Let me be alone! //Barbatos//

Barbatos nikkede kort for sig selv, inden han atter lagde vadsækken tilbage i hullet, og tog en flaske op i stedet, sammen med en ende mørkt brød og noget pølse, han satte tænderne omkring proppen i flasken, og trak den let op og spyttede den ind i flammerne, han satte flasken på en blok sammen med brød og pølsen, "men hvordan kan det gå til en Dragonlycan har Dæmoner i familien? jeg troede ikke vi var så velkommende?" sagde han og trak et groft sværd op af en tønde med vand, og skar noget af brødet og pølsen

Hun fulgte hver af hans bevægelser med sine øjne og smilede roligt til ham. Hun trak let på skuldrene "Min far og søskende er dæmoner imens mig og min mor er dragonlycans" hun havde intet imod andre væsener bare de var ordentlig overfor hende og hendes familie. Hun kiggede stille på ham "Jeg har intet imod andre racer. Jeg er mere stille og rolig og acceptere dem der er omkring mig selvom det kan være farligt af og til og stole på andre" hun kiggede venligt på ham.

Barbatos nikkede imens han lagde pølsen på brødet, og tog en ordentlig bid efterfulgt af et ordenligt drag af flasken, "sådanne historier kender jeg godt til" sagde han imens han tilså det sværd han lige havde skåret med, og sank det han havde i munden, "man skal holde sin egen race tæt, men alle andre racer endnu tættere, selv om de ikke virker til det, kan deres adfærd ændres på sekunder" han bankede let på de stumpe 'horn' han havde, "en Engel gav mig dette mærke... fatter du det? en Engel?" han rystede let på hovedet imens han med maden i den ene hånd og flasken i den anden trådte tilbage til stolen der stod overfor hende

Hun kiggede bare roligt på ham imens han snakkede og spiste. Hun følte sig ikke specielt sulten og vidste heller ikke helt hvad hun skulle svare på det han sagde. Hun rejste sig op og gik hen til sin kjole for, at mærke om den var blevet tør. Det var den. Hun tog den ned og trak skjorten af hun havde lånt fra ham med lidt besvær og tog kjolen på istedet for. Hun var sådanset ligeglad med, at han så hende i undertøj for det rørte hende ikke det mindste.

//Er ved og gå lidt død for ideer til hvad der skal ske ved ikke om du har nogle ideer?//

Barbatos tog en slurk af hjemmebryggen der var i flasken inden han atter rejste sig, ikke før havde han mødt en kvinde som var så ligeglad med han så hende som hun nu var, stilheden var næsten på nippet til at blive pinlig efterhånden, men et eller andet kunne ikke få ham til at tage øjnene fra denne kvinde, det var første gang han havde haft muligheden for at komme så tæt på en Dragonlycan som det han var i dette selv samme øjeblik

//godt spørgsmål, arbejder selv en del for tiden irl.. så min kreativitet er ikke hvad den kunne være//

Hun kunne godt mærke, at han stirrede på hende, men det var hun vel van til nu efterhånden. Hun var ikke så normal som folk gik og troede. Der var ikke så mange dragonlycans i verdenen og samtidig var der utroligt få i byerne. Hun og hendes mor var nok de eneste. Hun kendte kun 2 andre dragonlycans udover hende selv og det var hendes mor Valiona og hendes fars lærling Luce. Ellers kendte hun ikke andre. Hun kiggede roligt på ham "Hvorfor kigger du sådan på mig?" spurgte hun venligt.

Da Rafaele pointerede for Barbatos at han stadig ikke havde fjernet blikket fra hende skyndte han sig at slå det bed, "det var ikke for at stirre" sagde han og løftede atter blikket og så hende ind i øjnene, "men det er første gang jeg ser en Dragonlycan, og så en som er så smuk" han rystede let på hovedet, denne aften var blevet langt andet end hvad han havde haft i tankerne til at starte med, men mere hyggelig alligevel

Hun kiggede roligt på ham og virkede ikke til, at være sur eller noget over, at han havde kigget på hende. Hun virkede meget roligt over det. Hun smilede og nikkede som tak for komplimenten "Er glad for, at du synes jeg er smuk" hendes stemme var stille og rolig og samtidig meget venlig. Hun kiggede roligt rundt et kort øjeblik "Vi er meget sjældne os dragonlycans. Kender kun 2 andre udover mig, men ser dem så ikke tit mere" hun trak let på skuldrene og smilede sødt til ham.

"men hvordan kan det være at din mave og dine hænder ikke har den neutrale sandet farve som resten af kroppen?" spurgte Barbatos mens han med rolige skridt nærmede sig hende, "den spøjse farve de har, den er da enormt opsigtsvækkende når du går rundt"