Rebel Yell - Phyrsser Long

Sted. - Firewood Park
Vejr - Lidt overskyet.
Tid. - 19:00
Omgivelser - Ikke særlig mange folk
Påklædning. - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Vinden tog til i de få træer der var omkring i parken. Blade fløj rundt og efteråret havde taget plads. Det var koldt, dog ik vinter koldt, men heller ik shorts koldt. Det havde Juliet godt nok ikke taget til sig. Hun havde et par blomster shorts på med et par knæhøje nylonstrømper. Hun havde dog en stor vinter jakke på, og inden under en lille sort tanktop som var åben i ryggen, eller den var revet i hvert fald.
Klokken var 7 og Lauren havde lige været ude for at spise og skulle til at hjem da hun faldt over denne park, hun havde aldrig rigtig kigget sig omkring da det ik lige var hende. Men hun havde følt sig draget af denne park. Så hun sad der på en bænk, håret hængende ned af de magre skuldre og hende blå øjne stirrende ud i luften. Mens hun nød den kolde brise direkte mod hendes ansigt. Hendes mundviger trak sig op i et smil og hun lukkede øjne kort og kiggede så op på himlen. Nød at være ude for en forandring. Det var behageligt.

//Undskyld det er kort. xD Sidder lige og fangurler og kan ikke rigtig koncentrerer mig xD Det band kan simpelthen bare tage mig væk fra alt der er omkring mig xD ICH! xD //

Phyrsser havde ikke nogle venner efter han blev skilt ad fra hans gamle venner og afdøde lære mester. så han havde gået frem og tilbage søgende efter hans venner. Han havde søgt i nogle år nu og følte han ville have et par dage frie, så han gik hen til parken for at lige få sit hoved til at slappe af. Han gik og gik rundt i en rute han fandt på mens han gik kunne han ikke få sit hoved til at slappe af så han kunne kun tænke på sine venner og det de skulle gøre sammen. Deres lære mester havde nemlig sagt at de skulle gøre alt for at få nogle af alle racer til at acceptere henanden.
Efter nogle om gange på den samme rute gik han hen mod en bænk, han var på vej hen til en bænk men en pige satte sig der før han kunne nå det, så han besluttede sig for at han ville gå en runde mere. Da han kom tilbage fra rundten sad hun der stade. Han besluttede at han ville begynde på en mission han fik af hans lære mester, så han gik hen til bænken hun sad ved og satte sig ned.

"Længden er ikke et problem :-) skal lige igang igen så de er fine for mig :-)"

Der var stilhed for en stund, det var dejligt, kun den kolde susen var det som passerer hende. Hun nød det, stilheden var behagelig og tryg, for de fleste nok uhyggelig, men det gav hende tid til at tænke, hun var fri, og det føltes godt for en gangsskyld.
Hun lukkede kort sine øjne i, lyttede til intet. Pludselig blev de åbnet da en mand satte sig ved siden af hende på bænken. Hun rettede sig op da hun var sunket lidt ned. Hun kiggede ud af øjenkrogen, gennem hendes pandehår som gemte hendes ansigt. Hun kiggede på ham. Lidt op og ned for at se hvad han mon var for en. Og som hun jo var en falden kunne hun med det samme opfange faren har bar med sig. En forbandelse ingen ville vælge frem for at leve et normalt liv. Hun vende øjne mod sit skød hurtigt, follede sine hænder og lukkede øjne, det kunne se ud som om hun bad. Men det ville både farligt og ligegyldigt, farligt fordi så ville englene kunne finde hende og det skulle de jo ik kunne, og ligegyldigt, fordi ingen ville svare dem, hun var udstødt, ingen måtte tale med hende medmindre de bragte hende til dem.
Hun klemte sine øjne hårdere sammen ved tanken. Mens hun sad der i sine egne tanker strømmede minderne igennem hende hoved, ikke alle var lige lykkelige. Hun knyttede sine hænder hårdt sammen. Hun sukkede dybt efter tid og kiggede så ellers bare lige ud i luften.

//Oki xD //

Phyrsser sad lidt og så lige ud, men han var virkelig alt for utålmodig til at bare sidde og kigge ud i luften og da hun ikke ville starte en samtale, men istedet bare sidde og flette hendes finger hårdere og hårdere. Hun lød som om hun var bange for noget, men Phyrsser turde ikke at spørge ind til om det var noget hun var bange for. han kiggede på hende og stirede lige ind i hendes hvide hår mens hun bare sad der og ventede.
Phyrsser ventede lige lidt længere og da sagde han ud i det blå. "Godmorgen mit barn" og vendte så hoved væk fra hende igen og ventede på et svar. Han syntes han kunne kende hende men det kunne ikke passe, han havde kun snakket med kroejeren inde i Doomsville City, om han havde set hans 2 venner, men han kunne ikke få ham til at sige noget. Han kiggede ned på hendes hofte og lagde mærke til at hun nærmest rystede, så meget som hun havde lagt pres på at ikke skulle virke bange eller hvad hun nu gjorde. Så han ventede bare på at hun ville sige noget, bare lidt hvisken for han kunne sådan set høre selv hvis der kommer det mindste ud af munden på hende

Det gav et ryg i hende da han lige pludselig talte til hende, et ryg af forskrækkelse og usikkerhed. Hun kiggede dog ikke op på ham. I stedet for tænkte hun over den mærkelige sætning han havde givet fra sig. Godmorgen? Mit barn!? "Um... Godmorgen" hvisked hun usikkert tilbage til manden der var ved hendes side. Hendes hænder rystede og hun prøvede at gemme dem væk. Ind under hendes jakke. Hun ville ikke gøre ham utilpas ved at vise ham hvor bange hun var, men han gjorde heller ikke hende videre tilpas. Hun sank en klump. Skulle hun virkelig tag at kigge på ham, bare lidt af ren høflighed? Hun sukkede og vende sit ansigt mod manden. Hendes vejrtrækning hævede sig. Det var så menneske agtigt som det kunne blive, men efter at have levet lidt tid på jorden forsvandt ens kræfter os lidt efter lidt, som man vende sig til at omgås menneskerne. Hun lagde mærke til at hendes hænder åbenlyst rystede så hun follede dem hårdere sammen så de ik rystede så meget mere. Hun vende så blikket ligeud igen. Vidste ik rigtig hvad hun mere skulle sige.

Phyrsser Kiggede lidt underligt på Pigen der sad på bænken "Du ved godt klokken ikke er morgen ikke?" spurte han mens han opfyldte med "Dit hår er nu en meget pæn hvid farve, hvid som en engles hår" mens han kiggede på hendes hår. Han kiggede væk for ikke bare sidde og glo på hende, hun lignede godt nok noget af en engle med det hår syntes Phyrsser.
Phyrsser kiggede frem og tilbage mellem hendes hår og ud på dem der gik forbi, han kunne virkelig føle hun ikke gad at have ham siddende, men han følte sig glæde af at enlig bare og sidde, også kunne han også tænke på hans mission mens han slappede af, to fluer med et smæk. Phyrsser kunne hellere ikke vente med at komme tilbage med at lede efter sine venner igen, men da han ikke har kunne finde dem blev han bare siddende.

// Undskyld den lange vente tid... min skole smadre lektier i hoved på os...\\

Hun grinte og rystede let på hovedet, "jov, men du sagde godmorgen..." Hun trak lidt på skulderne. Hun kiggede lidt på sit lyse hår som han kommenterede, hun nikkede roligt, hvis som en engels hår, han skulle bare vide. Hun var en engel, en slags. "Sjovt nok er jeg oss en engel" hun trak på skulderne endnu engang.
Hun kunne mærke hvordan han kiggede frem og tilbage på hende. Hun vende sit ansigt mod ham, hendes øjne rettet mod hans, mens en roligt smil var plantet på hendes læber.
"Og jeg formoder du er... Vampyr" hun tvang sig selv til at sige det, hun havde aldrig brudt sig om vampyrer, det var skræmmende og det prøvede hun bare at holde sig væk fra, så godt som muligt, det havde bare ikke lykkes hende denne gang.

//Det er helt okay //

Phyrasser grinte med da pigen grinte "Ja men nu troede jeg du ville blive lidt forvirret over det, det ville jeg have gjort" sagde han og smilede mens han prøvede at finde et svar på at han snakkede med en engle, det havde han ikke lige regnet med så i et af hans hoved sving frem og tilbage så stoppede han mens han så på hende i forbløffelse "Det må jeg gi dig pige, det havde jeg ikke helt regnet med at du var, havde gættet på en shapshifter, og ja jeg er vampyr, men siden du er en engle så har du vidst ingen ting at være bange for mig for. Bider kun menesker og andre dyr" Sagde han mens han grinte lidt han tog sin hånd frem og sagde bagefter "Engle mit navn er Long" fordi han ikke gad at give sit fornavn "Hvad med dem"afsluttede han så sin sætning og smilede en blødt smil.

Hun trak smilende på skulderne, "jeg var oss noget forvirret men jeg gemte det" hun kiggede roligt på ham, eller mere rolig end hun havde været før hun havde talt med ham.
Hun forstod ham ikke helt, hvorfor havde han ikke gættet på hun var en engel? Hun lignede måske ikke lige frem en? "Og hvorfor så ik det?" Spurgte hun med et spørgende, lettere nervøs.
Hun nikkede "tænkte jeg nok. Er du nu sikker, har ellers hørt at vampyre skulle elske engleblod..." Hun lagde hovedet på skrå.
Hun kiggede mod hans hånd som han rakte frem. Hun tog usikkert i mod den og rystede den inden hun slap igen. "Navnet er Lauren" sagde hun med et blidt smil.

Phyrasser grinte lidt ved hendes kommentar "Du glemte at du var forvirret" spurte han med et grin. Det var måske lidt ondt at ned tale hende men han tænke ikke lige om så nu med håb om at hun ikke lagde mærke til det. "Du ligner altså ikke nogle engle, du er smuk som en og har deres hår, men du opføre dig ikke lige som en. Jeg troede engle var mere åbne og mere glad" sagde han, da han igennem hans leve tid havde set flere engle, men aldrig snakket med nogle da han havde hørt rygter om at de kunne sende en direkte i himlen eller helved. han havde aldrig fundet ud om det var sandt, og det ville han heller ikke.
Da hun tog hans hånd blev han lidt overasket da hun havde virket som om hun virkelig ikke havde løst til at se på ham eller være tæt på ham. Så sagde han "Pænt navn" og nikkede stille hen mod hende med et smil.

Hun smilede blidt og grinte kort før hun rystede kort på hovedet, "nej, gemte det" sagde hun mere tydeligt og kiggede med blide øjne på ham.
Hun sukkede og nikkede let, hun forstod godt hvad han mente, hun var heller ik en 'rigtig' engel, hun var en af de faldne, dem man sagde skulle være rigtige voldelige, men ikke i hendes tilfælde, hun havde bare truffet en anden beslutning end hvad englene ville have hende til. "Jeg er falden... Det er det der gør mig... Ikke så engle agtig.." hun smilede svagt og kiggede lidt ned i jorden. Hun fortrød det nogle gange, det valg hun havde taget, men så ik.
Hun rødmede lidt og smilede "tak" hun kiggede lidt rundt "hvad laver du her egentlig?" hun ville ikke snage men hun vidste ikke hvad hun ellers skulle spørger om.

Phyrasser begyndte at rødme hvis han kunne, eller det vil sige at han blev stille "Lidt et emne skift" Sagde han efter lidt tid. "Jeg kan ikke lide smagen også er jeg bange for hvad engle kan gøre så gider heller ikke at blande mig i deres, eller jeres vej, men nu sidder vi her så lad os få det lidt sjovt" han hørte efter hvad hun sagde og spurte stille "Hvorfor er du en faldet?" mens han kigget spørgende på hende. Han kiggede lidt rund efter hun spurte hvad han lavede der, og han svarede med lidt sorg i hans stemme "Jeg har ledt efter mine venner i næsten hele mit liv, så nu ville jeg have en fridag hvor jeg ikke skulle tænke på dem men bare nyde at jeg eksistere og måske begynde at snakke med en tilfældig person. BTW. du satte dig på min bænk" Sluttede han af med et smil.

Hun smilede og trak på skulderne. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede undrende på ham, "så vidt jeg ved er i vampyr stærkere end oss..." Hun smilede "lidt sjov... Um.. Jaer klart" hun vidste ikke rigtig hvordan man havde det... Sjovt... Hun spillede dag ud og dag ind.
Hun sukkede tungt "Jeg valgte noget frem for noget andet" hun trak let på skulderne.
Hun lagde mærke til sorgen i hans stemme. "Er de oss vampyr?" Spurgte hun forsigtigt og kiggede spørgende på ham.
Hun grinte og rystede på hovedet "jeg kan ik lige se et navn på bænken, det er vist min så jeg foreslå dig at du passer på ellers må jeg smide dig af" hun blinkede drillende

Phyrasser grinte kort "Jo det er vi skam, men engle kan efter hvad jeg har hørt gøre store skader bare ved at blinke, så har ikke rigtig haft nogle kontakt med dem igennem min eksistens" sagde han så og så på hende som om hun ville give ham svaret på det. "Jaa man kan altså godt have det sjovt med en vampyr, vi er ikke de farligste væsner du ved" han kiggede lidt i jorden som og tænkte lige to sekunder inden han svarede "Det.. Det ved jeg ikke... Vi blev splittet op da vores kloster blev smadret" sagde ha og blev lidt trist. Han lyste lidt op igen da han fandt den bedste kommentar til det hun sagde sidst "Joo det gør der somen" Sagde han mens han hurtigt med hans negle kradse navnet i bænken. Da han var færdig med at kradse rejste han sig op og pegede på bænken "Se selv" også smilte han lidt. Da Phyrasser rejste sig op så faldt hans 1,5 meter lange svær på jorden, han skyndte sig at samle det op og hænge det ind på plads i hans kappe så det ikke kunne ses.

Hun kiggede undrende på ham med et smil "kan vi det? Tænk det vidste jeg ik" hu trak på skulderne. Hun vidste ikke at engle lige frem kunne gøre så meget skade, engle var jo de sødeste væsner på jorden.
Hun smilede lidt "jeg har nu hørt i skulle være ret så farlige, men hvordan har man det så sjovt?" Spurgte hun usikkert.
Hun kiggede med hovedet på skrå og med et par triste øjne på ham, hun lagde forsigtigt en hånd på hans skulder. "Gud vogter over dem der er troende, du skal nok finde dem" sagde hun blidt.
Hun kiggede sjovt på ham da han kradsede sit navn ind i bænken. "Ja nu er det din" hun rystede smilende på hovedet.

Phyrasser kiggede undrene  på hende "Okay det kan i ikke" Sagde han og smilede og smilede mere da hun lagde hånden på hans skulder "Os, Farlige nej da kun et af de farligste væsner tro jeg, og man får det sjovt ved at finde ud af hvad der er interessant for hver person og tilpasser sig så man for smil frem"
Phyrasser grinte lidt "Hvis jeg var troende så havde jeg troet på det der så havde det hjulpet, men jeg blev lavet om og selvom jeg troede hårdt på at jeg ville leve meneske resten af mit liv" Phyrasser smilede til hende for ikke at virke sur eller noget af den tro hun havde, selvom hun ikke selv måtte tro det da hun er faldet
"Så hvad kan du godt lide at lave" Spurte han og smilede mens han satte sig ned.

Hun rystede smilende på hovedet "nej det tror jeg ik lige frem" hun halv grinte lidt, kluklo. Hun smilede stort af det han sagde og nikkede "hvad man kan lide at lave..." Sagde hun stille og kiggede roligt på ham.
Hun lagde hovedet på skrå. "Um... Så tro på dig selv" hun trak lidt på skulderne og smilede forsigtigt.
Hun kiggede lidt ud i luften da han spurgte hvad hun skulle lide at lave, hun spillede musik, spillede musik og spillede musik, der var ik meget andet hun lavede "spille musik" hun trak på skulderne. "Hva med dig" spurgtehun smilende tilbage

Phyrasser grinte med Lauren "Det var da noget forfærdeligt at gøre, altså tro på en selv, men siden at andre ikke stoler på mig fordi jeg er måske lidt vampyr, bliver man jo nød til det" Sagde Phyrasser for at skabe lidt sjov i samtalen. Den døde lidt hen og da kom hun med kommentaren at hun godt kunne lide at spille musik, Malao så på hende med store øjne og spurte så "Hvad kan du så spille, og vil du ikke nok spille lidt så" Malao så helt glad ud for han havde ingen idé om hvad han kunne li at lave, måske hoppe lidt rundt i træer som aber men det var ikke rigtig noget stort ved da han blev lært op i tigers kong fu.

Hun kiggede undrende på ham, "man skal altid tro på en selv lige meget hvad" hun lagde hovedet halvt på skrå. At han prøvede at skabe en sjov stemning lykkedes ham ik helt. Hun sukkede tungt og kiggede smilende på ham.
Hun smilede stort da han vidste interesse. "Jeg laver mit eget musik, jeg er musiker. Men hvis du vil høre noget bliver du nød til at komme med mig hjem" hun smilede blidt og kiggede roligt på ham. Han så så glad ud, det gjorde hende helt glad.