To play with fire ~Nille~

Michael lod sig ind mod sengen og et brag lød fra hans krop som ramte sengen, og hverken tøj eller noget som helst lod sig af, hverken sko tøj eller noget som helst røg af, blot hans halv døde krop, hvor efter hans vinger dukkede frem og han var træt af at skulle skjule dem, så han lod dem være synlige og muligheden for at se dem, som dækkede hans krop, som en enorm dyne.

Nille lagde sig ned i sengen, hun var træt. Hun kiggede op på loftet og sukkede. De dæmoner havde nær skræmt livet af hende, men ikke tale om hun ville vise det. Nille kiggede ud af et vindue der var og så det regnede. Hun trak dynen over sig og tog sine sko af, andet beholdt hun på fordi der var køligt. Langsomt faldt hun i søvn mens regnen stormede ned.

efter noget tid var gået vågnede michael op med et chock, han havde gået i fuldt stendig black-out og lod blikket rundt for at se hvad der var sket, han så at han var i et værelse og lod blikket rundt hvor efter han fandt Nille sovene, og døren ind til deres værelse åben, han tog spring kniven frem fra sin jakke lomme og lod blikket rundt hvor efter han tog sine vinger ind til sig, og gik rundt i værelset, efter han havde lukket deres dør, hans blik lod ud mod køkkenet og videre rundt, men ingen fremmede var at finde, han lod sig ind i hendes rum som det sidste og kiggede rundt for at tjekke om der var noget. . . .

Nille vågnede op ved nogle var inde på hendes værelse, hun åbnede øjnene og kiggede og så Michael. Hun satte sig op i sengen.
"Hvad er der Michael?" Hun så på hans spring kniv

han lod blikket rundt i rummet og det så ikke ud til at være andre end Nille, hvor efter han lagde blikket på hende ''døren stod åben, så jeg troede vi havde ubudne gæster'' sagde han kort og lod spring kniven i sin lås og der efter ned i sin lomme ''beklager hvis jeg vækkede dig'' sagde han kort og lod sig mod døren, mens han bare overkrop stadig var til syne, og kun bukser, sko var det man kunne se han havde på,

((billede af tatto han har på ryggen))
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun rystede stille på hovedet, her var jo ingen var der? Hun lagde sig ned igen.
"Det er okay, men for en sikkerheds skyld skal vi være parate til et angreb, man ved jo aldrig" Sagde hun blot. Igen faldt hun i søvn.

Michael lod blikket rundt, og lod sig gå hen til sit tøj og tog det, op og gik ind på badeværelset, efter han havde låst døren ind til deres værelse, han lod tøjet ligge på toiletteds kumme og lukkede døren eftersig, hvor efter han fandt et hånd klæd frem og lod vandet ramme hans bare hud efter han havde fået det sit tøj lagt i nærheden, hans blik lod rundt og tankerne om hvorfor hun ikke blev skræmt over en random engel rander rundt med en kniv, men så igen det kunne være hun regnet ham for en alt for overbeskyttende fyr, eller har meget store forholds regler.

rummet som michael stod i blev mere og mere dampende mens han stod i det varme vand, og lod sig der efter sæbes ind får at fjerne det beskitte lag, og være lidt 'renlig' hans lod vandet rande over ham endnu engang og tog håndklædet efter havde slukket vandet, og tørte sig, hans blik lod omkring badeværelsets rum for at være sikker på igen var her, men en snær følse af at blive i aktaget følte han stadig. . .

*"Hvor er du?" Nille kiggede sig omkring, hun var i en skov. En ulv sprang frem, det var den ulv der kunne have dræbt hende hvis det ikke var for panteren. Nille løb så hurtigt hun kunne, hvordan havde den fundet hende?* Nille havde igen mareridt, men denne gang kom der noget usædvanligt ind i den *Hun løb ind i en fyr og så at det ikke var en normal dreng, men en dæmon. Dæmonen råbte af hende men hun forstod det ikke.* Nille satte sig op med et spjæt. Hun havde åbnet sine øjne og kunne høre at Michael var i bad. Hun sukkede og lagde sig ned igen, og krummede sig sammen under dynen. Hun snuste ind, der var en lugt herinde... Som ikke skulle være her. Hun rejste sig op, hun havde sin hvide t-shirt på og sine bukser, men ikke sine sko. Skoene var ved sengen. Hun gik ud i køkkenet, og kiggede omkring. Lugten var stærk her, men hun kunne ikke se noget.

michael lod sig tørre resten af sin krop og fik taget sine bukser sine sko på, blot for at være sikker, han åbnede døren, og en varm damp sky lod sig bevæge og nærmest prøvede desperat at flygte ud af badeværelset efter michael havde været der inde, og hans blik lod rundt for at se sig lidt omkring, han begyndte og mærke at blive ret sulten og gik ind i køkkenet for at finde sig noget mad, og lod blikket på nille som var der, hvor efter han gik over til køleskabet og tog nogle katoffler, en pølse og et løg hvor efter han lod et spæk bræt frem og en kniv ''sulten?'' sagde han kort og kiggede kort på hende og der efter tilbage på de forskellige ting han havde taget frem.

Hun snuste mere ind, og kunne lugte damp. Tydeligvis efter Michael havde været i bad.
Hun vendte sig om imod ham, og kiggede på mens han tog ting frem. "Nej, ellers tak. Michael det her lyder nok lidt underligt, men jeg kan lugte en fremmede" Hun så sig uroligt omkring.

han smilede lidt ''det sikkert ingen ting'' sagde han stille og roligt og tog en lighter frem og tændte den ''klar?'' sagde han kort og lod blikket på hende hvor efter han kiggede rundt i rummet og lod flammen spære vejen ud af køkkenet, hvor efter han lod blikket rundt for at se om der var nogle skygger i tilfælde af et skygge demon.

Hun satte sig ned på en stol og foldede sine hænder på skødet. Hun sukkede, og kiggede på ilden. "Jeg tror altså der er nogen her!"Hun sagde det måske lidt højt, men stadigvæk... Hun blev lidt bange.

han lod blikket rundt for at sikre at der ingen veje var ud, han lod blikket rundt ''vis dig selv eller jeg skal personligt brænde dig op'' sagde michael kort og gik over til nille og stillede sig bag hende og lod hans hænder på hendes skuldre ''sid stille'' hviskede han kort og flammerne ved døren begyndte stille at bevæge sig, som var det at han skannede rummet, forskellen var blot at han lod dem nærme sig stille og roligt så rummet's gemmesteder blev mindre og mindre, mens blikket rundt blev ''kan du lugte om det bevæger sig?'' hviskede han kort til hende for at se om hendes sanser kunne hjælpe ham.

Hun snuste mere ind... Lukkede øjnene og brugte sin hørelse og lugtesans.
Hun åbnede øjnene igen og vidste hvad hun skulle, hun rejste sig op og kiggede på et bestemt mørkt hjørne. "Vis dig selv, eller jeg får dig til at føle skam ligesom med din artsfælle!"Råbte hun hen imod hjørnet, og noget bevægede sig.

michael lod blikket på hende og prøvede at følge hendes blik, hvor efter en lille kugle fra ilden blev dannet og ført nærmere hvor stedet hun kiggede for at kunne få skyggerne væk *en skygge demon, selvfølgelig, sikkert en af Sakref's spioner* tænkte han kort og lod et bur omkring hjørnet og et væsen langtsomt kom til syne.

(BILLEDE AF SKYGGE DEMONEN)
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Skyggedæmonen kom til syne og nærmest svævede hen til Nille. Hun kiggede den roligt i øjnene. "Dine evner er overfladiske..." Hvislede dæmonen af hende. Det gjorde hende sur. "Hvor vover du at betvivle min evne? Du kan tro jeg kan få dig til at føle skam!" Knurrede hun vredt af ham. Skygge dæmonen lagde an til at slå hende, men Nille var allerede uden for rækkevidde

michael lod hånden gribe fat om demonens hals hvor efter han tog med sin højre hånd kniven og lagde mod dens hals ''hvorfor er du har? har Sakref sendt dig?'' sagde han kort og flammerne stoppede men dukkede op omkring hans hånd, for at sikre at demonen ikke havde mulighed for at stikke af, hans blik lod på Nille ''hvad siger du? skal jeg dræbe ham, eller vil du gøre det?'' hans blik lod der efter på demonen og en irritation var blevet lagt over at demonen havde fulgt efter ham, men hvordan havde den mon formået at vide michael og nille var her. . .

//Okay mit svar blev slettet? Skriver det lige igen ^^//

Nille rystede på hovedet, de skulle ikke dræbe dæmonen. "Nej lad ham være... Vi torturere svarene ud af ham" Hun gik hen til dem og smilede ondt til dæmonen som så skræmt ud. "Skal jeg bruge min evne på ham?" Hun kiggede på Michael.

Et let smil blev lagt på hans læber ''tja, gør hvad du vil, men først skal vi sikre os at den ikke har mulighed for at stikke af, så hvis du gider at hente min jakke, der i ligger der 2 sæt håndjern, som jeg har med for at holde lidt styr på ubudne gæster'' sagde han kort og lod blikket på hende med et let smil på læben, og der efter vendte sig om og lod demonen ind i vægen og havde hånden mod hans hals ''Hvem arbejder du for!, Hvorfor er du kommet!'' sagde han kort og lod blikket på demonen som ikke vidste hvor han skulle starte, og før han npet at få lagt et ord indført, blev dens kranium lagt ind mod vægen igen og blikket fra Michael blev lagt på den, ''Svar! eller det blot bliver mere underholdne'' sagde han kort og lod Demonen ind i vægen igen

Hun nikkede, og gik ind i der hvor han havde fået værelse, og fandt hans jakke. Hun tog den og gik tilbage til ham og så han pressede dæmonen ind mod væggen.
"Her" Hun tog håndjernene op af lommen og gav ham dem. Hun satte jakken på en stol. Hun kiggede dæmonen i øjnene, og smilede. "Gør sådan han ikke kan bevæge sig, og kun kan se mig i øjnene... For jeg tror jeg kan få ham til at snakke" Hun kiggede på Michael

//Du må gerne kontrollere dæmonen nu ^^//

Michael lod blikket på hende ''tak'' sagde han kort og lod håndjerne i hånden og med den anden hånd jorded demonen ned i gulvet og vendte ham om og trådte på dens ryg med foden, hvor efter han lod hænderne på dens hånd, men før han nåede det var demonen allerede i fuld sving med at prøve at få armene til at gribe fat om en selvmords pille, og lod sig sluge den, før han michael nåede at stoppe den i at gøre det, han lod blikket på den, efter det var gået så stærkt og prøvede at sparke den i maven, så den fløj ind i væggen, og et synk kom fra demonens mund og den sank pillen stille ned, og dens øjne blev mere og mere grå, og mørke mens resten af dens krop stille og langtsomt visnede ind i skyggerne . . . .

''SATANS!!'' råbte Michael og sparkede ind i væggen så der kom et hål, hans blik lod videre mod maden han var igang med og begyndte at skære kattoflerne, og en arrisk blik var på hans blik, han skulle enten være alene ellers ville han gå amork, hvis han kunne havde han brændt hele hytten ned for at kunne få denne besvarelse, men til hva nytte? ? ?

Hun knurrede lavmælt da dæmonen døde. Hun kiggede på Michael der så ud som om han var ved at eksplodere. Hun valgte og lade ham være og gik ind på sit værelse igen og kiggede ud af vinduet, hun kunne svagt se en skikkelse derude som kiggede hen imod hende.

hans vrede udbrud lod gryder og pande imod væggen, hans agrasioner måtte ud, og det gik ud over deres køkken, han smækkede døren i og få sekunder efter nille havde gået ud lod 4-5 forskellige køkkenknivs spiser stikkende ud af døren, hans sind lod potter, pander, glas, ALT i køkkenet fløj rundt og blev kasted, og væltede, hans vrede voksede sig større og større og varmen inde i køkkenet voksede i takt med hans vrede, hans blik lod på retten han havde tanker om at lave, og varmen forsvandt, hvor efter han gik over til køkken døren og rev en kniv ud af døren og gik over og samlede en pande op og lod den på panden mens hans tanker lod sig omkring demonen *f*** demon, en F*** kujon! hvorfor vælger de altid kujonens vej! istedet for at vise sig som en mand! vise sig med Styrke! og mod! nogle sataner!!* hans tanker blev så høje at uden han vidste det råbte han det inde i køkkenet og kunne højt og tydeligt høres, en banken på deres værelses dør blev lagt, og kro værten spurgte ude fra ''Hvad sker der!? er de okay?!'' råbte han ude fra døren og lyd en anelse bekymret, Michael havde fokuserede nu på retten han ville lave, og fortsatte. . .

Michael råbte og hvem ved hvor meget mere end han gjorde? En bankede på deres dør og hun gik hen til døren og åbnede den, og smilede venligt til kroejeren.
"Der er ikke noget galt, og jah vi har det fint." Hun lukkede døren inden han kunne nå og sige mere. "Michael! Hvad laver du?" Hun gik ind i køkkenet og så ham lave mad, og kiggede rundt... Der var virkelig rodet.

michael lod blikket på hende, og tog de 2 stk. talerkner han havde lagt retten på ''aftensmad'' svarede han kort og lod blikket på hende ''det er risted katofler, samt rested kød også æg'' sagde han stillede og lod blikket på hende, og der efter roddet omkring sig ''en metode for mig at afreagere så jeg ikke lader det gå ud på uskyldige'' svarede han stille ''men lad os spise, skal vi ik?'' sagde han roligt for at undgå at flippe, hans tanker lod sig kort at hun sikkert tog ham for sindsyg.