Sv: uhh hej...i geuss your kind isn't that bad after all -/Rowan/-

af Gæst Ons 24 Jul 2013 - 17:42

Det var langsomt ved at gå op for varulven, at han faktisk nød hendes selskab. Hun lod til at have lidt mere mellem ørerne end de fleste; han var pludselig ganske tilfreds ved deres tilfældige møde. Hvem skulle tro at man kunne falde i snak, med en tilfældig vampyr, på et sted som dette? Og på denne tid? Miraklernes tid er ikke forbi. Et smil gled henover hans egne læber. "Så sandt så sandt. Det er altid godt at være positiv, men bedre at være realist." Da hun kommenterede hans selskab, blev hans smil en anelse bredere og han bukkede lidt med hovedet. "Jeg takker for de venlige ord. Du er skal heller ikke selv det værste selskab jeg har oplevet!" indrømmede han, trods han ikke havde haft mange erfaringer med vampyrer alligevel.

Hendes hånd var lige så kold, som hans var varm. Vi er i sandhed modsætninger. Varulvenes evigt varme kroppe og vampyrernes evigt kolde; det var ikke så besynderligt, at de to racer havde været dødsfjender i mange århundreder. "Jamen i så fald: Det er hyggeligt at møde dig, Everlyn!" sagde han muntert, og var lidt for lidt ved at smide sine fordomme omkring vampyrer til side. Måske var de ikke alle lige slemme?

"Tja, vampyrer har det med at være lidt agressive. Det er vi varulve også kendt for at være, men jeg tror at vores to racer især har tendens til at... Gå i totterne på hinanden." forklarede han. "Det er nok et ur-instinkt. Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor andre vampyrer skulle have lyst til at angribe mig -- jeg opfører mig jo naturligvis som en sød lille hvalp!" Et skævt smil gled over hans læber, da den sidste sætning blev sagt. Måske var det i virkeligheden lidt hans egen skyld, når folk angreb ham.