Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Please don't do this [Ancalagon] EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Please don't do this [Ancalagon] EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Please don't do this [Ancalagon] EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Please don't do this [Ancalagon] EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Please don't do this [Ancalagon] EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Please don't do this [Ancalagon] EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Please don't do this [Ancalagon] EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Please don't do this [Ancalagon] EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Please don't do this [Ancalagon] EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Lori
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Lenore
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Genevira
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Celenia
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Renata
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Jake
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Sasha
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Abigail
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 
Elizabeth
Please don't do this [Ancalagon] Voteba13Please don't do this [Ancalagon] Voteba14Please don't do this [Ancalagon] Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Please don't do this [Ancalagon]

Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Tirs 9 Sep 2014 - 22:36

Tid Omkring eftermiddag
Sted En af gaderne i Doomsville Angerforge District
Omgivelser Der er mange mennesker, da det lige netop er i myldretiden
Vejr Der er en smule køligt, men ellers ingen tegn på hverken regn eller ligende.
Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Igen var Nora tvunget ud for at hente ting til sin bror Joseph. Han var efterhånden blevet lidt for vant til bare at smide hende afsted for at hente hvad der nu end lige behagede ham, om det så var mad eller i dette tilfælde post, ja så fandtes der ingen grænser for den mand. Lige siden han var faldet, og derved havde mistet sine englevinger, havde han haft en direkte had mod hende, han ville om aftnerne drikke sig fuld også derefter bruge flere timer på at råbe og skrige af hende. Mest hvordan det hele var hendes skyld, og hun var det værste, og som regel sluttede han aften af med at stikke hende en på siden af hoved. Dette var efterhånden mere end bare hverdag for den unge engel, og det værste var hun kunne føle sig selv blive mere og mere ødelagt af de daglige tæsk.
Hun sukkede, med pakkerne i hænderne var det et under hun ikke havde tabt dem endnu, specielt fordi det ikke just var det letteste han havde valgt at få leveret, men derimod en masse tunge ting. Det ville ikke undre hende hvis det hele var sten, og han bare ville have hende til at lide, derved valgte at det skulle være hende der hentede dem.

Hun så op mod himlen, heldigvis regnede det ikke denne eftermiddag, ellers havde hun virkelig været på spanden, og hvad værre var at hendes bror havde givet hende en halv time til at nå ned, hente posten også komme hjem igen. Men med vægten der var på hende, ville det ikke undre hende hvis hun kom for sent, hvilket kun betød en ting...mere tæv.
Midt i alt sin tænkning, bemærkede hun ikke hvor hun gik, hvilket resulterede i at hun bankede direkte ind i et sollidt bryst. Hun kom ved et uheld til at tabe alle 5 pakker på jorden, da chokket over sammenstødet ramte hende. Hun så undskyldende på ham, faldt på knæ og forsøgte at samle dem alle op igen "det må du altså undskylde, jeg så mig ikke for" hun var på vagt, for man vidste efterhånden ikke hvad for nogle folk der lurede rundt omkring. Denne mand kunne ligeså godt være en eller anden voldsforbryder der havde tænkt sig at tæve hende på grund af dette.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 16:23

Ancalagon var taget ind til Doomsville City for at hente sin økse, som han havde fået en øksehåndværker til at lave til ham, øksehåndværkeren var en velhævende mand og havde et stort værkset og en ret flot butik med masser af kunder, da han tog imod speciel order og lavede dem med en absolut kvalitet.
Ancalagon havde selvfølgelig ikke tænkt over at det lige var myldretiden i byen og fik lidt af et chok da han drejede rundt om et hjørne for at komme ned af hovedgaden, for kun at se den mængde mennesker, rige for det meste, mase sig forbi hinanden for at se på butikker.
"You got to be kidding me..." var det eneste han sagde, ikke fordi han hadede mange mennesker på samme sted, han havde trods alt vandrede med en kæmpe lang og stor karavane til en kæmpe handels by.
Han brød sig bare ikke helt om det at det vil komme til at tage så lang tid nu når han først lige finde hen til værkstedet men også bane sig vej igennem alle andre i byen.
Han tog en dyb indånding og så bevægede han sig længere ind mellem alle menneskene som købte og kiggede på butikker på livet løs, han fik dog et par blikke fra folk og fingerpegning fra mindre børn som ikke har lært endnu at man ikke må pege på andre, da han ikke var helt normalt klædt, han havde en slags rustning, men som var en blanding mellem tykt skin og ringbrynje som lavede et ekstra beskyttelses lag fra modstanders våben, dog var det slet ikke en fuld ud ringbrynje eller rustning kun og man ville sagens kunne bryde igennem den hvis man stak med et sværd eller andet spidst våben. Han var helt skaldet på begge sider af hovedet med den samme tatovering som var tegn som hvis man ikke kunne læse dem, lignede det bare et mønster. På den øverste del af hans hoved var noget af hans hår i små fletninger som gik ud i et med normalt hår som blev samlede til en meget tyk og lang hestehale som havde læder rime rundt om den og andre snogere, og bare hans øjne som for det første slet ikke så ud som et normalt menneske øje, men som en firbens øjne, hans propil havde en lodrette propiler og havde blanding af ildgul og orange farvede øjenfarve.
Ancalagon fik endelig banet sig igennem noget af mængden og stod i siden af gågaden hvor der pludselig var en som stødte ind i ham og han hørte kort en piges stemme nede på jorden.
Han vendte blikket ned og så en meget smuk men dog ung pige, han vil gætte på de 18-19 måske men satte sig ned på huk og kiggede først ned på alle de pakker og så op pigen.
"No worries, ingen skade sket" svarede han og fik reddet en af pakkerne fra at blive trådt på af mand som ikke så hvor han gik.
Da han løftede pakken kunne han mærke at den var tung, men ikke bare tung, men unaturlig tung men rakte den hen til hende uden at fjerne blikket fra hendes ansigt.
Hendes duft var ham bekendt, mindede ham om en anden pige han kendte og det var tydeligt for ham at hun var en engel, hun havde en hel naturlig duft, det var ikke en duft som almindelige mennesker kunne dufte, men som han kunne, fordi at han var en drage med utrolig god lugtesans.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 16:43

Hun bed sig i læben og bandede stille. Nu kom hun for sent også ville der helt klart vanke i stor stil. Hun forsøgte at samle parkerne sammen, for så igen at følte dem op, men hun havde virkelig ikke hvad der lignede muskler i sine arme. Hun sukkede og bed sig i læben. Mandens stemme fik hende til at så på ham, og man kunne næsten se opgivelsen i hendes brune øjne. Selv på trods af at han sagde der ingen skade var sket, havde hun det alligevel som om det var hendes skyld, havde hun blot set sig godt nok for ville det aldrig havde været sket.
Hun smilede blidt til ham da han rakte hende parken. Hun havde mest forventet han bare ville gå også efterlade hende med de mange parker, dog da han at han så rent faktisk rakte hende en, fik blot smilet på hendes læber til at vokse op og endda nå op til de blide brune øjne. Hun tog imod den med et nik "mange tak...det havde du ikke behøvet" hun var en typisk engel, blid og venlig.

Efter lidt tid fik hun bakset de mange parker op i armene, også gjaldt det om at holde tungen lige i munden for blot et puf og hun ville igen tabe dem ud over det hele. Hun kunne netop lige så ham over parkerne, og det var først da hun fik rejst sig op hun lagde mærke til hans øjne. Hun åbnede netop munden for igen at sige noget da en stemme skar igennem folke mængden "Nora din uduelige idiot, hvorfor tager det dig så lang tid" det var hendes ældre bror Joseph også kendte som familien Argents eneste faldende engel, men om ikke andet den som hele familien elskede.
Han kom gående mod hende i et rasktempo, vreden sivede fra ham og man skulle være blind for ikke at kunne se dette. Han greb fat om hendes nakke og chokket fik hende til at tabe parkerne igen "se nu hvad du gjorde, hvis de ting er ødelagte, så vanker der" knurrede han vredt. Han var fuldkommen optaget af at ruske i Nora, at han ikke bemærkede manden foran dem. Nora pev og for sammen, det var tydeligt at forholdet mellem bror og søster ikke just var specielt kærligt, det var mere frygt og had mellem dem "hver sød...stop" bad hun da han tvang hende ned på knæ for at samle parkerne op igen, hvilket ikke just skete på en behagelig måde, mere noget hen af at han bankede knæet op mod bagsiden af hendes og derved tvang hende ned på jorden

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 17:56

Ancalagon var overrasket over at pigen kunne bære så tunge pakker, men igen, kunne også bare være den ene, det vidste han ikke.
Men hvad end der var i det kasser, kunne kun være noget vigtigt når hun så'en er så ivrig efter at få dem hen til hvor hun nu skulle hen.
Dog blev der pludselig råbt og skreget fra et eller andet sted fra en fyr, som også lugtede som en engel.
Folk kiggede på den råbende mand med nærmest gik uden om og nærmede sig ham ikke rigtig, da han virkede faretruende, så de undgik ham dog stadig, men kiggede stadig efter hvem han råbte efter, da det jo pludselig blev interessant om hvem der skulle få skideballen, de blev dog ikke stående men fortsatte bare videre ned af gaden.
Ancalagon tænkte at det nok var kæresten som råbte, men deres dufte mindede for meget af hinanden at der var større sandsynlighed for at de var bror og søster.
Han stod og undrede sig lidt over hvad hun havde gjort galt, da han voldeligt ruskede i hendes nakke for at samle pakkerne op som han havde været skyld i at hun havde tabt, fordi han havde forskrækket hende.
Ud af rent reaktion, gik han lige op i ansigtet på broderen og puffede ham nok væk fra søsteren, så han stod mellem dem med arme lagt i kors.
"Hva' fanden har hun gjort for at fortjene sådan en behandling? Spurgte han med et hævet øjenbryn og sørgede lidt for at han stod imellem pigen og hendes bror, så hun lige fik lidt puste rum til at samle sig selv op igen.
Desuden var han højere og stærkere end fyren og havde en blanding af skind og brynje på, plus så vidste fyren heller ikke hvad han egentlig var, var der ikke mange der gjorde i det hele taget, kun meget få vidste hvem han i virkeligheden var og at dette kun var en form han tog.
"Jeg tror bare du ska' gi' hende et pusterum og gå tilbage og lave hvad end du nu lavede" fortalte han broderen så med en mere bestemt toneleje.
Folk som stod ved butikkerne lod nu som om det var vare de kiggede på, men i virkeligheden kiggede de i smug på hvad måske vil udvikle sig til en voldsom affære mellem disse to mænd.
Folk havde også flyttede sig fra dem, så de havde lige pludselig fået plads og rum til at være, hvilke Ancalagon syntes var dejligt, da han ikke specielt brød sig om at skulle støde ind i folk hele tiden.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 19:26

Hun så overrasket op på den fremmede mand, som han skubbede Joseph væk fra hende. Hun havde aldrig troet at en fremmed mand ville gøre dette mod hende, specielt fordi de fleste andre bare ville gå videre hvis de var i hans sko. Men om ikke andet gjorde han blot hendes bror endnu vredere. Han så hen på hende hen over manden skulder, og hvis man sagde der var had i, så ville det kun være en underdrivelse, for hvad end der viste sig i hans øjne var det ikke kun had. Han valgte dog at vende sit blik mod manden foran sig "det skal du på ingen måde blande dig i, hun har fortjent det og det ved hun udmærket godt" hvæste han, hvilket fik hende til at fare sammen.
Bare udtrykket i hans ansigt sagde at de sekund hun trådte fødderne inden for, ville han være over hende som en høg. han ville højst tænkelig burer hende ind i hendes rum, nægte hende mad også bare slå til hende når han lige følte for det. Det var en typisk dag for hende, typisk adfærd for ham, specielt når han blev virkelig vred. Hun rystede kraftigt og var ikke langt fra at hyperventilere, men hvad kunne man forvente af hende, de sidste 40 år havde hun levet med denne mand og han havde brugt hvert øjeblik på at hade hende og lade sin vrede gå ud over hende. Hun var ikke vant til andet end had fra ham, derfor var dog blot en naturlig reaktion fra hende at begynde at hyperventilere.

Joseph kneb øjnene sammen, så koldt på manden, men til held for hans ansigt valgte han at træde væk, dog ikke uden at pege på hende "du kan bare vente dig når du kommer hjem...du er så færdig" knurrede han, hvorpå han vendte om og gik sin vej. Hun rystede kraftigt og kunne ikke engang trække vejret ordenligt. Det var som hendes daglige værste mareridt der kom til live. Normalt ville han lade hende være ude på åben gade, men det faktum han bare gik direkte hen til hende og begyndte at slå løs på hende, viste bare hvor ødelagt han også var.
Hun vendte et par bange øjne direkte mod ham. Hvis han kunne få en som Joseph på flugt, og Joseph var ikke engang slem, men alligevel hendes værste mareridt, hvilke rædsler kunne denne mand så ikke give hende. Hun pev og forsøgte rejse sig op, men grundet den store lag ilt der blev pumpet for hurtigt rundt i hendes åre, kunne hun ikke komme ordenligt på benene, og dette ende så ud i at hun var lige ved at falde

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 20:50

Ancalagon havde ikke flyttede sig da broderen havde opført sig truende og snakkede til ham, for han vidste at hendes bror aldrig vil kunne vinde i en rigtig kamp imod ham, da han har erfaring med kro kampe og det at slå en mand ihjel med de bare næve, var noget Ancalagon var blevet god til.
Det når man maser modstanderens øjne ud eller smadre ham så hårdt i ansigtet at man har svært ved at se hvad er hvad.
Dog så var Ancalagon meget mere rolig end når han var sin rigtige form, som drage, men selv som menneske har han svært nogle gange at holde igen med en aggressive opførelse overfor andre, han er dog blevet bedre gennem de mange år som han har vandrede rundt i Underworld mellem mennesker.
Han så efter til broderen var væk og vendte sig om lige akkurat til at nå og gribe fat i hendes arm, så hun ikke hamrede hovedet ned i stene og slå hul i hovedet. Det kunne man ikke have, nu når har lige har hjulpet hende.
Han fik hende ned og sidde og satte sig selv på hug foran hende med begge arme hvilende på hans lår mens han igen så på hendes ansigt, hun havde et helt unaturligt kønt ansigt, men igen det havde alle engler, selv mændende, hvilke han syntes var lidt komisk.
"Hvad var det omkring? Var det din bror du skulle bære pakkerne for?" Spurgte han og rakte ud efter en af pakkerne som lignede en kasse.
Han rystede den mens han havde den for øret for at høre om der var noget inde i den, hvilke der var, man kunne høre noget rasle inde i kassen, hvilke gjorde Ancalagon nysgerrig og uden at tænke over at det ikke var hans pakke, rev han forseglingen af kassen og åbnede den.
Normalt åbnede man ikke andres kasser, men han var egentligt ret ligeglad og han var nysgerrig og vil vide hvad der var i den.
Da han åbnede kassen lå der noget som lignede en knippel som en vagt kunne finde på at bruge på fanger hvis de ikke lige hørte efter, men den her var meget tungere, hvilke gjorde at når man slog med den, ramte den ekstra godt og gav ret slemme skader.
Ancalagon trak den op med sin pegefinger som var inde i en rem som var ved starten til at have rundt om håndledet, han holdt den op i luften med sin pegefinger og hævede et øjenbryn og så på pigen igen.
"Jeg tror han havde tænkt sig at tæve dig med den her, tror du ik'?" Spurgte han og roteret den som om det var noget som havde ting på hver side.
Han lagde knippelen tilbage i kassen og fandt en ny en og åbnede den også uden hæmninger over at det var bare noget man ikke gjorde, han fandt en lille pocketknife med en seddel bundet til den 'For nødstilfælde'.
"Yea, jeg tror ikke jeg har lyst til at vide hvad der er i resten af kasserne" Indrømmede han og lagde kniven tilbage og skubbede kassen væk.
"Jeg tror du vist har brug for lidt at vågne op på, og jeg kender det helt rigtige sted" fortalte han hende og uden at spørger, løftede han hende op i sine arme som om hun vejet ingen ting og begyndte så at gå videre ned af gaden og efterlade alle kasserne.
Ancalagon fortsatte lidt længere men drejede af ved en sidegade og fortsatte længere ind og drejede så til venstre så de kom til en mindre side gade som ikke var lige så stor med meget få butikker men dog stadig en del mennesker som var ude og nyde det gode vejr.
Ancalagon stoppede op og så op på et skilt med stedets navn; 'Den sejlende Kanin', navnet var ikke særlig fancy, men det var det man kunne drikke derinde.
Han satte hende på en barstol og bestilte noget som vil med sikkerhed live hende bare en smule op, så kun kunne få bare lidt blod til hovedet.
Stedet var en kro, ikke en sølle lille kro som i nogle af de andre større byer som ligner et meget mere en slags tralle kro hvor den her dog stadig havde en smule stil og folk var ikke for fulde eller for voldsomme, dog var de heller ikke lige så livlige som han var vand til, men lige nu kunne han vel lige så godt få friskede hende op.
alkoholden blev sat foran dem og Ancalagon tog sin og bundet den i løbet af ingen tid og satte det fra sig og gav et 'ah' fra sig og vendte sig mod pigen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 21:12

Hun så direkte ind i hans reptil øjne da han hjalp hende op så hun ikke væltede ned. Hun fjernede ikke blikket fra hans øjne en eneste gang, og bare at stirre dybt ind i hans øjne virkede som om det fik hende til at blive beroliget. Hun bed sig i læben da hun blev sat ned på jorden, det heldige ved det var at hun nok ikke ville falde så langt hvis hun besvimede. Hun kørte hånden igennem håret og så væk bare for at kunne håndtere hvad der skete. Hun vendte igen blikket mod ham da han spurgte hvad der skete "ja, han siger at han ikke gider og det er mit job" hendes stemme knækkede over midt i sætningen. Det var tydeligt at hun efterhånden var ødelagt inden i. Dog selv på trods af alt det han gjorde ved hende, kunne hun ikke hade ham på samme måde som han hade hende. Han ville altid være hendes storebror, den hun som ung så op til, ikke denne mand der var fuldkommen ødelagt og fuld af vold.
Hun så direkte mod ham, som han begyndte at pille ved kasserne, for så at åbne en op. Da hun så indholdet af kassen blev hun næsten helt dårlig ved tanken om at han ville havde brugt den på hende. Selv hans ord, den fremmede mand fik hende til at bide sig hårdt i læben. Hun kunne næsten ikke tage hvordan han behandlede hende. Og det var specielt stunder som disse, man fik af se hvor uskyldig hun enlig var, at hun i bund og grund bare manglede en hel del kærlighed. Da han igen åbnede en ny, vendte hun blikket væk, fordi hun simpelthen bare ikke kunne se på hvad der var at finde i dem.

Hun gispede da hun med et blev løftet op i et par stærke arme, hun lagde per automatik armene om hans hals og kinden mod hans skulder. Hun havde ingen ide om hvor hun ville ende, men i sig selv var dette vel også en måde for at gøre det til en bedre dag. Men også som han sagde en måde at "vågne op på" også havde hun vel også brug for at få tankerne væk fra det der lige var sket også hen mod noget andet.
Hun fik ikke rigtig kigget nogle steder, hun var mere nysgerrig omkring hans fletning, hun på en eller anden måde fik fanget mellem sine hænder og derefter brugte tid på at betragte også glide imellem sine fingre. Hun gispede da hun med et blev sat på stolen, og der blev sat et bægre foran hende. Hun tog tøvende sit krus op i hånden og lugtede til det, før hun smagte på det. Da hun aldrig før havde drukket andet end vin, hostede hun kraftigt da alkoholen gled ned af hendes hals. Hun gispede og så overrasket på ham, som om hun ikke vidste hvad hun skulle sige eller gøre

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 21:58

Ancalagon sad og grinte over hvad lignede hendes første gang med mjød, det var en stærk alkohol som han altid drak.
Ancalagon sad allerede med sit andet krus mjød og drak lystigt uden at vise nogen former for tegn om at han var fuldt eller i det mindst beruset.
Han sad lidt i sine egne tanker mens han drak langsomt og kiggede på hendes ansigt som begyndte at få lidt farve igen fra mjødet, hvilke fik et lille fornøjet smil frem i den ene side af hans læber mens han drak videre og rakte fingeren op for endnu et krus mjød.
Tøsen havde givet ham i grund til at fået et krus mjød... eller 5 alt efter hvor meget han sådan lige tænker om han skal blive eller ej.
Da han havde drukket det andet krus færdig kom bartenderen hen med det tredje krus og et lidt overrasket blik over det ikke har gjort ham bare en smule beruset.
Ancalagon rakte ud efter det tredje krus mens han tørrede noget fra sidste krus mjød af fra skægget og kiggede på på tøsen igen. "Hva' hedder du engel?" Spurgte han og tog en tår af sit nye krus mjød og satte det fra sig.
stedet virkede meget hyggeligt, lidt at drikke før man skal videre og en god omgang om natten når man alligevel ikke skal noget mere om dagen.
Der var endda nogle enkle sove værelser for folk og lidt morgenmad, ikke det store eller fancy, men bare noget midlertidigt til næste dag hvor man så skal videre med hvad end det nu var man skulle dagen efter.

//blev lidt kort o.o

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Ons 10 Sep 2014 - 22:20

Hun så overrasket på ham, som han tømte den ene kande alkohol efter den anden, og det så ikke just ud til at have nogle form for effekt på ham. Hun så på skift fra ham til kruset foran sig, hvorpå hun gav det et forsøg igen. Efter et par gange hvor hun ikke var helt sikker på om hun skulle gøre det, begyndte det ligeså stille at smage godt. Hun tog dog ikke det hele ned på engang som han gjorde, men tog det derimod i stille doser, så hun kunne nyde det også samtidig føle på sig selv når det blev nok.
Hun vendte blikket op mod han, og smilede blidt til sin redningsmand "Jeg hedder Nora" når hun ikke var fuldkommen optaget af frygt, havde hun en ganske blid stemme, ret så typisk for en engel. Hun så nysgerrigt på ham, og først nu fik hun virkelig set ordenligt på ham, han var så anderledes end man skulle tro. Nu kendte hun ham ikke personligt, og hun vidste ikke om han havde nogle planer om at gøre skade på hende, men når man så på ham ville man ikke tro han ville stå op for en som hende.
At sige hun var overrasket da han reddet hende fra sin bror, var en underdrivelse af et århundrede. Hun var skam mere end bare det. Hun troede virkelig bare at han ville være ligeglad også lade hendes bror have det som han ønskede imod hende.

//same here

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Tors 11 Sep 2014 - 12:29

Ancalagon nikkede fra sit krus mjød til hende da hun fortalte sit navn til ham og drak videre, han satte kruset fra sig og vendte så blikket mod hende og fik tilfældigt øjenkontakt med hende så deres øjne rigtig mødtes i lyset.
Hans propiler var en smule smalle i det, da lyset ramt lige i øjne på ham så det lignede han næsten kun havde en tynd steg som propil og den udvidet sig igen når lyset ikke ramte hans øjne.
Der var ikke speciel mange mennesker til stede i kroen da det stadig kun var eftermiddag og i myldretiden, dog kunne man se de mere lokale mænd som sad lidt for sig selv og nød en kold øl eller anden form for alkohol til at varme deres krop op.
Ancalagon kiggede stadig direkte ind i øjne på Nora uden at fortrække en mime men brød stilheden mellem dem, "Hvorfor finder du dig i ham?" Spurgte han hende pludselig og vendte blikket tilbage på sit krus mjød og tog endnu en slurk af den og tørrede noget af mjødet af som sad i hans skæg.
Ancalagon havde aldrig forstået de mennesker som aldrig skred, hvis en anden gjorde noget mod en som man enten boede sammen med eller havde nogen form for forhold med, hvis en person nogensinde havde prøvet på noget, havde han nok slået dem ihjel, men igen, han lignede vist heller ikke en som en anden lige sådan havde lyst til at tøjle med, imodsætning til engle tøsen som sad ved siden af ham.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Tors 11 Sep 2014 - 18:05

Hun så nysgerrigt på ham "hvad med dig, du kan da ikke blot forvente at jeg kun sige mit navn uden at præsentere dig selv" hun smilede blidt til ham, før hun igen vendte blikket mod kruset foran sig. Hun lod væsken stille glide rundt i det store krus. Hun burde enlig ikke direkte være her, men så igen man havde vel altid grunde til at have brug for en lille get away og det var vel hvad hun havde brug for lige nu, et øjebliks fred hjemmefra.
Ved lyden af hans stemme, vendte hun ansigtet tilbage mod ham igen "Han er min bror, jeg vil altid elske ham selvom han gør det mod mig som han nu engang gør. Han er en ødelagt mand og jeg er det eneste han har tilbage, resten af vores familie har trukket sig væk fra os, uden mig ville han være alene...men ja, det er indviklet" hun trak på skulderne, der var ingen anden måde at skulle forklarer helt præcis hvorfor hun fandt sig i at han gjorde sådan mod hende. Måske var hun allerede ødelagt, og det var derfor hun blev hos ham, eller også var hun bare utrolig loyal mod sin bror. For ligegyldig hvad han gjorde eller sagde til hende, så vendte hun altid tilbage til ham, hun kunne ikke klarer tanken om at miste sin eneste bror.

//en smule kort...sorry

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Tors 11 Sep 2014 - 18:45

Ancalagon bundede den sidste del mjød i kruset før han satte det tilbage på barbordet og kiggede så på Nora, "Ancalagon" fortalte han hende med et lille smil i den ene side af læberne og lagde hovedet så lidt på skrå da hun forklarede sin grund til hvorfor at hun ikke bare forlod ham og leve det liv hun gerne vil have, i stedet for at leve det liv som hendes bror tvang hende til.
Men i modsætning til andre sikkert mange andre, var han ikke en som begyndte at omfavne eller sige 'nurh hvor er det synd for dig', i virkeligheden så kunne han være lidt ligeglad med hvordan hun levede sit liv og om hun ville tæves og blive hos sin bror, grunden til at han havde hjulpet hende, var at hun var bumpet ind i ham og så kunne han lige så godt redde hende ud af det, nu når han alligevel var hvad havde lignede familie drama, hvilket det så også havde været jo.
Normalt vil han bare sige farvel til personen og gå, men lige i dette tilfælde havde han tilbudt hende på en omgang mjød og hun irriterede ham ikke, hvert fald ikke endnu.
Ancalagon betalte kroejeren som stadig var ret overrasket over at Ancalagon kunne drikke så meget mjød uden at bare blive lidt beruset af det. Ancalagon hoppede ned fra barstolen og kiggede ned på pigen, "kommer du eller vil du heller tilbage til din bror?" Spurgte han uden at vise nogen rigtig form for sorg over at hendes bror banker hende dagligt når han kan komme til det.
"Men hvert fald, jeg går ud og venter hvis du vil drikke færdig" fortalte han hende og gik med begge hænder, hvilende på sit bælte om livet og nynnede en sang som var på et fremmet sprog.
Da Ancalagon forsvandt ud af kroen, lænede kroejeren sig over sit lange bar mod Nora mens han stadig kiggede mod indgangen, "var han din far? For jeg vil nok gå med ham hvis jeg var dig" Fortalte han mens han klaskede det halv bugte hviskestykke over sin skulder som han brugte til at tørre det lange barbord rent med og forlod hende så for at bære to store fadøl ned til et par herre som sad for sig selv og sludrede om noget, man ikke lige kunne høre, med mindre man var relativt tæt på dem.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Tors 11 Sep 2014 - 18:56

Hun nikkede stille "mig en fornøjelse" hun havde trods manere i sig, hvilket var tvunget i hende fra hendes forældres side, så hun kunne være det perfekte barn. Hvilket hun dog ikke helt var, specielt når man så på hvilket køn hendes kæreste var. Hendes forældre ville højst tænkelig hade hende, bare for nogensinde at tænke på at være sammen med en kvinde, og alligevel kunne hun ikke lade hver, da det var den vej hendes hjerte styrede hende. Derudover ville hun aldrig nogensinde fortryde de valg hun tog, i sidste ende var det jo hende selv der skulle leve med dem, så om ikke andet var det også nogle valg hun kunne leve med selv der blev truffet.
Hun så mod ham og nikkede, som for at give udslag for at hun gerne ville med. I sidste ende havde hun jo ikke rigtig noget, så hvorfor ikke bare møde nogle nye folk også få flere bekendtskaber? Hun betragtede ham stille, som han forlod baren, hvorpå hun så ned på kruset, der stadig havde indholdet i sig. Ved lyden af bartenderens stemme, så hun overrasket på ham, men om ikke andet sendte hun ham et smil og valgte at rejse sig op for at gå ud til ham. Det fik hende næsten til at grine, da han havde spurgt om Ancalagon var hendes far, det var ikke just fordi der var den mindste smule lighed imellem dem, faktisk det stik modsatte. Hun så op mod ham, da hun endelig var nået ud "så hvad nu" spurgte hun stille med et smil

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Tors 11 Sep 2014 - 20:24

Ancalagon stod med ryggen op af kroens væg med krydsede arme og stadig nynnede sin sang og vendte blikket mod døren da Nora kom ud.
Han rejste sig fra vægen og placerede sine hænder på sit bælte og gav hele et kort fornøjet smil.
"Jeg mangler stadig at hente min økse hos en våbenmageren jeg kender" Fortalte han hende og vendte rundt og begyndte at gå væk fra den lokale kro og mod den travle gå gade hvor folk stadig befandt sig for at købe ind.
Der gik ikke lang tid før at han fandt ud til hovedgaden og fortsatte til højre og gik med strømmen så de ikke ville støde ind i dem som skulle den anden vej.
Der var flere folk som gloede på Ancalagon og så efter han som han gik gennem gågaden mod butikken som solgte og lavede våben selv til folk som betalte en god sum for det, selvfølgelige så kostede de mere, jo længere tid og jo svære det var for dem at lave våbnene.
De kom forbi mange forskellige butikker, alt lige fra skomager, til ostebutikker, nogle de samme med lidt mellemrum mellem hinanden.
Der gik ikke lang tid før at de nåede frem til hans destination og stoppede op foran den og vendte sig mod Nora, "Lige en ting, rør ikke ved våbnene i butikken som er udsetilt for syn" forklarede han før han vendte rundt og gik indenfor.
Butikken var stor, og man kunne tydelig se at det var en ejer som havde mange penge mellem hænderne, for inde bagved, kunne man se gennem et stort vindue hele værkset hvor der blev lavede og skabt våben.
Der hang alle mulige diverse og eksotiske våben, man som våben eger, bare ikke kunne undværre, dog gik Ancalagon direkte hen til biksen og gik i snak med ekspedienten som forsvandt ud i værkset og gik rundt om et hjørne derinde.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Tors 11 Sep 2014 - 22:05

Hun så op mod ham og nikkede smilende. Hun kunne ligeså godt følge med ham, nu hvor hun ikke havde noget at lave, om ikke andet kunne det vel også være spændende at se noget til det hun normalt ikke så så meget til. Hun var normalt ikke vant til alt for mange våben, det var for hende normalt kun med buen, så det kunne da være sjovt at se nærmere på nogle hun aldrig havde set før. Hun fulgte stille med ham, blot ved hans side uden så meget som at udtale et eneste ord. Det måtte nu enlig se sjovt ud, så stor en højdeforskel der var på de to, hendes 1,67 var ofte kendte som en der fik folk til at se ned på hende.
Hun så op mod ham, nikkede som i hun forstod hvad han sagde. Hun blev ikke just overrasket over alle de våben der belagde væggene, så mens han gik hen for at snakke vandrede hun stille rundt. En mand rendte rundt og kiggede selv ligesom hende nysgerrigt på de mange våben, dog kom han til at ramte ind i en af dem, så de slog mod hinanden. For alle andre ville de kun lyde som to klinger mod hinanden, men for den unge engel der var vant til at høre hvisken omkring de underligste ting, hørte hun netop kun stemmerne. Hun rynkede brynet og gik stille hen mod dem, blot for at lytte nærmere. Med evnen efter en Banshee kunne hun høre stemmerne fra de døde, der hviskede og gav hende viden om hvem der skulle dø, dog for alle der ikke havde disse evner, ville de intet kunne høre og derved var der store chancer for at kunne blive kaldt sindssyg.

Hun lod blidt fingrene glide hen over det store våben, før hun lod den ramme blidt mod det andet våben og igen kom stemmerne. Hun fjernede stille håret fra sit øre, hvorefter hun lyttede til. Da hun ikke just havde nogen som helst ide om hvad hendes evner enlig var og hvad de gik ud på, så havde hun selv en ide om hun muligvis kunne være sindssyg. For hvor mange engle gik i søvne og vågnede så op af sit eget skrig stående foran et lig? nok ikke just mange. Alle andre omkring hende forsvandt ligeså stille, da det kun var de sælsomme stemmer hun kunne høre

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Søn 14 Sep 2014 - 13:35

En pludselig råben fra en medarbejder på steder, om at man ikke måtte røre, hvilket manden undskyldte mange gange for at havde kommet til at skubbe til våbnene så de faldt ned på havde lavet en stort spektakel i butikken.
Medarbejderen kom ned og fik sat våbnene på plads og gik lidt irriteret op til disken for at tage imod betaling fra en anden kunde som var der for at hente et våben som var blevet repareret da det havde været ædelagt omkring håndtaget.
Våbnet lignede lidt en ofre dolk man brugte til at ofre levende væsner, dog blev der ikke set særlig meget på hvad for nogle våben folk kom ind med, eller ville købe, da der var alt lige fra store 2 hånds sværd, til langbuer, til kamp-buer, til de mere eksotiske våben som hvad lignede en hanske men med barberskarpe blade på ryggen af hansken så det lignede at de kom ud af hånden selv på personen.
Der var endda nogle enkle første lader pistoler med alle mulige mystiske, flotte eller underlige udsmykninger på dem.
Der var selv stave, to meter høje stave for de høje mennesker og så nogle mindre høje stave for folk som ikke var så høje, desuden var der stave i alle mulige former, stave med skarpe og spidse blade for enden, andre havde store blade og lignede mere pikes end stave.
Og så var der armbryster i lange baner, alt lige fra de helt gammeldags til mere moderne som nu var moderne i den tid de var i nu.
Manden kom tilbage med Ancalagons økse og lagde den på disken mens Ancalagon betalte med en pose med gul mønter i og førte økseskaftet gennem metal ringen som sad i højre side i hans bælte.
Da økses metalblad hvilede på ringen og havde betalt vendte han rundt og fortalte Nora at han var færdig herinde og forlod butikken så han stod ude på gaden igen og ventede på Nora skulle komme ud.
Folk kiggede stadig på ham hvilke ikke rørte ham speciel meget, han syntes faktisk det var morsomt at se på alle de mennesker som ikke anede hvem han i virkeligheden var og det at han kunne jævne hele byen til jorden hvis han havde fik lysten til det, men hans mange år blandt mennesker, har gjort hans dyriske side mere rolig og kan kontrollere sig selv som menneske meget bedre, selv som sin rigtige form, har han lært at kontrollere sig selv meget bedre.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Fre 26 Sep 2014 - 20:30

Fuldkommen optaget af stemmerne omkring hende, hørte hun intet. Alt lige fra manden der konstant bad hende om at holde fingrene væk fra våbnene, til Ancalagon der forlod butikken. Alt ved hende var kun rettet mod de stemmer. Det var som om de omsværmede hende og fik alt andet til at forsvinde. Tårer gled ligeså stille op i hendes øjne, et tydeligt signal på at noget dårligt højst tænkelig var på vej. Hun stod helt stiv som et bræt, og det virkede mere som om hun var i en trance end at hun rent faktisk var til stede blandt de andre.
Stille vendte hun sig om mod en mand, der netop skulle til at skælde hende ud, han nåede dog aldrig så langt før et øredøvende skrig forlod hendes læber. Med en evne som en banshee havde hun den uheldige evne at kunne forudsige død eller bare generelt være en omvandrende GPS til alt dødt. Hendes skrig kunne høres fra lang afstand og ville højst tænkelig også stoppe en hel del mennesker, såfremt også væsner i en omkreds af 5 km. Hun stod blot og fortsatte sit høje skrig i godt 2 minutter før hun stoppede og det var først der hun så ud til at komme til sig selv

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Gæst Lør 4 Okt 2014 - 13:38

Manden som havde prøvet og få kontakt til Nora, fik et kæmpe chok og nærmest sprang en meter op i luften da tøsen pludselig begyndte at skrige umenneskelig højt, så alle, selv folk inde i værkstedet, begyndte at holde sig for ørene og folk som gik fordi ude på gaden.
Ja selv Ancalagon fik et halv stort chok og holdt sig selv for ørene mens han gik ind igen og så Nora stå og skrige.
*Hvad helvede har den tøs gang i?!* Tænkte han, men selv hans tænker var stort set umulige at høre selv.
Da hun heldigvis holdt op med at skrige igen han hen til hende og så på hende med et hævet øjenbryn og kiggede hen på ejeren som stod og var ret muggen over hendes ekstrem høje skrig og skulle selv til at gå hen og bede om en forklaring fra hende, men Ancalagon kom ham i forkøbet og stod foran hende.
"Hvad helvede skulle det til for?" Spurgte han hende, stadig med et hævet øjenbryn og krydsede arme, heldigvis var han ikke indenfor, så han havde ikke fået en pibelyd for sine øre, men det havde alle i butikken til gengæld, og det havde gjort ejeren ret sur på tøsen. Hvad bildte hun dog sig ind og skræmme alle og en hver?!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Please don't do this [Ancalagon] Empty Sv: Please don't do this [Ancalagon]

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum