To play with fire ~Nille~

Hun nikkede, hun havde aldrig rigtig prøvede og flippe. Jo en gang men ikke mere.
"Jah lad os." Hu satte sig ned på en stol og kiggede undersøgende på ham. "Hvem vogter du endelig?" Hun ville gerne få ham til at slappe af.

michael lod blikket på hende, og lod gaflen ned i kødet, og kattoflen ''en gut der hedder Ventor, som er min fætter'' sagde han kort og lod blikket på hende hvor efter gaflen blev lagt i munden og et par lette tyggende bider i munden blev lagt, han rejste sig op og gik ud i køkkenet og fandt 2 stk. glas som han havde overset og ikke kasted med og kom tilbage med dem, samt en kande safte vand han havde fået lavet ''og dem? hvad lavede de så inde på baren?'' spurgte han kort og lidt nysgerrig, mens hans satte sig og satte et glas over til hende, og kanden mit på bordet.

Hun spiste roligt af kødet, det var nok lidt mærkeligt for en Shapeshifter men nu var hun jo en panter. "Ventor siger du? Ham har jeg aldrig mødt." Hun mente ikke at hun havde mødt ham. "Tjoh... Lidt forskelligt havde brug for at komme lidt væk fra huset" Hun trak på skuldrene og drak noget saft. "Og dem? Var ventor derinde? " Hun så nysgerrigt på ham.

han smilede lidt ''nej, så havde jeg stået i vejen med mine vinger, og lagt mit korpus i vejen så ventor kunne flygte og stikke af, men ser du, han kender mig ikke, han tror han er den eneste i verden, alene og sådan skal det forblive, jeg er den eneste fra hans familie som har overlevet indtil videre, så hans far'' michael lod safte vandt ligge sig for hans hals og synkede stille ned ''besluttede at hyre mig til at beskytte sin søn, og her er jeg så'' sagde han kort og smilede lidt.

Hun kiggede roligt på ham og spiste mens han fortalte.
"Javel, jah men hvad lavede du så der? Hvorfor jagtede de dig endelig?" Hun havde mange spørgsmål, men det var kun på sin ret for hun var blevet en del af det her nu.
Hun var færdig mødet og begyndte med kartoflerne.

han smilede lidt og lod blikket ud ''mig og ventor er fættere, hans far lodur var søn af en engle og et menneske, hans søster dermod var en engle, og hun fødte mig senere, og ventor's far er min mor's lille bror, og siden da har vi aldrig helt snakket sammen mig og lodur, ventors far altså, og mens jeg lige havde blevet færdig med mine studier inde for at udanne mig og lære om hvordan at være en ordenlig skytsengle hyrede Lodur, som er ventor's far, mig til at beskytte ham, og her er jeg så'' sagde han kort og lod blikket på hende, og lod kødet til hans mund ''men nu er ventor gået over stregen og arbejder for den sindsyge idiot til Raphael'' sagde han kort og lyd lidt skeptisk.

Hun stoppede med at spise og lænede sig tilbage med armene over kors.
"Var det denne Raphaels bande der jagtede os? " Hun lød vred, hun kiggede ham i øjnene og gjorde intet for at skjule at nu ville hun have de rigtige svar på de rigtige spørgsmål.

han lod blikket på hende ''det kan jeg ikke svare med sikkerhed, det kan også være Sakref Moladin som ønsker at få nakket mig da jeg ved for meget'' sagde han kort og lod endnu et stykke kød i munden, og lod blikket på hende ''og dem, hvorfor valgte du og stole på mig?'' sagde han kort mens blikket forblev på hende, han forstod ikke hvorfor hun turde stole så meget på ham til at lade sig flyve så langt.

Hun trak på skuldrene. Hun havde bare haft den her fornemmelse... Af at kunne stole på ham. "Du er en engel og engle er ikke onde og dræber folk uden nogen god grund ikke?" Hun løftede et øjnebryn. Hun turde ikke at vise at hun faktisk var bange og skræmt og bare ville gemme sig. Hun skulle ikke få ham til at tro at hun var svag. En tåre kom hurtigt i hendes øjne men hun kiggede hurtigt væk fra ham. "Jeg spiser færdigt inde ved mig selv." Hun tog tallerken og gik ud af køkkenet og ind i sit værelse. Hun satte sig på sengen og spiste hurtigt færdigt. Hun satte tallerkenen på natbordet og lagde sig ned ovenpå dynen.

han smilede venligt og det lod sig kort forsvinde ''ikke alle, nogle har vreden i deres sind, og kan gøre ondskab, men det bliver så at vi bliver en falden engle, og vores sjæl vil blive mørk som natten selv, og det samme vil vores vinger'' sagde han kort og lod blikket følge hendes beværelse ''selvfølgelig'' sagde han kort og lod sig rejse op og tog maden ud for at rydde op efter sig selv, efter han havde spist op, hans blik lod nu i køkkenet som så ud til at der havde sprunget et bombe, eller noget slagsmål havde ramt stedet, hans blik lod rundt i rummet, han lod sig stille og roligt samle knivene som sad i døren, han sind blev på om han nu havde skræmt Nille for vid og sans, men så igen hun havde løbet bort fra ham allerede nu så, han lod sig nærme hendes værelse men stoppede op, og vendte om mod køkkenet og tænkte hun sikkert ville være i fred.

Hun rejste sig op da hun hørte Michael komme hen imod hendes værelse, men satte sig så ned da han gik væk igen. Hun rejste sig dog igen, hun kunne ikke sidde stille. Hun tog sine converse sko på og gik ud af værelset, og hen imod døren.
"Jeg smutter lige ned, vil du have at jeg tager noget til dig?" Hun råbte det hen imod køkkenet hvor hun kunne se ham.

han lyttede kort ''det okay hvis du gerne vil væk herfra, skoven er ikke så langt væk'' svarede han kort og smilede lidt, han lod sig rydde lidt op i sine tanker, hvor efter han tog et par glaskår op fra gulvet og gik over til et bøtte og puttede glasne i, blikket lod i hans tanker om ventor nu var i sikkerhed, eller om han nu har roddet ham ud i noget værre end før . ..

Hun løftede overrasket et øjnebryn, væk herfra? Nej vent nu lige et øjeblik! Hun skulle ikke gå før det var blevet lyst det var helt sikkert. Hun gik ud til ham og så på ham med et smil på læberne, og lagde armene over kors. "Jeg går ingen steder før det er lyst. Jeg skulle jo nødig støde på en dæmon mere vel? Nej jeg går bare nedenunder og får et krus øl, jeg trænger til det" Hun smilede sødt. "Skal du have noget?" Hun tog et glasskår op og gav det til ham.

han lod blikket på hende ''hvis kro værten har et æble ville det være fint, jeg har brug for et eller andet grønt da jeg syntes at katoflerne ikke helt var nok, men et æble ville være fint'' sagde han kort og lod glasset i spanden, hvor efter han lod sig samle nogle af de andre glas skår op og blikket rundt i rummet forblev, hans tanker var om hun mon var blevet helt traumatiseret eller var helt igennem bange for at det samme skulle ende på hende som han havde lavet mod demonen.

Hun smilede og nikkede, "et æble bliver det, jeg kommer igen om lidt" Hun gik ud af køkkenet og åbnede døren og gik ned i kroen. Hun gik over til baren, der var godt nok gang i den hernede. Musik,dans og fulde mennesker. "En øl tak, og har i et æble?" Hun kiggede på kroejeren. "Din øl vil komme om lidt og jah vi har et æble, et øjeblik." Han smilede til hende. Hun satte sig på barstolen og ventede roligt.

Michael var i fuldt gang med at rydde op efter det rod han havde lavet, han mærkede stille en mindre ondskab vokse stille inde i sig, men forventede det sikkert var intet, han lod blikket rundt og fandt en sort fjer, og kiggede mistroisk på den *det kan da ikke være min kan det!?* tænkte han kort og blev lidt forbavset og skyndte sig at brænde fjeren, hvor efter han lod sig fortsætte med at rydde op, og satte sig stille og roligt ned hvor efter hans tanker lod sig fortsætte om hvorfor den sorte fjer mon var der, han havde da ikke gjort noget galt, havde han?

"Værsgo min ven" Kroejeren smilte venligt til hende, og gav hende æblet og øllen.
"Tak for det!" Hun smilede tilbage, og hun hørte at døren gik op, og kiggede derhen. Det var lederen af dæmonerne, mester råberen! Hun skyndte sig og betale, og tog æblet og øllen. Hun skyndte sig op på værelset, åbnede døren. "Michael! Vi har et problem! " Hun råbte det og løb ind i køkkenet, og kastede æblet til ham. Hun satte ølkruset på spisebordet. "Ham der lederen af dæmonerne er her! Jeg ved ikke om han så mig, jeg skyndte mig væk" Hun sukkede og lod sig falde ned på stolen.

hans blik lod på hende ''tja, det måtte vel ske'' sagde han kort og samlet det sidste ned i spanden, hvor efter han tog sin jakke ''klar til at lege?'' sagde han kort med et let smil på læben, og han tog sin jakke på og lod blikket på hende ''skal vi flyve, eller lave et kæmpe rod?'' sagde han kort og blikket lod stadig på hende, han havde mest lyst til at smadre dem, men det vil betyde et kæmpe rod ville komme, og hvis de smuttede havde de sikret at kro ejeren ikke var indblandet i dette . . . .

Hun tænkte sig om, smadre eller flygte? Hendes dyriske side sagde smadre men den menneskelige side skreg løb. "Lad os smadre dem, jeg lokker dem udenfor og du venter derude" Hun syntes selv det lød som en plan, hun gik hen imod døren. "Gå ud igenmen vinduet, og vent til jeg kommer ud" Hun åbnede døren og låste, tog nøglen og gik nedenunder. Hun gav nøglen til kroejeren og gik hen imod dæmonen.
"Godaften de herrer, hvad bringer jer hertil?" Hun smilede sødt til dem.

Michael lod sig ud til viduet og lod sin jakke og trøje af hvor efter han lagde det ind ved hans vinge, og lod sig ud og stragte sine vinger så han ville lette, og lod sig der efter i nærheden af vinduet for at lukke det igen, han lod blikket videre rundt og ventede stille over huset for at se om nogle demoner var der, hvor efter han ventede på hun kom ud, blikket var som en falk som ventede toldmodigt med tanken i hovedet *håber hun når at komme ud, eller også bliver det et værre rod* tænkte han kort og ventede toldmodigt.

"Hvor er Michael?" Lederens stemme var kold i det og han var hæs. Så han kunne godt blive træt af at råbe! "Jamen, det ved jeg ikke?" Hun smilede drillende, og tog et krus hvor der var vand i og smadrede det i lederens hoved og løb ud af kroen med dem i hælene. "Michael!" Hun råbte det, og håbede at han hørte hende.

Michael som sad som en falk ventende lod sig fra taget af kroen og lod sig med jagt ned mod lederen og tog fat om dens hals ''hej igen!'' sagde han kort og lettede op til 15 meter oppe i luften og lod hænderne stille brænde mere og mere ind i kødet på demonens ansigt, et langt og højt skreg kom fra demonen og dens ansigt skar af rasseri, og had, han vidste at dette ville være enden for ham, men lod en kniv prøve at lange efter michael og han blev sluppet få sekunder før han nået at reagere hundret procent men fik lavet et overfladisk snit på michael's arm og michael tog sig til armen og lod blikket på ham mens demonen faldt hurtigere og hurtigere til jorden, michael lod sin hænder af raseri efter han havde langet ham en med sin kniv og styrk dykkede ned mod demonen og lod 2-3 små ild kugler som senere blev større og større mod demonen og et skreg kom fra den da de ramte hans hud. . . .

Lederens følgeskab, angreb med det samme Nille. Hun undgik dog let deres angreb, og skiftede til panter. Hun hoppede rundt og undvigede dem hele tiden, hun skiftede hurtigt form og ignorerede det at hendes bukser var lidt ødelagte efter at have skiftet form og kiggede på dæmonerne med øjne der skinnede rigtig meget, og hendes stemme sang, men den stak i dem som nåle. "I er uduelige! I angriber uskyldige! I er onde, grimme og dumme ! Jeg væmmes ved jer!" Hun brugte uden tvivl sin evne. Dæmonerne krummede sig og kiggede på alt andet end hende. De flygtede så da hun råbte "SKAM JER!" af dem. Hun havde brugt det meste af hendes energi, hun havde sagt okay mange ord med sin evne og det tog på hendes kræfter. Hun besvimede og hørte et skrig i det fjerne og så blev alt sort.

michael mærkede blot som stille faldt til jorden og han lod blikket på Nille som faldt om, han lod sin ned adgående retning mod Nille og samlede hende op, før hun nåede at ramme jorden, og lod sig nærme sig imod skoven, hans blod blev ved med at dryppe, og dette var et stort problem, han besluttedesig for at lande foran skoven og lod Nille stille på jorden og tog sin Tank top og skar med sin kniv en strimmle, for at kunne forbinde såret, hans blik blev på Nille og talte kort '' er du okay?'' mens blikket hendes bevist løse krop blev hvor efter han lod sig nærme hende, og lod en hånd i nærheden af hendes hals for at tjekke hendes puls åre, den lyd til at dunke, og hun havde det vist fint, men sikkert blot udmatted, hun havde sikkert ikke fået sovet meget, så det var vel nok derfor.

Hun kunne høre en vrinsken, og lyden af vinger. *Vent? Vinger? Vrinsken? Hvordan i alverden hænger det sammen?*Tænkte hun. Hun peb lidt, og åbnede så øjnene og skreg da hun så et par øjne. Hun kravlede automatisk væk og så at der var Michael. Hun kiggede sig omkring og så en skov. Hun hørte igen en vrinsken og ud kom der en sølvmare. Nille sprang op og omfavnede den. Den virkede også glad for at se hende. "Silverdust!! Hun mumlede det ind i dens pels.