for dagens første stråellers skyld (walter-privat)

Sted: Firewood vilage Kirke
Tid: 07:15
Omgivelser: et alter og andre kirkelige og kristne symboler.
Vejr: solens stråler der langsomt rammer den dug fortne jord og himlen der er lige så stille i gang med at glider over til dag

Jirou sad nede blandt alle bænkene da han tydeligt kunne mærke søvnen som havde, overfaldt ham dagen før. Han sukkede og rejste sig søvnigt op og kiggede hen mod alteret. Han sukkede igen og gik hen mod det, men hørte en dør gå op. Han havde ikke brug for at blive set da han var tyv eller gammel, men det var den anden side af sangen for han var ikke kommet ind gennem døren, men igennem taget. Han kløede sig lidt i håret hvor efter, han kunne høre nogle skidt og lidt af en samtale mellem en kvinde og en mand. Han kiggede lidt over en af de mange bænke oppe i toppen af kirken hvor han havde gemt sig. Kvinden snakkede om noget med hun ikke ville have et barn med manden og manden snakkede om der var mange kvinder der ville ønske og få et barn med ham. Kvinden blev ved med at skrige og græde. Jirou truede ikke at trække vejret. Manden blev sur og slog kvinden hvor efter hun skreg til manden” du er et svin!” hun løb grædende ud af kirken. Manden stod endnu helt tom og uden noget mulighed for sige noget til hende. Jirou rejste sig op og håbede allermest på ikke at blive opdaget af manden. Manden kiggede på ham” hvad laver sådan en beskidt unge som dig her inde” Jirou stod og kiggede lidt på ham og smilte så ond” hvad laver sådan en hedning her inde?” manden kiggede op mod alteret ” dette sted er for folk der er kede af det ikke fjolser som udnytter kirken har åbent altid” Jirou lod sig ikke kure af mandens hårde ord. Han kom til at vise hans helt glas klare vinger og med et ondt smil begyndte han at tælle med” 20… 19…. 18… 17…” han holdte en lille pause på cirka ti sekunder også forsatte han” 7.. 6.. 5.. 4.. 3..” han frem kaldte sin le og alt hans tøj blev som en engels fra billede bøgerne. Han tog mandens sjæl og smilte ond” det var den femte sjæl jeg fik taget i denne uge” grinte han højt i kirken. Leen forsvandt og det samme gjorde tøjet og han stod i et bare kønne overhullede jeans, en hættetrøje der næsten var hel. Han kiggede på den døde mand og skreg. Han løb ud af kirken og endnu en gang følte han, han blev forbandet af selveste Gud…

Med en halv langsom gik Walter ind på kirkegåden, han havde ikke andet og lave og derfor har han gå en tur på til kirken hvor der nok ikke sket det store eller måske gjord der. Man kun ikke vide det på forhånd for det lå ikke til hans evner og se i fremtiden selv om han gerne ville lære det en dag, han havde en sort jakke på og indeunder sad en grå trøje mens hans bukser havde en grå farve der minde om trøjen. Kiggede man mere på ham ville man hurtige opdage at han havde kort sort hår og hans hud var hvid grå i det mens hans øjne var sorte som natten, der var ikke meget særligt ved ham og det havde der som sådan aldrig været for han holdt sig til hans menneskeform da hans dæmonform ikke lige var et syn for alle der var tæt på ham.
Som sagt havde han bare taget sig en lille tur ud i morgentimerne da han ikke havde meget andet og lave og han gad heller ikke og spise morgenmad i nu, Walter gabt kort mens han gik der og han blik var blot for an ham mens han gik der i hans egen tanket og han tog sig ikke meget af verden eller hvad der sket i den..

Han sad sammen krummet uden for kirkens bag dør. Han truede ikke rejse sig i frygt for der skylle komme en Achengel. Han sad i et lille stykke tid og prøvede og finde ud af hvad han nu skulle gøre da hans taske lå der inde med alle kortene der ligne forskellige menneske sjæle han havde taget i tidens løb. Han sukkede og bevægede sig stille og roligt ind i kirken igen. Han så en ung mand sidde på en af bænkene” undskyld mig” sagde han høfligt imens han kiggede på liget af den anden mand” ligger der en sort skulder taske som allerede mest ser ud til at være gennem smadret?” han så spørgende på den endnu levende mand. Han vidste ikke hvad der var galt men på en eller anden måde følte han sig bange da han stod i nærheden af den unge mand. Han prøvede og finde ud af noget nyt omkring fyren blot ved at se på ham, men det hjalp ham ikke yderligere. Han truede ikke spørge om hvilken race han havde for hvis han spurgte om, det ville han jo have afsløret sig selv. Han blev stående og lignede sikkert en lille fin dukke…