Please don't eat me.. Just save my fucking life! //Wave//

Han kiggede forvirret op på hende..
"Hvorfor?" spurgte han..
Hvorfor ville hun hjælpe.. Hvorfor gjorde hun ikke bare som de andre og var ligeglad med ham.. Landvæsnerne var egostiske og magtbegærlige.. De ønskede ikke andet end at have magt over alt og alle.. Hver gang de stødt på noget som skræmte dem, gjorde de alt hvad de kunne for at stoppe det eller udrydde det.. Lige meget hvad.. De ønskede kun magt.. Så hvad fik hende til at hjælpe ham?
Da hun landte oveni ham, støttede han hende bare med sine arme og kiggede sig kort omkring, inden han fjernede alt håret fra hendes ansigt..
"Hvad var det?" spurgte han forvirret.

Hun var taknemmelig over Han støttede hende så hun kunne sætte sig op. Hun kiggede rundt og rejste sig op. Endnu engang blev skibet skubbet hårdt til og væltede bagover men var hurtigt oppe at stå igen. Hun kunne intet se udenfor da hun kiggede ud af vinduet.
"Det ved jeg ikke.." svarede hun ville og vendede sig imod ham. Hun gik hen til ham Og hjælp ham op og stå Hun støttede ham Og begyndte stille at gå imod trapperne til dækket. Det var en del hårde end hun havde forventet, men hun gav ikke op.. ikke nu. De kom op af trapperne og Caroline pustede vildt.. hun kiggede rundt de var blevet blæst et godt stykke op på kysten.
Caroline slap ham ikke..
"Fordi jeg vil hjælpe." sagde hun kort..

Så godt han kunne, rejste han sig op.. Det var dog ikke det nemmeste i verden, faktisk var det det sværeste i verden.. Ligesom man lærte sit barn at gå igennem dets unge liv, skulle han også alle disse lektioner igennem.. Han havde aldrig haft disse lektioner.. Han var som født på ny..
Han klyngede sig til Caroline, velvidende om at han var tung.. Det var ikke til at undgå.. Når han stod op var han omkring de 1,83 cm. høj..
Han kiggede rundt, der var så meget at se, men han måtte fokusere på disse ben.. Så snart han fokuserede på noget andet, kunne han mære at de var ved at give efter..
"Men," sagde han og sukkede. "Du er jo med dem?"

Caroline kunne mærke at Han klyngede sig til hende.
"Nej jeg er ikke." SVarede hun og kiggede på ham..
"TRoede du det?" tilføjede hun med et blik der var en smule såret. Hun kiggede lidt ned, ik tid til drama! hun fik øje på en pæl og gik hen til den.
"Hold fast i den jeg finder en vej ned" sagde hun beroligende og slap ham da Han havde fast i pælen. Caroline gik rundt på dækket og kiggede fefter en mulighed. HUn fik øje på et langt bredt brade og trak det hen så det lignede en glidebane. HUn puste ud og gik hen til ham igen og rakte sin hånd ud til ham.
"TAg min hånd og stol på mig" sagde hun roligt til ham.

Han kiggede ned på hende.
"Ja," svarede han. "I er jo begge to bennet, de kom jo også lige pludselig," Han tog fat i pælen, som var den det eneste i verden han kunne stole på.. Hans ben var som at gå på to uduelige stolper.. De kunne ikke rigtig bruges til noget..
Han kiggede hen på hende..
Om han skulle stole på hende.. Skulle han stole på at hun talte sandt?..
Han tog chancen og rakte ud efter hendes hånd.. Han tog hurtigt og hårdt fat i den..

Hun lyttede til ham Og inden Han faldt støttede hun ham igen.
"Vi ikke alle ens."svarede hun kort og gik hen til bradet hun kiggede ned på strand sandet og sank en klump.
"Tro mig når jeg siger det.. jeg vil ikke gøre dig noget.." hun Holte stadig fast i ham Og satte ham ned så Han gled ned. HUn var ikke bangefor at Han ville smutte for det kunne Han ikke men hvis hun hjalp ham ud i havet igen.. ville der være chance for hun aldrig så ham igen.. skulle hun dog tage den chance? ELler skulle hun finde en sø på øen.. hun ville ikke være alene.
Caroline sprang ned fra skibet og lande ved hans side.

De var ikke alle ens.. Det var de vel ikke.. Men, det var bare svært for ham at se de to Bennet som andet end væsner der vil have magt over alt og alle.. Men, han måtte indrømme at han kunne mærke at Caroline var anderledes.. Hin var blid og rolig, hjalp ham selvom han var en dræber..
Han skøjtdede ned af brædden, hvilket han faldt en smule sjovt, selvom det gjorde lidt ondt på den bare hud på numsen..
Han landede i sandet med en klumpe dumpe bevægelse.. Ja, han var ikke så elegant på land.. Han rystede på hovedet for at fjerne sandet fra ansigtet og håret..
"Tak Caroline," sagde han stille og kiggede op på hende.

Caroline måtte inrømme at det var bedårende. Hun kunne ikke lade hver med at smile da han landede på sandet. Hun kiggede ned på ham.
"Det var så lidt, bare sig til. Desuden hjalp du også mig." Svarede hun blidt og rakte ham sin hånd, og kiggede ud imod havet man kunne hører det bruse. Men træerne og søen var også i nærheden.. Men hun ville vælge det som han ville frem for alt.
"Så Wave hvilken vej?" Spurgte hun forsigtigt og kiggede lidt ind imod træerne. Hun ville ikke sige farvel.. Men det kunne de måske være nød til..

Han lod hende hjælpe ham op.. Havet brusede i hans øre, det var en dejlig og velkendt lyd som han aldrig vil væk fra!
Da han fik øje på havet, havde han lyst til at løve hen over sandet og bare springe i vandet! Men.. Det kunne han ikke..
Han kiggede ned på Caroline og derefter havet.. Det var hans hjem.. Det var det sted hvor han var sikker.. Men.. Han ville ikke få fra hende.. Hvorfor anede han ikke..
"Det ved jeg ikke," sagde han stille..
Hans hjerte blev trukket to steder hen..

Caroline blev en smule overrasket da han ikke vidste hvilken vej han ville. Hun kiggede op på ham og mødte hans øjne. Hun smilte forsigtigt..
"Sikker?" Hun var næsten sikker på at han ville elske at komme tilbage i det element han var van til at være i og leve i.
"Du bestemmer." Sagde hun blidt og viste på den måde at hun ikke var syg efter magt. Hun lod ham selv bestemme hvad han ville. Hun ville ikke bestemme over ham, det vill ehun måske have gjort med andre men ligenu føltes det forkert at tvinge ham. Derfor gjorde hun det ikke. Carolines sår var healet igen, men det var kun takket være at hun var en varulv nu. Hun var begyndt at vende sig til det, sådan da.. Hun manglede stadig at kunne styre sine humør svinginger over personer som hun ikke kunne lide.
Caroline kastede et blik imod havet, det brusede og de tyrkise bølger kastede sig op af det næsten hvide strandsand som var så fin og let på ens hud.

Det overraskede ham at hun ikke ville bestemme over ham, som sagt var hun ikke som de andre.. Der var virkelig noget anderledes over hende.. Derfor.. Ville han give hende noget.. Noget som var en smule heldigt i hans flok..
"Tak for at du ikke vil bestemme over mig Caroline," sagde han og kiggede hende dybt i øjnene.. Langsomt lænede han sig tættere på hende, stadig imens han kiggede hende i øjnene. "Skub mig bare væk, hvis du ikke vil," han placerede blidt læberne på hendes..

Caroline smilte venligt til ham..
"Selvfølge.." Hun nåede ikke at tale færdigt før hans læber var på hendes. Han havde sagt hun bare skulle skubbe ham væk hvis hun ikke ville. Men pointen var enlig bare at det ville hun ikke hun ville ikke skubbe ham væk. Hun fangede hans kys, og derved aitomatisk kyssede hun ham tilbage. Helligt eller ej, det gjorde hun bare.

Hun kyssede ham tilbage, hvilket var en gid ting, eftersom at set ville være en lille fornærmelse hvis hun ikke gjorde.. Det gik dog op wave at det der bare skulke have været en hellig gave, udviklede sig til at vare længere og mere ægte.. Han kunne ikke stoppe med at kysse hende.. Hans hænder var pludselig kørt igennem det blonde hår.. Han kyssede hende stadig blidt..

Caroline kunne ikke stoppe selv, det var som et vidunerligt paradis...
Det var en rar fornemmesle overalt i hendes krop, pludselig havde hun glemt alt det som plagede hende.. Hun var sammen med ham på denne ø, det var en rar fornemmelse.
Caroline lagde armene over hans skuldre, så hun sammentidigt forhindrede ham i at vælte.
Sådan blev det ved, og det føltes som en evighed.

Hvad havde han gang i?
Kunne han godt bare tillade sig at kysse hende uden videre? Hun kyssede ham tilbage ja, hvilket bare gav ham lyst til at kysse hende videre.. Lade sig forsvinde ind i hendes fantastiske læber!
Han have stadig lukkede øjne og placerede sine arme om hende hofter.. Han måtte stadig fokusere på ikke at vælte..
Han sukkede kort af nydelse imod hendes læber..

Caroline måtte inrømme at hun virkelig nød det, normalt ville hun flippe ud og være rasende over det.. Men han fik hende til at holde jord forbindelsen og være rolig.. Hun nød han sukkede af nydelse for det gjorde hun selv, og kyssede ham mere dybt.. Ikke med vilje, men nu var hun jo varulv ret dyriske når det kom til noget de godt kunne lide. Caroline følte sig fredfyldt.

At hun kyssede ham mere dybt, gjorde ham intet, tværtimod fandt han det behageligt og på en måde udfordrende.. Han kyssede hende dybt tilbage.. Pludselig havde han skubbet lyden af det brusende hav ud af hovedet, det var som om at han kun kunne se Caroline for sig.. Hendes smil, som ikke var som de andre, hendes grin og det at hun var modig nok til at hjælpe ham.. Hun var ikke som andre..

Hun nød mere at han kyssede hende dybt tilbage, hvad skete der lige.. Det var fantatisk, det føltes så rigtigt. Som om det bare var et zing, og så stod hun her med ham. Det var en fornemmelse som hun ikke havde lyst til at være et minde, men en ting som skulle forsætte. Hun havde det som om hun havde kendt ham i flere år, i længere tid end hun enlig havde. Det var så dejligt.

Wave sukkede endnu engang af nydelse..
Pludselig kunne han ikke holde balancen mere.. Han faldt bagover med hende ovenpå sig.. Heldigvis gjorde det ikke så ondt på ham, sandet var ikke så hårdt som man skulle tro.. Han grinte kort, inden han kiggede på hende, sådan som hun lagde ovenpå ham.. Pludselig var han vågnet fra drømmen.. Han rødmede en smule, men kun fordi at han aldrig havde troet at han kunne finde på at kysse hende så blidt og dybt..

Hun fik et chok da han væltede bagover, hun grinte kærligt og fjernede sit hår fra ansigtet. Hendes kinder blussede lidt op, den havde hun ikke set komme. Ikke lige nu, men det havde været mega fantstisk! Det var ikke noget hun havde tænkt sig at smide ud af det nærmeste vindue.. Nej hun ville holde det tæt på sig. Hun kiggede ned på ham, hun havde ovenpå ham, hvilket også var ret rart.

Hans rødmen var svær at se, men den var der.. Nu havde han slet ikke lyst til at atge væk fra hende, men han kunne ikke glemme tanken om at være i vandet.. Omringet af det han var van til.. Men, lige nu pressede Caroline på.. Var hun ved at overtage havets plads? Han rystede tanken ud af hovedet, det havde været et fantastisk kys, men derfor skulle han ikke lade sig rive for meget med allerede.. Det ville være at sælge skindet før bjørnen var skudt..
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende.. Kiggede bare op i hendes brune øjne, der varmede ham om hjertet..

Hun rømmede sig lidt det var dejligt, men hun ville ikke have flere til at rode i hendes liv.. Kun hvis det virkelig var seriøst, hun sank en klump.. Og for hans skyld ville hun fjerne sig forsigtigt.. Hun smilte skævt til ham, og kiggede ned i hans vidunderlige mørke øjne.
Hun kunne ikke fjerne blikket fra hans øjne de var bare så smukke.
Hun lagde hovedet lidt til siden, og kiggede på ham med nogle dådyr øjne som hun ikke engang selv vidste hun lavede.

Åh!!
Hvad skulle han sige til hende? Normalt plejede han aldrig at være mundlam, men Caroline havde gjort det umulige, hun havde fået ham til at rødme og til at være mundlam, han vidste ikke hvad han skulle sige til hende.. For hvad sagde man til en pige efter at man havde kysset hende?
"Tak for kysset," sagde han med en charmerende stemme..
Han kunne godt lægge det generte på hylden, lade det stå der indtil det blev støvet og slidt..

Hun satte sig i sandet ved siden af ham, og lod sin hånd glide stille op og ned af hans arm.
"Jamen i ligemåde." Svarede hun kærligt, hun var lidt oppe i skyerne ligenu.
Hun smilte til ham, og kiggede ud imod hoisonten solen var ved at gå ned.. I aften ville der være en dag til fuldmåne.. Hun gad ikke fuldmånen, hun havde at forvandle sig det gjorde så fandens ondt..
Hun kiggede på ham,
"Skal vi gå en tur ud til havet, eller en tur i skoven?" Spurgte hun kærligt.

Han grinte kærligt og kiggede ud mod horisonten som hun selv gjorde.. Solen var ved at gå ned, så den farvede himlen blodrød på sin vej.. Det var smuk.. Det mindede ham om hans familie.. Hver anden dag, dengang han var lille, tog hans mor ham og hans søstre med op til overfladen for at se solnedgangen.. Han savnede dem på en måde, men han skulle nok tage tilbage til dem igen en dag..
Han kiggede kærligt hen på Caroline, et blik som han sjælendt udviste.
"Joh, men jeg går jo ikke så godt," sagde han stille..