Hello //Luce//

Omkring: Træer og lys fra lamperne
STed: Parken
Tøj: En karpe og sin sort skoleuniform
Tid: 18:00

Maria stod op af en lyttepæl, hendes karpe gjorde man ikke kunne se hendes hoved for mørket skyggede hende.
Maria stod bare og kiggede på forelskede mennesker eller bare folk der gik forbi med deres hund.
Hun kom til at savne sin hverdag inden hun blev vampyr, bare være fri ikke sulten efter blod eller ingen kræfter overhovedet.
Det ville bare være dejligt men hun var bare lidt ligeglad med det nu for hun var blevet vant til det liv hun havde nu, en vampyr live.
Komme til en helt nu verden med nu mennesker og væsen. At skulle gå med våben bare for at have en chance for at overlever og få venner er heller ikke så nemt.
Jo altså hun havde fået 2 nye venner i denne verden men det kunne boede på skolen som hun blev bidt på, skulle hun leve på den om og om og om igen, så hun havde overvejet at flytte der fra men havde aldrig fået chancen for det.
Maria kigger op på stjerne, fine, flotte, uskyldige stjerner. Det var man inden man blev til et eller andet væsen, det skulle man lige finde ud af først men hun var hun jo 200 år hvis hun fik chancen for at tage tilbage til normal live så ville hun sige nej for det kunne hun ikke leve med efter alt den her tid med at være vampyr.



[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Der var gået hvad? 2 måneder? sidst hun havde haft en god løbe tur. Hun har ikke kunnet løbe i noget tid. Hun havde sat sit lange sorte hår op i en høj hestehale og gjort håret vådt så det sad stramt. Hendes mørke øjne med lilla skær nærmest lyste og lyste af vrede. Hun ville kæmpe sig op igen til og kunne løbe næsten non-stop uden problemer og nu var det perfekt. Hendes fødder var healet efter hun var blevet tortureret og fået skåret undersiden af helt ind til kødet på begge fødder. Hun havde taget et par lette sorte bukser, hendes ynglingstop som var lyseblå og havde en åben let jakke på som flavrede i vinden imens hun løb. Hun var allerede forpustet, men hvad havde hun regnet med? Hun havde ikke løbet i 8 uger eller mere. Det havde svækket hendes kondition lidt.
Denne kvinde var Luce. Kvinden de fleste havde hørt om som"Den uheldige" hun havde fået dette øgenavn efter hun var blevet kidnappet en nat i sin egen seng imens hun sov og var blevet tortureret. Hun var psykisk ødelagt og hendes stabilitet var i fare for hvert sekund det skulle være. Hun løb ind i parken og stoppede midt i det hele. Hun kiggede rundt. Månen var allerede ved og komme frem. Den lyste direkte på hende. Hendes blå/lillae hud lyste pga månens stråler. Hun kiggede rundt på folke mængden der gik rundt. Hun kiggede op i himlen.

Maria rystede hele sin krop pga af alle de tænker hun havde fortaget sig.
''Livet går videre'' Sagde Maria lavt til sig selv og gik fra der hvor hun stod.
Maria nikkede til kvinden der stod ude på stilen, hun kunne se hun var ude og løbe.
*Køn pige* Tænkte Maria og åbnede munden '' God tur'' Sagde Maria og kiggede på hende med hendes stor øjne.
Hun vidste ikke hvad hun skulle fortage sig til men et eller andet skulle der laves.
Så hun gik bare med strømen ligesom hele hende liv, med strømen.
Nogen gange kunne havde hun bare lyst til at have en at snakke med.

Luce kiggede rundt og så en pige. En ret ung pige endda. Hun kigged efter hende "Tak" hun kiggede undrende på pigen. Hun så nu ret trist ud, men hvad skulle Luce gøre? Hun kunne ikke ligefrem gøre ret meget. Ville hun måske med ud og løbe? Hun vendte sig om og så på pigen "Vil du med?" hun kunne godt bruge en og snakke med inder løbe turen. Hvis hun altså ville med.
Hun undersøgte pigen med øjnene. Ung måske ældre end hvad hun selv så ud. Lugten af vampyr skar i hendes næse. Lugtesanse kan være noget møg, men også en fordel. Hun gik stille og roligt hen til pigen.

//sorry at det blev så kort//

//Helt iorden:)//

Maria stoppede op, vinden blæste i hendes karpe.
''Jeg er ikke meget for at løbe, folk kan normalt ikke følge med'' Sagde Maria og kiggede på hende med de stor røde øjne hun havde.
Hvis folk ikke havde en evne som at løbe hurtig som hende, kunne hun aldrig løbe med nogen.
Det gjorde hun i skolen alle kiggede på hende da hun ikke kunne styre sin kræfter, inden hun kunne styre dem vidste ikke hvad hun kunne.
''Hvad ved ikke om du kan følge med'' Sagde Maria og smilet til hende.

Luce smilte roligt til hende og grinte. Det kendte hun for godt. Der var ikke mange der kunne følge med hende når hun løb eller holde til nær så meget heller som hun kunne, men det måtte de se på hvis det var hun ville "Kender det godt, der er heller ikke mange der kan følge med mig" hun smilte roligt til hende og kiggede på hende. Vampyre løb hurtigt, men det gjorde draconianere nu også og Luce havde trænet sig op til og kunne løbe hurtigt med tiden. Hun så rundt i parken hvor der næsten ikke var nogen tilbage. Der var kun nogle enkelte mennesker der stadig gik ture med deres hunde. Hun rystede lidt på hovedet kort og så på pigen igen "Det ved man aldrig" hun smilte venligt og slappede af. Hun rakte en hånd frem mod pigen "Hedder Luce hvad hedder du?" hendes stemme var mild og rolig. Hun tænkte hun lige så godt kunne spørge hende nu imens hun var nysgerrig.

Endelig havde hun fået en der forstod hende.
Maria kunne godt lide hende indtil videre.
Hun tager hendes hånd ''Maria Aido, du kan bare kalde mig Maria eller Aido'' Sagde Maria og rystede hendes hånd.
Meget flot navn hun havde Luce, smukt! tænkte Maria.
Hun var faktisk glad for hun havde mødt hende for hun forstod hvor hun havde det måske var de ikke så forskellige som hun troede.
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun smilte roligt til Maria og trykkede roligt hendes hånd kort da hun tog imod hånden "Pænt navn du har" hendes stemme var rolig og hun smilte roligt til hende. Hun var glad for endelig og møde en anden som ikke var dæmon. De fleste hun har mødt efter hun var blevet tortureret var næsten kun dæmoner. Hun kiggede rundt og smilte roligt "Sku vi løbe en tur eller gå i stedet? Det er ihvertfald et godt vejr til det" hun kiggede op på himlen. Det var faktisk et fantastik vejr og der var nu heller ikke så meget vind heller. Det var nærmest vindstille.

''Jeg er frisk på gå og løbe, har ikke løbet i lang tid med den her gamle krop'' Sagde Maria, grinte og strækker sig.
Maria var lidt spændt på se hvad hun ville for løbe var ikke lige hendes bedste efter hun ikke har haft brug for at løb i mange år.
Men hun overlevede det bare hun havde det sjovt var det godt nok.
Måske blev det gode venner men det måtte guderne kunne vide tænkte Maria og kiggede på hende menes hun tog sin karpe af.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun kiggede roligt på Maria og smilte. Måske skulle de nok bare gå. Så snakkede man noget bedre og man ville ikke svede nær så meget. Hun så rundt "For mig er det ligemeget om vi løber eller går." hun smilte roligt. Hun kiggede rundt og så på Maria igen "Skal vi bare så småt begynde og løbe så finder vi ud af hen ad vejen om vi skal løbe eller om vi bare går?" hun kiggede spørgende på Maria og smilte roligt til hende. Hun kunne godt forestille sig, at de 2 ville blive rigtig gode veninder med tiden.

''Jo det kan vi godt'' Sagde Maria og smilet.
Maria begyndt at løbe men kom til at løb for hurtig med sin vampyr fart.
''Undskyld, jeg er ikke vant til at løbe'' Råbte hun fra hvor hun stod og tog sig til nakken.
Det var mærkeligt for hende at løbe så hun skulle lige styre det så nu ventede hun bare på Luce skulle komme løbene hen til hende så de kunne forsætte.
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Luce var ikke overhovedet begyndt og flytte fødderne da Maria allerede var begyndt og løbe. Hun havde ihvertfald ikke regnet med, at hun ville begynde og løbe og så slet ikke så hurtigt som hun gjorde. Hun smilte dog kort for det ville ikke tage lang tid før hun var ved siden af hende igen. Hun skulle bare lige begynde og løbe først, så ville det hele bare gå som en leg. Hun vinkede til Maria og grinte "Det går nok kommer om lidt"
Lige efter Luce havde sagt det begyndte hun og løbe. Der gik ikke mere end 1 min før hun stod ved siden af Maria igen. Normalt ville hun løbe lidt hurtigere end menneskene, men nu havde Luce også trænet meget, så hun var blevet meget hurtigere end man ville tro om hende. Selv i hendes tilstand løb hun som var det ingen sag. Hun smilte roligt til Maria. Hun var ikke forpustet eller noget "Nåh skal vi videre eller hvad?" hun grinte lidt imens hun sagde det. Hun var blevet glad for og der var en som ville løbe sammen med hende.

''Ja vi skal'' Sagde Maria.

Luce og Maria begyndt at løbe igen, den her gang løb hun ikke så hurtig som før.
''Når hvor er du så fra?'' Spurgte Maria og smilede.
Det var lidt svært at løbe og snakke samtidig.
Det var en anderledes følelse at løbe igen, det gjorde lidt ondt på hende men det gik.
Hun prøvede at snakke men det gik ikke så godt.






[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Luce og Maria løb stille og roligt videre. De løb ikke nær så hurtigt og fuldtes ret godt ad. Luce var ikke blevet forpustet eller noget efter de havde løbet i noget tid som hun havde regnet med. Hun havde jo ikke løbet i noget tid så det var ret underligt, at hun ikke var blevet forpustet eller noget som helst. Hun kiggede på Maria imens hun løb da hun snakkede til hende "Kommer fra en by langt væk herfra, så har ikke boet her hele livet. Har faktisk boet her i lidt over 25 år. Hvad med dig?" hun havde lidt svært ved og snakke imens hun løb. Det var vel helt normalt ikke og kunne snakke så godt imens man løb. Hun løb lidt hurtigere og se hvad Maria ville sige til det. Hun kiggede på hende "Hvor gammel er du egentlig?" hun smilte venligt til hende.

Maria lyttede til hendes menes de løb, hun var lidt forpustet.
Da Luce satte farten op gøre Maria os bare det, men hun skulle nok bliver hurtigere når Dust havde lært hende nogen ting og tips.
''Jeg er 17 men har levet i 200 år, hvad med dig?'' Spurgte Maria og kiggede på hende.
''Jeg boede hos min mor og far så flyttede jeg til en skole med dødelige og så nu bor jeg hos en der hedder Dust'' Sagde Maria og smilede.
Maria satte kun farten op pga hun ville gerne drille Luce lidt og grinede lidt.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

//hun spurgte rent faktisk om hvor Maria kom fra//

//ok, ups //

//ville lige sige det ^^//

Hun løb bare roligt, men dog lidt hurtigt end det var planlagt, men det var nu også dejligt nok og komme ud og løbe for og fortrænge fortidens problemer. Hun kiggede på Maria da hun snakkede. 200 år og lignede en på 17. Det havde hun ikke lige regnet med, men hvad søren hun var nu også meget ældre end hun så ud til. Hun smilte kort "Som du er ligner jeg en på 18 men er rent faktisk 752 år" hun følte sig pludselig virkelig gammel pga hun løb sammen med hende her og var så gammel som hun nu var. Hun grinte lidt da Maria satte farten op. Hun gjorde bare det samme og så ikke ud til, at det påvirkede hende, men det gjorde det nu heller ikke. Hun elskede og løbe hurtigt, men det gjorde det dog svære og snakke sammen. Hun smilte stille og så på Maria "Hvad laver du så til hverdag?" hun smilte roligt imens og havde svært ved og få ordende ud gennem læberne pga hun løb.

Maria begyndt at løbe det sammen tempo som Luce og grinede.
''Wow! Jeg bliver 201 den 7 juni hvad med dig?'' Spurgte Maria og kunne lige får ordene ud.
Maria vidste godt der var hele der havde levet flere år end hende men hun følte sig gamle.
''hmm jeg laver til hverdag? hmm den var svær, jeg går lidt rundt og møder folk elles gik jeg i skolen men nu er jeg igang med at indrette mig i min nye lejelighed og så skal jeg igang med træning hos min lærer. Hvad med dig?'' Spurgte Maria og smilede.
Maria stammende lidt for hun synes det var lidt svært at snakke menes de løb men hendes ord kunne lige komme ud af hendes mund.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Luce løb bare stille og roligt og var begyndt og overveje om de istedet skulle begynde og gå så det ville være nemmere og snakke. Hun kiggede på Maria "Har ikke styr på min fødselsdag længere" hun grinte lidt over det pga det lød næsten som om hun var blevet så gammel, så hun ikke kunne huske sin egen fødselsdag, men det var ikke sådan det var. Sandheden var faktisk, at efter Rafael, dæmonernes leder havde tortureret hende fik hun ikke hvilet sin krop rigtigt og det gjorde hun mistede tidsfornemmelsen. Det irriterede hende lidt, men hun ville ikke lade det ødelægge dette øjeblik. Hun kiggede på Maria da hun igen snakkede. Hun kunne godt høre på måden hun snakkede, at det var svært for hende og snakke imens de løb. Hun smilte stille "Det lyder spændende. Jeg passer bare mit hjem og min søn på 2 år" hun havde svært ved og få det sagt pga hun løb. Hvorfor havde hun nævnt sin søn? Hun kiggede ned på sin mave imens hun løb. Man kunne ikke så tydligt se, at hun var gravid. Hun vidste ikke om hun kunne elske dette barn som hun gik med. Hun begyndte og tænke på om hun kunne lade Sean få barnet som han ville og så bare komme og besøge det når hun havde lyst som han snakkede om. Hun rystede lidt på hovedet og stoppede med og løbe og begyndte istedet og gå. Hun grinte lidt og så på Maria.

''det var da ikke godt du ikke ved hvornår du har fødselsdag, selvom jeg er vampyr prøver jeg at være dødelig som muligt men det går ikke så godt'' Sagde Maria og grinede, stoppede op og tog sin til nakken.
Maria tænkte meget på de to mærker hun havde på nakken, nogen gang var det træls havde dem på nakken for der kunne alle se dem så nogen gange når hun gik ude på gade med andre mennesker skulle kun tage en tøjre med stor krave på eller noget.

''Hvor sødt du har en søn, hvor er din mand så?? synes ikke du sagde du lavede noget med din mand i din hverdag, gør man ikke det når man har et barn?'' Spurgte Maria og kiggede på hende.
Da hun sagde det tænkte hun meget over hendes familie da hun sagde den sætning, den faldt måske os en lille tårer.
''Du er heldig have en, jeg ser ikke min mere lige hun har jeg Dust som jeg føler han er en familie til mig'' Sagde Maria og snøftede.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Har bare ikke holdt min fødselsdag længe så det betyder ikke så meget for mig som det gør for mange andre. Plus jeg bliver sikkert meget ældre end man vil tro" hun smilte roligt og så på Maria imens de gik og snakkede. Hun lagde mærke til, at hun havde taget sig til nakken. Havde hun ondt i nakken eller bare svært ved og trække vejret efter deres løben? Nåh pyt tænkte hun og gik roligt videre. Hun trak lidt på skulderen "Han er meget ude og arbejde for tiden derfor er jeg mest sammen med min søn lige pt" sagde hun og smilte. Hun gik roligt videre, men hendes syn begyndte stille og svække lidt, som om hun skulle til og besvime eller noget lignende. Hun rystede på hovedet indtil synet blev bedre igen. Hun smilte roligt og så på Maria imens hun snakkede "Det er bedre og have en man føler som sin familie end slet ikke have nogen. Kender det selv for det er først for nogle år siden jeg begyndte og have en rigtig familie igen så jeg taler af erfaring her" hun smilte roligt til hende imens hun fortalte det. Det var jo sandheden, så det var ikke så meget og gøre noget ved.
Hendes øjne sortnede igen og Luce gik ud som et lys. Hun faldt forover lige i det hun skulle tage et skridt. Hun faldt direkte på maven og med panden lige ned i jorden. Hun lå helt stille. Hun lignte faktisk en der enten var død eller bare sov meget tungt. Hun havde ikke sovet de sidste par dage og det havde gjort, at hendes krop ikke ville mere. Den ville have ro og det fik den kun ved og lukke ned for Luce og det havde den så gjort nu.

''Hvad er det så for en erfaring du har?'' Spurgte Maria.
Hun var helt nysgerrig i hendes historie men hun synes det var synd hendes mand arbejder rigtig meget. Maria synes en mand skulle være sammen med sin søn og kone og ikke kun arbejde der skulle jo os være tid til familien.
Hun sagde lige det inden Luce faldt om, Maria blev bange og vendte hurtig Luce om.
''Er du ok'' Sagde Maria med en bange stemme og rystede hende lige så stille for at se om hun vågnede.
Ingenting, hvad skulle hun gøre? Maria løb hurtig hen til anden menneske der kom løbene med en vand flaske i hånden. '' Tak skal du have'' Sagde Maria til den dødelig der kom løbene.
Maria hæller vand i hovedet på hende og ned i munden på Luce, Maria kunne se Luce drikkede vandet men hun vidste ikke helt hvad hun drikkkede så for en sikkerheds skyld tog hun sit menneske blod og gav Luce os det.
Maria kunne se at Luce vågnede lige så stille op igen med det sammen Maria kunne se det fik Maria en stræk mand til at skubbede Luce over til et træ med noget skygge.
''Er du ok Luce?'' Spurgte Maria og kiggede på hende.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Luce lå bare helt stille. Da Maria vendte hun om så hun meget fredfyldt ud og en der var meget syg. Der var ingen reaktioner fra Luce da Maria ruskede i hende. Hun lå bare helt stille med lukkede øjne. Det var svært og sige om hun var bevidstløs eller om hun bare sov meget tungt. Der var stoppet nogle folk som gik rundt ude i parken. De kiggede alle sammen hen imod Luce og snakkede i krogende. Der var ingen der rigtigt vidste hvad der var galt med Luce, men de var alle sammen mere eller mindre bekymret for hende. Det var ikke første gang dette skete for Luce. Hun havde bare faldet bevidstløs om bare uden videre flere gange siden hun var blevet kidnappet og tortureret af Rafael. Det var et helved for hende og vågne hver gang, men der gik altid flere timer før hun vågnede igen. De fleste ville bare tro hun var syg eller hvis de kendte til kidnapningen og ikke til forbandelsen så havde de sikkert også troet, at det var rene psykiske billeder fordi man ikke havde fået den hjælp som man skulle have for og komme videre i livet.

Der gik nogle timer og Luce begyndte så småt og vågne. Hendes krop havde fået nok hvile til, at Luce kunne holde sig vågen i noget tid endnu inden det ville ske igen. Inden hun pludselig ville falde om og bare sove i en dyb dyb søvn. Da hun vågnede helt opdagede hun, at hun sad ind under et træ. Hun kunne smage hun havde fået blod i munden. Hun havde blod både lugten og smagen af det. Hun kiggede op på Maria "Jeg har det fint" hun smilede kort.

Maria kiggede på hende med et bange blik og Maria holdet om hende '' Godt du er ok men jeg ved du ikke helt er det, lad os tage dig hjem'' Hviskede Maria da hun holdet om hende.
Maria slap hende igen og Maria kunne bare se Luce havde det ikke godt, hun rejste sig op og bad folk om at gå men han manden der havde skubbet Luce over i skyggen skulle hjælpe Maria med at få Luce hjem.
''Den her mand hjælpe mig med at bære dig hjem i seng ok?'' Sagde Maria og tog sin karpe på Luce.
Manden tog Luce op i armene og gik sammen med Maria, Luce vidste hvor hun boede så de fik smidt hende ind i sengen.
''Tak skal du have herre'' Sagde Maria og vinkede farvel til manden og gik ind til Luce igen.
''Bedre?'' Spurgte Maria.
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]