Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Forår
Måned | Marts
Den sidst registrerede bruger er Alysia
Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner
I Will not take a no for an answer! - Ezra
:: Sunfury City :: Royal Flame District :: Fønix Skolen
I Will not take a no for an answer! - Ezra
Omgivelser: Elever.
Sted: Fønix skolen.
Vejr: skyfrit, koldt, der ligger et lag is på jorden udenfor.
På: http://25.media.tumblr.com/8e57c7e066256671c1ae23c6250b55b3/tumblr_mire4xBjMz1r23unso1_500.png
En lavmæl summen ramte Ilena da hun trådte ind af dørene til Fønix skolen. Der var tydeligt pause, der gik elever rundt i indgangshallen, krydsede den til og fra spise salen, det var i hvert fald hvad Ilena gik ud fra. Selvsikkert krydsede Ilena selv indgangshallen i mod det skilt der oplyste om en reception. Den klikkende lyd havde fået receptionistens opmærksomhed, og allerede før Ilena nåede derhen havde hun stilt sig op for at stå klar.
Et overfladisk men høfligt smil gled over Ilenas læberHvor finder jeg Professor Matthews kontor?"Hendes stemme var blød som smør og recptionisten fortalte ivrigt hvor hun skulle gå hen for at finde kontoret, hun nærmest opførte sig som om hun var beæret over at hjælpe denne kvinde, en kvinde som end ikke var kendt det mindste.
Ilena sendte hende et blændende smil inden hun forlod receptionen og gik i den forklarede retning. Det tog hende ikke lang tid før hun havde fundet kontoret. hurtigt gled hendes hænder over kjolen for at rette på den hvis det var tilfældet.
Hun bankede på døren, og i stedet for at vente på at høre ordet []kom ind[/i] Gik hun ind efter hendes banken."Professor Matthews?" Hendes tunge slyngede ordene ud på den fornemme måde selvom hendes normale taleform var gadens sprog.
Hun lukkede hans kontor dør efter sig og kiggede høfligt omkring sig."Jeg vil gerne hyre Dem." Hun satte sig i en lænestol og kiggede ventende på ham. Hun var ikke bekendt med kvindernes plads i verden, og med det hun levede af, havde hun heller ingen grund til det. De havde prøvet at lære hende det på børnehjemmet, og hun havde fået slag alle de gange hun havde snakket direkte og i dus til parrene der kom for at adoptere. Men hun var også altid gået efter ikke at blive adopteret, tanken om at skulle lege lykkelig familie havde aldrig faldet i god jord hos hende.
Hendes blik hvilede endnu på ham, hendes blik var ikke til at gennemskue, og var det et smil i mundvigen, eller var det bare en falsk krumning?
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Ezra sukkede, lagde sin fjerpen på det spildte opgavepapir og vente sig mod en af de fuldkommen overskredne tavler i rummet. Endnu en af hans hovedpiner. Problemet var tættere på at blive løst end det havde været for en uge siden. En. Uge. Siden. Han sukkede endnu en gang, kørte en hånd gennem sit hår. Hvad lavede han egentlig her, udover at prøve få tiden til at dø?
Hans blik faldt modvilligt på stakken af papirer og satte sig endelig igen i sin ikke-alt-for-behagelig stol. Tog en ny opgave. Mekanisk.
Det bankede på døren. Bankede på døren? tænkte han og en fure dukkede frem i hans pande. Alle ved, at ikke tager imod... Døren åbnede sig brat og ind væltede en ukendt kvinde på omkring.. de tyve år, måske? ”Professor Matthews?” Mere som en formodning end et spørgsmål dog. Ezra lagde pennen på papiret igen. Furen var ikke forsvundet.
”Jeg vil gerne hyre dig”. Kvinde indtog rummet som var det hendes eget og Ezra kunne føle mismodet komme op i ham. Ja så.
”Jeg er ikke interesseret, unge dame” svarede han skarpt(hun virkede som et frustrende væsen og han hadede at snakke med folk den første gang pga. hans fremmedartede udtale. I hans første time var nærmest ved at slå sine elever ihjel). ”Hvis det er undervisning vil De have, og Du ligner mere end som trænger til at lære Etik mere end noget andet, må De indskrive Dem på skolen. Ellers kan jeg ikke hjælpe Dem”. Og selv hvis De bliver elev tænkte han i sit stille sind, [ville jeg ikke hjælpe Dem.]
Sidst rettet af Ezra Lør 6 Dec 2014 - 22:43, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
hun satte sig ned i stolen som hun havde siddet i før. hun var stædig og han ville ikke få lov til at sige nej til hende, hun ville stædigt blive ved til han accepterede. Hun havde skam tiden til det, hendes mission havde en meget lang tidsfrist.
hun havde nået meget i sit liv følte hun selv. hun havde startet på bunden som en gemen tyv, og nu var hun med til de store kup og lejemord.
hun havde fået råd til en kæmpe penthouse i Terrorville district i Doomsville, men den var endnu ikke klar. Ilena var et meget materialistisk menneske. Hun havde aldrig kendt til kærlighed, nærhed og loyalitet. Ondskab og ensomhed var det eneste hun nogensinde havde kendt til, og hun havde intet i mod det. Det gav hende et fredfyldt liv.
Ilena slog tankerne fra sig og fokuserede igen på professoren."Hvad er De bange for?" Hendes spørgsmål var udfordrende og irreterende.
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
”For det første, frøken, bryder jeg mig ikke om din opførsel. På. Nogen. Måde. For det andet, kan De ikke angive mig en pris, som vil få min mening til at ændres. For det tredje, jeg underviser i Medicin. Jeg ved intet om emnet og jeg kender heller ingen som gør” En løgn, men løgne var en stor del af hans natur. Man var vel dæmon, ikke? ”Jeg har svaret nej. Jeg regner med at selv et væsen af din intelligens vil kunne finde døren igen”. Ezra var usædvanlig uhøflig, men han kunne ikke lade være. Hans hovedpine gav næsten genlyd og dette menneskebarn var det sidste han ønskede at have med at gøre(dog mere end kvinden fra før). Desværre lignede hun ikke en, som man slap af med nemt.
”Hvorfor skulle jeg overhovedet hjælpe Dem?” gav han som modangreb. Pengene havde han i langt for mange mængder, intet af materiel værdi kunne friste ham, men måske havde hun... det var usandsynligt, men måske...
Måske havde hun noget af værdi. Ikke sandsynligt for hun lignede bare et ansigt i mængden. Muligvis kønnere, men denne kvinde ville leve og dø, uden at gøre en forskel som alle andre menneskers skæbne nu engang var. Og han var oprigtigt ondt af hende og hendes race lige indtil, at hun begyndte...
”Hvad er De bange for?”. Han sukkede og fik sært, irriteret trak om munden. Prøvede at styre sine tale, for han vidste, at accenten blev værre med irritationen.
”Hvorfor insinuere De, at jeg er bange? Har jeg noget at være bange for?” Han fnøs, flettede fingrene på bordet og fik et lille skævt smil, som ikke var i nærheden af varmt. ”Skulle De, frøken, da være en trussel?”
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Hvorfor havde han så meget i mod at skulle undervise hende privat i magi når han alligevel var professor? Det gav ingen mening i hendes hoved. hun rystede kort på hovedet.
"Jeg kan trøste dig med at denne opførsel ikke er direkte rettet mod dig som alene person. Den er en del af mig"Hun sagde det og viftede kort med hånden som tegn på at han ikke skulle køre tingene op som nogle mennesker var gode til.
Hun rejste sig roligt op da han løj, lagde hovedet på skrå og fnøs over ham.[b]" hvis du i det mindste skal lyve over for mig, så sørg for at jeg ikke kender sandheden på forhånd. Jeg Ved at du har studeret magi, plus din aura nærmest skriger til mig at du lyver, Dæmon"hun sagde det sidste meget tydeligt. Hun var menneske, ja, men hun havde samtidig evnen til at se alle mennesker og væsners aura'er, hvilket havde gjort at hun altid havde kendt til de andre væsners eksistens. Ikke noget alle mennesker gjorde.
Hun kiggede stædigt på ham med et blik at stål"Som sagt...Det var ikke et spørgsmål" Hun blev kort trodsig at se på, men styrede sig så.
Hun kiggede på ham da han spurgte hvorfor han skulle hjælpe hende."Fordi jeg har brug for din. Jeg har brug for uofficiel hjælp fra en der ikke er menneske. Mennesker har for svage hjerter, de får altid en trang til at gøre det rette. Det gør en dæmon..Oftest ikke" Hun lod endnu engang sit blik glide over rummet.
Hun kiggede på ham smilede så ondt og skadefru."Jeg er en lejemorder, og derfor har jeg brug for magi."Imens hun sagde det kom hun tættere og tættere på ham, leende og holdte så sin hånd oppe foran sin mund som en uskyldig pige der havde talt over sig "Ups! nu bliver jeg nødt til at dræbe dig!....Medmindre du hjælper mig"Hun sagde det med et lille smil som viste at hun mente det fuldt alvorligt.[/b]
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
”Ih, tak, kære. Nu forstår jeg. Selvfølgelig vil jeg undervise dig!” Sarkasmen hang tung i luften og forstod hun ikke den, ville hun sænke til spædbarn. Hans øjne glimtede koldt, ”Hvad har du gjort for at gøre for fortjent til sådan en tjeneste?”.
Hun rejste sig og færdiggjorde resten af sin talestrøm. Det overraskede ham ikke, at hun tænkte til hans studier, da det var en del af de offentlige dokumenter, men det plagede ham alligevel, men det vante ikke hans opmærksomhed, som resten. Du lyver, Dæmon. Skyldig og skyldig. Måske var hun ikke så uinteressant alligevel, dum ja, det var en anden sag.
Ikke et spørgsmål? Han fnøs for sig selv. Som om han, Ezra L. Matthews, ville danse efter hendes pibe. Et menneskes pibe. Nogens pibe.
”Ikke er menneske, siger du? Der er mange ikke-menneskelige væsener omkring her, hvorfor ulejlige mig? Og du har så sandelig ret; retfærdighedssansen har dæmonerne byttet for overlevelsesinstinktet. En dæmon vil gøre, hvad der bedst for ham selv. Hvorfor skulle jeg hjælpe dig?” Accenten var blevet en anelse tykkere. Han tog en dyb indånding, beroligere sig selv, da hun kom tættere på. Alligevel kom han næsten til at smile oprigtigt.
”Hvis du kender noget som helst til dæmoner, må du vide, at der intet du kan gøre for at overvinde mig en i kamp. Uanset hvor svagelig du tror jeg er. Hvis jeg skal hjælpe dig for mit liv i belønning, kommer du ikke til at lære Magi.” Han smilede skævt. ”Eller trække vejret.”
Pigen måtte være skrigende sindssyg. Han rejste sig fra sin stol og træk lidt længere væk fra hende. Granskede hende, men fandt ingen spor af genkendelse. Hun måtte være en eller anden gadepige, som for kort tid havde havde haft held med sig.
”Nårh, men hvorfor dropper du ikke det her skuespil, lille frøken? Du ved, at du kommer til at tabe.” Gad vide om hun også var tyv? Det ville i hvert fald i allerhøjeste grad være interessant.
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Indtil videre havde hun gaflet hans fjerpen, det kriblede altid i hendes fingre når hun var nær ting der var mulighed for at tage lige for næsen af folk. Gade instinkt kunne man vel kalde det.
Hun rystede på hovedet af ham, tænk han gad at gøre så meget ud af det i stedet for at få det overstået, hun ville jo irretere ham de næste dage, uger ja måneder indtil han gav sig. hun havde specifikke ordre på at det kun var ham der måtte undervise hende, hvorfor vidste hun præcis ikke, hun fandt det selv irreterende at hun ikke kunne vælge en anden, når dette væsen tydeligt ikke var til at samarbejde med.
"Jeg ulejliger dig, fordi det har jeg fået ordre på, og derfor vil jeg forsættte dette, stædigt, til du lærer mig magi, om der så skal gå år."Hun sagde det stille og roligt med et lille skuldertræk. Hun havde alverdens tid, eller ville få det i hvert fald. Hendes egen plan var at blive vampyr en dag om flere år måske. det var endnu ikke bestemt.
Hun kunne ikke lade være med at le over ham."kære Jeg har ikke tænkt mig at lade en simpel, end ikke 100 år gammel dæmon dræbe mig. Jeg har slået et par dine slags ihjel, og jeg må sige det ikke er så svært som du tror, desværre" hun sagde det drillende men mente det, hun havde skam slået dæmoner ihjel før, og de var ikke sværere end varulve. Hun kiggede på ham med et hævet øjnbryn der sagde Helt ærligt!
"Fint du vil have jeg dropper skuespillet? Giv mig hvad jeg vil have, eller du mister alt hvad du ejer." Hun sagde det roligt, men hendes stemme var mere, ja gade agtig, kommanderende. hun var ikke vant til at folk sagde nej til hende, hun havde folk under sig, de gjorde som hun sagde uden et ord, medmindre de skulle have speciferet noget.
"Og jeg taber aldrig, jeg har aldrig tabt, hvis jeg havde, ville jeg ikke have stået her" Hun sagde det med et flabet smil.
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Da hun gaflede fjerpennen, blev det dog for meget. Han rejste sig fra stolen, gik om på den anden side af hans skrivebord og hapsede sin fjerpen tilbage fra hendes udstrakte hånd og lagde roligt på papiret igen. "Jeg ulejliger dig, fordi det har jeg fået ordre på, og derfor vil jeg forsætte dette, stædigt, til du lærer mig magi, om der så skal gå år." År? Hvor mange kunne et menneske spare fra sin levetid? Om et par år ville hun sikkert være ude af stand til at lære noget som helst om Magi. Jo ældre man bliver, jo længere bliver læringsprocessen.
Ved hendes leen derimod fik ham et stramt trak om munden. Dette var ikke vejen frem.
”Op i havnen, sweetie” svarede han hende ”Hvis du tror, at du er så smart, så kom hellere i gang, men uden Magi får du svært ved at overvinde overnaturlige evner”. Han smilede koldt. ”Og jeg vil miste alt, hvad jeg ejer? Hvordan har du tænkt dig, at det skuespil skal udspilles?”
Hun kunne umuligt tro sig selv. Hun kunne ikke kende noget som helst til overnaturlige væsner og deres kunnen, hvis hun i sandhed troede, at hun ville vinde. At hun havde slået dæmoner ihjel før, kunne være andet end en fed løgn.
"Og jeg taber aldrig, jeg har aldrig tabt, hvis jeg havde, ville jeg ikke have stået her". Hendes smil var flabet, henrykt. ”Og hvis du fortsætter legen, vil du slet ikke stå her”. Smilet blev gengældt.
”Det slår mig, pigebarn, at jeg endnu ikke kender dit navn. Meget uhøftligt, hvis du spørger mig. Er du sikker på, at jeg skal hente professoren i Etikette? Det ville gøre dig godt. Og hvem er dine ordre fra, kære? Hvem er det virkelig som styre dig som en anden dukke?”
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Hun kiggede på ham da han tog pennen fra hende, hun var begyndt at bade i vievand og drikke vievand, hun eksperiementerede med at se om det stadig ville skade en dæmon eller vampyr hvis de rørte hendes hud efter et af disse bade. Hun ventede spændt på om han skulle kunne føle det, hun havde mærket hans hud røre hendes, da han tog pennen.
Hun kiggede på ham med et suk"Jeg har ikke tænkt mig at prøve at dræbe dig, for når det lykkedes vil jeg komme i problemer, og det har jeg ikke tid til, tro mig eller ej, Så længe jeg ved jeg har dræbt din slags før, har jeg også en ærlig chance for at dræbe dig, men det er jo op til dig og tro på det, og ærligt så rager det mig en høst blomst hvad du tror. Lær mig magi, og jeg lover du aldrig vil se skyggen af mig igen, og du får hvad end du vil have i betaling" Man kunne høre hun var ved at miste tålmodigheden, og han blev mere og mere latterlig. Han var ligesom andre mænd, troede altid de var meget bedre end kvinder, at kvinder var dumme og uintelligente. Selvfølgelig var nogle kvinder det, men der var sandelig også mange mænd der var det.
Hendes navn?"Mit navn er ikke nødvendig at fortælle, indtil videre har du jo ikke haft brug for det, har du vel? og hvis du virkelig synes jeg er så irreterende, hvorfor har du så overhovedet den mindste interesse i mit navn? Men hvis det virkelig er, så er det Lana, Lana Eliza Canyon, min overordnede? Jeg vil ikke miste mit liv pga din nysgerrighed."Hun sagde det hele i en monoton ligegyldig toneleje, hun var ved at blive træt af hans børneleg om at hvis folk spurgte om noget, så lige meget hvad skulle man sige nej. Så typisk sure børn.
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Pigen så nærmest henrykt ud, da han rakte ud til fjernen, men sukkede skuffet efter han havde lagt på dens retmæssige plads. Mærkværdigt, men han tænkte ikke nærmere over det.
Han så på hende uimponeret. ”Hvis du alligevel ikke dræber mig, hvordan kan du så true mig med at dræbe mig? Det eneste du gør ved at forklare, hvor mange problemer du vil komme ud i, hvis du gør, får mig kun til at tænke 'Jeg vil aldrig hjælpe dig!'. Få styr på dine argumenter, kære pige.”
Men trods det, så var forslaget om aldrig at se hende igen yderst fristende. Desuden kunne hun måske være nyttig senere. Selv dumme menneske kan bruges som bønder i et skakspil.
Hun var ved at miste sin ikke særlig gode tålmodighed kunne han se, og for første siden dagens begyndelse, følte Ezra sig underholdt.
Ezra var måske ikke den fødte sandhedssiger, men han var den fødte løgner. Derfor kunne han se, at pigen elller undskyld, 'Lana Elisa Canyon' ikke fortalte sandheden i denne her sammenhæng.
Han slog ud hænderne. ”Kære Lana, vi kan prøve at lave en aftale. Modsat at jeg underviser dig indtil jeg dig kyndig i Magi, skal du fortælle mig dit sande navn, dit overordnedes navn og hvad du ellers laver til dagligt, udover at slå uskyldige dæmoner ihjel. Derudover, skal du skulle min en tjeneste, som jeg kan indkasserer, når som helst og hvor som helst. Forstået?” Han trak jakken tættere omkring sig. ”Opfylder du mine krav, skal du nok få mere viden end du nogensinde får brug for.”
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Ilena havde slet ikke set grunden til at skulle lære magi inden hun måtte fuldføre sin ventende mission. Det var noget værre plader i hendes hoved, men når det var sagt, hvis hendes overordnede bad hende om det, så gjorde hun det.
Tiden gik, hun havde også andet hun gerne ville have nået! Hun skulle bla. finde et nyt forladt hus da det hun havde opholdt sig i de sidste uger, nu var blevet solgt.
Hun hørte hans forslag, og nok for første gang i deres samtale, var hun stille og tænkende. Hun gik over til et vindue og kiggede ud imens hun overvejede det. Hun havde jo fået af vide at hun skulle give ham hvad end han ville have i belønning*Oh well, Han sagde jo at han skulle få lige den belønning han ville have,såå...*
Hun kiggede på ham og så sig så omkring."Mit sande navn er Ilena La Canti.."man kunne høre mismodet i hendes stemme, over at skulle fortælle ham dette. End ikke hendes overordnede kendte hendes sande navn, men han var heller ikke interesseret i det, bare han havde et navn at kunne kalde hende."Min overordnedes sande navn kender jeg ikke, men vi kalder ham Hr. Coulter eller Ørnen. Mit erhverv er at slå folk ihjel på bestilling, nogle gange skal de bare tortureres, og sågar nogle gange skal jeg stjæle fra dem. Jeg har intet fast bo sted, jeg lever på må og få hvor end jeg vil. Dog har min overordnede tildelt mig en lejelighed der er ved at blive opført, men jeg kommer fra et børnehjem, og selvom jeg elsker materielle ting, bryder jeg mig ikke om faste bosteder, det giver mig en følelse af at være sat i bås. Jeg kan ikke lære nok magi, for jeg vil altid kunne bruge det på mine missioner.. Er du tilfreds?"Hun betragtede ham roligt, han var en nysgerrig type, og det behagede hende ikke, men til hendes held ville hun nu kunne tillade sig at afvise hans kommende spørgsmål omkring hende.
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Ilena La Canti. Et sandt navn. Fantastisk. Hun havde bøjet sig i støvet. Modviljen er tydelig i hendes stemme. Det fryde ham noget så inderligt. Endelig kunne den frustrerende kvinde vise lidt omtanke og underdanighed.
Han sugede informationer til sig. De kunne blive nyttige på et eller andet tidspunkt. Han nikkede kort. ”Tyv, siger du? Se, det er også interessant. Det må jeg huske.” At hun arbejde som underordnede i en organisation undrede ham ikke synderligt. Hun virkede som typen, der følte ordre uden at tænkte over den eller stille spørgsmål. Personer af sådan en given moral også altid nyttige at have ved hånden, når man bevægede sig på den, lad sige mindre rigtige, side af loven. Ezra var dog overbevidst om, at næsten enhver indbygger i dette land, havde erfaring på dette område. Det vrimlede med vampyrer, dæmoner, kriminelle. Alle mordere, alle tyve, alle løgnere. I denne verden kunne en ren sjæl og sind ikke vokse op; hvilket passede ham fint. Alting var alt sjovere, når alle kendte spille reglerne.
”Hvis du skal være min elev, må du komme til mit hjem, når det passer mig. Lad det være morgen eller aften, skal du være parat til en lektion. Jeg orker ikke dovenskab eller dumhed. Hvis du virkelig søger min viden, må du være parat til at være tålmodig. Hvilket ikke lader til at være dit ekspertområde.” Han smilede og lagde hovedet på skrå, ”Har du altid været et gadebarn? Ligefrem efterladt, måske?”.
Det var åbenlyst, at hun ikke havde haft samme baggrund som ham. Ikke det samme held, ikke den samme velfærd. Lykke eller ulykke. Måske kunne hun at gå hen og blive et interessant bekendtskab, men indtil videre har hun bare en skrigende, hysterisk pige, som lege snigmorder i en overnaturligs verden. Hun havde ikke chance overlevelse. Men måske kunne hun modbevise ham. Ezra tog sjældent fejl, Professor og alt det, men det kunne nogen gange hænde. Ilena, som det fryde ham at kalde hende, kunne muligvis blive kyndig indenfor Magi endnu. Hun havde måske planer om at blive overnaturlig selv endda? Åh, de små vokser så hurtigt.
”Og lige en ting til, Ilena. Den Magi jeg lærer og en hvilket som helst anden, for sagens skyld, vil du aldrig nogensinde vende mod mig. Hvis du en dag har lysten til at slå mig ihjel, skal du hermed love ikke bruge Magi til at gøre det med.”
Gæst- Gæst
Sv: I Will not take a no for an answer! - Ezra
Hun lod blikket glide over hans kontor og sugede alle detaljer til sig. Mam kunne sige hun kunne tage billeder med øjnene og arkivere dem for senere brug i hukommelsen, Ilena havde nemlig fotografisk hukommelse, og samtidig med det var hun ekstrem lærenem. Hun var først nu begyndt at lære at læse og det var noget hun var begyndt at lære sig selv. Selvfølgelig havde hun lært bogstaverne og lydene at kende, men det var så også det. Skrivningen ville nok komme lige så stille som hun lærte at læse.
Hun vendte sig om mod ham" jeg har altid fået af vide at lange fingre vil kun komme en til besvær, men jeg har fundet det til at være lige det omvendte" hun sagde det med et lumskt smil og betragtede så hams kontor videre. Folks kontorer og arbejdspladser fortalte ofte om personen selv.
Hun vendte sig endnu engang om mod ham" når det kommer til læren er jeg ikke utålmodig, når det kommer til levende væsner.. Så er jeg bange for at det er lidt sparsom" hendes svar var lettere køligt mem hun smilede alligevel.
" min oprindelse og barndom kommer ikke dig ved" hendes svar var kort og ikke til at diskutere, han ville sikkert prøve alligevel, men der ville hun stå stædigt fast.
Hun vidste godt at han undervurderede, men dette frydede hun sig kun over. Hun var altid blevet undervurderet, og altid havde hun overrasket folk.
Hun lod fingrene glide over hans bøger og alt hvad hun ellers kunne røre.
Hun gik over til ham og smilede lettere psykotisk smil til ham." jeg vil meget hellere partere dig langsomt, bade dig i vievand.. Ja nyde at se dig dø." hun smilede sødt til ham. Grunden til at Ilena var lejemorder var at hun elskede at dræbe, hun elskede at se livet forsvinde i folks øjne og hun elskede at føle hun havde magten mellem liv og død.
// har svaret over mobil så håber det er okay //
Gæst- Gæst
» i am not helping you i just need answer//Nille og Sean privat//
» Even though revenge may feel good, it is not always the answer. But if you want to fight, you have to do it the right way (Fortidsemne)
:: Sunfury City :: Royal Flame District :: Fønix Skolen
Lør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata
» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Ons 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean
» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Man 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore
» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Man 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina
» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Tors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira
» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Tors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira
» Lena beware of the city - (Sean)
Ons 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray
» Nothing is what it was... ~ Renata
Tirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata
» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Man 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha