what future awaits my (Akuma)

Omgivlser: masser mennesker som myldere frem tilbage ud imod havnen eller hvad de nu skal
tid: 20:30
sted:: Minotaris.
vejr: det mørkt og skyet
tøj: Den sorte kappen og hvid kjole som passer perfekt til hendes krop.

Lyra følte sig lettet over at hun sluppet fra den forfærdlige sejle tur over til denne ø. hvor Minotaris havde hjemme. Hun hadede alle de tæt siddende folk desuden havde den grædende baby taget hendes kappe hætte af, det var noget af det værste hun kunne komme tanke om udover stanken af svedende mænd som arbejdede eller bare sad ved siden af. Hun havde måttet sidde nede i mørket hele turen, nu hvor hun endelig kommet til det sted hvor hendes far boede det sted sikker på han mindst forventede at ville være. Hun ville finde en kro hvor hun kunne leje værelse, men havde ingen penge lige for tiden så blev nød til at stjæle før hun kunne finde stedet hvor skulle gøre sig ren og smuk. Hun kiggede sig smilede stedet var proppet med mennesker som sikkert havde pungen fulde penge. Hun fik øje på en kvinde som velhavene ud * chancen* tænkte hun gik hen imod hende. Lyra ramlede med vijle ind kvinden så hun tabte alle sine ting hun samlede først alle grønsager og andre ting op så fik hun øje på pungen den næsten tom, hun fik ondt kvinden samlede pungen op gav den til hende " det må du undskylde" sagde hun begyndte at gå, drog havde lykkedes hende stjæle et æbel uden kvinden havde lagt mærke til det. Hun forsatte godt stykke ned af vejen gik på.

Vejen førte hende væk fra havnen ned af de mindre gader, her var der også mange folk denne gang fik øje på en mand måske hun kunne flirte en smule med ham, men krævede at tog kappens hætte af, det kunne være farligt, men det var risiko måtte løbe. hun gik med raske skridt imod manden " herre" gik så tæt på ham som hun kunne, hendes trak sig smule sammen idet hun så hvor fuld han. da kom tæt på tog han omring manden lignede der var gammel nok til at være hendes bedstefar, men udsendet kunne bedrage. Hun lod ham trække ham så tæt ind til sig han kunne. Smilede smule flirtende " de kunne ikke fortælle mig hvor jeg kan finde en kro?" spurgte hun imens hun svagt lagde den ene hånd på hans bryst imens ganske forsigtigt rakte ud imod hans lomme. Med lethed fik hun fisket pungen op. Han lagde ikke mærke til noget, men hun kunne mærke hvor tung den. Penge måtte der være nok af her til bestille værelse flere dage, men det skulle hun ikke. Manden mumlede usammen hænge instrukstioner til hende imens hun fik lagt pungen i sin kappe lomme. Hun trak sig fra ham imens gav ham hånden.

Det hjalp altid spille hjælpeløs især når man var en kvinde, mænd troede altid at kvinder skrøblige og hjælpeløse, men hun var ikke hjælpeløs. Hun begyndte gå og i bagrunden kunne høre manden mumle, men da kommet så langt kunne de fange hende. Hun satte farten op lod glide ind i en gyde imens ventede på uroen der ude på gaden ville falde til ro.
Kappens hætte blev igen trukket godt op over hovedet

Påklædning: https://2img.net/h/oi41.tinypic.com/rkzoxu.jpg

Der var få ting som Akuma kunne lide ved denne verden.
Penge, magt og frygten han skabte.
Og lige nu var der en ældre herre der havde opsøgt ham i Humvita.
Denne herre måtte være magtfuld hvis han kendte til hvad Akuma lavede.
Det var noget underligt som han var bedt om.
Han skulle bringe datteren tilbage til sin far.
Og der var en høj dusør på det.

I hånden havde Akuma et billede af den pige han var efter.
Han sad lige nu oppe på et tag og så at der var en masse mennesker som steg af båden.
Kontakten havde fortalt ham at pigen ville tage denne båd til Minotaris.
Så Akuma ventede på at kunne se sit bytte.

Han var iført sit dræber-outfit og var klar til missionen.
Dog skulle han ikke dræbe hende men bare 'hente hende'.
Skyggerne var trukket godt om ham så ingen kunne se ham med det blotte øje.
Han sad på hug foran kanten på taget og fik nu øje på pigebarnet.

Akuma kikkede kort på billedet og så på hende igen.
Der var ingen tvivl om at det var hende.

Da hun gik ind i en gyde var han hoppet lydløst efter hende og sad nu lige over hende.
Hvis hun var van til at flygte så ville hun nok have mistanke om at han var der.
Men skyggerne lå over ham så han nærmest var usynlig i nattens mørke.

Lyra lukkede svagt sine øjne og mærkede med sammen at alene var hun ikke hun måtte væk. Hun rejste sig op og begyndte gå, men lod som hun ikke havde lagt mærke til noget var galt. Hun forsatte ned af gaden i det samme tempo som før. Hvis dette her hendes fars værk måtte hun nok heller finde sted der mindre befolket end her. Dette her ville betyde kamp, hun ville ikke tilbage til ham. Han kunne ikke holde hende fanget ligemeget hvor meget han så prøvede, tilhørte hun ikke ham og skulle derfor skulle han ikke bestemme over hendes mere. Hun anede rent faktisk ikke helt om der var nogen efter hende, men følelsen nagede hende hun måtte et sted hende hvor der var mange mennesker hun kunne ikke bestemme for mange ingen mennesker, hvor hun kunne forsvinde mængden, men hvor faktisk var meget i øjenefaldende med kappen som var trukket godt op over hendes hovede. Det eneste man kunne se var hende tynde læber som svagt pressede sig sammen til utydelig streg.

Hvorfor nu? Hvad ville hendes far opnå? Lyra ville jo bare stikke af igen hvis hun fik chancen. Han kunne jo ikke holde hende fanget for evigt. Hun sank en drejede ned af mere befærdet gade, drog kunne hun stadigt mærke den fremmede som helt klart var nærheden. Hun kiggede skulderen idet bankede på en dør, ældre dame lukkede op " kan jeg søge husly for nat?" spurgte hun håbede der på at sikkerhed. Hun anede intet om dette væsen som fulgte efter hende, mem en ting stod klart for hende og det dette væsen ikke var et normal menneske. Lyra så bedende på kvinden som til sidst nikkede lukkede hende ind.
Huset så gammeldags ud og der masse katte jamre fra de sultene katte kvinden bar præg af at ingen penge havde til fodre disse katte " her" sagde hun tog pungen op gav den til hende, kvinden havde brug den mere end hun havde. Kvinden præsenterede sig Aveline., derefter tog hun lyra med op på lille værelse som åbenbart tilhørt kvindens nu voksende søn eller datter. Lyra nikkede og gik skålen med vand og begyndte vaske hovdet, drog var det lidt svært fordi stadig havde kappens hætte trukket godt op over hovedet.

Drog fik hun ingen ro, mon det væsen farlig ingen milder ville sky for at få fat i selv tage denne gammels kvindes liv. Efter´vasken gik kvinden, som havde lavet te. Det langt tid siden hun havde fået te. Det mindede hende om den ´gang var rigmands datter, det blevet tvunget til drikke te sammen med hendes mor, far og deres forretninger patner. Hun gøs svagt ved tanken. Inden hun åbende munden og lod den varme drik glide ned i hendes varme indre

Akuma havde øjnene på hende konstant.
Og hver eneste gang hun drejede skiftede han tag og fulgte efter hende.
Denne dusør var næsten for god til bare at afslå.
Og pigen så ikke ligefrem stærk ud.

Hun var nu blevet lukket ind af en gammel dame.
*Har hun flere kontakter?*
Han var kun informeret om stedet og udsenet af byttet.

Akuma sad på nabobygningens tag og havde overvåget hende hele tiden.
Han kunne se hvilket værelse hun havde fået da lyset var blevet tændt efter damen havde vist hende værelset.
*Lyra Zantanna farrell...* tænkte han svagt.
Han var lige kommet i tanke om at navnet var kommet med i den information han havde fået.

Akuma hoppede ned fra taget og lod den store frakke lukke sig rundt om hans krop.
Et par skridt blev taget mod døren til huset.
Hænderne var puttet i lommerne mens han nu gik helt hen til døren.
Han tog en dyb indånding... Og bankede så på.

Damen gik over og åbnede døren på klem.
Man kunne se der var en lille kæde i døren så den kun kunne åbnes på klem lige i øjeblikket.
"Kan jeg hjælpe dem?" spurgte hun men hun havde et snær af mistro i hendes stemme.

"Jeg søger Lyra Zantanna farrell...." sagde han med en dyster stemme.
Damen kikkede noget foruroligende på ham.
"Hende finder de ikke her" sagde hun og begyndte at lukke døren.
Akuma stak hurtigt en fod i klemme "Jeg bliver desvære nød til at insistere" sagde han med lidt kræft i stemmen.

Han kikkede ind af døren så meget som han nu kunne.
Og der fik han øje på hende... Hun sad i stolen og drak te.
Akuma fangede hendes øjenkontakt så godt som man nu kunne med hans maske og man kunne nærmest høre hans tanker...
*Du kommer med nu*

Det gav sæt Lyra da det bankede på døren og endnu idet kvinden prøvede på lukke døren for den fremmede hun kiggede op og så at han havde maske på og ikke kunne se hans ansigt. Hun skar en grimasse måtte hun nu ingen gang se sin forfølgers ansigt, det næsten tegn på svagt det troede hun ihvertfald at det var. Hun bed svagt læben imens vente sit blik bort. Hun kunne tage med ham og hun kunne heller ikke risikere kvindens liv. Lyra sukkede svagt det en svær beslutning og gik mindst ti minutter før hun rejste sig for følge med den fremmmede inden hun gik helt ud af døren vendte hun sig om imod kvinden " Tak for deres gæst firhed, men kan ikke risikere deres liv ved blive" sagde hun hendes stemme blev trist og nærmest kold på samme tid. Vente sig om imod den fremmede og gik lige forbi ham valgte selv om følge med, men det var hun ret så sikker på at han ville. Lyra kiggede sig ikke tilbage forsatte i et rolig tempo for ikke skræmme de andre som gik på gaden. Hun havde stadig kappens hætte trukket ned stoppede op drejede så ned af en blindgyde. Derr var nogle ting Lyra måtte vide og der var også nogle ting som han skulle vide. Lyra stod med ryggen til gyden og kunne ikke se om han kom.
Lyra ventede 5 min. før hun knyttede sine hænder " Hvorfor gør de det her?" spurgte hun vidste ikke om hun ville få et svar. Lyra var drog sikker på at han havde fulgt efter "[b] er det for pengens skyld? spurgte hun og hendes stemme sten hård.