Long time since -River-

Hendes tøj var slidt. Der var ikke meget tilbage til at dække hendes nøgne hud. Faktisk var det ene bryst helt blottet imens det andet var svagt dækket. Klædet dækkede lige hendes underliv, men igen - stoffet var slidt og kunne gå i stykker. Hun havde fået hjælp heldigvis da. En dag mere og hun havde dræbt sig selv. Faktisk var hun overrasket over, at det havde været hendes moster der havde reddet hendes liv. Stella. De var nu ikke på samme vej hjem og fulgtes ikke længere fordi at Stella stolede på at Melissa sagtens kunne klare sig selv. Det kunne hun også. Der var gået flere dage nu bare med at gå. Det føltes som et vidunderligt stød igennem hende da hun var kommet ind i Doomsville. Det eneste hun havde i tankerne lige nu var mad. Selvfølgelig sad River og bankede i hendes baghoved. Men hun var så sulten. De kunne bare prøve at voldtage hende. Lige nu ville hun ikke have noget imod det så sulten var hun. Der skulle nok være en eller flere med dumme tanker - og med sandten det var der også. De prøvede at flirte med hende, men de nåede ikke engang før hun havde svunget dem op af muren og inden der faktisk skete noget sugede hun hans sjæl. Det var nemt. Når de var fulde og åbne i deres sind var det nemmest at tage dem når de troede en masse. To fulde røvhuler var faldet døde til jorden og videre var hun. Lidt friskere så hun da ud nu. Hun lignede lidt en eller anden populær pige fra bordellet som havde fået revet hendes kjole lettere i stykker af aggresive fans.

Hun blev dog ved med at gå til at hun blev stoppet. "Hvem har vi her. Har vi ikke set dig før?" Sagde en mand og greb rundt om hendes ansigt. Melissa slog dog hans hånd væk i et hurtigt slag. "Og hvad så, hvis i har?" Spurgte hun ligeglad. "Nu kan jeg kende hende fra kroen. Du var sammen med ham iglen. Ligeefter du forlod ham så har han ikke lavet andet end at dræbe folk. Det klogeste du har gjort er at forlade den tåbe." Sagde de. Melissa fik et hånligt smil på læben. "Så meget for at lede." Hviskede hun for sig selv inden hun gjorde an til at svare dem igen. "Jeg forlod ham ikke. Bare for at være klar på den. Jeg blev taget væk fra ham." Med det sagt brækkede hun nakken på den ene mand så hovedet væltede ned af kroppen som hun slap lige bagefter. Melissa kiggede overpå den anden. "Var der andet?" Spurgte hun og hævede på et bryn. Han rystede på hovedet inden han gik tilbage ind i en mur og ramte ind i noget. Melissa undrede sig over, hvad han var stødt ind i - mørket skjulte ansigtet af personen.

Blod. Det var hvad han kunne dufte lige nu...
Den fantastiske og hypnotiserede duft, der gav ham et rus i kroppen hver gang han smagte og duftede det. På jorden lå kilden til blodduften. En kvinde, smuk og livlig, lå nu på jorden helt livløs og hvid i huden. Der var ikke meget andet end et skelet med hud på tilbage. Hver en dråbe blod var tømt fra hende. Ved siden af stod morderen, den unge vampyr og så ned på hende, før han vendte ryggen til hende og gik. Velvidende om at nogle kiggede på ham, så han bare på dem med sine kolde sorte øjne, der var som et mystisk og skræmmende univers. Nogle trak væk fra ham, i frygt for at han ville skade dem, imens andre bare sendte ham et ligeså koldt blik tilbage. Den slanke krop snoede sig igennem vrimlen.. På overkroppen bar han en hættetrøje, hvor hætten var trukket over og gemte hans ansigt væk fra alt og alle. I hans tanker, var der intet. Han så ned i jorden.. Lige nu var det han glædede sig til, at komme hjem til sin Whiskey.. Han burde få sig en hobby, måske noget der bare var en smule mere spændende end det han havde gang i. Whiskey drikkeri og mord. Såmen bare hverdagslivet.
Han gik ind i nogle, eller vedkommende gik ind i ham, men hip som hap. I et rovdyr instinkt lødede han blikket og gjorde klar til angreb, hvis det var det der skulle til. Dog var synet af vedkommende nok til at sende ham ud i det mest forvirrende univers.. Følelser og minder.
Der stod hun. Perfek og smuk, en smule ødelagt og beskidt, men stadig så hypnotiserende. Det hjerte han for længst havde troet var dødt, begyndte at banke ved synet af hende.
Mikayla..
Stolt og stærkt, forsøgte han at samle sig selv og ikke forsvinde væk i hendes øjne og læber, han ufatteligt havde lyst til at presse sin egen imod.
Han fjernede hætten fra sit hoved, gjorde hende klar over hvem det var, hun var gået ind i.
"Længe siden," det overraskede ham hvor stolt det lykkedes ham at lyde, selvom han bare dånede over at se hende igen. "Jeg troede du var død,"
Måske ikke den bedste velkomst.. Men han havde ikke set hende i et helt år.. Han vidste ikke hvordan han skylle reagere overfor denne dejlige skønhed, der havde varmet og knust hans hjerte på samme tid.. "Du ser.. Ja.." Han vidste ikke hvad han skulle sige..