The Lost One and the Future Heir - Rafaela

Hun lyttede stille til det han sagde og nikkede "Helt fint herre. Selvfølgelig kan du stole på, at jeg opfører mig pænt det ved du da ikke?" hun kiggede lidt spørgende på ham og havde et sødt smil klæbende på sine læber. Hun gik hen til hans side og fulgte efter ham ned i byen. Hun var begyndt og blive ligeglad med, hvordan hun så ud når hun var iblandt andre folk da hun ikke kunne gøre noget ved det. Det var vel en form for straf, at ydmyge hende på denne måde foran hele byen.

tingene gik godt i byen. Sakref fik snakket med nogle skumle typer og gået lidt rundt. de fik også bazaaren men efter noget tid så stoppede Sakref op.
"nu har du været sød og gjort hvad der er blevet sagt så jeg giver dig nu denne opgave at du skal tage disse penge og gå ned og købe en speciel halsbånd jeg har kigget på. når du har købt det så kom tilbage på slottet. hvis du bliver stoppet af en der siger kodeordet 'blodklanen vender tilbage' så skal du stoppe og gøre alt hvad de beder dig om. uanset hvad, medmindre de beder dig om at såre dig selv eller familien" sagde han med et smil og gjorde tegn til at løbe afsted.

Rafaela holdt sig for det meste bag ved Sakref da han snakkede med alle dem han skulle snakke med. Mest fordi hun syntes de var skræmmende. Hun stoppede på da han stoppede. Hun kiggede roligt på ham da han begyndte og snakke til hende. Hun syntes det lød som en forfærdig masse ting hun skulle huske. Normalt havde hun ikke problemer med og skulle huske på en masse men siden det der skete med barnet har det været som om hun ikke rigtigt har kunnet tænke selv eller huske på mere end nogle få ordre af gangen. Hun nikkede stille til det han sagde og kiggede spørgende på ham "Hvor henne er det duhar set på det halsbånd og ved personen der står der, hvad det er for et og at det er mig der henter det herre?" hun var nød til og få de sidste informationer på plads inden hun løb afsted.
Da hun havde fået de sidste informationer løb hun straks derned, hvor han havde fortalt hun skulle købe halsbåndet for ham.

han nikkede.
"det ligger i bazaaren i den første vogn til højre når du kommer ind af den sydlige indgang af bazaaren. han ved allerede at du kommer så du skal bare løbe afsted" sagde han

hun fik kommet ned til vognen og fik købt halsbåndet. det var et normalt læderhalsbånd. det der mindede om det slaverne får men denne var pyntet med guld og juveler og havde en fin ring hvor der kunne være en slags snor.

Hun løb ned til vognen og kiggede sig lidt omkring imens hun var der for og se hvad der var. Der var ikke rigtigt noget der faldt i hendes smag. Hun fik købt halsbåndet som han havde bedt hende om og begyndte og gå stille og roligt tilbage til slottet som lovet. Hun havde jo lovet ham og komme med det samme tilbage efter hun havde købt halsbåndet hvis hun altså ikke blev stoppet af nogen som nævnte et kodeord. Hun kiggede op på himlen og så hvordan solen skindede ned på hende. Hun smilede stille for sig selv og fortsatte med og gå tilbage.

der var ikke nogen der stoppede hende idag. det var som om at den information Sakref havde givet hende var kun som en ekstra sikring for at hvis noget skulle ske så var hun i nærheden til at tage imod besked.
Sakref var imellemtiden tilbage på slottet. han havde set til sin dejlige kone Valiona og hun var stadig i god behold og det samme var barnet. hvis alt gik som det gjorde nu så ville barnet blive født raskt og perfekt og Rafaela ville være respektfuld og lydig igen.

Rafaela gik roligt hjem ad og var usikker på om der ville komme nogen og stoppe hende. Hun var ikke meget for og skulle adlyde ordre fra andre end fra Sakref af.
Da hun var kommet tilbage til slottet gik hun direkte op på værelset da hun regnede med, at han var deroppe. Hvis han ikke var der lagde hun posen med halsbåndet i på natbordet og satte sig roligt på vindueskarmen og kiggede ud af vinduet imens hun ventede på, at han kom tilbage fra det han nu en gang lavede.

Sakref var gået lige lidt rundt for at se til de forskellige. både for at høre om tingene gik godt for dem og for at sikre sig at der ikke var kaos på slottet.
de sidste han besøgte var Zaela og Surzi som han snakkede lidt med. han kom til sidst op på værelset igen hvor Rafaela ventede.
!godt min pige at du fik fat i tingene. blev du stoppet idag?" spurgte han med nysgerrighed.

Rafaela vidste ikke hvor Sakred blev af, men hun sad stille og ventede på ham. Hun smilede stille til ham da han kom ind på værelset igen til hende. Hun rystede på hovedet da han spurgte om hun var blevet stoppet "Nej herre det blev jeg ikke" hun rejste sig op og gik hen til ham. Hun kiggede lidt undrende på ham "Hvad er det egentlig dem der stopper mig skal? Kan de bede mig om alt?" i dette tilfælde tænkte hun mest på om de kunne bede hende om og gøre noget seksuelt med dem selvom hun overhoved ikke ville. Hun ville helst undgå det, men hun ville nok gøre det fordi hun vidste det var en ordre fra sin herre og det ville ikke undre hende hvis han fik det at vide uden hun vidste det

han nikkede.
"det er meget vigtige beskeder som er top hemmelige. derfor er det vigtigt at de holder lav profil uanset hvad. så må du jo gøre din del for at dække over dem. om du så skulle sætte dig på fire og blive kneppet i røven" sagde han ligeud.
han gik hen til hende og nussede blidt hendes kind.
"men nu er der ikke sket noget min pige så der er ingen årsag til at bekymre sig om det lige nu. kom jeg har en krystal til dig som belønning" sagde han og gik hen til pengeskabet.
han tog en krystal ud og gav den til hende.

Hun lyttede stille til det han sagde omkring den nye opgave hun havde. Hun kiggede ned i jorden da han sagde at hun skulle dække over dem ligemeget hvad der skulle til. Hun sukkede kort og nikkede "Javel herre alt for og tjene dem og gøre dem stolt herre" sagde hun stille. Hun kiggede op på ham da hun mærkede hans hånd ae hende på kinden. Hun bekymrede sig allerede for hun kunne hurtigt regne ud, at så var hun tilbage hvor det hele startede...nemlig vanære familien...dog var dette en ordre, men det ville skabe rygter og kaos hvis det bliver opdaget. Hun kiggede lidt på krystallen han gav hende og rakte den tilbage til ham "Vil ikke tage imod den herre for føler ikke at jeg fortjener den og føler ikke at jeg har behov for den lige nu" sagde hun stille til ham og kiggede respektfuldt ned i gulvet. Hun undrede sig over hvad han skulle bruge halsbåndet til. Hun havde ikke rigtigt kigget efter det da hun havde hentet det. Hun havde bare haft den i en slags pose.

han smilte til hende og nussede blidt hendes kind og puttede krystallen i lommen.
"det vælger du selv min pige." sagde han og gik hen til halsbåndet.
det mindede lidt om et slavehalsbånd med lille ring hvor man kunne putte en snor eller kæde på. men den var pyntet virkelig meget som var den mere et smykke end bygget til kontrol.
han nussede det fine læder og de fine krystaller på den og gik hen til Rafaela igen.
"her min slave. den er til dig. jeg vil gerne have du går med den som var det mest værdifulde smykke" sagde han med et smil og rakte det hen til hende.
"det er din belønning for have været sådan en dygtig slave idag" sagde han med et venligt smil.
hvis hun ville have hjælp til at få den på ville han med glæde hjælpe hende.

Hun kiggede op på ham da han nussede hendes kind. Hun ville ikke være afhængig af krystallerne. Hun ville bare have sit normale liv tilbage. Men der var noget indeni hende der sagde, at hun aldrig ville få et normalt liv igen. Hun kiggede lidt på halsbåndet han havde i hånden. Hun syntes mere det lignede et halsbånd til en hund end til en person. Nok så den virkelig flot ud og som havde den kostet det hvide ud af øjnene, men der var noget over den som gjorde, at den nærmest nedgjorde den som bar det. Hun havde en ide om, hvem den var til, men hun håbede indest inde, at hun tog fejl.
Hun kiggede op på ham da han begyndte og snakke til hende. Den var til hende som hun troede. Hun havde ikke taget fejl. Indest inde kunne hun sætte sig til, at tude da det fik hende længere ned og fik hende til, at tro endnu mere på, at hun i virkeligheden født til og skulle være slave, men udvendigt smilede hun bare taknimligt og vendte ryggen til ham så han kunne give hende det på. "Tak herre det er alt for meget" sagde hun stille og kiggede ned i jorden.

han foresatte med at nusse hendes kind. han kunne mærke i hendes vejrtrækning at hun inderst inde ikke var så glad igen men mere ked af det. men ignorerede det da hun vidste at have været respektfuld nok til at tage imod den frem for at afvise den.
"du har jo været så god på det sidste at jeg syntes du fortjente en gave. og med den får du også gaven at jeg sender dig ud i byen nu istedet for at gå sammen med dig. " sagde han med et smil.
han bevægede sine hænder forventningsfuldt som om han ville have at hun tog den på med det samme.

Hun nød, at han nussede hende på kinden, men hun hadet følelsen af, at hun blev holdt nede psykisk. Hun kunne dog ikke gøre noget. Hun ville ikke gøre ham vred. Det havde været slemt nok og se ham vred den gang på hospitalsfløjen hvor han havde kvaldt hende.
Hun kiggede op på ham da han snakkede igen til hende omkring den ekstra gave. Hun kiggede dog ned igen "Kan du ikke sætte den på mig?" hun ville ikke selv gøre det. Det var slemt nok, at hun skulle have den på, men hun ville ikke tvinge sig selv til og blive underkuret. Da han havde sat de på hende vendte hun sig om og kiggede om på ham "Hvordan mener du med, at sende mig ud i byen? Sådan jeg kan gå frit og gøre hvad jeg vil eller nogle opgaver for dig?" spurgte hun lidt nysgerrigt. Hun ville vide hvor meget frihed hun egentlig havde.

han rettede ryggen lettere.
"det bliver selvfølgelig under en opgave men jeg regner med at du må godt gå lidt selv i et kvarter hvis der er tid til det. så det afhænger af hvor hurtig du bliver færdig med opgaven. jeg har nemlig tænkt mig at udregne hvor lang tid sådan en opgave normal ville tage. hvis du er hurtigere end det så får du lov til at gøre hvad du vil indtil jeg forventer du kommer tilbage." sagde han stille og roligt.
dog løftede han pludselig fingeren op i luften og med et fast blik.
"men forstå det her. hvis du så meget som bare kommer for sent en enkel gang. kan du regne med at der går lang tid før du nogensinde får lov til at se andet end soveværelsesgulvet." sagde han fast og kommanderende.
han ville have hende til at forstå at denne frihed var ikke noget han ville give hende blidt. men noget hun skulle forstå den store respekt i.

Hun lyttede stille til det han sagde. Hun havde godt regnet ud, at en fuld eller halv frihed fik hun ikke. Hun ville dog tro, at der var nogen som holdt øje med hende, men det lød der ikke til i det han fortalte. Hun nikkede forstående dog kiggede hun ned da han begyndte og nævne det med og komme forsent. Hun trak vejret tungt nogle gange og kiggede op på ham "Vil det også gælde, hvis nu opgaven går galt fx hvis nu jeg skal have en eller anden form for besked og personen ikke kan give mig den fordi der er nogen som ikke må se eller høre det? For der kan jeg jo ikke komme hjem til tiden medmindre jeg ikke fuldføre min opgave" hun ville have detaljerne på plads og det kunne jo tyde på, at hun gerne ville gøre hvad der blev sagt, men samtidig vise respekt for ham og hans regler. "Hvad vil der egentlig ske, hvis det er, at jeg ikke fuldføre opgaven?" spurgte hun lettere nervøst. Der kunne jo være tidspunkter, hvor opgaven ikke ville kunne fuldføres helt det var hun sikker på. Der plejede altid og være en opgave der skulle drille så meget, at den ikke kunne fuldføres.

han tog en dyb vejrtrækning.
"hvis det er at du bliver forsinket vil jeg blive informeret fra min informere. hvis opgaven ikke kan klares fordi der kommer komplikationer så vil du ikke blive straffet. men hvis du selvfølgelig laver fejl selv så vil du blive straffet. men jeg har stor tiltro til at du klare opgaven af det bedste af dine evner og jeg forventer kun det bedste og mest lydighed fra dig af." sagde han med et smil.
"men du bliver dog ikke overvåget. det er mine andre informere som bliver overvåget eller stederne i skal mødes som bliver overvåget for at sikre at både dig og min informer ikke bliver dræbt eller såret." sagde han dog både for at forsikre hende for at hun ikke bliver holdt øje med. samt at hendes sikkerhed er stadig mulig. men det lød kun til at de ville blande sig hvis de blev angrebet. så hun blev nok stadig nød til at gøre ting for at ikke vække for meget opmærksomhed.

Hun lyttede stille til det han sagde. Han sagde godt nok, at hun ikke ville blive overvåget, men alligevel havde hun en ide om, at han ville overvåge hende uden og fortælle hende det. Hun nikkede forstående til det han sagde og kiggede lidt på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle tage sig til eller hvad hun skulle lave for hun ville ikke gøre noget forkert. Hun var ikke helt glad for den opgave, at skulle udføre andre opgaver og sørge for det ikke bliver opdaget eller sker noget. Hun vidste jo aldrig hvad hun skulle gøre, men hun ville heller ikke have nogen seksuel erfare med andre mænd

han smilte til hende.
"men kom min slave. det er sent og vi skal i seng. men først skal vi i bad. og det ved du godt hvad betyder" sagde han med et smil og gik imod retningen til badeværelset.
de havde oftere og oftere begyndt at have hård sex ude på badeværelset. næsten som en daglig rutine.

Hun fulgte efter ham ud på badeværelset. Hun trak tøjet af ham og kiggede stille på ham. Hun følte ikke selv at hun havde brug for et bad, men hun tog alligevel med ham i bad da det jo havde været en ordre og hun havde intet og skulle sige. Hun skulle bare gøre hvad der blev sagt og være enig i alle hans beslutninger ligemeget hvad det var. Hun satte sig på knæ og begyndte og sutte hans lem og nussede ham på maven og lårerne imens. Hun gjorde alt i ren rutine da det var det samme hver gang. Han var dog blevet mere og mere dominerende med tiden men alt kørte stadig på rutine

han var begyndt på at flere gange tvinge hende til at tage hans store lem helt til roden. også selv om i starten var det næsten umuligt for hende så var hun begyndt at være så trænet af det at han kunne nu mund kneppe hende med lethed.
efter lidt tid løftede han hende op og satte dem op imod hendes stramme røv og trængte igennem.
der gik lidt tid hvorefter han kom i en kæmpe ladning oppe i hendes røv og lagde hende ned igen.
han gjorde tegn til at hun skulle nu skrubbe ham med sæbe så de kunne blive færdig med badet.

Hendes hjerne var gået på autopilot for at få det hele overstået hurtigst muligt hun var begyndt og blive træt og havde mest af alt lyst til at sove. Hun holdt fast om hans nakke da han havde løftet hende op så han kunne trænge op i hendes røv. Hun skreg kort. Hun lagde sit hoved imod hans skulder indtil han blev færdig og kom indeni hende. Hun tog sæben og begyndte og sæbe ham ind alle steder undtagen i ansigtet. Hun kyssede ham kort på kinden og begyndte og vaske alt sæben af ham igen. Hun vaskede hurtigt sig selv hvor hun derefter gik ud af badet og tog en håndklæde og rakte det til ham "Her herre" sagde hun stille og bukkede for ham imens hun rakte ham håndklædet.

han tog håndklædet og tørrede sig stille og roligt med det.
han gik ind på soveværelset og satte sig i sengen efter han havde tørret det meste af sin krop og begyndte at tørre sit hår.
da han var færdig kravlede han længere ind på sengen og lagde sig ned og ventede kun stille på at Rafaela skulle komme og ligge ved siden af ham som altid.

Hun havde forventet at han havde sagt tak eller nusset hende i håret eller noget som tegn på at han var taknemlig for det hun gjorde.
Hun tog et håndklæde og tørrede sig selv. Hun gik ind på værelset sammen med ham og lagde sig ved hans side. Hun kyssede ham stille på munden "Godnat herre og tak for endnu en fantastisk dag med dem herre" hun lagde sig stille ned og lukkede sine øjne. Hun faldt hurtigt i søvn da hun syntes det havde været en hård dag selvom den alligevel mindede meget om alle de andre dage.