nogle gange kunne de høre et skrig, en pige der skreg.

Falken kunne se noget utydeligt nede på jorden, og fløj lidt tættere på det. En dæmon. Den skyndte sig hen til George og kiggede mod det sted den ville komme og George forstod og holdt udkig der.

efter noget tid nærmede michael sig 'huset' og kunne se en skikkelse i det fjerne inærheden af 'huset' lå og lod mærke til en demonen som gik ind af huset med et let smil på læben da den lod mærke til michael.

michaels blik var hårdt og koldt, han vidste at dyrne nok kunne klare den simple overmodig ting, men for en sikkerheds skyld skyndte han sig tættere på og løb alt det han kunne, han nået ind til huset og lod blikket rundt for at se hvad der forgik

Nille kom langsomt til sig selv igen, og vågnede op ved at dyrene angreb en dæmon. Hun skreg igen og kom ud af sengen men hendes ben gav efter så hun røg på gulvet
"Stop! Skam dig!" Hendes evne virkede ikke denne gang, hun besvimede igen.
George kom hurtigt ind og hoppede på dæmonen bagfra og bed ham i halsen men bliv slynget væk igen, og den fik alle de andre dyr væk. Dæmonen gik tættere på Nille med en kniv i hånden.

michael satte spanden ude foran huset og kom bag fra demonen, hans ene hånd glødet og den anden lod sig gribe fat omkring demonens hånd hvor han havde kniven og lod den for halsen, han tog nu sin anden hånd og gennemboret dens ansigt og et skreg kom fra demonen ''du er ikke velkommen her, forsvind!'' sagde han kort og varmen på demonens ansigt blev højere og højere mens michael stille og roligt mærkede hans kræfter blev svagere og svagere.

demonen prøvede at lange ud efter ham med sin kniv men endte i en lås, og michael lod demonen i knæ mens han nu havde fat i hans begge arme med en fodpå ryggen og pressede til, der lyd et kæmpe *KNÆK* og demonens arme var nu brækket mens den skreg af smerte, og slap kniven, michael tog kniven op og tog i demonens hals, og lod blikket på dyrne ''i kæmpede bragt, tak'' sagde han kort og lod sig gå uden for og råbte ''DEN NÆSTE DEMON SOM NÆRMER SIG VIL FØLE SAMME SMERTE SOM DENNE IDIOT!'' sagde han og lod demonen gå i flammer og skrigende fortsatte mens flere og flere skyggere forlod stedet omkring huset. . .

Dyrene kiggede imponeret på Michael, men kiggede så på Nille som lå der uden og trække vejret.

*Der var det igen! En vrinsken... Vinger... * Hun trak ikke vejret og langsomt bredte giften sig. Hun var tilbage til da det skete, da dæmonen havde presset hende ind i væggen og spurgt efter Michael, og da hun opdagede at hendes evne havde udviklet sig. Hun havde brugt evnen jah men dæmonen havde nået at stikke gift ind i hende med en nål uden hun vidste det. Et lille hul kunne man se i hendes trøje, og et lille hul i huden, mens den langsomt blev mere og mere bleg.

Michael lod demonens kranie på jorden og lod sig gå ind mod huset igen, hvor efter han lod blikket på hende, han tog nille op og lagde hende på sengen, og skyndte sig og tag vandet ind og lod en klud ned i det kolde vand og vred den kort så kulden var på kluden, mens han lagde den over hendes pande, han tog der efter citrunen og sin kniv hvor efter han tørte den af i sine bukser, for at sikre at blodet var væk, og lod en flamme omkring den for at gøre kniven steril, og lod sig skære citrunen halvt over og lod blikket på dyrne ''er i okay?'' sagde han kort og lod blikket på nille, han kunne mærke at dette ikke var en normal feber, og lod sig over for at tjekke ved hendes hals om der var nogle mærker efter demonen havde været i nærheden af hende, men kom i tanker om at den demon ved huset havde mulighed for at komme helt tæt ved hende den gang de var ved doomsville, han lod blikket på hendes tøj og kiggede efter nogle former for huller eller snit, men intet for at kunne ses for hans blåtte øje han lod blikket på en af dyrne ''jeg har brug for en af jere lugte sans, i kender nille bedre end jeg, og se om i kan spore en lugt som ikke burde være der'' sagde han kort og lod blikket på nille, han vidste at lugten fra demonens hånd som nu skulle havde berørt hendes område hvor han nu skulle havde tilført giften ville afsætte sig duft mærker. . .

Dyrene nikkede til hans spørgsmål om de var okay. Da han sagde hvad han ville ham dem til at gøre kiggede de alle på George. Han var den der havde været hos Nille mest, og de var som familie. George hoppede op på sengen og snuste, og derefter peb. Den puttede forsigtigt en pote på Nilles trøje hvor et lille hul var, og trak hendes trøje op. Midt i hendes mave var der et grimt blåt område der var sort i midten og et lille hul.

Nille skreg inde i sig selv, og vred sig. Smerten var grufuld! Hun satte sig op på sengen uden at vide det og kontrollere det. Hun faldte dog ned i sengen igen og skreg. Hun åbnede øjnene der fandt Michaels og blev virkelig bange. "Hvem er du?!" Hun råbte, og igen besvimede hun.

George peb da hun vågnede og råbte og faldt så i besvimmelse igen. Det var tydeligt at der var noget helt galt med hende. George havde lugtet at der var noget inde i hende... Han trak hendes t-shirt op igen da den var kommet ned igen efter hun havde sat sig op. George kiggede på Michael med et bønfaldende blik.

Michael lod blikket på såret, og mindes om at det har været en gift, men der efter lod han sig udenfor uden at sige noget, han lod blikket rundt og tog 2 stk bestemte svampe, og der efter skar et stykke mås, efterfulgt af andre former for urter som han vidste ville kunne sænke giften, samt muligvis gøre at den ikke ville blive så hård imod hende, også at det samtidig ville sænke dens effekt han kom ind igen og lod de forskellige urter på bordet efter at havde skubbet lidt til det og lod blikket på dyrne mens han kom ind ''jeg får brug for en skål, hurtigt!'' sagde han kort, en let tanke lod til Lodur, Ventor's far som havde studeret lægekundskaber og havde gjort det i mange år, han lod der efter løget skåret i skiver og lod blikket på hende, og der efter lod det i nærheden af sit øje for at lade 2 stk. tåre ned i vandet, han lod det efter tørre løgens saft væk og kiggede efter dyrne om de havde fundet en skål eller et eller andet.

George løb straks ind i køkkenet og tog en skål fra bordet, og løb ind igen. Han traskede hen til Michael og gav ham den.

Michael tog imod skålen, og tog en smugle af vandet i den, hvor efter han lod de forskellige urter hukket, så det næsten lignede han kokkerede, bort set fra han skar alt den form for gift som var i de forskellige urter til side så den medicinske del var blevet tilbage, og kunne bruges, han lod det ned i skålen og lod knivens bruges som smør kniv og gik hen til hende og smurgte en smugle fra skålen over hendes sår, det ville sikkert gøre hammer ondt, men det vil stoppe infektion samt at giften sprede sig mere, og muligvis ligge giften på køl så den ville efter noget tid neutraliseret og senere opløst af hendes krop's personlige immunforsvar.

En smerte bredte sig fra hendes mave til resten af kroppen og med det samme skreg hun højt. Hun begyndte også at græde. Hun klamrede sig til det nærmeste hun kunne, hun fandt dog hurtigt ud af at det var George og klamrede sig endnu mere til hans bløde sorte pels. Hun klynkede, og ville have smerten væk.

michael lod blikket på hende og der efter på maven og lod hånden i nærheden af stedet hvor hun havde fået giften i sig, han lod sig prikke rundt omkring og kunne let mærke at hævelsen stille tog til, og sank stille, han blik lod på hende og der efter rejste sig op og lod blikket på dyrne ''smerten vil gå over efter noget tid, men hun må på ingen omstændigheder pille ved stedet hvor hun har fået stukket sig, og heller ej må hun forlade sin seng, indtil hun har fået hvile nok'' sagde han kort og lod blikket på hende og der efter gik ud, og lod sig samle døren op og hesten havde sparket ind, og lod den til side hvor efter han kiggede på hvordan han kunne fikse problemet.