Someone to talk to //John Clancy//

han gav et lille smil til hende og så på hende "jeg tror at du har en uge endnu før den kommer" han ønskede inderligt en dreng. han ville have en søn som han kunne spille boldt med og som en dunhammer ramte det ham "det slå mig lige nu her at han kommer til at være en blandings race. hvad kommer til at være den dominerende race" han var ikke bekymret bare undrende og lidt chokerede over at det kom bag på ham. han så på hende med et smil "det er bare en tanke der slog mig" han kyssede hende og holdt en hånd på hendes mave og en på hendes skulder. han lod hans tunge glide ind i hendes mund.

Hun smilte roligt til ham og så på ham "Måske har du ret" hun lænte sig ind til ham og så på ham "Jeg ville tro han vil minde om dig, for oftes ligner børn mest deres far" Hun var lidt ligeglad med om det blev en pige eller dreng hun var bare glad for at skabe en familie sammen med fyren i hendes liv. Hun kyssede ham og lagde sit hoved stille bagover med lukkede øjne. Hun lukkede sin mund om hans tunge og nød bare det nærvar der var mellem dem. Hun lagde sin ene hånd på sin mave ovenpå hans hånd og slappede af.

*tre uger senere*

John vågnede en af morgnerne ved at deres lille søn græd " jeg tager den her" han gik hen til den lille krybbe og så en miniature model model af ham selv med et blåligt skær i huden "hva er der nu galt mester kan du ikke sove" han tog den lille dreng op i hans arme og gik lidt rundt med ham mens han sang en lille vise til ham. den lille fyr gik ud som et lys efter lidt tid. John lagde ham ned i krybben igen og gik hen til sengen og smed sig ved siden af Luce igen og lagde en arm rundt om hende og holdt hende tæt ind til sig. han kyssede hende i nakken og støj noget af hendes hår væk fra hendes kind som han derefter kyssede.

Luce vågnede ved hun hørte en lyd af gråd, hun var helt smadret for det havde været svært ar få deres lille søn til at falde i søvn den forige aften. Hun smilte stille og lagde sig til at sove igen da John sagde han tog sig af den lille fyr. Hun puttede sig helt ind under sin dyne og betragtede kort John der gik med deres sø i favnen. Hun var blevet meget overrasket over, hvor god en far John egentlig var. Hun lukkede sine øjne og faldt lige så stille i søvn. Hun nærmest smilte i søvne. Hun følte sig som den lykkeligste kvinde i verdenen. Selvom hun også havde en følelse af, at hun ikke fortjente den lykke hun havde. Hun sov tungt da John kom og lagde sig hos hende igen og holdt i hende ind til sig. Hun smilte i søvne og puttede sig helt ind til ham og sov som en sten

han ventede til sol opgang før han vækkede hende og "hvordan har du det så i dag min kære elskede" han gav hende et kys på kinden og lod hende vågne op lige så stille. deres stemmer var reduceret til en visken for ikke at vække deres søn. han var gled for at det var en søn, så han kunne få lidt tid med ham ind i mellem. han gik hen til krybben og så ned i den. den lille dreng der sov trygt havde små vinger der lå beskyttende mod sol lyset der steg op "kom så laver jeg lidt morgen mad inden han vågner" han tog hendes hånd og gik ud i køkkenet og skruede lidt op for stemmen "jeg vil gerne lære det trick du kan med at sove videre bag efter" han så på hende med et smil "bare stå op hjælpe ham med at sove og så bag efter sove som en sten" han smilede til hende.

Hun sov tungt og vågnede langsomt da han begyndte og ruskede stille i hende. Hun vendte sig om imod ham og så på ham og smilte roligt "Har sovet fint hvad med dig?" Hun hviskede stille for ikke at vække deres søn. Hun smilte stille til ham og satte sig op da han rejste sig for at se til deres søn der kun var højst 2 uger gammel. Hun viste det ikke var længe før han ville op for at få mad og få skiftet sin ble. Hun tog hans hånd da han rakte den ned til hende og rejste sig og fulgte stille med ham ud i køkkenet. Hun satte sig på stolen og så ham lavede imens og fniste lavt "Det handler bare om at lukke sine øjne og så sove" Hun betragtede hans nøgne overkrop og smilte stille. "Han vågner sikkert snart for at få morgenmad" Hun smilte stille og var glad.

han tog sit lomme ur fra bordet og åbnede det. som på skinner vågnede deres søn et kvarter over 8 "altid på slaget, jeg tror vi skal begynde at sætte vores ure efter ham" han smilede til hende "jeg tror du skal tage ham den her gang. jeg er ikke god til det med amning" han grinede stille og gik ind i stuen. det gamle spindelvæv var væk nu var der kun et billede. det var et billede af en mand i fuld størrelse der holdt en stok. men hans skygge var et monster. derfor ville han ikke have deres søn skulle sove her inde "jeg tror vi burde udvide lidt så jeg kan få mit eget kontor" han stak hovedet ind i sove værelset med et smil "oh jeg tror at vi måske ikke skal fortælle ham hvad jeg arbejder med inden han er gammel nok" han så på hende med et glimt i øjet "lad os sige til ham jeg er skraldemand" han løftede skuldrene "det er bedre ned at sige 'hey sønnike din gamle far er en snigmorder i en hemmelig klan'" han så på hende med et smil og et glimt.

Hun kiggede op på John og kunne høre baby gråd inde fra deres soveværelse "Jep" hun grinte lidt over hans kommentar og rejste sig og gik ind i soveværelset. Hun gik hen til krybben og tog deres søn op i favnen. Han var ikke blevet så stor endnu, men hans vinger var blevet sådan ok store. Hun løftede lidt til op i sin trøje og ammede ham stille. Hun nynnede en lille vise imens og vuggede ham. Hun kiggede hen mod døren da hun hørte John stikke hovedet ind. Hun lyttede roligt til det han sagde og nikkede "Tror også at det er en god ide" hun så ned på deres søn igen som drak stille og roligt fra hendes bryst. Hun nussede ham stille hen over kinden og smilte.

han så hen over hendes skulder og ned på hans søn "han har vidst fået dine øjne" han så op på hende og kyssede hende "du ser så smuk ud i dag" han holdt en arm om hende og så ned på deres søn der gav en lille tilfredst bøvs fra sig. han smilede til hans søn og så ned på Luce og kyssede hende mens han støj hendes hår. han tog barnet og lagde det i krybben. han vendte sig rundt på stedet og løftede Luce op i luften og kyssede hendes mave lidt med et smil på læben "tænk at vi er en familie" han satte hende ned og kyssede hende igen et par gange på munden.

Hun så på ham og smilte "Tja, men ligner nu meget dig også" hun kyssede ham stille og smilte "Tak og du ser faktisk også ret lækker ud idag end du plejer" hun lænte sig ind til ham imens hun ammede deres lille søn. Deres søn slap hendes bryst og bøvsede tilfredst. Hun vuggede ham stille og han faldt stille i søvn igen. Hun trak sin trøje ned og rettede lidt på den da John tog ham og lagde ham i krybben. Hun rejste sig op og grinte lidt da hun blev løftet op. Hun så ned på ham med kærlige øjne og smilte "Vi er en rigtig familie nu" hun lagde sine arme rundt om hans hals og kyssede ham flere gange. Hun holdt sig ind til ham og så ham i øjnene "Hvad skal vi lave idag elskede?" hun elskede denne fyr som var foran hende og som var faren til hendes vidunderlige søn.

han lagde en hånd på hendes ryg og kyssede hende og så på munden og så på hende "lad os tage den lille ud på en lille tur et eller andet sted hen" han smilede til hende. han var ikke sikker på hvad navn de skulle give deres lille søn endnu. John holdt stadig på Bruce men han var ikke sikker på om Luce kunne lide det navn. han gik hen til krybben og tog ham op "du vil da gerne med på en lille tur ikke" han kildede deres søn på maven og løftede ham op over hans hoved. den lille dreng grinede stort mens han fløj rundt over hovedet på sin far. John lod ham sænke ned i hans favn og lod ham gribe om en af hans fingre.

Hun lænede sig ind til ham og kyssede ham inderligt på munden "Lyder som en fantastisk ide" hun smilede til ham og tænkte på det navn John havde forslået at kalde deres søn. *Bruce? det lyder faktisk ret godt* Tænkte hun og fulgte efter ham hen til krybben hvor deres søn lå. Hun betragtede hendes fyr og deres vidunderlige søn og smilte. "Har tænkt over det navn, Bruce ville passe perfekt til ham" Hun kyssede deres søn på kinden og John på munden. Hun gik hen til en kommode og fandt en blå sparkedragt frem hvor der var en hvid kanin på og gik hen til ham og rakte John sparkedragten "Giver du ham tøj på?"

hans søn så på den lille sparke dragt. han så på sin far med et spørgende blik. John smilede til ham "gør det her for din mors skyld så kan du få den af igen når vi kommer hjem igen" han kildede hans dreng på maven så han grinede og derefter fik han lirret den lille sparke dragt på "bare rolig der kun til vi kommer hjem igen" han hvikede det så Luce ikke hørte det. han ønskede ikke at såre hendes følelser men det var lidt for tøset til en dreng med en kanin på maven. han var glad for hun kunne lide navnet bruce. han gik hen og lagde deres søn i klap vognen og kyssede Luce.

Hun så på John og rystede lidt på hovedet "I underlige i 2" hun grinte lidt og så på fyren hun elskede over alt på jorden og deres vidunderlige søn, som helt klart gjorde tegn på, at han ikke kunne lide sparkedragten hun havde fundet til ham. Hun trak lidt på skulderen og ville ikke vise, at det sårede hende at hendes søn ikke kunne lide det tøj hun havde fundet til ham. Hun satte sig på sengekanten og betragtede dem og så derefter rundt i deres værelse. De måtte snart finde en anden lejlighed for deres søn skulle have sit eget værelse jo ældre han blev og John skulle jo have sit arbejdsværelse. Hun smilte og gik ud og gøre klapvognen klar imens hun ventede på dem.
Hun så på Bruce og John da de endelig kom ud til hende. Hun kyssede John og smilte "Nå, men har du så et sted du vil hen?" hun så rundt og anede ikke hvor de skulle hen.

han så på hende "jeg tænker bare vi kunne lidt rundt i kvarteret" han så lidt rundt i det lille hus mens de blev helt færdige. det var en lille lejlighed, meget lille endda. da de kom ned på gaden smilede han til hende og så ned på deres søn "jeg tror vi skal have et større hus til vores lille familie" han så på hende med et lille smil og holdte en hånd om hendes skulder og den anden på vognen. de gik gennem de små gader der snoende gik gennem byen ned til en lille park med en sø " lad os holde en pause her" han satte sig i græsset og satte hans søn på hans skød og luce ved siden af ham. han gav hende et kort kys på munden og så ud over søen

Hun så på ham og smilte "Det er en god ide" hun fulgte med ham ned på gaden og lænede sig ind til ham "Ja, det er vi nød til nu men har du et sted måske?" hun så på ham og håbede han havde et sted eller en ide hvor de kunne bo nu. Hun gik sammen med ham hen til parken i det gode vejr. Hun gik tæt op af ham og havde hendes ene arm om hans liv imens de gik. De gik hen til parken gennem en masse snoede gader. Der var mange små familier der havde vandret ud i parken hvor de legede med deres børn. Hun satte sig ved siden af John som sad med deres lille søn på skødet og kiggede ud på søen. Hun lænede sig ind til ham og kyssede ham kort på munden. Hun smilede roligt og sad tæt ind til John og så ned på deres søn.

han så på hende med et lille smil "jeg tænker at byen ikke er et sted vores søn skal vokse op" han så på hende med et lille glimt i øjet "jeg tænker at vi kan finde et sted uden for firewood" han gav hende et lille smil. han så ned på deres søn og hoppede lidt med hans ben så sønnen hoppede op og ned på hans lår. deres søn grinede lidt på hans skød. John satte Bruce tilbage i hans klapvogn og lagde sig tilbage i græsset og mærkede Luce's hoved mod hans brystkasse. han var lykkelig nu. det måtte være lykke han følte lige nu. det var den eneste han ville føle over hovedet.

Hun så på ham og lyttede til det han sagde "Måske jeg ved ikke han skal bare ikke have en barndom som min så jeg glad" Hun smilte og så på deres søn som hoppede på farens skød og grinte. Man kunne godt se at han var ved at blive træt "Put ham i vognen så kan han sove der"
Hun så på John der lagde sig på græsset. Hun lagde sig ved siden af ham med sit hoved på hans brystkasse og lagde en arm om hans mave. Hun lukkede sine øjne for, at undgå at få solen direkte i øjnene. Hun smilte roligt og nød at ligge her i parken med sin fyr og deres søn. Bruce hulkede lidt og Luce rejste sig op og tog ham og lagde sig ved siden af John igen med hovedet på hans brystkasse og lagde deres søn ovenpå hendes mave og nussede ham på ryggen "såså er her hos dig lille skat" hun slappede af og Bruce blev langsomt roligere og faldt i søvn ovenpå hendes mave.

han så ned på deres søn mellem dem og smilede til ham "fars lille kriger hva" han rakte sin finger ned til bruce som tog den i et mægtigt fast greb. John smilede bare og løftede Bruce op i sine arme og gik med ham i sin favn "hvad siger du til vi tager ned og kigge på butikker min skønne luce" han smilede til hende og så på hende med et glimt i øjet mens de gik ned mod en lille klynge af butikker.

han så ned på deres søn mellem dem og smilede til ham "fars lille kriger hva" han rakte sin finger ned til bruce som tog den i et mægtigt fast greb. John smilede bare og løftede Bruce op i sine arme og gik med ham i sin favn "hvad siger du til vi tager ned og kigge på butikker min skønne luce" han smilede til hende og så på hende med et glimt i øjet mens de gik ned mod en lille klynge af butikker.

han så ned på deres søn mellem dem og smilede til ham "fars lille kriger hva" han rakte sin finger ned til bruce som tog den i et mægtigt fast greb. John smilede bare og løftede Bruce op i sine arme og gik med ham i sin favn "hvad siger du til vi tager ned og kigge på butikker min skønne luce" han smilede til hende og så på hende med et glimt i øjet mens de gik ned mod en lille klynge af butikker.

Hun kiggede ned på deres søn og smilte roligt "Han er den dejlig dreng" hun kiggede roligt på John og derefter ned på deres søn som havde taget fat i hans fars finger. Hun smilte roligt til ham. Hun rejste sig op og lænede sig ind til John "Det kan vi godt John" hun smilte roligt til ham og fulgtes med ham ned til den lille klynge ad butikker som ikke var så langt væk fra parken, hvor de var.
Hun kiggede rundt på de forskellige butikker der var rundt om kring. Hun kiggede på John "Hvilken butik skal vi først kigge på?"

han smilede sødt til hende "jeg tror vi skal have fundet noget lille Bruce kan lege med ud over hans fars fingre" han smilede ned til Bruce der grinede over hele femøren. John så smilende op på Luce "og hvad så med en gave til dig mens du finder noget til ham" han smilede og lod Luce og Bruce trille over mod en legetøjs butik. han gik hen til en våben handler og fik en lille kniv. ikke større end hans men den var stor nok til at punktere en mands vitale organer. han sneg sig op bag hende og krammede hende bag fra "hvad så smukke jeg har en lille gave til dig" han smilede og gav hende kniven i hånden så hun kunne mærke på den "jeg har det så dårligt med at efter lade dig og Bruce alene så jeg har købt den til dig" han kyssede hendes hals og smilede til hende.

Hun nikkede til det han sagde og tog Bruce og gik hen til en legetøjsbutik hvor Bruce kiggede på alt legetøjet der var der. Hun undrede sig lidt over hvad det var John havde i tankerne, men det var så et fedt lige nu, nu gjaldt det om og finde noget legetøj til Bruce. Han havde fundet sig en bamse der var på størrelse med Johns underarm som lignede en ulv. En farlig ulv endda. Han rakte ud efter den og Luce købte den så til ham. Hun mærkede nogen omfavnede hende bagfra. Hun smilte og kiggede ned på sin hånd hvor han havde lagt en kniv i hendes hånd. Hun kiggede lidt undrende på den og så på ham. Hun smitle stille "Vi skal nok klare os" hun smilede roligt og nød hans små kys.

2 uger senere!:
Det var nat og Luce sov trygt og godt i sin seng sammen med John ved sin side og Bruce imellem dem. Han havde vågnet flere gange og grædt så hun havde til sidst taget ham og lagt ham ind imellem dem. De alle 3 sov tungt. Ingen af dem hørte, at der var nogen der gik rundt inde i deres lejlighed. Ingen af dem havde i tankerne inden de gik i seng, at der ville mangle en det meste af natten. Men hvor skulle de vide det fra? Dagen havde været lang for dem, så det eneste de trængte til var en god nattesøvn så de kunne havde en hyggelig dag når de vågnede næste morgen. Luce blev kidnappet den nat. Ingen af dem havde vågnet. Ikke en gang Luce vågnede.
Det var ved og blive eftermiddag før Luce var kommet tilbage. Hun var blevet hjulpet hjem efter hun havde ligget på sygehuset det meste af dagen. Faktisk siden midnat. Hun havde en masse blå mærker og ar. Hendes fødder var bundet ind i forbindinger. Hun havde fået skåret et lille R på hendes højre øreflip. Det havde været en helved til nat. Hun havde vågnet hos en fremmed bundet til et X og var blevet tortureret hele natten igennem. Hun blev båret ind i stuen og sat på sofaen af nogle sygehjælpere. De kørte med det samme igen. Luce var bange og græd.

John så hjælpeløst rundt da mændene kom bærende på hende "hvem har gjort det her" han gik ud i gangen og holdt en af førene op mod muren "SVAR MIG" manden gulpede "vi ved det ikke men hun er slemt tilredt. vi har gjort hvad vi kunne" John gav slip på manden og slog hul i muren hvor mandens hoved havde været.
John gik ind ved siden af Luce "hvem har gjort det her. sig det" han holdt hende ind til sig og lod hende græde ind på hans skulder "det er ok du er hos os nu " han aede hende på ryggen.