What do you search for? //Callie//

Callie følte sig dumt over hun ikke vidste det, ''undskyld jeg ved ikke så meget om din race'' sagde hun og kløede sig nervøst og smilede for sig selv.. men kom så i tankte om det hun havde sagt med sit øje hun bed sig i læben og så ned ''det ør mig virkelig ond jeg vil ikke støde ind i ham hvis han gør det der mod folk'' sagde hun nervøst og så på hende og ville gerne hjælpe luce..

Hun smilede stille til Callie. Det ramte hende ikke rigtigt, at Callie ikke vidste så meget om draconianere. Der var nemlig ikke så mange som kendte til den race så, hvor skulle hun dog vide det fra? Hun nikkede roligt "Det er helt ok. Du kunne ikke vide det" hendes stemme var rolig og venlig. Hun skimtede hen imod vampyrerne der var kommet ind. De kiggede rundt og lignede nogen der kunne gå til angreb hver øjeblik. Hun kiggede på Callie og sukkede stille "God ide. Du skal ihvertfald passe på med, hvad du siger til ham for det var det der gjorde, at det endte sådan for mig" hun kiggede hen på dæmonerne og hvæsede lavt.

Callie så på hende ''han lyder som en dum mand, ''har du nogle søskende luce?'' spurte hun blidt og roligt og smiler for sig selv og smiler for sig selv og tænker på hende og slapper af med hende og smiler for sig selv og vil gerne hjælpe hende meget hun kan...''er der noget jeg kan hjælpe med Luce?'' spurte hun blidt og roligt og smiler for hun havde tilbudt sin hjælp så kunne hun ikke rigtig gøre mere...

Hun kiggede stille på Callie og nikkede "Han er en dum mand, men jeg kan sådanset ikke gøre noget for og ændre det der er sket" hun sukkede lidt og kiggede ned i bogen kort. Hun kiggede hurtigt op på Callie da hun hørte hans spørgsmål. Hun havde ikke regnet med, at h[/color]un ville få det spørgsmål. Det ramte dog også hårdt for hun havde ikke kontakt med sin familie. Hun rystede på hovedet "Nej det har jeg ikke" hun valgte dog ikke og fortælle, at hun ikke havde kontakt til familien for hun kunne ikke se, hvorfor hun skulle vide det. Hun så roligt på hende "Har du søskende?" der var nysgerrighed i hendes stemme. Hun kiggede ned i sin bog og læste nogle sider da hun endnu en gang hørte Callies stemme. Hun kiggede op på Callie og smilte "Nej ellers tak" hun var glad for, at Callie havde givet hende tilbudet, men hun havde ikke brug for hjælp til noget.

Callie så på luce hun smilede mod hende ''ja en storbror som jeg ikke vidste noget om før ind for et par uger siden'' sagde hun hun smilede for sig selv og slapper af og ser på hende
''er du okay?'' spurte hun for at være sikker og smilede for sig selv og tænker på en masse og sukker og ser ned i jorden og føler sig dum...

Hun så stille og roligt på Callie og lyttede til det hun fortalte. Havde hun kun mødt sin bror for nogle uger siden? Det var ret sent. Men derimod vidste hun så ikke selv om hun havde fået søskende efter hendes forældre havde sendt hende væk. Det var der ikke nogen som kunne fortælle dem, men det var hun sådanset også ligeglad med. Hun havde et liv nu og det levede hun selvom det var svært. "Det må være rart, at vide man har en bror eller søster derude" hun kunne ihvertfald tænke sig til den tanke, men hun kunne ikke selv føle den. Hun så hen imod vampyrerne der havde blottet deres hjørnetænder. Luce kiggede på Callie igen og smilede "Jeg har det fint nok, men tak for du spørger" hun kiggede roligt på Callie.

Callie vidste ikke hvad hun skulle sige, hun smilede for sig selv, ''ja det er helt igannem vidunderligt at vide min storebror er i live'' sagde hun glad, og smilede blidt og roligt til luce, hun så ned i sin bog og mærkede en kold ånde i hendes nakken, ''vamoyren står lige bag mig ikke sandt?'' spurte hun nervæst.. og sandt som hun havde sagt stod vampyren bag hende, hun smilede for sig selv og slappede for sig selv og tænkte på en masse... men mest af alt på hvad kuki havde ment omkring det han havde sagt omkring kani...

Hun sad stille og roligt og lyttede til det han fortalte. Hun smilede lidt for sig selv "Vil jeg gerne tro. Bare det var mig som havde det sådan" men hun vidste godt, at det ikke ville ske for hende. Hun var ene barn og hun troede virkelig ikke på, at hendes forældre havde fået sig nogle børn efter det med hende. Hun kiggede op på vampyren. Det var et forkert tidspunkt, at den var kommet for hendes humør kunne hurtigt ændres som det var nu. Hun nikkede stille "Ja det er den" hun rejste sig stille og roligt op og klappede sin bog i. Hun gik hen ved siden af Callie "Det var rart, at møde dig, men nu må jeg videre. Håber vi ses igen på et andet tidspunkt" hendes stemme var rolig og mild. Hun tog fat i vampyrens nakke med et fast greb og trak ham med sig. Vampyren kæmpede som en gal for og slippe fri og prøvede og bide hende, men det lykkedes ikke. Hun var for irriteret til og give slip på ham. Hun trak ham med ud i sollyset og fortsatte og trække ham med. Hun hørte hans skrig og inden længe var vampyren blevet til aske.

//Out//