Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Is this really my Destiny (Zann ) EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Lori
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Lenore
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Genevira
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Celenia
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Renata
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Jake
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Katrina
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Sasha
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 
Abigail
Is this really my Destiny (Zann ) Voteba13Is this really my Destiny (Zann ) Voteba14Is this really my Destiny (Zann ) Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Is this really my Destiny (Zann )

Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Man 1 Sep 2014 - 11:37

Tid: 03:00
sted Kirkegårde
Omgivelser: lige nu er det hende

Zantanna gik stille rundt, natten havde forlængst sunket sit mørke, hun havde ikke spist hendes øjne var røde, de var heldigvis gemt bag den grønne kappe som trukket godt ned over hendes hoved, hun var begravet i tanker og det var som hendes fødder gik af sig selv, hun tænkte tit på hvordan hun skulle få sin far det var vel det han var, det var vel han taget sig af hende da hun var 5, men det kun for gøre hende ondt hendes syn på mænd var meget anderledes og hun var bange for dem, men man vis spurgte ville hun nægte Zantanna havde bestemt sig for at det skulle være slut, hun ville aldrig mere lade sig undertrykke af en anden mand igen, hun vidste ikke hvor hun skulle hen, men hendes ben havde kursen imod kirkegården. Zantanna lod en hånd en glide ned over kappen inden hun trak den længre ned så man kun kunne se de blege læber, hun havde kappen på fordi hun havde lyst til det, denne gang var det ikke for at gemme sig. Zantanna stoppede op da hun kom til indgangen, hun tøvede en smule men besluttede sig for at gå ind, der kunne ikke være nogen her på dette tidspunkt og følte sig mærkelig nok tryk ved at går her ind.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Man 1 Sep 2014 - 14:08

Inde på kirkegården. Stod 3 kappeklædte mænd. Foran en grav. Hvis man ikke vidste bedre ville man tro de stod og bedte. Eller rettere den ene gjorde så det ud til. Han stod med samlede hænder foran sig. Hænderne var tynde og så rimelig svage ud. Man kunne ligefrem se knoglernes form. De 2 mænd som stod på hver side af ham. Stod helt stille og intet gjorde. Men hvis man lyttede efter kunne man høre nogle svage ord fra den midterste. Ham der så ud til at bede. "Rogo vos de sepulcro. Domum meam, et ibi accubabit, motus quiescit. Remanda expecta surgere postquam eget mi." Han gentagede besværgelsen langsomt og roligt som om han havde masser tid og var helt rolig. Den 4 gang han sagde den sagde han et ord ekstra. "Rogo vos de sepulcro. Domum meam, et ibi accubabit, motus quiescit. Remanda expecta surgere postquam eget mi. Sed." Langsomt begyndte jorden at bevæge sig ved graven. Og graven begyndte at blive gravet op nedefra. En knoglehånd blev presset op fra jorden af. Som om den var levende. Hvilket den også var. For langsomt begyndte resten af kroppen at komme op. Udelukkende kun et stort skellet. Som roligt rejste sig fra graven. Holdende et sværd og et skjold. Samt en hjelm. Det var tydeligt at det var en gammel falden kriger. Men alligevel så knoglerne ud til at være rimelig velbevaret. Ja endda nye og skindene hvide. Den gik roligt på knæ foran manden med de foldede hænder. Manden med de foldede hænder hævede roligt sine skelettynde hænder op og hev hætten af kappen af hans hoved. Hvorefter et smukt perfekt ansigt kom frem. De kulsorte øjne. Som langsomt formindskede sig. Så de blev himmelblå i stedet. Med en sort pupil som lignede en slanges pupil. Den var aflang og spids. Det brune hår som blidt lagde sig om hans hoved. Indrammede det. Blæsten tog roligt fat i kappen forfra. Og blæste hans kappe bagud. Så den perfekte muskuløse overkrop kom frem. Han så rimelig ung ud. Måske kun 18 19 i kroppen. Iført et par sorte bukser. Men ingen sko. Og virkede heller ikke som om han havde noget under bukserne. For bukserne hang lidt ned. Og hans kant hvor underbukserne burde sidde sad der intet. Hvilket betød han var nøgen under bukserne. Han smilede svagt. Hvis man ikke kendte ham. Hvis man ikke vidste bedre. Så han flink ud. Han lignede slet ikke en der kunne gøre en flue fortræd. Måske bortset for øjnene. Og alligevel. Der var noget mærkværdigt i nærheden af ham. Som om ens sjæl blev kold. Som om ens sjæl frygtede ham.

Han vinkede kort sin hånd. "Gå." Sagde han kort mod skelettet der stod på sit ene knæ foran ham. Skelettet rejste sig roligt op. Og begyndte så svagt at gå ud af bagindgangen for at gå imod hvor denne mands skjulested. Det var tydeligt den fulgte hans ordre. Den ene af de kutteklædte mænd der så højere ud som stod ved siden af ham. Begyndte roligt at følge med skelettet for at beskytte det på dens rejse. Mens den anden stod stille ved siden af manden. "Mester Zann. Det virker som om vi har gæster." Sagde den kutteklædte. Manden som åbenbart hed Zann smilede kort. "Jeg har lagt mærke til det Warren. Jeg venter sådanset kun på at hun kommer frem og siger det spørgsmål jeg vil gætte på hun har på sine læber." Roligt vendte han fronten imod indgangen. Og så på kvinden som lige var kommet ind. Og som han var rimelig overbevist om havde overværet det meste af det. Zann var ikke så høj som man skulle tro. Han var kun 180 cm. Mens den kutteklædte ved siden af ham så ud til at være 2 meter. Og rimelig bredskuldrede. Og alligevel fulgte han Zann's ordre. Det så unormal og forkert ud. Men sådan var sandheden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Man 1 Sep 2014 - 21:30

Zantanna gik stadig i sine engne tanker og havde ikke set noget før de begyndte snakke, hun fik øje på et skelet der var på vej væk, hun undrede sig del over det der var sket, hun lagde ganske kort hovedet på skrå, hvad var dette her for noget? Da de så som ud som de ventede på hun kom pustede lettet forsatte langsomt nærmere, hun lagde spørgende hovedet tilbage i ret position og betragtede mændene og rettede sit blik imod den mindste af mændene, der ragede alle samme op over hende, hun var ikke særlig høj i forvejen, men med dem lignede hun drævg med sine 1,67 centimer, hun betragtede dem alle sammen i stykke tid før lod blikket glide tilbage til den lille af dem, hun fortrød vendte sig for gå ind i kirken, hun brød sig ikke om dem og jo mere hun havde set dem jo mere hadede hun dem. hendes hoved gled hurtigt ind tanker igen med hvordan hun skulle slippe ud af denne kattepine og komme væk. Hun ville ikke hænge sammen med denne flok af mænd længere end nødvendigt, de havde gang i noget som ikke var godt det vidste hun og hun ville ikke være del af det længere.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Ons 3 Sep 2014 - 2:19

Et kort blik blev rettet imod hende da hun kom gående. De himmelblå øjne så direkte på hende. Ja så ud til at se direkte igennem hende. Før han roligt vendte kroppen imod hende. Hun var modig. At gå direkte imod en mand med sådan en styrke. At det nærmest kunne mærkes i luften. Men så modig var hun heller ikke. For pludselig valgte hun at gå i en anden retning. Zann smilede kort. Og hævede sin hånd. "inmortui catenis." Sagde han roligt kort. Hvorefter jorden under hende begyndte at bevæge sig. Og knogler fløj op fra jorden. Og greb fat om hendes ankler. Låste sig fast. Som var det lænker. Og arme fløj op og greb fat om hendes håndled også. Normalt var arme ikke så lange. Men det var ikke kun en underarm knogle og en overarm knogle. Men 4 underarmeknogler. Så de også virkede som lænker. Låste sig fast om hendes håndled. Hvorefter Zann roligt gik hen imod hende. Og langsomt hen foran hende. Drejede hovedet svagt. "Hvem har vi her." Spurgte han roligt. Og hævede sin hånd. Lagde den roligt på hendes kindben og fulgte hendes kindben ned langs og ned til hagen. Hvor han roligt lod fingeren være. For at løfte hendes ansigt op og se på ham. "En vampyr? Ja det kan jeg lugte." Sagde han roligt og smilede kort. Før han roligt nærmede sig lidt mere. Endnu en af hans knoglekæder kom op bagfra hende. Og greb hende om halsen med 2 hænder. Så hun ikke kunne rykke hovedet hen imod ham. Hans finger var stadig på hendes hage dog. Så hun ville kunne bide i den. Men hun ville fortryde det hvis hun gjorde. Hans blod smagte rådent og dødeligt. Det var ikke drabeligt mod vampyrer. Men det smagte sådan. Som om det var en gift. Zann smilede kort. "Fortæl mig dit navn vampyrtøs." Sagde han kort og greb fat i hendes hage og kindben. Og begyndte at klemme. Der ville ikke gå lang tid før smerten ville begynde at komme frem. Som om han var ved at knuse hendes knogler.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Ons 3 Sep 2014 - 2:50

Zantanna havde været på vej ind i kirken da hun blev løftede hun havde været ligeglad, lige ind til knoglerne kom op af jorden hun stod, hun havde vendt så hun stod med ansigtiget imod ham, en kold fornemelse løb ned af ryggen på hende, dette mindede hende forfærdlig meget om hendes liv i kælderen og en klump dannede sig i hendes hals. Hun kunne ikke lide denne drejning som tingene havde taget, men hun ville ikke give ham det han ville have og da han spurgte hende om hendes navn fnøs hun kort, hun lod som hun ikke mærkede hans berøringer, men også dem fik det til løbe koldt ned af ryggen. Hun bed tænderne hårdt sammen for ikke at sige noget, hun ville ikke give ham den ære er at høre hendes stemme, han måtte tvinge den ud af hende, det eneste hun håbede på var at ville lade kappens hætte sidde, men med hendes held røg det hele nok snart også hendes tøj, det tydeligt at hun ikke stolede på mænd og især ikke ham der lige havde fanget hende i hans knogler ting. Hun lo ganske kort en kold latter for vise ham at hun ikke bange for ham, eller nogen af hans knogler, men det var for at skjule den engtlige frygt.
Zantanna ville gerne væk, men da hun prøvede at rive knoglerne løs kom disse skelet hænder, de gjorde hende forskrækket, men hun gav ikke lød fra sig hun mærkede kulden eller det som kulden imellem ham den fremmede og Zantanna kunne mærkes også selvom at hendes hud kold, hvid og død. Hun rev igen og prøvede at flytte hovedet da bredte sig svagt smil om læberne som før havde været en streg. Hun havde tænkt sig bruge sin evne og ville bruge så meget energi at hun håbede at han ville miste sin koncentation og måske få knoglerne til at forsvinde, men det kunne også gøre ham vred, det gjorde det tit med hendes adoptiv far. Hun betragtede ham kort og hendes øjne blev sorte, han ville til at starte med kun mærke en prikken i den finger der rørte hende. Jo mere energi hun puttede i den jo stærkere blev smerten det eneste der var ulempen ved denne evne var at kontrakten skulle holdes og faktisk så længe hendes øjne var sorte kunne intet se. Hun var ligeglad han skulle bare ikke røre hende. Hun sikker på smerten var så høj at det ville føles som en brækket finger. Hun stoppede ved den brækket finger smerte da hun begyndte at mærke at energien var vis hun gik højere ville blive for maget for hende og hun ville højst sansynlig kolapse og miste bevidstheden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Ons 3 Sep 2014 - 20:06

Et svagt smil kom frem over hans læber. "Er du døv eller hva? Fortæl mig dit navn." Sagde han roligt. Før han pressede en finger ind mod hendes strube. Lige på mellemrummet. Det bløde punkt lige under adamsæblet. Og pressede så til så hun ville få fornemmelsen af at blive kvalt. Da hendes øjne blev sorte så han undrende på hende. Han var stille. Han kunne se hun ventede på noget. Før han smilede svagt. "Hva helved laver du?" Spurgte han kort og roligt. Og så fuldstændig ligeglad ud. Det var nemt. Zann kunne ikke mærke smerte. Hans krop var udød. Han havde intet smertecenter i hjernen. Det havde han personligt fjernet. Han kunne mærke alt andet. Men smertecenteret var væk. Så hvordan hun skulle kunne påføre ham smerte. Vidste han ikke. Dog vidste han heller ikke lige nu hvorfor hun overhovedet havde sorte øjne. Roligt greb han fat om hendes hals med hele hånden. Og klemte til. Før han gav hende en lussing. "Fokuser vampyrtøs. Fortæl mig dit fu**in navn." Sagde han hårdt før han gav hende en lussing mere. "Eller jeg brækker samtlige knogler i din krop." Han tog roligt fat i hendes tommelfinger med hans hånd. Hvorefter hans øjne selv blev kulsorte. Dog forskellen på hende og ham. Var at smerten var virkelig. For det næste han gjorde var at åbne munden. Og roligt sige. "Fracta ossa." Langsomt og smertefuldt begyndte hendes midterste led i tommelfingeren. At bukke sig. Ja at bukke sig. Så smerterne kom. Og hvis han blev ved længe nok ville fingerens knogle knække. "Fortæl mig dit navn og smerten forsvinder." Sagde han roligt og så på hende afventende. Mens han smilede fortsat. Hvis hun fortalte hendes navn. Ville han roligt slippe. Og smerten ville blive mindre i takt med at knoglen bukkede sig tilbage på plads.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Ons 3 Sep 2014 - 22:48

Zantanna kunne ikke fatte det skete for hende efter hun sluppet af med det ene fangeskab havnede hun i et nyt, da han greb hende om halsen gispede hun af ren vane dog behøvede hun ikke at trække vejret, men fornemelsen var ikke særlig rar, hendes øjne vendte tilbage til de røde og vrede udtryk. Da smerten bredte sig i hendes tommel blev hun bange, men han havde ikke fortjent hendes navn og hun ville heller død, da han spurgte om hendes navn betragtede hun bare og fnøs kort " du fortjener ikke mit navn" sagde hun og spyttede efter ham det var tydeligt smerten var ikke lige den hun tænkte på nu. Man kunne sige at hendes adoptivfars træning havde gjort underværker, vis ikke det var fordi hun også havde følelser som gjorde at hun så sin race som monster fordi blod var det de levede af, han kunne undertrykke hende og brække hver en knogle i hendes krop, men hun ville ikke bukke under for hans totur, så stedet for at snakke, ville skrue energien så meget op sin evne at hun mistede bevidstheden, så kunne hun ihvertfald da ikke snakke med ham. Hun vidste allerede nu at hun ville hadede ham resten af hendes liv og med mindre hun blev dræbt af denne fremmede kunne det være ret længe. Hun havde brugt så meget energi at hendes blik blev sløret, det var både på grund smerten fra hendes finger og at brugte så meget energi derudover var hun også sulten.
Hun sukkede svagt og måtte sande at uden blod ville hun ikke kunne bruge evnen som hun gerne ville og stoppede, hun skreg til sidst afmagt og havde så endeligt fortrudt, ønsket at hun havde holdt sig fra kirkegården desuden havde hun ikke set særligt meget hun havde bare passet sig selv hendes hoved dunkede og hendes kampgejst var svundet en smule " du kan kalde mig Zantanna" svarede hun ville bare have smerten til forsvinde. Hun havde troet at hun kunne klare det, men hun var bare en meget ung vampyr som var forvirret over de følelser af godhed og ting hun havde oplevet .nu var hun imod noget noget som hun ikke forstod. Hun ville bare gerne at hun kunne forsvinde i et hul og aldrig komme tilbage. Havde hende adoptivfar haft ret? Var følelser bare noget som gjorde en svag. Hvis hun havde kunnet græde havde tudbrølet, men alligevel havde han lært hende noget og det var gemme sine følelser, men anede ikke hvad hun skulle gøre. Zantanna var bange for den fremmede han var værre end det hun havde oplevet før hendes adoptivfar havde bare prøvet udruste hende til det ventede hun vidste at der intet godt denne verden var og allerede nu ville hun opgive verden.
Hun håbede at freden snart ville sænke sig og hun nu ville vågne op fra denne maridt lignede tilstand hun var i og at når hun vågnede ville hun stå her helt alene og på vej hjem til hendes lille hus. Hun lukkede øjne og ønskede at hun ville være hjemme når åbende dem. Men hun vidste godt at dette ikke tilfældet. Hun åbende dem og kiggede Zann " jeg ved ikke hvad jeg gjort dig, men sørge for at du kommer til fortryde det" sagde hun hendes stemme var kold og advarende, hun ligeglad han kunne ikke holde på hende og nu kom fri ville hun give ham noget tænke.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Tors 4 Sep 2014 - 2:39

En svag rolig og dødkold latter. Kom over Zanns læber. "Zantanna? Hvad var det for et latterligt kaldenavn. Dog." Han stoppede op og så tænkende ud. "Ja jeg har vist hørt det navn før." Sagde han roligt og så på hende roligt med et smil der kun kunne varsle dårlige nyheder for hende. "Chev Chelios arbejder for mig." Sagde han roligt og smilede roligt. "Anna Bloomwood." Sagde han kort og drejede svagt hovedet. Før han svagt slap hende og gik et skridt tilbage. Så hun kunne se hele hans krop. "Din frygt er så tyk at man kan smage den på din sjæl. Jeg kan smage din sjæl. Din frygt bliver ikke skjult for mig. Men nu skal du ha noget virkelig at frygte." Han lukkede øjnene og bukkede hovedet svagt. Før han åbnede dem hurtigt op. Og skreg højt. Rettede hovedet imod luften. Før hans hud på ryggen sprang. Og knogler sprang ud af den. Samlede sig om ham som var det en form for forstørret kappe. En stor omgang ribben på størrelse med en mindre drages. Samlede sig omkring ham som var det en form for beskyttelse. Blod lå på knoglerne. En form for blålig rådenlignende blod. Lugten af råddent kød flød fra blodet. Og til sidst da hele brystkassen havde samlet sig om ham. Sænkede han blikket mod hende. Og hans øjne var kulsorte. Ja faktisk var de der ikke. Det eneste der var. Var en lille hvid svævende prik. Som svævede i de tomme øjenhuller. Hans stemme begyndte roligt at snakke. Og lød fuldstændig forvrænget. Som var det 2 forskellige stemmer der snakkede samtidig. Hans normale stemme. Og en fordybet hæs stemme. Der gjorde han lød mere drabelig. Langsomt frem fra hans ryg. Gled et skelethoved frem. Som en form for slange fra hans ryg. Hovedet lignede en form for blanding af et bjørnehoved og et dragehoved. Med glødende røde øjne. Selv Zann's hår blev anderledes. Det blev mere fastbrunt. Han hævede begge sine hænder. Og de knogletynde fingre kunne ses ordenligt. Før han lagde sin hånd hen over hans ansigt. Så han så på hende fra imellem tommelfingeren og pegefingeren med højre øje. Og mellem langefingeren og ringefingeren med venstre øje. Hvorefter hans ansigt blev tyndere. Mere skelletagtigt. Og så begyndte huden at blive hvid. Ikke bare vampyrbleg. Nej kridhvidt. En abnorm kræft i form af tryk omringede ham. Så fordi hun stod så tæt på. Kunne mærke en form for presning. Som om tyngde kraften blev stærkere og prøvede at presse hende nedaf. Han fjernede roligt sin hånd. Og hans hud var begyndt at krakelere. Fremvise hans kranie flere steder. Specielt hans læber. De var væk. Så hans tænder og tandkød var blottet. Han grinte kort. Selvom han ingen læber havde. Snakkede han fuldstændig normalt. Med den dobbeltsidet stemme. "Dette er kun starten på mit udseende. Jeg bruger en af mine slaver til at opretholde et udseende som ikke fremviser at jeg er udød. Kikodo hedder han. Han har evnen til at lave hud på knogler." Sagde han kort. Og drejede hovedet svagt. "Er du bange nu?" Spurgte han kort og grinte svagt med den dobbeltsidede stemme. Som føltes som om den gik i knoglerne på enhver der hørte den. Før han greb fat i hendes arm. Og bevægede sig helt tæt på. "Fracta ossa." Sagde han kort. Og hendes armknogle begyndte at bukke sig. Eftersom der var en form for 2 knogler i armen. Bukkede se sig hver sin vej. Så smerten blev fordoblet. "Tro mig. Jeg skal frygtes." Sagde han kort og grinte svagt. "Ja jeg skreg af smerte før Anna. Fordi hele min ryg blev flænset op. Måske har jeg ikke noget smertecenter. Men prøv du at få flænset ryggen op uden at skrige ligemeget hvor lidt følelse du har i kroppen. Det gør ekstremt ondt." Han smilede svagt. Og drejede nakken. Hans hals var blevet lige så tynd som hans fingre. Så man kunne se nakkeknoglerne som drejede i små knæk så de bevægede sig ubehageligt og klamt til siden.

//Hvis du har set bleach så ved du hvordan stemmen lyder ligesom når Ichigo hollowficationer. Altså hvor han overtager hollow'ens kræfte

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Gæst Søn 7 Sep 2014 - 22:40

Zantanna kiggede på ham, hun fik det dårligt af se hvad der skete, men hun ville bare ikke give ham den nydelse af at se hun var bange og det lykkedes også ret godt end til at begyndte brække hendes arm, hun vidste at det ville hele, men smerten den var så stor at hun måtte skrige og hendes blik hun turdte ikke kigge ned på sin arm, så vendte blikket så meget kunne ned i jorden, men det var svært, når skelet hænder holdte hendes hoved på plads, til sidst blev hendes skrig til små gisp, der måtte da være nogen der hørte hende og kunne hjælpe, men selvfølgelig var der ingen på kirkegården så sent, der udover begyndte at blive sulten at nærme sig og hendes blik blev smule fjernt, men da han begyndte at tale til hende blev det for meget og hun måtte komme fri, hun rev med den arm som var rask og ikke den lignede en forvrænget bue, hvorfor gjorde han dette her? nu manglede det bare at han ville tage ejerskab over hende og var lige så stor en bølle som dem hun kendte, nej hun måtte ikke lade sig fange. hun begydte at ryste så meget med hele kroppen " jeg ved ikke hvem du er og hvad du laver her, før du fangede mig kunne det ikke rage mig mindre, er ligeglad med dig og disse levende skeletter" sagde hun arrigt og glemte for kort stund sin frygt, men da hun færdig med tale greb den hende i dens klamme kløer igen. Hun kunne ikke leve i fangeskab en gang til, der måtte være noget hun kunne gøre. Hun rendte altid ind problemer. Hun tænkte så det knagede, hun måtte ikke være hans fange og kunne ikke.
Hun sank svagt klump, et af de tydelig tegn på at hendes frygt var ved få overtaget, hun måtte komme på noget ellers var hun færdig inden kunne nyde hendes frihed " vis du ved hvem jeg er så ved de også at min far leder efter mig" sagde hun og med far mente hun sin adoptiv far, han ville ikke give op uden kamp, eller det håbede hun at han ville tro på at han ville gøre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Is this really my Destiny (Zann ) Empty Sv: Is this really my Destiny (Zann )

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum