What a girl.. ~Delilah~

Påklædning

Delilah lagde fingrene stramt om en afrevet lillefinger der var blevet tabt bag sofaen, og fiskede den omhyggeligt op. Endelig havde hun fået taget sig sammen til at skubbe sofaen væk for at fjerne væsnernes rester, og overraskelsen havde været stor, da hun kunne beskue hvad der syntes at være en losseplads af indvolde, indtørrede blodklatter og afrevne lemmer. Dog syntes afskyen ikke at være malet i den flødefarvede hud, men i stedet en lettere latterfyldt maske fra minder af brutale drab, der strømmede tilbage til hende som minifloder.
I et ryk rejste hun sig op, og lagde knæet imod sofaens opflåede stof, hvorfra indmaden hang ud fra som indvolde fra et såret dyr. Utallige kampe i dette hjem havde ødelagt hele inventaret, men dette betød intet for Delilah selv. Når hun lod de smadrede vinduer lukke iskolde briser ind, og lod dem lege med de flåede gardiner og utallige støvfnug der dækkede lejligheden som et lag, så var det fordi hun end ikke var i lejligheden 10 timer om ugen. Hun havde ikke tiden til det. End ikke nær.
En let rysten gik igennem Delilahs hoved, så lokkerne om hendes hoved krøllede sig sammen og slappedes i bølger der dansede om hendes hoved. Dette ville ende med at tage længere tid end forventet, og lugten af forrådnede væsner … Var den virkelig så slem? Hun bemærkede den ikke selv, og de mange klager hun havde fået ... De ville overleve et par uger mere med den tunge stank af ligdele i forrådnelse.
En lyd rungede igennem lejligheden, og straks trak kampstillingen sig frem i Delilahs krop. Hendes knæ bøjedes let, og den elegante stilling blev skubbet let nedad i en stilling, hvorfra det var lettere at bevæge sig hurtigt og pludseligt i stød, om nødvendigt. Hendes hoved røg til siden, og et par fingre lagde sig imod den Beretta der sad blandt så mange våben, stukket ned i hendes våbenbælte der hang om hendes liv. Hendes pegefinger var vant gledet ned på aftrækkeren, og resten af fingrene havde samlet sig, klar til at rive den op og sigte på millisekunder.
Endnu en lyd igennem lokalet. Hvad fanden? Ingen fjende var dum nok til først at meddele sin ankomst …? Med hastige, glidende skridt forsvandt hun hen over gulvet, imens hun hastigt fik trukket pistolen op fra bæltet og lagt det på plads i hånden. Hendes ene hånd lod fingrene sno om håndtaget, hvorefter hun trykkede det ned i en hurtig bevægelse, og rev døren op, således at hun kunne få løftet pistolen op og rettet den imod panden på .. En eller anden tilfældig person? Endnu en fjende hun havde glemt? En person hun havde haft sex med en gang, og ikke kunne huske? Der var mange muligheder.
Og så fik hun stukket et brev i hovedet. Lettere forvirret greb hun brevet, hvorefter manden snurrede omkring og forsvandt ned ad trappen - og undgik overraskende behændigt alle de fælder der var blevet opsat på trappen, for at afværge diverse angreb fra fjender. Døren blev smækket i - og gled halvt af hængslerne på vejen således at døren ikke rigtigt kunne lukkes - hvorefter hun stak pistolen tilbage i bæltet og foldede brevet ud.

Nysgerrig var årsagen til at hun var mødt op som brevet sagde, og ikke pengenød som ellers havde været oplagt. Hun var på randen til fallit idet hun nægtede at bruge sine blodpenge, men hvis hun ikke havde været nysgerrig for hvem der var gået igennem så meget besvær for at kontakte hende, så var hun ikke mødt op. Så da hun trådte igennem menneskemængderne med den tunge læderjakke hængende om skuldrene, læderbukserne bevægende smidigt imod hendes ben og det skudsikre korset til at fremhæve hendes bryst, var det ikke fordi hun manglede penge.
Våbenbæltet var alt andet end skjult, men det bekymrede hende ikke. Heller ikke da den var mere end blottet, da hun trådte frem og skubbede cafédøren op, uden at bekymre sig om den mand der nærmest væltede da den blev smækket op i hans ansigt, og tvang ham til at vakle let under presset. Hendes blik søgte nysgerrigt, inden hun fandt det pågældende bord. Klokken slog 14, netop da spidsen af hendes stiletter - med indbyggede våben og ammunitionsdepoter - lagde sig imod caféens gulv.
Genkendelse flakkede kort igennem hendes blik, da hendes syn var skubbet imod den mand der sad placeret ved det pågældende bord. Havde hun ikke set ham før ..? Dog lod hun denne tanke sive langt væk og blive ét med det tågede slør hendes bagtanker besad, inden hun svajende forsvandt igennem lokalet. Det lettere seksuelle, forførende og samtidig flabede og irriterende smil der altid befolkede hendes læber, var også nu spredt ud over de bløde kurver hendes læber repræsenterede. Hun gled smidigt ned i den bløde stols form, og lænede sig let frem, således at den lange fletning der bevægede sig imod hende, gled henover hendes skulder og bølgede let foran hende.  Seriøst … Havde hun ikke set ham før?
”Du tilkaldte mig?”
Hm .. Han så ikke værst ud. Det ville hun godt indrømme. Af en engel at være, var han ikke så slem som det var muligt - efter hendes skala. Hendes brungrøne øjne glitrede let i skæret fra det magiske lys, idet hun afslappet slængede sig opad stolen, som en tilfreds kat der havde fundet et behageligt sted.  Hendes blik bevægede sig hurtigt opad idet et pift gennemtrængte luften, og hendes blik mødte en halvung fyr, der sendte hende interesserede blikke. Som var hun aldrig blevet afbrudt, lagde hendes blik sig endnu engang imod manden, endnu med læbet krummet sammen i et smil, som kun hun besad.
Hendes fingre lagde sig omkring brevet, der sekunder senere blev lagt imod bordets ru træ, og let interesse var at spore i hendes blik.  Uden at tænke over det, havde hendes anden hånd ladet fingrene finde skaftet af en sølvkniv med takker i enden.

Lucas så stramt på kvinden der med et brag smækkede døren op, imens en uskyldig .. eller det prøver de da at ligne, tjener begyndte at vakle som en idiot, og var på randen til at falde og smadre alt han havde ved sig. Så ville hans chef komme og brokke sig over ham, og han ville skulle forlade stedet med det vuns. Han grinede lavt for sig selv, og kiggede på kvinden igen. Hun var som han huskede fra i forgårs. Smuk, yndig og fræk.

’’ Mmhm.. Sæt dem ned. ’’

Han smilede flabet til hende. Det var nu ikke helt meningen. Men det var hvad der lige kom ud fra hans mundvige.
Han lavede et hurtigt elevator blik på hende, og rettede blikket straks tilbage til hendes ansigt for hun ikke skulle fatte mistanke. Det var måske en dårlig ide det her alligevel, men han havde taget sig sammen, og nu skulle det hele genføres. Fra punkt til punkt. Hvis hun ikke ville følge med, måtte han tvinge hende med. Om hun ville det eller ej.

’’ Hvad med.. Vi går en lille tur? I stedet for.. Det her.. Ækle.. Lokale.. De kalder en Café. ? ’’

Han smilede blegt til hende og nervøst.
Det var måske ikke det bedste og sige mens man sad inde på cafén men han var nervøs. Rigtigt nervøs. Den kvinde han havde været besat siden han havde mødt hende for første gang, stod nød agtigt lige for an ham. Det her var hans mulighed for enlig at få noget kommunikation med hende. Uden der skulle være venner imellem dem, der skulle præsentere dem, og de derefter kunne sige at de allerede havde mødt hinanden før den tid nu.
Han håbet lidt på hun måske ville blive tiltrukket af ham, men man vidste jo aldrig. Man kunne kun gøre et godt forsøg.
Desuden havde hun det rolige blik han elskede ved en person. Det der kunne få selv et lille nyfødt barn til at smelte af nuttedhed. Han elskede hende, ligeså meget som han elskede hans lillesøster..
Han var glad for han havde fået det her Arrangeret .
Han rejste sig roligt op, og lod hans kop, glide ned på tallerknen, man fik med sammen med koppen. Det var egentlig et ret åndsvagt koncept med en kop og en tallerken. Hvorfor ikke bare en kop i stedet for en åndsvag tallerken den bare skal stå på? Han havde aldrig forstået det. Men kom sikkert heller aldrig til.


Han tog den sidste bid, af den kage han havde liggende og rakte hans smalle fine hånd imod kvinden foran ham. Der tilfældigvis havde fået tildelt navnet Delilah.
Han tog roligt fat i hendes hånd. Kyssede blidt rygfladen, og smilede til hende..

’’ Lucas. Men kald mig bare.. Reaper. Jeg er ret ligeglad. Men kom de med kære. ’’

Han slap hendes hånd igen, og så afventene på hende, for at hun ville rejse sig fra hendes stol, eller hvad hun nu end sad på.
Han kunne ikke bruge hele dagen på at se på hende, der bare sad på en stol. Han skulle se hendes krop, imens hun gik. Både forlæns og baglæns. Måske røre ved den, lidt mere end han allerede havde gjort. Og måske.. Hvis han var heldig, ende i hans eller hendes seng i løbet af dagen. Måske gentagene gange.
Det var nogle underlige tanker han havde fået for sig selv. Det ville aldrig gå. Med en kvinde som hende, og en tåbelig mand som ham. Selvom hun sikkert var et par 1000 er af år, lignede hun stadig en ung kvinde. Det var sikkert det der gjorde hun ikke helt var død endnu.
Kvinders kønne ansigter hjælper også en hel del på mænd..

Hans ord frembragte en let sitren af et mere indbydende smil imod hendes læber, men disse formede sig aldrig til et anderledes smil, men holdt istedet fast til det, der allerede dansede om hendes mundvige. Dog besvarede hun ikke selve ordene, idet hun allerede havde været halvt på vej til at placere sig i den bløde stol, og synke ned i en mere behagelig stilling. Hendes øjenbryn hævedes derimod let ved sætningens klang, men derimod syntes ingen reaktioner at passere henover hendes ansigt.
Del bemærkede slet ikke hans elevatorblik - hun var en succubus, og derfor syntes hendes krop altid at ose af seksuelle spændinger, og det lettere forførende var en del af hendes kropssprog i alle situationer. At blive tjekket ud eller lagt direkte an på, var noget hun havde været udsat for i så mange århundreder efterhånden, at det skulle gøres specielt før det betød noget for hende. Hun ville knapt nok bemærke det hvis han talte til hendes bryst i stedet for hendes øjne, for hun var så vant til at blive brugt til et sexsymbol eller at lade mænd tro hun var deres personlige legetøj.
Og derefter flå dem i stykker og brænde deres opsprættede krop til aske - men det var blot detaljer. Dels øjenbryn fløj også i vejret ved hans næste sætning, men dette var mere af overraskelse. Gå en tur ..? Til en jobsamtale? Oh well, nogle personer fandt det nemmere at bevæge sig under en samtale, og derfor fandt hun det end ikke besynderligt med denne lettere underlige måde at vælge at overbringe en opgave på.
"En tur? Klart, hvis du fører an."
Nysgerrigheden brusede endnu engang frem, for der var tydeligt noget der syntes .. forkert? Men Delilah havde altid fundet det, der var forkert, problematisk og farligt mest interessant, og derfor måtte hun indrømme at hun var lettere nysgerrig netop nu. Hendes blik fulgte ubesværet koppen der ramte underkoppen med en let klirren, og resterne af kagen der nåede hans læber for at finde sit endeligt.

Smilet om hendes læber glitrede næsten, og ændrede sig til noget der nærmest havde en kant af abstrakt charme, idet hans hånd løftede hendes let, og lagde læberne imod hendes håndryg. Okay så, Delilahs type var helt sikkert de mere vilde typer der syntes at kunne flå hende i stykker ved et uheld, men hun måtte indrømme at hun var blevet lettere interesseret. Især ved hans næste ord, glitrede let interesse igennem hendes blik i topfart.
"Reaper? Interessant."
Hun havde lænet sig let ind over bordet, og syntes at have mindsket afstanden imellem dem betydeligt. Hendes blik bevægede sig uendeligt langsomt nedover ham, og op til de mødte hans blik endnu engang. Et skævt smil sitrede i hendes mundvige, før hun pludseligt skubbede stolen ud bag sig - og dermed formindskede afstanden mellem deres ansigter med et par centimeter - og skubbede sig op i stående stilling med et fuldt kontrolleret svaj i kroppen - og skubbede sig dermed langt væk fra ham igen.
Uden hun ville det, havde det lettere drillende, legesyge fundet vej til de grønbrune øjne, og svævede nu henover hendes læber i et let smil. Hvordan var det hun opførte sig? Professioneliteten var helt forsvundet fra hendes bevægelser og legende ord, og selvom denne kant af rovdyr endnu sad i hende  - den var umulig at uddrive - så syntes hun nu kun halvt så farlig som hun kunne tillade sig selv at være. Og det var med våbenbæltet og det meget professionelle tøj bevægede om hende.
Hun sendte englen et kort blik, og drejede så blikket imod den mand ved baren, hvis blik endnu borede sig i hendes nakke. Hun sendte ham et kort blik, og lod svagt det ene øjenbryn hæve sig. Dyb uinteresse stod malet i hendes ansigt, men han syntes ikke at bemærke det - bare bemærke opmærksomheden. Hun var en succubus, på nogle få havde hun en nærmest hypnotiserende virkning, men det betød ikke hun delte deres interesse.
Med et ryk snurrede hun omkring, og sendte englen et let smil endnu engang.
"Hvorhen?"
Hun løftede en arm let, og bevægede den næsten ubemærkeligt imod døren, som for at indikere at han skulle føre an. Delilah selv ville ende i en gyde med en gruppe vampyrer der ville prøve at hakke hende i stykker, eller en varulv liggende på sig med tænder snappende efter hendes ansigt. Det var i sådanne situationer hun altid syntes at rode sig ud i, så denne gang ville hun lade en anden føre, sådan at hun ikke ville få chancen.
Hendes hofte blev skudt en smule ud, idet hun ventede på hans næste træk.

Lucas smilede blot for sig selv, da hun gik foran ham, og hen imod døren. Sikke en pige, så var det da klart han var fortabt i hende. Forelsket, eller hvad folk nu ellers ville kalde det.
Han så i hvert tilfald noget i den pige, hun var speciel. En succubus der altid rodet sig ud i problemer. Lidt som Caroline, der var bare forskel på racen.
Noget af det Lucas elskede, var når han kunne være prinsen på den hvide hest, der redet dem fra den ækle drage eller heks. Det havde altid været hans drøm at kunne gøre det med Delilah, lige siden han havde mødt hende for første gang. Men om det ville ske, var jo kun en ting man kunne sætte på prøve.
Han rakte stille hans arm ud, så hun nemt kunne glide sin ind imellem. Så de ville gå hvis de skulle til at danse. Han elskede den stilling med en kvinde. Det plejede og være sådan han var sten sikker på han havde fået kvinden.
Hun smilede til hende til hun tog fat.

Hvis hun tog fat, eller ikke gjorde, åbnede han døren efterfølgene, og begav sig ud. Han ventede selvfølgelig på Delle ville følge med. Han var ligeglad med om hun var hurtig eller langsom, hun havde taget sig tid til rent faktisk og komme. Selvom hun sagens kunne have valgt et nej, og blevet der hjemme, eller gået et andet sted. Det var noget af det der betød meget for ham.
Han smilede til hende imens de gik, og fortalte blot om, hvad hun skulle gøre og hvornår de skulle mødes efter følgene. Det var nu sjovt, at intet af det han sagde egentlig var sandt. Han måtte vel bare ringe rundt de folk han kendte, der rent faktisk jagtede hende, og sige hvad hun gik og lavede, eller sætte tingene op, inden hun gik amok. Han havde bestemt ikke tænkt det hele igennem, før han havde givet missionen. Hun skulle egentlig bare hente noget for ham, hos en ven, fordi han ikke helt selv orkede og hente det. Og desuden ville det bringe hende tættere på ham. Så han ville gøre hvad som helst for det.
Han stoppede op, og så på hende. Han smilede kort, da han efter følgene bestemte sig for han ville kysse hende et sidste farvel inden hun skulle af sted.
Roligt lagde han sin ene hånd på hendes kind, og den anden omme i nakken. Han lod roligt ansigtet glide tættere på, som om han skulle hviske hende noget, men inden han var ved øret vente han hovedet så deres læber mødtes. Hvis hun kunne undvige det, ville det havde været hvis hun var lyn hurtigt. Han lod hans ene hånd køre ned i hans lomme imens. Han hev en sedel med op, som han skulle give imens han gik fra hende.
Han fjernede hurtigt hænderne igen, og gik uden om hende, og frem af. Han lod sedlen glide ned i hendes hænder. Det var hans nummer. Han gik frem af, som intet var hent.

Delilah bemærkede ikke den stilling Lucas' arm gled i, idet hun ikke var typen folk normalt ønskede at gøre sådanne ting med. Hendes blik strejfede end ikke hans arm, ligesom hun havde været mere tilbøjelig til at tro at det var en form for angreb hvis han havde taget hendes hånd, istedet for et ønske om at holde hende i hånden. Delilah var ikke typen man elskede, hun var typen man forsøgte at hamre hovedet imod en væg, for at få hjernen til at splatte derudover. Hun havde fået slettet alle minder om de folk der ikke havde hadet hende, og som hun ikke havde haft en voldsom trang til at flå struben ud på - hvilket betød at hun ikke havde nogen erindring om nogle der med gode intentioner havde været andet end hadefulde imod hende.
Delilahs blik lå imod ham imens han talte, men det gik hurtigt op for hende at ordene ikke var super vigtige, så de begyndte lidt at simre i baggrunden af hendes tanker - hvor hun gemte dem til senere brug - men hun bemærkede dem ikke synderligt. Faktisk syntes selve opgaven meget betydningsløs, i forhold til det besvær han måtte have været igennem for at få fat i hende. Det var ikke utroligt svært, men det var heller ikke som at finde den nærmeste kiosk.
Delilah trådte et skridt mere frem da han stoppede op, men snurrede hurtigt omkring så hun endnu stod foran denne engel. Hendes hår blafrede om hendes som en maltrakteret glorie der svævede om hendes skuldre, samtidig med at hendes øjne glitrede let i solens stråler. Hun sendte ham et lettere mistroisk smil - Hun var ikke dum. Hun vidste godt at noget var galt i dette møde, men siden hun endnu ikke havde fået hamret noget i hovedet og var blevet slæbt ned i en kælder, så gjorde hun intet ved det.

Delilahs øjenbryn hævedes let ved hans berøring af hendes kind, og bevægede sig en smule højere op ved hånden der lå om hendes nakke. Men hun kæmpede ikke for at komme fri, og hun syntes ikke at ville gøre den største modstand imod hvad end han syntes at lave.
Men Delilah var en succubus. Hun kendte den berøring der kom, hun kendte følelsen af modpartens tiltrækning. Derfor syntes hun heller ikke lettere chokeret da han pludseligt skiftede retning, og lagde læberne imod hendes. Og hun reagerede meget anderledes end man måske skulle have troet, idet hun løftede hænderne og lod dem hvile imod hans skuldre, idet hun gengældte hans kys.
Hendes læber bevægede sig blødt imod hans, men der var samtidig en insisterende klang, der syntes overskygget af noget der drillende trak sig let væk. Kys var en af de ting Delilah brugte til at få fat på hendes bytter på, så det var intet under at hun kunne ramme den fine balance imellem et ønske om mere og at skubbe ham væk. Hun lod blidt tænderne strejfe hans underlæbe da hun trak sig væk.
Et let smil sitrede om hendes læber som havde hun netop fortalt en vittighed, idet hun mærkede papiret imod hendes hænder. Hendes blik søgte nedad og lagde sig imod papiret, hvorefter hun lagde blikket imod ham kort. Hurtigt foldede hun papiret sammen uden en kommentar imod indholdet, og lod det glide ned i bh'en, der fungerede som hendes midlertidige lomme.
"Vi ses senere."
Derefter vendte hun ryggen til, og forsvandt ned ad gaden i hurtige skridt der sørgede for at hun snoede sig omkring væsnerne og forsvandt iblandt dem.

Lucas smilede tilfredst, og så kun kort tilbage inden han vandrede videre for at sætte nogle af forhindringerne op, hun ligesom skulle igennem. Han rystede let på hovedet. Hun skulle bestemt ikke opdage det her, bare var en måde at komme i kontakt med hende, selvom det rent faktisk kun var derfor. Det ville bare.. Virke alt for forkert.

~ Tids spring! Til videre hvor hun altså har gjort det hun skulle gøre! ~

Han smilede for sig selv, og gjorde sig klar, til at komme ned hvor de skulle mødes igen efter, når hun havde gjort det hun rent faktisk skulle gøre. Han havde bestemt sig for at tage en fin habit på, det var det eneste rigtige pæne han havde .. Og han skulle se bare en smule pæn ud for at kunne score hende.
Han rykkede på hovedet, og smilede bare til det billede af Delilah han havde på væggen. Han havde stået med hende, til en fest hvor de begge var ret fulde. Eller det havde hun da sikkert været, ellers ville hun have kunne husket ham! Det ville han da være helt sikker på. Han havde gemt billede den aften, og hængt det op et par dage efter. Bare som et minde den gang, men han var begyndt at se noget mere end bare ’’bekendte’’ i hende. Hans sjæl var som besat af hende. Som om han aldrig ville kunne få nok af, at se på billede af hende. Han skulle have hende, før hans sjæl bare ville give en smule slip.

Han åbnede roligt sin dør, efter at han havde gjort sig helt færdig med sit fine tøj, som han havde. Han var klar til at rykke hele verden igennem det her, han skulle vinde hendes hjerte. Også selvom det kun var en aften, så skulle der gøres noget. Noget helt specielt. Han rystede på hovedet og lod armene glide rundt om hende. Der var intet rigtigt mere at se til, det hele var bare.. Det hele. Hun var ret flot. I forhold til hvad han havde forventede så hun nydelig ud. Han havde bestilt to glas vin, samt en rødvin. Så de kunne altid tage mere, hvis det var det de havde lyst. Det havde han da ofte tænkt på. Han ville drikke hende til. Så fuld han overhovedet kunne. Så han rent faktisk kunne få hende med hjem i sengen. Han kiggede hende i øjne, og satte sig ned ved bordet, efterfølgene med han trak hendes stol ud, som en rigtig gentelman.

Delilah trådte hen hvor de skulle mødes, uden rigtigt at syntes at tænke over de blodsstænk der var sprøjtet ud over hendes ansigt. Det friske blod skinnede svagt da hun føg igennem gaderne, med den halvt blodsindsmurte kjole flagrende om lårene. Hvad Lucas havde bedt hende om havde ikke taget længe, så hun var efterfølgende taget til en fest for fornøjelsens skyld, og var endt op i en gyde med en fjerkræ fra en tidligere opgave der havde voldt hende besvær. Han lå nu sammensunket med halsen overskåret, og med dele af sit blod sprøjtet i ud over Delilahs kind så det fulgte hendes kindben rimeligt tæt.
Kjolen der dansede om hendes lår var en dybrød kjole, der gjorde at blodets farve næsten gik i ét med kjolens farve, og blot fik det til at se ud som om den ellers rimeligt løse kjole der kun strammede ved den dybe udskåring, også strammede en smule ved hendes talje og gav hende nogle mere tydelige former. Den bevægede sig elegant omkring hende, og afslørede på intet tidspunkt læderstrimlen der var sat om hendes inderlår, hvori adskillige våben sad placeret. Én af dem farvet rødt af fjerkræsblod. Kjolens bare ryg vidste den glatte, perfekte hud næsten helt ned til hendes røv, og den dybe udskæring trak mange blikke til sig fra mænd omkring hende. Kjolen var som syet til hende, men det var kun én af mange kjoler hun havde i skabet.
Da hun trådte op til døren, kunne man se hvordan flere bloddråber også sad spredt ud omkring hendes læber og øjne, og hvordan de syntes at være blevet kastet op på hende i en kaskade, ligesom blodpletterne på kjolens stof og hendes blodfyldte hænder gjorde det. De mørke lokker der dansede om hende, havde overraskende nok kun et par bloddråber hængende.

Delilah nikkede halvformelt til ham da han åbnede døren, men hun ville end ikke lade som om hun ville være formel, og der gik derfor ikke mange sekunder før alt formelt var forsvundet fra hendes ansigt, og trak istedet sit normalt udtryk frem på læberne - det halvflabede smil der sitrede på hende. Hun ville ikke rigtigt vente på at gå ind til han bød hende ind, men hun nåede ikke træde ind før hans arme snoede sig rundt om hende, og hun blev fulgt ind.
Delilah smilede skævt da han trak stolen ud for hende, og lod sig afslappet dumpe ned i stolen, hvorefter hun trak den ind og lænede sig blot en smule frem, så albuerne hvilede på bordet - hvilket også ubevidst fremhævede hendes barm ret tydeligt, men det var sjældent Delilah tænkte sådan, på trods af at hun var en succubus. Hun forførte, hun tænkte sgu ikke over hvordan hun gjorde det!
"Det var en .. uhyggeligt let opgave."
Hun hævede lettere mistroisk et øjenbryn, idet hun betragtede ham, og samtidig lod fingrene glide ned i kjolens udskæring, så hun kunne få fingrene ned i BH'en og fiske det hun skulle hente op til ham. En BH var overraskende god som lomme! Hun lagde det på bordet, men lod fingrene hvile på objektet selv efter det var blevet lagt der, idet hun ikke ville lade ham tage det, før han forklarede.
"Er der en grund til at du gav mig en sindssygt nem opgave, eller var der nogle tekniske problemer i at du selv gjorde det ..?"
Hendes smil sitrede let ved hendes læber, men hun gjorde intet andet end sidde lænet halvt ind over bordet med fingrene på hans objekt, og lade blikket glide ind i hans. Intet andet.