The thrill of the price//River.

Sted: Blodøerne i de store jungler der nu engang bevokser denne ø.

Omgivelser: Starten på den store og frodige jungle, så det er langt væk fra al' civilisation.

Tid: Klokken er næsten midnat og den store fuldmåne hænger højt oppe på himmelen, højt oppe og den tætte jungle.

Vejr: Der er vindstille og dejligt varmt grundet det varme klima der er på denne ø. Der er helt skyfrit og dejligt stjerneklart så man både kan se månen og de mange millioner af stjerner der pryder himmelen.

Alane stod i udkanten af den store jungle, aldrig i hendes liv havde hun set en sådan pragt. Den var jo helt fantastisk og ubeskrivelig smuk denne jungle. Hendes lange hvide hår var sat op i en høj hestehale men pandehåret dækkede stadig en smule for hendes ene grønne øje. Hendes øjne var indrammet af en smule sorte eyeliner og mascara samt hendes læber var malet en mørkerød farve som stod i kontrast til hendes mælkehvide porcelæns hud. På overkroppen bar hun en mørkegrøn top som var en smule nedringet, udover den bar hun et korset der stoppede lige under hendes barm. Udover det bar hun et par helt tætsiddende sorte men elastiske bukser og som sædvanlig var hendes fødder bare, hun gik aldrig med sko, ikke engang om vinteren. Tøjet hun bare fremhævede hendes feminine former men man kunne også godt ane en ganske lille smule muskel. Roligt gik hun ind i jungle, hun var her trods alt på en mission og nu kunne hun ikke tillade sig at dvæle ved skønheden mere. Der gik ikke længe før hun så en lille klynge af mænd, det måtte være dem hun skulle følges med. Alane så ikke ud af meget, hun var ganske smuk ja men lignede ikke en der kunne slå fra sig, det kunne hun dog. Roligt stoppede hun et lille stykke fra gruppen af mænd og lod øjnene glide over dem, et let smil lå over hendes læber som de grønne øjne betragede hver eneste en af dem. "Godaften", hendes stemme var dragende og musikalsk men samtidig indholdt den en god del mystik.

En mission, han kunne ikke forstå hvorfor han var blevet indkaldt til en mission af en gammel elver, der åbenbart mente at han kendte River fra før i tiden. Den eneste grund til at River gik med til denne såkaldte mission, var at prisen for det var et par gode penge, som han egentlig godt kunne bruge til noget. Hvad vidste han ikke endnu, men det kom nok, så var det rart at de kunne lægges til side. Med et rovdyrs bevægelser, løb han igennem skoven og sænkede ikke farten en eneste han gang. Han undveg med nød og næppe de væltede træstubbe og de få grene der formåede at rise ham på kinden gjorde ham ikke spor. Det healede igen på et tidspunkt. Vinden piskede om ørene på ham. Det føltes nærmest som at have et tæppe over hovedet. Den dækkede både øjne og øre. Da han endelig stoppede op, sad de gyldenbrune lokker som et uglen garn, samt skjorten sad en smule skævt på hans overkrop. Inden han gik hen til gruppen, rettede han svagt på skjorten. Cowboybukserne sad som de skulle gøre, det samme med det brune bælte om hans liv. Han udstødte et suk, men da han ingen stemme havde, kom der ikke nogen lyd ud, men derimod kun et lille vindpust. Langsomt gik han hen imod gruppen, armene var foldet på kors henover hans bryst, et tegn på at de ikke skulle komme for tæt på ham..
Lederen af gruppen var en ældre herre, en elver væld og med de spidse øre og den snævre lugt af urter og fyrrenål. De andre mænd i gruppen kiggede beundrende på den yndige Alane, hendes smukke stemme hypnotiserede dem et kort øjeblik. Det var et hårdt blik fra lederen der fik dem tilbage til virkeligheden.
"Godt i kunne komme," sagde han og spredte armene ud som ville han tage dem i en varm omfavnelse. "I tænker sikkert meget over hvad der har kaldt jer til mig.. ikke sandt?" Hans havde en dyb accent, det lød nærmest som om at han læspede engang imellem.
River gik op på siden af Alane, men han så kun på elveren foran ham, eftersom det interesserede ham ret meget omkring hvad de skulle og hvor han kendte ham fra. Manden kunne fornemme Rivers utålmodighed, hvilket fik hans enorme hænder til at svede en bette smule, han ville nødig have en vampyr på nakken. "Jeg skal bruge jeres såkaldte viden og evner til at hente en skat for mig, prisen for at i hente den vil være god, tro mig," Han lagde ekstra tryg på skat og tro mig. Det virkede med hans underlige accent. Rivers arme faldt langsomt ned langs hans hofter igen, åbnede op for det skjold han havde dannet ved at have dem på kors. Elveren kiggede spørgende hen på Alane. "Hvad mener du yndige leder?"

Alane lagde blidt armene over kors og trippede en smule, hun kunne ikke vente med at komme ordentligt i gang så mon ikke ham der nu engang manglede ville rubbe neglene og komme herud i en fart. Hvorfor var det mon egentlig de skulle mødes om natten, i hendes logik ville det kun kunne give mening hvis den de ventede på skulle vise sig at være vampyr. Let snogede hun en lok af det hvide hår omkring hendes lange slanke finger. Alane virkede på ingen måde interesseret i den opmærksomhed mændende gav hende. Let lod hun armene glide ned langs hendes side da den sidste mand endelig besluttede sig for at dukke op. Kort lod hun øjnene glide over ham, jep helt sikkert vampyr, han trak for det første ikke vejret og hun kunne nærmest mærke den kulde hans døde krop udsendte. Små kuldegysninger spredte sig over hendes krop grundet kulden.
Hun rettede opmærksomheden mod den ældre herre da han begyndte at tale, hans stemme var hærget af årene og havde en underlig accent men det var sikkert en han havde tillagt sig i løbet af hans tid på øen her. Yndige leder? Var det hvad han mente om hende? "Jamen nu hvor alle er her syntes jeg vil skal komme i gang", hun vendte sig nu for første gang mod River, "Du er vores guide er du ikke. Uanset hvad så er jeg Alane", hun rakte hånden mod ham, hvis han tog den ville hun give den et kort klem og så slippe den. Hvis ikke lod hun hånden glide ned langs hendes side atter engang. Hendes øjne var så grønne at de nærmest gik i et med jungle, de var hypnotiserende. Hun kiggede River direkte i øjnene medmindre han så væk fra hende. Et let smil lå over hendes læber, ikke et stor et men heller ikke et lille fedtet et.

Elveren tog sig ikke af at han havde kaldt hende yndige leder, han formåede at alle piger elskede at blive kaldt yndig eller smuk. Det havde de kvinder han kendte i hvert fald syntes godt om. Til det hun sagde, nikkede han forstående og foldede hænderne foran sig, hvor han derefter kiggede spørgende hen på River, der stod og så en anelse misvisende på ham. Han stoppede først med at kigge misvisende til ham, da Alane snakkede til ham og rakte sin hånd ud til ham. Høfligt tog han imod den, trykkede den og slap den derefter, så den kom på plads ned af hans hofte igen. Han havde haft sendte hende et svagt smil, der for længst var forsvundet fra hans smalle sandfarvede læber igen. Endnu engang kiggede han på elveren med et blik hårdt som stål.
"Hans navn er River, han har mistet sin stemme, men har en evne til at snakke igennem tanker," fortalte elveren, hvilket fik det til at løbe koldt ned af ryggen på River. Hvor vidste han det fra? "Jeres mission er at finde en gammel, men noget så dyrebar, guld stav. I finder den i den mørkeste del af skoven, der hvor selv de stærkest rovdyr vender ryggen til og stikker halen imellem benene,"
For River lød det som om at han var ved at fortælle en gyserhistorie. Han kunne godt skrue lidt ned for spændingens musikken i sin stemme. Elveren smilte, klappede hænderne sammen og så skiftevis på dem. "Nogen spørgsmål?"

Alanes øjne gled over River, der var noget anderledes ved ham, ikke kun det faktum at han jo egentlig var døde, nej det var noget andet. Han havde en stor mental kraft kunne hun mærke så hun skulle eventuelt være lidt vågen og oppe på tåspidserne. Let bed hun sig i læben og rokkede let frem og tilbage på hælene, hun var utålmodig, eventyrlysten i hende voksede og den skulle altså stilles nu ellers så kunne hun lige så godt finde noget andet at tage sig til. De grønne øjne gled over junglen de stod i, den var altså helt ubeskrivelig fantastisk. Det måtte hun indrømme endnu engang. Måske når alt det med de levende døde og alle andre problemer der nu engang var så ville un måske kunne flytte hertil? Det var dog bare langt fra alle hun kendte men mon ikke hun ville kunne få det til at virke? Nå nok om disse tanker, desuden blev hun hevet ud af dem da elveren igen talte, de grønne øjne fæstnede sig om hans og hun kunne mærke hvordan overraskelsen og ubehagen skyllede af River. Han burde vist ikke vide det. Alane nikkede stille og kiggede på River. Han virkede ret så klar til at komme langt væk herfra så mon ikke de bare skulle se at komme afsted. "Nej, lad os komme afsted", hun vendte sig mod River og betragtede ham stille. "Før an, du er trods alt vores guide".

Den eneste han ikke havde noget imod var den kvindelige shapeshifter ved sin side. De andre virkede højrøvet, selvsikre på hvert et åndedræt de tog var korrekt og det værste af det hele var at han kunne fornemme et par falske smil sprede sig på deres læber, som om der lå et eller andet i gære. River var ikke typen der stolede på hvem som helst, indtil videre var det hans 'partner' på denne mission den eneste han turde stole på. Det føltes rigtigt i maven, så den beslutning beholdte han. Det overraskede elveren at de ingen spørgsmål havde overhovedet, et hvert væsen havde da et par spørgsmål ikke sandt? I stedet for at tænke mere på det, rystede han bare blidt på hovedet med et venligt smil og en klukkende latter, hvor hans tykke accent fik den til at lyde som om han grinte igennem et form for rør. "Jamen, så kom af sted! Jeg ønsker jer held og lykke mine unge væsner," med de ord gjorde han et knipsene lyd med sine tykke fingre, så en af de andre mænd fra gruppen fulgte med ham ind bag de tykke træer som en lille hund. River kiggede kort efter dem med et misvisende blik, det varede dog ikke længe før han rettede opmærksomheden imod Alane. Han skulle vise vej ind i skoven, hans tidligere hjem, det sted som før havde været som en bukselomme for ham! Med et anerkende nik, startede han med at gå ind i junglens lange dyb. Mændene fulgte automatisk med dem. De gik bag ham som en hær ville følge deres leder i krig. Rundt omkring hvislede vinden i trætoppene, så bladene gav en hviske lyd fra sig, der kunne minde en om en ånds sidste bøn inden den skulle over på den anden side. Det generede dog ikke River, han var van til den hvislende lyd og det gjorde ham rolig, det mindede ham om de gode dage i skovene hvor han havde været fri.. Han kiggede hen på Alane med et nysgerrigt blik fra sine mørke øjne. *Hvordan fandt han dig til denne mission og hvorfor egentlig?* Hvis hun lyttede godt efter, ville hun få tanken igennem sig, men det var selvfølgelig ikke sikkert at hun vidste det var ham. Han gjorde dog så meget han kunne for at vise at det var ham der snakkede, ved at kigge ind i hendes øjne og selv i hans øjne vil man kunne ane spørgsmålet.

Alane holdt godt øje med de mænd som nu engang havde fulgt efter dem ind i skoven, de mænd som skulle agere som hjælp på denne mission som hende og River nu engang havde. Hun stolede ikke på dem, de virkede sleske og som et par folk der ved første givne lejlighed ville stikke en kniv i ryggen på dem, derfor var hendes alarmer oppe, hun var klar til at forsvare sig selv hvis det skulle blive en mulighed. Hendes øjne gled beundrenede over junglen de gik igennem, den var så smuk, hun kunne blive helt væk i den og aldrig vende tilbage til det civiliseret liv som hun egentlig var ved at være lidt træt af. Hun savnede det simple og vilde liv som hun havde levet før hun var blevet trukket ind i byen og nu skulle opføre sig på en bestemt måde før det var socialt acceptabelt.
Hun stoppede op midt i en bevægelse da hun hørte nogle tale til hende men det var ikke ord nej det var som om det var lyde der trængte ind i hendes hoved. Hendes øjne gled hurtigt omkring og derfor fik hun øje på det blik River sendte hende, var det ham der snakkede men hvordan? Når jo det var da rigtigt, det havde ham der elveren tilbage der jo snakket nået om. Til gengæld anede hun ikke om hun skulle var med ord eller om hun bare kunne snakke med ham gennem tankerne også. "Jeg har nogle evner som han mente var brugbare og så har jeg en lyst til spænding fare og eventyr", Alane kiggede på ham med et dejligt smil på hendes læber. Hun havde svaret igennem hendes tanker men hun vidste ikke om han ville kunne høre hende eller ej.

Til at starte med ventede han bare på at hun skulle adskille sine læber og svare ham. Pludselig gik det op for ham at han kunne høre en andens stemme inde i hans hoved. Overrasket så han sig omkring, det havde han aldrig prøvet før.. Han troede kun at hans evne gjorde ham i stand til at andre kunne høre ham, men ikke at han kunne høre dem, hvis de nu svarede ham igen med tanker. Det fik et tilfredst smil til at sprede sig på hans læber. Hvem skulle have troet at denne mission ville hjælpe ham med sin evne? Han kiggede hen på Alane. Smilet han før havde haft på, fjernede han langsomt igen.
*det lyder lige som noget vi kan bruge,* han sendte hende et anerkende nik, samt et kækt smil. Han var stadig ikke helt klar over hvorfor han var kommet med, men, det var nok pga. af han i sin tid som elver kendte til skove og dets dyr.
En brøl fik pludseligt jorden til at ryste og fuglene til at forlade trætoppene. River stoppede med det samme op og så sig omkring. En bjørn, der var ingen tvivl. Mændene bag dem tog deres sværd frem, deres krop udviste mod, men deres øjne afslørede frygt i et svagt blændende lys. I det øjeblik de ikke kiggede bag dem, kom en bjørn, næsten på størrelse med et træ, ud af busken. Brølende og fægtede med kløerne. Mændene skreg af smerte når dets dolke lange kløer snittede deres bryst. River trak sin bue og pil frem, han så heldigvis havde været klog nok til at tage med. Hurtigt affyrede han et skud imod dets hoved, men bjørnen undveg, ved at slå poten ud efter pilen, der gik i to stykker. River mukkede en bandeord for sig selv. Det blev ikke det nemmeste at slå dette dyr ihjel.