Someone to talk to //John Clancy//

Hun sad i stuen og så på John der var blevet vred af og se Luce komme sådan hjem. Hun var bange. Selv bange for John. Hun kunne lugte, lugten af dæmon. Det havde ikke generet hende før, men nu var det et problem for hende. Hun så John komme tilbage. Hendes øjne skinnede af frygt. Hun frygtede ham. Hun frygtede rent faktisk alle dæmoner. Hun krøb helt sammen da han lagde armene om hende og holdt hende ind til sig. Hun græd som var hun gal. Hun rystede som en gal og turde næsten ikke være i rum med ham. Hun så skræmt på ham "Din...leder..." stammede hun og så skræmt op på ham.

han så bare hen over hendes skulder "jeg ved hvem du taler om. men jeg er ikke ledt af ham. ikke mere" hans øjne var flammende røde af raseri. han måtte væk lidt tid. væk fra hende og bruce. han måtte finde lidt fred at træne i. han trak hende fra ham igen "der ligger en pistol under sengen tag den med dig når du går rundt" han kyssede hende på panden og rejste sig op "jeg elsker dig" han gik hen til det åbne vindue og hoppede ud af det. han bredte hans vinger og slog med dem. han var på vej mod bjergene. han mærkede hun havde brug for noget tid alene.

Hun så ned. Hun ville aldrig kunne klare og passe Bruce alene. Hun måtte få Blair til og hjælpe hende. Ihvertfald den første tid for det ville være for hårdt for hende og passe drengen alene. Hun så efter John "Kommer ikke til og gå det næste stykke tid..." hun kunne se på ham, at han ikke forstod hende. At han aldrig ville kunne stole på hende. Hun rystede. Hun kiggede efter John da han fløj væk. Hun sukkede lidt og tårerne løb ned af hendes kinder. Hun humpede hen til vinduet og kiggede ud på himlen hvor solen var ved og gå ned.

John tænkte i alt den tid han var i bjergene på at tage tilbage til Luce og Bruce i deres lejlighed. han trænede hårdt der oppe. han mærkede hvordan den tynde luft gjorde ham svimmel men han trænede de næste to uger. hun skulle havde lidt tid til sig selv og komme sig. han mærkede de sidste 2 måneders træning. han var knivskarp, han tog en vej tilbage til byen med sin kappe op om sit hoved. hans hvide hår havde han klippet ned så det var en mindre heste hale. han nåede ned til byen på en uge. han gik ind til den nærmeste tatovør og fik sin pande tatoveret med et åbent øje. han betalte og gik ned til hende lejlighed. han gik op i opgangen og ind i deres lejlighed. hun var der ikke men Bruce lå og sov i sin seng. det var som om han ikke havde været væk. han gik hen til krybben og så på Bruce "hej sønnike far er hjemme" deres lille dreng slog øjnene op og så på ham "dada" ordene varmede hans hjerte, ja eller lydene. han tog Bruce op i sine arme "ja det er rigtigt det er dada" han smillede og vuggede Bruce lige så stille i hans arme. han satte sig i sofaen med Bruce på sit skød og ventede på Luce.

Det var omkring middagstid. Luce var på vej hjem fra Sean efter hun havde overnattet hjemme ved ham. Hun havde ladet Luce blive hjemme imens en veninde passede på ham. Det hun ikke vidste var, at John ville være hjemme ved hende når hun kom tilbage. Hun gik roligt igennem gaderne imens folk stirrede på hende. Hun hadet folks stiren. Hun nærmede sig byen og hørte folk snakke i krogende. De fleste havde opdaget hvor hun var kommet fra. Alle troede mere og mere på, at hun havde noget med Sean. Hendes mave var blevet større. Man kunne ihvertfald se, at hun var gravid. Hun åbnede døren ind til sin lejlighed og gik lige ind i stuen og så John. Hun havde ikke regnet med, at han ville være det nu. Hun så på ham "Hej" hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige for hun havde ikke set ham i ugevis. Det var underligt og se ham igen. Hun havde en svag lugt af dæmon på sig efter hun havde sovet ind til Sean. Det ville ikke undre hende, hvis John med det samme spurgte hende indtil hvor hun havde været.

"folk har snakket meget på det sidste i byen" han så på hende og lagde Bruce tilbage i sin krybbe "om dig og Sean, jeg vil bare høre en ting. hvad siger du" han gik hen til hende og så på hende "det er alt jeg vil vide" han mærkede lugten af dæmon i hans næsebor. men det var ikke noget. han krammede hende og kyssede hendes hals "du skal vide jeg kun tænkte på dig da jeg tog afsted" han trak sig lidt tilbage og satte sig i sofaen "jeg vil ikke kunne tilgive mig selv hvis jeg havde såret dig på nogen måde" han så op og kom i tanke om noget "der er nogen du skal møde" han havde haft en lille kasse med og da han åbnede den sad der en lille ulve hvalp i den "den lille stakkel var blevet smidt ud af sit kuld oppe i bjergene og jeg kunne ikke lade ham i stikken" han lod sin finger klø den lille ulve unge bag øret. han smilede op på hende og løftede ungen ud af kassen og ned på gulvet.

Hun trak let på skuldrene. Han måtte tro hvad han ville. Hun så på ham "Kommer an på hvad det er du har hørt" hun sukkede kort og fortsatte "Sean er bare den eneste der har været der for mig siden ulykken! Du skred! Du var der ikke for mig! Så hvis du tror mig og Sean har noget sammen seksuelt så tro det!" det havde såret hende, ar han bare tog afsted fra hende da hun havde aller mest brug for hende. Det var den sande grund til, at hun havde holdt sig til Sean. Hun lukkede sine øjne i det han kyssede hende på halsen. Hun kiggede på ham da han gik hen og satte sig på sofaen igen. Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere nu, hvor han var tilbage. Hun så på ulve ungen der var nede i kassen "Den er nuttet" Hun trak let på skulderen og så på den lille ulveunge der løb rundt på gulvet. Hun havde en eller anden trang til bare og løbe tilbage til Sean. Hun savnede ham. Hun satte sig på hug og aede ulveungen under hagen.

han satte sig ned ved siden af hende "se på mig" han løftede hendes hage op så hun så ham i hans øjne "jeg ville aldrig tro på det" han kyssede hende "men hvis jeg var blevet her kunne jeg have såret dig hårde end du var der" han rullede sine ærmer op. der var ar op af hans arme "et ar for hver dag vi var væk fra hinanden" han så på hende. hun var endnu smukkere end da han tog afsted. Bruce begyndte at græde lidt " jeg henter ham" han gik hen til krybben og løftede ham op "hvad så mester kunne du høre mor" han smilede til hende der legede med den lille unge. han satte sig ved siden af hende. han prøvede med et forsigtigt smil til hende "jeg tror han gerne vil over til dig han er vidst sulten" han smilede og lod ungen hoppe op i sit skød efter at Bruce var flyttet over til sin mor. John aede den bag øret og under halsen.

Hun aede den lille ulveunge. Hun sukkede stille. Man kunne godt se på hendes mave, at hun var i starten af en graviditet. Hun kiggede op på ham da han løftede hendes hage. Hendes øjne var triste. Hun lyttede bare til det han sagde. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham. Hun følte sig mere eller mindre ødelagt. På en måde ønskede hun ham væk igen. Hun så ned på hans arme, hvor der var mange ar. Hun kiggede op på ham "Er...gravid..." hun sukkede lidt og så på ham. Hun vidste ikke, at han havde savnet hende så meget, men hvad skulle hun gøre? Hun kiggede hen mod krybben da hun hørte Bruce græde. Hun smilte lidt til John "Tak" hun kiggede efter John. Hun så på den lille ulveunge og begyndte og lege med den igen. Den var så nuttet. Hun kiggede på John da han satte sig ved siden af hende igen. Hun tog Bruce og kiggede ned på ham. Hun aede ham kort over kinden og trak sin top lidt op og ammede ham. Hun kiggede ned på den og sukkede. Hun bed sig i læben. Bruce mindede hende for meget om det barn hun gik med nu.

han så på hende "aha" han så ned på ungen igen. inden i brændte der en flamme af had. han var taget afsted i to måneder og hun var gået ud og blevet gravid. han rejste sig og tog den lille æske han havde haft i sin lomme og kastede den ud gennem den lukkede rude så glasset splintredes. han tog ulven ungen op i sine arme "jeg ser du har det fint med Sean. hav et godt liv" han vendte sig rundt og gik ind på et mere eller mindre til rodet sove værelse og tog de ting havde gemt der. han tog også sine tegninger. han skubbede hende væk da hun prøvede at stoppe ham og smækkede med døren. han gik ned på gaden og en mand kom hen til ham bag fra "har du lige været der oppe ved hende der" John nikkede langsomt "var det så Seans dreng der..." mere nåede han ikke sige før John havde taget ham i kraven og slet hans hoved ind i muren. John blev ved indtil en tyk rød strøm gled ned af vægen "NÆVN IKKE DET NAVN I SAMMENHÆNG MED MIN SØN" han tog sin kappe af og viklede den om den lille unge "jeg tror jeg vil kalde dig Wolfgang" han kløede den lille unge der pev lidt af kulde.

Hun ammede drengen til han faldt i søvn. Hun tog sig trøje og bh ordentlig på og rejste sig. Hun gik hen til krybben og lagde ham i den. Hun vendte sig rundt da hun hørte en rude spleentres. Hun kiggede forskrækket på John "John...Det er ikke som du tror!" hun vidste, at han ikke ville lytte til hende. Hun så ned i jorden "Det er fra den gang med din leder!" tårerne løb ned af hendes kinder. Hun stilte sig i dørkarmen og kiggede på ham imens han pakkede "Lyt nu til mig" hendes stemme havde gråd i sig. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre for, at han lyttede til hende. Hun blev stående i dørkarmen da han kom. Hun ville ikke lade ham gå før han havde hørt på det hun sagde. Hun nærmest fløj ind i bogreolen der stod tæt på døren og slå baghovedet ind i den. Hun tog sig til hovedet. Hun kiggede efter ham da han smækkede døren. Hun gled ned af bogreolen og satte sig. Tårerne løb ned af hendes kinder. Hun rystede stille og viste hun havde mistet ham. Hun hørte Bruce græde. Hun sukkede lidt og tørrede tårerne væk fra sine kinder og rejste sig. Hun gik hen til drengen og lagde hans bamse tættere på ham. Han faldt hurtigt i søvn igen. Hun tøvede lidt, men løb så ud til John og tog fat i hans arm "Lyt nu til mig! Vil du ikke nok?" der var gråd i stemmen og tårerne løb ned af hendes kinder.

han vendte sig rundt og man kunne se vreden i hans øjne "hvor tror du jeg er på vej hen" han mærkede hvordan hun slap ham. han vendte sig rundt og kyssede hende "jeg elsker dig over alt men du skal vide jeg gør det her for dig og ingen andre" han gav den lille unge han havde døbt Wolfgang til Luce "pas på ham han spiser kun råt kød men lad ham ikke få for meget ellers for han meget dårlig mave" han kløede Wolfgang bag øret "pas på hjemme basen lille ven" han smilede for første gang i noget tid. han tørrede blodet af sine hænder i sine bukser og trak sit oversavede hagl gevær frem og gik ned af gaden. han vendte sig rundt "husker du hvor pistolen ligger. tag den med dig" han gik lidt længere af gaden. han vendte sit bælte rundt og det viste en masse hagl patroner. han puttede to i sit hagl gevær "jeg kommer efter dig" han fløjtede og fire andre personer kom frem fra skyggerne "det gør vi alle" han så rundt og de lavede positur og Jack stod med krysede arme

Hun så på ham. Hun sukkede lidt og så ned. Hun undrede lidt over, hvor det var han var på vej hen. Hun så på ham og knyttede sine næver "Hvis det er Sean du vil efter så er det sidste gang du ser mig igen!" hendes stemme lød bestemt. Hun ville ikke have, at Sean fik nogle problemer pga hende og så slet ikke få skylden eller noget som helst for det Rafael havde gjort. Hun holdt af Sean og han havde passet på hende og hjulpet hende og det var hun glad for. Hun sænkede sine arme. Hun kiggede bare på ham og sukkede lavt. Hun vidste ikke om hun skulle tro på om det var for hende eller hvad og hvem han gjorde det for. Hun kiggede lidt undrende på ham da hun fik ulveungen i hånden igen. Hun vidste ikke hvad der gik rundt i hovedet på John. Han havde pakket alt fra lejligheden som var hans og havde sagt hun skulle have et godt liv med Sean. Det havde såret hende. Hun overvejede kraftigt og lytte til det Sean havde sagt til hende. Hun havde ikke overvejet det før, men vidste heller ikke helt om hun ville kunne håndtere det eller hvordan John ville reagere på det. Hun nikkede kort og så på ulven. Hun nussede den kort under hagen og så, så op på John som var gået et pænt stykke væk fra hende. Hun så på ham "Jaja" hun var mere eller mindre irriteret for han havde forvirret hende meget ville han eller ville han ikke være sammen med hende? Hun så ned på ulven og holdt den ind til sig. Hun så op da hun hørte en fløjten. Hvad skulle han med alle de folk og hvem var det egentlig de ville gå efter? Var det Sean eller Rafael? Det irriterede hende lidt, at hun ikke vidste, hvem han ville gå efter. Hun kiggede hen på Jack. Det undrede hende lidt, at han var ude for hun fik, at vide da hun besøgte ham første gang, at han aldrig kom ud derfra. Han så nu meget sur ud om det så var på hende eller en anden vidste hun ikke. Hun kiggede så på John igen.

~tre måneder senere~

John blev slæbt ned af gaden af hans liv vagter "få mig hjem nu" han kunne ikke se noget efter som de havde blændet ham midlertidigt med helligt vand. han var forslået og såret hårdt "Jacks lejlighed nu" han kunne høre den lyse stemme fra Texas "aldrig i livet John du skal hen til en healer nu" John vidste hvad det indebar. han skulle tilbage til Luce, han ville ikke kunne se hende i øjnene efter alt det der var sket. hans tanker blev afbrudt af Wyomings stemme "jeg sagde vi skulle have ventet til vi var bedre forberedt" Jack mærkede hvordan han blev slæbt op af nogle trapper og han hørte en banken på en dør. han hørte Luces stemme men kunne ikke høre hvad hun sagde men han blev slæbt ind og lagt på noget blødt. han hørte en piven og noget koldt mod hans hånd der hang ned "hvor er jeg? Luce? er du der?" han var begyndt at føle skyld blandet med smerten "Luce jeg... jeg er ked af det... jeg var ikke stærk nok til at slå ham... jeg ville bare... slå ham ind i næste verden for det han gjorde mod dig" han mærkede en tog hans hånd og lagde en hånd på hans pande.

Luce var i gang med og pakke sine ting sammen. Hun havde bestemt sig for og flytte hjem til Sean og til sin nye søn. Det meste af huset var pakket det eneste der ikke var pakket var møblerne og det ekstra sengetøj de havde liggende, hvis det nu var, at John kom hjem. Hun havde også pakket alle Bruces ting sammen. Hun kiggede rundt og tjekkede om hun havde fået pakket de vigtigste ting ned, så hun kun havde de små ting tilbage. Bruce sad og legede med nogle bamser. Hun hørte, at nogen bankede på døren. Hun gik hen og åbnede og kiggede på John. Hun havde intet og sige, men flyttede sig bare så de kunne komme ind med ham ”Smid ham bare på sofaen” Hun lukkede døren efter dem efter de var gået igen. Hun kiggede på John med et surt blik. Hun havde noget stof bundet for hendes ene øje og gemt sit lange sorte hår over hendes højre øre så det lille R var blevet skjult. Den lille ulveunge gik hen til John og pivede og lagde sin kolde snude imod hans hånd. Bruce derimod kiggede nærmest skræmt på John. Bruce kunne ikke genkende John efter så lang tid. Luce kiggede på Bruce og smilte venligt ”Løb ud og find dine bamser og put dem sammen med dine andre ting” hendes stemme var rolig. Han nikkede og løb ind på værelset. Hun gik hen til John og kiggede ned på ham. Hun var så vred på ham, at hun ikke anede hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun så på ham. Hun nærmest ignorererede det han sagde. Hun så på ham ”Din idiot! Du stikker bare af uden og give en lyd fra dig! Din egen søn kender dig ikke længere! Du skred fra mig og fra din søn! Hvordan skal jeg kunne tilgive dig igen?” der var vrede i hendes stemme. Hun vendte ham ryggen og gik efter den æske som Jack havde med til hende den dag han pludselig kom og bankede på hendes dør. Hun gik hen og smed den på hans mave ”Kan regne ud, at dette er din!” hun så vredt på ham ”Det er slut John!”

John tog sig til maven da han mærkede den lille æske blev kastet på ham "tja det var sjovt så længe det varede" John kom selv på benene og fik støtte af North og South "vi har dig John" sagde de i kor "tag os hjem" Wolfgang glammede ved Johns fødder "selvfølgelig skal du med min lille ven" John rettede sig op " Wyoming kan du ikke tage lille Wolfgang med han er ikke stor nok til at følge med os" han vendte hovedet i retning af hvor han sidst havde hørt Luces stemme " sig til lille Bruce at jeg er ked af det" han vaklede ud af denne lille opgang for sidste gang i sit liv. han mærkede brostenene under hans fødder og så hørte han Texas spørge det spørgsmål som ingen ville høre "hvad gør vi nu John?" Johns smil vendte kort tilbage "vi overlever som vi altid gør" hans bandage var våde efter alt det der lige var sket men samtidig var der noget dybt i ham der bare ville vidre med sit liv " hvem ved hvad fremtiden bringer" hans arme spændtes da han rettede sig op og begyndte at gå selv. han fjernede bandagerne selv og viste de ristede øjne. han kunne se svagt og desuden kunne han sagtens vejen her fra "hvad med din bror" denne gang var det North der sagde noget " skal han ikke spærres inde igen" John vendte sig rundt og smilede "lad ham nu have det lidt sjovt" han gik mod den skindende sol og mærkede varmen mod hans ansigt. han var en ny mand.

Det var som og få et slag med en hammer da han sagde, at det havde været sjovt så længe det varede. Hvad mente han med det? Havde han bare brugt hende?!? Vreden blussede op i hende. Hun havde en så stor trang til og tage en kniv og dolke John ihjel, men hun gjorde det ikke. Han var ikke det værd. Hun bestemte sig for, at hun aldrig ville se John igen. Han skulle ikke opsøge hende eller Bruce. Hun var glad for, at Bruce allerede ikke kendte sin far så godt. Hun smækkede døren i efter de var gået. Hun gik ind til Bruce og smilte venligt "Nå er du så klar min dreng til og sige farvel til dette hus?" han smilte og nikkede. Luce havde fortalt ham, at de skulle bo hos en fyr der ville passe på dem begge imens hans far var væk. Hun krammede sin søn og smilte roligt.

//OUT//