Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Lori
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Lenore
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Genevira
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Celenia
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Renata
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Jake
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Katrina
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Sasha
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 
Abigail
Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba13Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba14Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain

Go down

Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Empty Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain

Indlæg af Gæst Tors 6 Nov 2014 - 18:47

Tid: 17:30.
Vejr og omgivelser: Blidende koldt, stærk vind, tungt snefald og store mængder sne så langt øjet rækker.
Sted: det nordligeste sted man kan komme i Valley of a Thousand Winters højt oppe i bjergene, ved et bjergpas.

Det var sent på eftermiddagen, dog skulle man ikke tro det for det havde sneet stortset hele dagen med meget kraftig blæst som desuden også virvlede det meget tynde lag sne som allerede lå på jorden op i luften.
stedet for specielt ikke noget rart sted og det lå hele tiden på omkring de minus 20, minus 30 grader og det holdt ikke op, hvilket man tydeligt kunne se, eller så langt man nu lige kunne se, da snen var god til at begrændse folks syn til kun nogle få meter, så man kun lige kunne se i en stor omkres omkring sig selv.
Alt omkring var dækket af tyk sne masse og de få bare træer som stod der, havde frost og istapper hængende og lignede lidt et skræmende monster hvis man stødte på dem om aften eller natten, da det havde regnet voldsomt inden det havde begynt at sne. En mørk skikelse kom travende gennem den tykke og dybe sne, med høje stejle bjergsider og skarpe klipper.
Skikelsen havde en stort og varmt pels karpe svunget helt omkring sig selv med en hætte strukket langt over ansigtet så personen lige kunne se ud, skikelsen var iført nogle varme og tykke vinterskin bukser med nogle gode vandre støvler.
Det meste af dagen havde personen vandret gennem dette pas for at nå over på den modsatte side, da det var den hurtigeste vej for ham, dog havde det som sagt ikke snet og blæst lige så slemt, ikke en gang i nærheden og han var nået for langt ind at det ikke ville kunne betale sig at vende rundt.
Personen fandt et hult træ som stod med ryggen til der hvor vinde kom fra, så han kunne få et kort puste rum, da det var hårdt at trave i sne i den dybde, da snen gik ham til knæene, var lidt ligesom at trave i vand, dog meget værre.
Dog vidste personen at han måtte videre og ikke kunne blive, for kulden var hård og slem og selv med alt det varme selvlavet tøj, kunne han stadig mærken den hive lidt i hans knogler.
Desuden så havde personen nogle kaniner som han havde været så heldig at fange og dræbe til spisning til senere, for da det alligevel var så koldt, skulle han ikke tænke på at køde blev dårligt, men han var ved at være godt sulten og havde brug for mad, hvis han ville have håb om at kunne slippe igennem denne blidende og drabelig kulde og frost.
Han fik taget sig sammen og fik rejst sig op og sikrede sig at han havde viklede sin vinterkarpe godt omkring sig selv før han fortsatte den lange og hårde vandre gennem dette store, kæmpe og meget lange pas som han skulle igennem for at komme til sit mål.
Han må havde mistet tiden, eller os havde det været fordi at det allerede havde været så blindt oppe mod himlen, for det var pludselig blevet meget mørkere og ens syn var nærmest en svaghed i denne snestorm, han ville gætte på at det nok var blevet aften og det var der at det først blev koldt, virkelig koldt at det nok ville nå ned på de -50 grader, hvert fald.
Dog stoppede det ham ikke, da han var mere eller mindre ret vand til det og havde gået i sådan nogle vejr her før, så efter endnu en times vandren og taven, ser han et skimtende dog svagt lys i den mørke og blidende snestorm.
Han sætte farten en smule op og ser lyset nærmere sig til han står foran hvad ligner en slags outpost hvor der blev råbt ned til ham om hvad han ville og hvad hans ærne var, da han fortalte at han var bare en vandre på vej gennem passet for at komme over på den modsatte side og intet andet, lod de ham komme igennem træporten som blev åbnede for ham.
Det var meget simpelt forsvarsværk som var sat op, dog en halv høj træmur lavet af spidse træstolper som gik fra den ene side at bjerget til outposten og så fra den anden side af outposten og helt hen til den modsatte bjergkæde.
Da manden kom gennem og stod og så sig rundt, var der sat en kæmpe telt op i midten, større end noget andet og fyldte hele venstre side af outposten for alle dem som passerede igennem passet.
Han satte blikket mod åbningen som ikke var andet end bare stof, dog med et blændende varmt lys som lyste snen op som lå ved kanten af indgangen. Da han kom indenfor, blev han mødt af en ekstrem varme fra et kæmpe bål i midten af teltet, med border, stole, træstubbe omkring bålet, nogle i bænke længde, andre små ligesom stole.
der var en del folk, dog nogle lignede vilde barbare hvor andre almindelige vandre og endda jæger blandt folkemængden og så var der og en del af vagterne som bemandede stedet som stod og holdt varmen og størgere for at folk ikke lavede for meget bellade, da der var langt til den næremste helbreder eller hjælp.
Manden gik over mod det bord som var tættest og satte sig på bænken og trak sin hætte og mundstykke for munden ned og rystede sig en smule. Da han trak sin hætte ned tittede et fuglehoved frem, eller rettelse, et ravnehoved tittede frem og hoppede ned fra hans skulder og stod på bordet foran manden mens den kravelde lavt for sig sted og blev kløet på næbet.
Manden var iført en blanding af tykt og varmt skindtrøje med ringbryje blandet ind så den blev ekstra forstærket, dog kunne den slet ikke hamle op med en dyr ridder rystning, men kunne stoppe slag fra sværd godt og holde ham i live.
I hans venstre side hang der en et hånds økse i en lille metal ring, som gjorde han lyn hurtigt kunne få og trække den, en dagger siddende i sin skede som lå vandret bag ved på bæltet, han havde en tattovering af en regn på begge sider lige over ørene, dog var det mere i runer end at det lignede rigtige ravne.
Han var helt skaldet på begge sider af hovedetbundet, pånær op på toppen hvor håret blev samle med små fletninger som blev samlet ind ved slutningen af hovedbunden bagerst, for det gik ud i en tyk hestehale som blev holdt sammen af læderrimme og snoger.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Empty Sv: Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain

Indlæg af Gæst Tors 6 Nov 2014 - 19:55

Påklædning + ansigt, samt make-up

Sneen slog hårdt imod alt omkring sig, man kunne vitterlig se hvordan naturen slog sig ud, så alle dem der var nysgerrig omkring hvordan naturen var...kunne vel blot tage et smut forbi The Valley of Thousand Winters. Dette var dog om ikke andet også et ekstraordinært smukt sted og nok også en ener for sig selv. Normalt kunne man altid ane et par enkelte dyr, et par hvide dyr der med jævne mellemrum bevægede sig rundt omkring i det smukke sne landskab...dog var der denne dag ikke så meget af se. De sædvanlige harre og ræve, var nu gemt væk og ikke en af dem turde træde frem. Midt i alt denne sne og kaos, red en ung kvinde af sted. Det var skam heller ikke hver dag, at hun forlod skoven for at begive sig op imod bjergpasset. Normalt ville hun havde været sammen med sin søster, hvor de netop i dette øjeblik nok ville være godt i gang med, at finde noget af spise eller det ligene. Dog vidste dagene sig ikke altid, som det man forventede hvilket stod tydeligt som hun netop i dette sekund traskede igennem sneen på sin hvide hest. Dette var ikke en normal tur og da slet ikke en hun tog sig til på at gøre flere gange om ugen...dette var kun hvis det virkelig ikke var andet hun kunne gøre.
De trænede brune øjne, holde øje med alt omkring sig. Nok var der ikke umiddelbart nogle at se, men man kunne efterhånden ikke være alt for sikker, specielt et sted hvor sneen herskede. Dette var i den grad det perfekte sted til et bagholdsangreb, og dette vidste hun kun på det grundlag hun hellere end gerne ville gøre det selv. Siden hun havde været helt lille, havde hun altid fået af vide, man aldrig skulle sænke sit forsvar...ikke den mindste smule. For de som slappede af, dem som sænkede deres parader...de var altid dem som ende op døde. Man skulle være klar på hvad der var omkring en, men samtidig ikke give dette væk. Hun var en kvinde, der nærmest havde øjnene på alle uden, at give det væk. De brune øjne, var trænet i at kunne sporer hvad folk lavede og hvad de havde tænkt sig. Nok var hun ikke uovervindelig, men hun forsøgte da at overleve.

Efter godt nogle timer, nåede hun endelig sin destination. Med sne der dækkede hende og en hest der frøs, var det en lettelse da hun så porten forude. Derpå kunne hun nærmest ikke komme hurtigt nok fremad, hun skulle bare nå der hen. Selv på trods af hendes dæmoniske race, så frøs hun da mere end noget andet, men hun holde det i sig og ligesom hendes fader havde lært, forblev hun slap i sine muskler, hvilket gjorde kulden ikke var nær så kraftig som havde hun siddet fuldkommen stiv i kroppen. Det havde været det rene helvede, at skulle lære som barn. Hun havde været tvunget til at skulle sidde helt afslappet i kulden og det var først et par timer senere hun blev lukket ind i varmen. På denne måde lærte hun ligeså stille, at kunne slappe af i de kolde omgivelser og derved også kunne udholde lidt mere end andre.
Hun steg af hesten, som de vandrede ind igennem porten, der på tog det hende ikke lang tid før hun fik låst hesten fast og derpå begav hun sig ind i varmen. Det var sjovt, det var ikke fordi der var overdrevet varmt indenfor, men alligevel nok til man kunne mærke en stærk forskel i temperaturen. I forhold til de mange minus grader udenfor, var der jo direkte plusgrader indenfor. Det sekund hun trådte ind, tog hun den tykke kappe af, hvilket efterlod hende i det andet skindtøj. De brune øjne betragtede hvert enkel mand, og en direkte stille udfordring lyste op i hendes øjne. Måske var hun ikke ligeså stærk som en vampyr, men hun havde den sande brutalitet efter en bloddæmon og hun var sgu ikke bange for at hamre nogle en på siden, hvis de krydsede hendes grænser.
Det tog hende ikke længe, før hun fandt et bor hun slog sig ned ved, godt tæt op af en pejs. Varmen fra flammerne var nok til, at opvarme hendes kolde blege hud, men også nok til at få de stive lemmer smidig igen. Hun sukkede og sætte sig godt tilbage i den hårde træ stol, alt i mens hun tænkte tilbage på hvad helvede hun enlig lavede oppe i bjergene...hvorfor var hun ikke bare blevet hjemme? Hun kunne havde siddet rundt om bålet med sin søster, godt i gang med at fortælle hinanden historier, mens de spiste. Men nej nej nej, det kunne man da ikke. Hun skulle i stedet sidde i det der lignede en kro, med en kulde omkring stedet, der gjorde man ikke just havde lyst til at forlade varmen lige foreløbig. Hun rullede med øjnene, og begav sig i stedet til at betragte hver eneste gæst, dette indgik også en ganske speciel mand der havde valgt at tage sin ravn med sig. Det var ikke ofte folk tog dyr af den kaliber med, selv havde hun en jagt hund, men den var mere der hjemme end ved dette kolde sted. Som hun tænkte, gled hendes øjne hen imod nogle barbar ligene mænd, højst tænkelig nogle der tænkte så utrolig højt om sig selv, på trods af de muligvis havde et lem på størrelse med en lillefinger. I hendes øjne var de ikke mere mænd end en skolepige. Hun fnyste for sig selv, men lod igen blikket glide videre over de andre masser af folk.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Empty Sv: Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain

Indlæg af Gæst Tors 6 Nov 2014 - 21:01

Folk bevægede sig ikke forfærdelig meget fra hvor de sad, da den rasende kulde stormede og overdøvede alt andet udenfor og ikke havde lyst til at forlade deres varme plads for så at blive taget af en anden person. Der var nogle enkle som turde våge sig ud i den bidende kulde, men det var mere vagterne som skulle ud og tage deres vagt, så der var en gang i mellem udskiftning af hvad for nogle forskellige slags vagter som befandt sig inde i teltet, og dem som endelig kunne gå indenfor skyndte sig hen og stå i nærheden af det store varme bål og få varmede deres krop og hænder. Manden med ravnen sad med en bøjet pegefinger halvt inde i næbet på ravnen mens han aeede dens øverste del af næbet med tommelfingeren, hvilket var noget ravnen godt kunne lide, for den skrappede lige så lavt.
Da manden tog sin finger ud prøvede ravnen at nappe lidt efter fingeren, nu mere for sjovt, men kunne godt se ud som om at det var lidt mere voldsomt end hvad det i virkeligheden var.
Han fandt en mellemstørrelses pose frem som han trak nogle små stykker kød som han puttede i munden og gik igang med at tykke for at gøre det blødt og varmt igen, da han ikke havde nogle pinde på sig og han havde ikke tænkt sig lige at forlade sin varme plads for at finde en i dette stormende vejr. Da han havde trykket en god omgang, hev han det ud af munden og begyndte at hive små stykker af de mindre kødstykker som han holdt med to fingre foran sin ravn som med stor lyst og sult, spredte vingerne ud og baskede kort med dem for at vise at den ville have det og nappede kødet ud af fingrene på manden og sådan sad manden ellers og fodret sin store sorte ravn til den var helt mæt.
Da den ikke kunne spise mere, baskede den hurtigt med sine sorte vinger og så var den oppe og sidde over bålet på træpælene som holdt hele teltet sammen og puttede sig lidt og så sad den næsten helt stille da det sov dog med et halvt åben øje.
Manden kiggede over skulderen for at se hvor hans ravn fløj hen og fik øje på en kvinde som havde sat sig i den modsatte side af hvor han sad, hun lignede ikke en by pige, så meget kunne han se, da hun mere lignede en jæger af en eller anden form.
Dog var der en ting han var sikker på, hun var en dæmon, hendes dæmoniske dufte ramte hans næsebord med det samme. Grunden til at han vidste det, var takkede været hans forstærkede drage lugtesans, hun var så heller ikke den eneste dæmon, da der var en til dæmon til stede, hvilket nok var en blanding en blod og sjæledæmon, da manden havde begge lugte.
Der var også en enkel varulv som sad for sig selv helt over i hjørnet, hvilket han ikke forstod, da det var ret koldt i teltet hvis man ikke var tæt nok på bålet, dog rykkede han sig ikke, dog allerede trak han vejret, så han var ikke død.
Ellers var det kun mennesker, ud over ham selv selvfølgelig, som var under teltet og prøvede at holde sig varm i denne bidende kulde.
Ancalagon vendede sig rundt så han sad med fronten til bålet og begyndte selv at spise af det først kolde kød, men som hurtigt blev varmt jo mere han tyggede på det, plus det hjalp at bålet hjalp til med varme. Men han sad med ryggen op af bordkanten, så hans reptil formede øjne rundt og lagde først nu rigtig mærke til hvad for nogle personer som befandt sig i teltet.

//hans øjne https://31.media.tumblr.com/faded314e0a20ca3bcdf5858da291c01/tumblr_inline_mxnrwlZSKg1r8gdrh.jpg //

Hans øjne blev rettet da en kulde kort fløj igennem teltet og blæst fik bålet til at danse efterfuldt af to vagter som med det samme gik helt hen og ånede lettet op da varmen begyndte at sprede sig i deres kolde svage kroppe.
"For satan det er koldt" kommentere den ene af dem til sin kammerat ved siden af som kun kunne nikke mens han rystede en smule.
Det var allerede blevet sent på aften, næsten nat og man skulle næsten tro at ulve var en del af den vilde vind, for det lød næsten som ulvehyl som var blevet båret med vinden til den lille outpost i ingenmands stedet.
Manden så på Etains udsmykning af ansigtmaling og tøj stil, hun minede ham om en klan han en gang for mange år siden havde stødt på som boede ude i en meget stor skov, dog tvivlede han at hun var en af dem, for han havde slået alle fra klanen ihjel da han havde forvandlet sig og vendt tilbage til dem i sin transformerede form.
Den lille gruppe på tre stykker, sad og snakkede i et stille niveau dog ikke på en slags hemmelig måde som man tit kan se i hjørnerne på kroer.
En af de træ mænd havde kigget på Etain en god omgang gange, man kunne tydelig se at hun var tiltrækne at se på, da hun som sagt ikke lignede en husdame som lavede mad for sin mand og børn eller lavede husarbejde mens manden arbejdede.
Han blev dog daskede til af de andre, fordi de snakkede til ham hvilket fik ham ikke til at lytte særlig meget med på hvad hans venner sagde til ham og så en sidste gang med øjne før han vendede sin opmærksomhed tilbage på et stykke papir som de to andre sad for overbøjet en smule og pegede og snakkede lavt på et sprog som manden med ravnen hvert fald ikke forstod.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Empty Sv: Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain

Indlæg af Gæst Tors 6 Nov 2014 - 21:36

Hun sad helt stille, så stille man næsten ikke skulle tro hun rent faktisk var der. Hun var vant til, at kunne sidde stille i utrolig mange timer, da hun jo trods alt også agerede som en jæger, var det jo en nødvendighed at hun skulle kunne sidde helt stille. Efter noget tid hvor hun blot havde siddet stille, rejste hun sig med et op og lagde kappen ud som et tæppe, hvorpå hun satte sig til rette på det. Hun var vant til når hun bevægede sig rundt, alle andre steder end i skoven, hun tiltrak sig nogle blikke. Hun lignede ikke alle andre og hun var på samme tid også en speciel form for skønhed, hvilket var en ting hun havde vidst fra da hun var helt lille. Ganske rigtigt var hun ligeglad med hvordan hendes udseende var, bare hendes krop fungerede og hun levede godt, så var hun vel fint tilfreds med det hele. I sine unge dage, havde der været mænd som havde forsøgt at få hende, dog var det forsøg som gang på gang mislykkedes...man kunne vel sige hun aldrig havde fundet den mand som rent faktisk passede til hende. Hun gad ikke mænd, også selvom selve det at have sex var interessant og noget hun også udførte...så var det vel bare kedeligt, det med de sædvanlige mænd eller bare dem som gav hende et sultent blik. Det var direkte kedeligt, og bare alt for normalt.
Hendes blik blev straks fjernet fra ilden, da hun bemærkede nogle unge vagter, der ligesom så mange andre havde valgt at søge ly i det varme telt og blandt de andre folk. Hun rullede øjnene af deres klagen, som fornøjede det hende ikke den mindste smule, snarer modsat. Det irriterede hende, den måde ingen nu om dage var terpet til naturen, der var ingen som rent faktisk kunne klarer, at være for længe ude. Mange kunne ikke engang finde ud af at jage deres egen føde, det var jo direkte mærkeligt. Det var mærkværdigt som folk ikke længere bekymrede sig om, at skulle jage deres egen mad. Hun var sågar engang kommet forbi nogle, som ikke engang kunne finde ud af at jage. Det var da underligt, hvordan det hele udviklede sig. Hvad ville det næste blive folk kunne købe alt deres mad, selvom de mere eller mindre allerede kunne det hos alle markerederne.

Som hun sad der, kunne hun godt bare minde om en jager, og med sit blik rettet imod ilden lignede hun også en der ikke just havde sine øjne rettet imod noget som helst. Dog lagde hun med et lethed mærke til den unge mand der nu efterhånden havde rettet sit blik imod hende et par gange nu. Hun lod blot som havde hun ikke set ham, for skulle det være sandt magtede hun ikke rigtig at skulle håndtere mænd her til aften. Hvis hun endelig skulle noget med en mand, skulle det da kun være fordi hun var så fuld af begær hun havde brug for noget til, at fjerne det og intet andet. Hun var en kvinde der troede på det, at kunne tage varer på sig selv og det havde hun skam også gjort i over hundrede år. Hun havde taget varer på sig selv og sin søster. Hun gad ikke en eller anden mand, der skulle tro han kunne noget og derudover var hun også træt af den unge mands gentagende øjne på sig. Så til sidst rejste hun sig blot, og gjorde an for at skulle bevæge sig et andet sted.
Dog nåede hun aldrig så langt, da hun mærkede et par hænder lukket sig omkring hendes håndled "jamen hej med dig" lod det manden bag hende. Hun kneb øjnene sammen og lod sit blik glide op på den præcis samme mand, der for nogle minutter siden konstant vende blikket imod hende. Hun rullede med øjnene og da han forsøgte, at trække hende imod sin gruppe af mænd, fik hun hurtigt trukket sin arm til sig igen. Da det ikke virkede som om han gad give slip, var det vel kun en løsning tilbage. Med en en hurtig og smidig bevægelse, fik hun fundet sin kniv frem og ført den op til mandens hals "giv slip" knurrede hun lavmælt, men med en stemme fuld af vrede. Hun var ikke typen der gjorde hvad andre ønskede af hende, og hun var da i den grad ikke en man skubbede rundt med.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Empty Sv: Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain

Indlæg af Gæst Lør 8 Nov 2014 - 15:03

Ancalagon sad og tykkede på noget mere af sit kød fra posen som hang fra bæltet mens hans øjne var rettet og lidt i sin egen verden, dog blev han revet ud af sit fjerne blik da en ung mand fra den lille gruppe af mænd som sad lidt fra hvor han sad, som havde taget fat i kvinden, hvilket hun tydeligvis ikke kunne lide, dog selv da manden fik ført en kniv for struben, var han meget opsat, nej mere opstæmt af kvindens eksotiske ansigt.
Ancalagon blev nysgerrig på hvordan det ville udvikle sig, da stedet hurtigt kunne bryde ud i slåskamp og drab, for den unge mands gruppe var holdt op med at snakke og havde rejst sig op med hænderne på deres skedet våben klar på kamp.
Dog nåede det ikke længere, for begge vagter som var tilstede ved bålet gik hen til dem og lagde en hånd på dem begge, "Seriøst stop, dette er hverken stedet eller tidspunkt til at slås, ellers må vi smide jer ud af lejren" Kom det fra den ene af de to vagter som var den ældste af dem begge. Ancalagon kunne godt høre på det manden sagde var sandt, de alle befandt sig midt i en kæmpe sne storm med minus de 40 grade udenfor og hvis der brød en slåskamp ud, ville der være stor sandsynlighed at en af dem som var til stede, ville ødelægge teltet og så vil bålet gå ud hvis stormen fik lov til at gribe fat i dens dansende flammer, og så var der intet sted at varme sig og alle vil fryse.
Selv den unge begærlige mand som tydelig havde begær i hans øjne og de var rettet mod Etains krop, dog som slap manden hende og bakket bagud mens han gav hende et 'jeg ska' nok få fat på dig' smil og vendede tilbage til sin gruppe som havde sat sig ned igen og så fortsatte deres snak som om intet var hent.
Den ene vagt gik tilbage for at varme sig mens den ældre vagt stod og kiggede kort på Etain og sikre sig at hun ikke gjorde noget dumdristigt.
Ravnen var vågnet kort for at se hvad der skete men satte sig til at sove videre da der ikke skete noget spændende. Ancalagon så på Etain kort men rejste sig så op slog sin karpe godt om sig og gik hen imod indgangen af teltet og svang stoffet til siden så en afsindig kold vind brød ind kort og fik ilden til at danse voldsomt. Han forsvandt ud i outposten i stormen som en snefug der landede i den allerede falden sne på jorden, han blev næsten et med mørket og stormen.
Ancalagon fortsatte gennem stormen og mod porten hvor der stod et par vagter gennem tævet næsten af kulden selv og så stortset ikke begynd af karpen som var svunget om ham og allerede godt med sne på sig.
Ancalagon stoppede op ikke så langt fra porten han var kommet ind af til at starte med og fik fiskede sin drikkedunk frem og fyldte den helt op med sne og vendte rundt for at gå tilbage mod porten og igen, uden at blive set af vagterne.
Da han nærmede sig teltet igen, var det først nu han rent faktisk kunne se hvor meget sne der egentligt var faldet, sneen gik ham til knæende og stod et godt stykke op af teltets sider.
Den eneste grund til at snen ikke var ved at vælte ind af indgangen, var fordi at bålet varmede teltes indre så meget op, af snen simpelthen smeltede.
Da Ancalagon kom ind igen rystede han sin karpe og sig selv for at ryste sneen af sig for så at gå hen til sin plads igen for så at sætte sig ned hvor han derefter lavede en lille lyd med tungen som fik hans ravn til at vågne op og flyve ned til ham, da den vidste hvad det bestød, vand.
Ravnen stod med sine vinger halvt ude og åben mund lidt ligesom en fugleunge som ventede på sin mor som vil komme med mad, lige så forsigtigt trykkede han på sin dunk og lige så stille løb der ekstrem frisk vand ud og ned i ravnen som den drak lystigt.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain Empty Sv: Even covered with cold and death around you, you find warmth - Etain

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum