Åben emne - En fantastisk by!

Dag:Fredag
Dato:irl
Omgivelser: En gade hvor alt åbenbart er helt øde. Virker ret så skummelt alligevel selvom at der er gadelygter
Vejr:det blæser meget.
Årstid: Men da der ikke rigtig er nogen natur lige her kan man ikke se det.
Tid:23.23

Læs om Larmore på min profil

Der var så stille, som om alt liv var blevet flyttet til en helt anden verden. Som om alle de folk som levede her ikke havde nogen lyd. Der var tomt på gaden hvor Zemeck stod. Han stirrede længe imens han bare stod midt på den oplyste gade. Der var ingen levende væsner ihvertfald ude på gaden lige nu? Det eneste han kunne hører var elektrisiteten der gik igennem hele byen. Men lyd som folk normalt slet ikke kunen høre. Det var som sød musik for Zemeck. Han havde aldrig hørt elektrisitet på den måde før, især ikke når det ikke kom fra ham selv. Larmore, svævede roligt rundt om ham imens hun gnisterede så blidt. Hun sang for ham. Hun følte sig nærmest hjemme i denne elektriske by. HUn var så underlig saglig her, syntes han. Som om at noget påvirkede hende. Måske var det  fordi  at der var elektrisitet i nærheden af hende? Stor elektrisitet? Noget hun kunné forholde sig til? Zemeck blev også mere og mere saglig jo mere Larmore gnistrede/sang for ham.  Så skønne toner, sådan var hendes sang altid for ham. Og han var den eneste der forstod dem.

Endelig ved nattetid kunne Iva træde frem, selv om hun ikke havde været direkte fremme ved mørkets frembrud, måtte hun tilbringe lidt tid i den hytte hun havde. Hun blinkede som altid var Iva utroligt overrasket over det nattesyn hun havde som vampyr, første gang hun havde set nat som dag var hun blevet gevaldigt forskrækket. Hun havde aldrig troet at mørket kunne lyse lige så klart som hvis solen var fremme. Mens hun gik i mørke gik hun med lange skridt hen af en gade, hun rettede lidt på tøjet. Hun elskede virkelig det tøj som menneskene havde bragt med til denne verden, en verden hun selv havde hadet i starten. Tøjet Iva var iklædt sig i dag var ganske almindelige cowboybukser, en trøje og nogle skole. Jakke behøvede hun tråds alt ikke. Hun standsede let op da hun fik øje på en person, hun ville ikke fortæt på hvis det nu viste sig at han var fjendtlig.

Han grinede med en lethed i stemmen, som om at alle hans byrder var blevet taget fra hans skuldre, dog stoppede han op da Larmore skiftede fra den elektriske blå til en grumset brunrød. Hun havde opfanget Iva på lang afstand. Zemeck opfangede hurtigt at Larmore ikke var tilfreds og opdagede så vampyren ikke langt fra ham. Han så stift imod hende med hans brune øjne som var så mørke og naturlige. Måske for naturlige til at kunne være et par menneske øjne. Han stod nu stift og så mod vampyren, Et smil voksede sig frem imod ham, kort tid efter LArmore havde gnistert til ham.