To play with fire ~Nille~

Kæledyr? Var det hende dæmonen snakkede om? Idiotiske dæmon! Hvis man troede at Nille var kæledyr som panter... Så tog man grundigt fejl! Hvem er mon "ham"?
Nille nikkede, og skiftede til panter. Hun lagde an til at løbe.

nu begyndte det for alvor, allerede nu begyndte 4-5 demoner at springe fra luften ned mod dem, og 3 af demonerne om fra vægene krævlene, Michael lod vingerne op så hun havde mulighed for at løbe i forvejen, og samtidig lod han de to ildkugler han havde i hænderne smække sammen så en kæmpe lysning skete og forblindet demonerne for en stund ''NU!!'' råbte han da eksplotionen skete mellem de to flammende kugler og Michael ventede til han kunne se hun havde løbet foran ham som var det et start signal han ventede på fra hende.


Demonerne faldt til jorden pga forskrækelsen, nogle af dem faldt ind i denne enorme eksplotion af varme og blev forbrændt mens andre holdte af refleks deres hænder foran øjne og pprøvede at nærme sig.

Demon: '' STOP DEM!! LAD DEM IKKE SLIPPE VÆK!'' råbte lederen vred og prøvede desperat at komme tættere på.

Nille stod først stille, men vågnede så op. Hun vendte om og løb i anden retning.
Hun kunne høre dæmonen råbe, men hun var allerede pænt langt væk.
En dæmon var fulgt efter hende, og prøvede at indhente. Hun knurrede vredt af den og satte farten op. Hun kiggede op i luften for at at se om Michael var med.

Michael kunne høre fodtrine af at hun tog en anden rute, og et let smil blev lagt *klogt valg* tænkte han kort og lod sine vinger op og videre i samme retning som hun var, hans vinger kunne akurrat være der, men hellere ikke mere, hans blik lod på den demon som havde fulgt efter hende og hans hænder begyndte stille og lyse lidt op, hvor efter han tog fat i demonen's hals og løftede den op i luften hvor efter han startede med at brænde dens hals over hvor efter han gav slip på den så den ville falde til jorden 4 meter væk fra Nille, han lod sig mod jorden ''klar til at flyve?'' sagde han kort og var 1 meter over hende.

Nille kiggede imponeret på Michael, Wauw han havde styr på sin evne! Hun nikkede til hans spørgmål, hun kunne høre dæmonen råbe og skrige. Blev han aldrig hæs på et tidspunkt? Endnu et råb, så det blev han åbenbart ikke.

michael lod armene omkring hende's mave og løftede hende op og holdte godt fast, hvor efter han lettede og lod sig op på en af de mere flade tage, og stod der, hvor efter han havde sat hende ned ''det ville være bedste hvis du ændret dig til menneske'' sagde han kort og lod vingerne blokere synet så demonerne som var noget så langt væk ikke kunne se hendes ansigt.

Hun skiftede form, og stirrede forbløffet på ham. Hvor var det vildt! Hun havde dog ikke tid til at plapre ud om hvor sejt det var. Der var spørgsmål der skulle stilles og svares på. "Hvorfor jagter de dig? Hvem er denne Ham de gerne vil have? Hvem er de der som du ikke tror findes? Jeg forstår ikke hvad der sker!" Hun kiggede på ham og hørte stadig råbene, de ledte tydeligvis efter dem.

han lod sin jakke fra sin vinge komme ud og sin trøje fra den anden som han havde holdt mellem nogle af sine fjer og tog vingerne ind mens hans øjne kort lyste af en rød farve som var det flammer der var i dem,

''jeg...'' sagde han kort og vingerne forsvandt i røg hvor efter han forsatte

''.. er en skytsengel, mit job er at beskytte et menneske knægt som har den tætteste blodlinje du kan komme på en engel, og det er mit job at beskytte ham, så hvad tror du at sakref vil gøre når han finder ud af at et menneske har 99% chance for at blive en korrupterede engle, og ikke bare en engel, nej nej, en som er måske værre end en reaper'' sagde han kort og lod blikket på nogle af demonerne som ledte i de forskellige bygninger. . .

michael lod sin T-shirt over sig og sin jakke hvor efter han gik over til hoved døren og gik ind af den ''men ny kender du mit navn, som er Michael Cane'' sagde han kort med et let smil på læben.

Hun rystede på hovedet, og nu var hun involveret? Skønt, bare skønt!
Hun gik forbi ham og ned af trapperne, og da hun var kommet ud i gaden igen, gik hun mere roligt. Hun var ikke særlig langt væk fra ham, da en dæmon pressede hende ind imod en mur. "Hvor er han? Hvor er Michael?" Råbte dæmonen i fjæset på hende, og gud hvor var dens ånde ækel! Hun var lige ved at kaste op, hvilket hun gjorde. Hun ramte dæmonen på brystet, og smilede selvtilfreds.
"Det ved jeg ikke, men du kunne jo tage og løbe din vej inden jeg får dig til at skamme dig?" Hun vidste godt at hendes evne kun virkede på mennesker, men hun kunne jo godt true dæmonen lidt, hvad den ikke vidste havde den ikke ondt af... Joh måske havde den.

michael's blik lod mod muren da demonen råbte af nille og han trak sin spring kniv fra sin jakke lomme klar til at skære halsen over på demonen, men så igen måske har demonen ikke planlagt et baghold men michael stod klar og lyttede med hånden på kniven afventende på om hun bedte om hjælp eller ej, hans tanker stod som et lyn nedslag klar til at ligge det første hug ned mod demonen, og allerede nu havde han lagt i alt 14 forskellige åbninger han kunne fremskaffe, dog kun med 3 blinde vinkler men det gjorde vel intet, tænkte han kort, mens blikket stift blev lagt mod indgangen til stedet hvor demonen nu eventuelt havde planlagt at gå ind af.

Dæmonen kiggede forbløffet på hende, kunne hun få ham til at skamme sig?
"Du har ikke sådan en evne! Du bluffer!" Dæmonen spyttede nærmest ordene i ansigtet på hende, klamt. Hun rystede på hovedet, han bad selv om det. Hendes øjne begyndte at skinne, og hendes stemme fik en klang. "Se mig i øjnene din slambert! Giv slip, for du ved hvad jeg kan... Skam dig ellers får du menneskeligheden tilbage..." Hendes stemme sang nærmest, og dæmonen slap hende og kiggede på med forbløffelse. Nille så undrende på ham, kunne hun få ham til at skamme sig? Utroligt! Mon hendes evne havde udviklet sig? Det havde den sikkert, for ellers ville det ikke virke. Hun tog chancen og løb så hurtigt hun kunne, men dæmonen kom hurtigt til sig og løb efter hende. En dæmon deltog i løbet, og endnu en... En til... En til... Og så videre. Til sidst var der cirka 12 dæmoner efter hende, og lederen af dem. Hun var hurtig, men dæmonerne var desværre stærkere end hende og dermed også mere energi. Hun blev mere og mere træt.

michael lod blikket ud og så hende løbe og sukkede kort og smilede lidt for sig selv hvor efter han lod sig løbe efter hende da demonerne havde fået et lille forspring blot for at sikre hun var fulgt af alle så der ikke var nogle i bag hånden, men 2-3 stk ville der sikkert være, han lod sig storme ud og tog sin jakke af og sin Tshirt, efter han havde lagt spring kniven i lommen og foldet sine vinger ud og lettede, hans blik lod på Nille som så ud til at blive mere og mere træt, han fløj så hurtigt han kunne over hende med en meters mellemrum ''har du brug for et lift? '' sagde han kort og rakte sine hænder ned for at give hende muligheden for at komme med ham, et let smil blev lagt på hans læber ''blot for at slippe for de tosser'' sagde han kort og smilet forblev, han fandt hele denne hønse jagt komisk.

Hun knurrede vredt af Michael, hvorfor havde hun overhovedet snakkede til ham? Hun kiggede sig om skulderen og så alle dæmonerne der løb mere ivrigt nu hvor de kunne se michael. Hun tog hans hænder, og ventede på at han fløj længere på.
"Husk på, at jeg kan klare mig selv, men ja tak." Hun kiggede på lederen der råbte og skreg igen. Seriøst, blev han aldrig træt?

et let smil blev lagt på hans læber ''det ved jeg'' og begyndet stille at lette højere og højere op så han var sikker på at højden var nok til at de ca ikke ville kunne nå hende og ham, mens han lod hende tæt ind til sig ''hold dig tæt ind til mig, så du ikke falder'' sagde han kort og lod blikket på hende med armene omkring hendes ryg under armene, for at kunne holde bedre fat.

Dæmonerne råbte efter dem, og Nille skar ansigt af dem.
Hun havde helt ondt af dem faktisk, tænk at miste sit bytte! Nuvel, det må de selvom, hun grinede af dem og rakte tunge. Lidt barnligt men hun kunne simpelthen ikke lade være.

''beklager at jeg har fået dig roddet ud i dette, men du skal ikke bekymre dig'' sagde han kort og lod blikket på hende mens duften af hende kunne han ikke lade vær med at bemærke, hvor efter hans blik lod videre mod kroen som de havde mulighed for at overnatte ved, hans blik lod på kroen, og hviskede kort '' nogle tanker om sted vi skal lande, for jeg kan nok maks holde til at flyve i 10 timer mere. . .'' sagde han kort og sukkede lidt

Hun savnede faktisk bare sit hjem i skoven. Hun kiggede rundt.
"Kan du flyve hen til The Forest? Jeg bor der."Spurgte hun roligt om.
"Angående det med at have fået med rodede mig ud i det der, så har jeg kun en ting og sige om det. Jeg klarer mig" Hun smilede beroligende til ham.

Michael smilede lidt ''til skoven bliver det'' sagde han og lod sig højere og højere op så han kun behøvede at svæve, for at bevar farten, hvor efter han lod op i en højde af 300 meter og blikket mod jorden forblev, han lod sig en let varme ring omkring hende for at sikre hun ikke frøs ved sådan en højde da de fleste han bar et par gange frøs ved en højde af 300 meter, ''er dette første gang du har prøvet at flyve i denne højde?'' sagde han kort og kiggede på hende.

Der var dejlig lunt, og hun nikkede til ham.
"Jah, det er det." Hun smilede og glædede sig til at se sine dyre venner.
Der var langt ned, hun blev lidt urolig men vidste han holdte fast i hende.

hans blik blev lidt slørrede og det varede nok ikke langt tid før han ville blive træt, han lod blikket på hende og mærkede at hans energi var ved at være brugt op, han havde troet han kunne holde til 10 timer men det så ud til det kun varede i kortere tid, han begyndte stille og sænke højden for at kunne nå at lande før han mistede kontrollen og vingerne ville folde sig ind.

''hold godt fast'' sagde han kort og lod sig styrk dykke og farten blev højere og højere og ved en afstand af 50 meter fra jorden lod han vingerne lidt op så de ville bue en smugle op af og nok til at kunne miste farten, han fokuserede alt hvad han kunne og lod blikket forblive mod stedet hvor de havde muligheden for at hvile, det var i nærheden af en lille landsby så muligheden for at de kunne overnatte der var stor, og da de havde nået 1 dags forspring fra dæmonerne som skulle helevejen ned af bjerget først ville det være 1 til 2 dages forspring.

Nille kunne mærke at han var træt, og havde brug for at hvile. Byen lignede den der var tæt på The Forest, hun ville kunne gå hjem derfra, uden at det tog for lang tid, men hun kunne nu godt blive og holde ham med selskab. Der var stadig nogle spørgsmål der skulle svares. "Okay" Hun holdte fast om hans arme, og vinden piskede i hendes hår.

Michael lod sig lette roligt ned på jorden så de stod lodret, og blikket forblev på hende ''det må vi gøre en anden dag '' sagde han kort og grinede lidt hvor efter smilet forsvandt og hans øjne blev mere og mere trætte og han faldt om, udmattede efter at havde brugt så mange kræfter på at bruge sine evner til fulde samt også at kunne holde dem ved farten, alt havde en pris og den pris var i den grad michael's energi som han havde brugt alt for meget af. . . hvilket resulterede i at han faldt om af udmattelse. . .

"Ja, det burde vi" Hun smilede.
Da han faldte om, satte hun sig på knæ og gav ham et lille dask på kinden.
"Hey? Er du okay?" Hun så sig omkring, og besluttede sig for at trække ham hen til en kro i nærheden. Hun greb fat i hans bukser og trak ham derhen.
"Æhm kan vi få et værelse til to? Med to værelser." Hun smilede blidt til manden bag baren som sendte hende et underligt blik der spurgte hvad i alverden hun havde gang i. "Ja... der er et ledig, her er nøglen." Han gav hende nøglen.
"Kom så, fister!" Hun sagde det til Michael.

michael lod blikket halvt våben og prøvede at rejse sig op, han stod halvt om halvt på benene men kunne dårligt nok gå, hans blik lod rundt for at få en situations fornemmelse om hvor de var, hvor efter han gik 2-3 meter og lagde hånden på væggen ''værelset ligger hvor?'' sagde han kort mens hans vinger stille forsvandt op i røg og hans øjne blev kort røde og der efter normale igen. . .
tanken blev lagt på hvor henne han var, om han mon var faldet i søvn eller havde været fuld i en brænder eller om det hele blot havde været en drøm.

Manden kiggede lidt bange på dem, "ovenpå, nummer 2." Nille nikkede venligt til manden. Hun gik ovenpå og hen til nummer 2 og låste op. Der var to værelser, en stor seng i hvert værelse. "Du kan lægge dig derinde og jeg ligger mig derinde" Hun pegede først ind i et værelse til venstre, og bagefter et til højre. Hun smilede til ham og gik ind i det til højre. "Hvis du har brug for hjælp med noget så sig til"Råbte hun til ham.