The Lost One and the Future Heir - Rafaela

Hun lyttede og smilede tilfredst over det han sagde. Hun fik sin vilje og det var hun glad for "Behøver heller ikke vide alt om dig. Bare forskellige ting så jeg har en jeg kan føle mig tryg ved nu hvor jeg er kommet til en by jeg overhoved ikke kender" svarede hun stille imens hun fulgte efter ham.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til de forskellige rum han viste hende for hun var helt overrasket over hvor meget forskellige hendes far og onkel egentlig var. Det var nærmest skræmmende for hende. Hun var også spændt på og se hvordan hendes onkel og fætter var personlighedsmæssigt for hun var van til en familie der nærmest voldtog hinanden hvis de fik chancen

Vincent viste kort de forskellige værelser der var. først viste han hendes værelse som hun skulle sove i. det var ikke et stort værelse og sengen var heller ikke større end halvandenmands seng. der var et tøjskab som var selvfølgelig tom og ikke rigtig noget pynt. det måtte være deres normale gæsteværelse.
han viste kort hvor hans værelse var og hvor hans onkel var men viste ikke rigtig hvordan rummet så ud. han viste den lille stue der var og spisestuen. køkkenet var okay stort dog og udenfor var der en stor åben plads med masser af eksotiske blomster og planter. der var en træningsring som man kunne regne ud at Rafaela nok ville ende med at skulle bruge meget og så var der et springvand der også i haven.
Vincent satte sig ned på en havestol og kiggede på Rafaela. de havde åbenbart set det hele eller i hvert fald det vigtigste og hun havde også fået af vide hvor toilettet var og badet. hvilket heldigvis var også inde på hendes værelse. måske havde alle værelserne deres eget bad og toilet.
Vincent lignede som om han ventede bare på at Rafaela angreb ham med spørgsmål.

Hun var spændt på og se hvordan det ville være og sove alene igen. Hun vidste jo, at hun kunne sove inde ved Vincent hvis det var, men hun ville prøve og se om hun kunne sove uden nogen behøvede og holde om hende.
Da de kom ud i haven begyndte hun og smile lykkeligt et smil som havde været forsvundet i meget lang tid var endelig dukket op. Hun følte sig rolig i haven. Hun satte sig på jorden og nød solen "Hvor gammel er du egentlig og hvad laver du egentlig til hverdag udover og være dusørjæger?"

Vincent trak på skuldrene.
"jeg er nogle hundrede år gammel. lige efter krigen imod mørket om balancen i verden. og jeg arbejder også som agent, sendebud, spion og investigator. lidt af hvert som giver penge" sagde Vincent og smilte til hende. det var faktisk nogle okay spørgsmål.

Hun kiggede kort hen på ham "Hvordan er du som person for er ret nysgerrig for og finde ud af hvor meget du og din far ligner min bror og far" sagde hun stille og det var ikke et underligt spørgsmål for hende da hun jo var i en ret skør familie.
Hun rejste sig op og gik hen til springvandet og kiggede ned i det klare vand. Hun følte sig pludselig fri fra sig selv. Man kunne tydeligt se forskel på pigen fra slottet og hende der nu vatude i en smuk have der var rolig

han sad lidt og kørte sin hånd imod sin hage.
"jeg kan faktisk ikke rigtig svare dig hvordan jeg er. det er et billede du må selv tegne dig af mig. for en ting er det jeg siger men et andet er det du tegner dig om mig." sagde han og rejste sig op og fulgte med hende imod springvandet.
han tog sin metaldækkede handske af og afslørede en brændt hånd. hans hud så ud til at have fået slemme tredjegradsforbrændinger på et tidspunkt og havde mange ar på sig.
han kørte hånden nede i vandet imens han sad på kanten og kiggede ned i dybet af vandet.

Hun lyttede til det han sagde "Ved jeg men vil gerne høre hvordan du selv betegner dig som person Vincent" svarede hun stille og satte sig på kanten af springvandet. Hun havde haft et roligt smil på sine læber siden hun kom ud i haven. Der var ved haven der fik hende til og slappe af. Hun følte at personen der havde været fængslet inden i hende var kommet ud. Hun virkede helt anderledes i forhold til hvordan hun plejede at være. Hun lagde sit hoved på skrå og kiggede på ham efter hun så hans hånd "Hvad er der sket med din hånd? spurgte hun nysgerrigt. Der var ro over hende noget som man sjældent så hende være i

han sad lidt og tænkte. han havde taget en lille smule vand op i sin hånd og kiggede på vandet imens han tænkte.
han hældte derefter vandet tilbage i springvandet.
"hmmm. ærefuld, pligtopfyldende, ansvarsfuld, lukket, indadvendt, uafhængig, mysterisk, hård, stædig, rolig, overvågen, intellektuelt. det er nok adjektiver jeg ville sige beskriver mig bedst." sagde han imens han kiggede roligt på Rafaela. han smilte hverken lige nu eller noget.
da hun spurgte om hans hånd så kiggede han lidt på den som om det vækkede minder.
"jagtede engang en pyromancer, fik ramt mig med en ildkugle. det var enten min hånd eller mit ansigt." sagde han og kiggede lidt på sin hånd. det gjorde ondt engang imellem men det var kun hvis det blev for koldt.

Hun sad stille og kørte en hånd rundt i det klare vand. Hun kunne ikke forklare hvorfor hun pludselig var blevet så rolig bare af og komme ud i en smuk have. Hun lyttede stille til det Vincent fortalte om sig selv. Hun nikkede forstående til det han sagde. Hun kunne ikke selv beskrive ham da han jo var en slags fremmed for hende endnu.
Hun sad stille og lyttede til det han fortalte om sin hånd. Det mindede hende om den aften hun havde givet Melvin et brandmærke ved det ene øje og da hun havde angrebet Zantanna. Hun kiggede ned i vandet "Det at have en evne der kontrolleres af ens humør er træls og specielt når den er forstærket oga forskellige formationer og forsøg man bliver udsat for" en tåre trillede kort ned af hendes kind. Hun rettede sig op og kiggede rundt før hun rejste sig op.

han rejste sig op med hende.
"jeg kender forbandelsen. og derfor holder jeg mig ofte langt væk fra folk. kun mine ofre vil kende min sandhed og det vil også være det sidste de kender" sagde han og gik ind imod huset. det var som om en skygge var kommet over ham da han sagde det.
han må have mange dæmoner i sig at kæmpe imod

Hun kiggede efter ham. Forbandelsen? Hun var ikke forbandet var hun? Hun havde en ide om, at hun ikke skulle spørge ind til mere overhoved. Hun smilede venligt til ham. Da hun ikke kunne se ham længere kiggede hun hen på træningsringen. Hun gik hen til den og stillede sig midt i ringen og kiggede rundt omkring sig. Hun tog sit sværd og lagde det på jorden. Hun gad ikke til og træne med sværdet. Hun savnede de sværd hun havde inden, men dem kunne hun jo ikke bruge sammen med sine evner og det irriterede hende. Hun fik startet en meget mørkelilla flamme på sine hænder så hele hendes hånd var dækket i flammerne. Hun flyttede rundt på sine hænder imens flammerne blev større og større og begyndte og bevæge sig rundt sammen med hende og hvordan hendes hænder bevægede sig. Hun var dybt koncentreret i og styrre sin evne på et helt andet niveau end hun var van til. Hun havde kun prøvet det hun var igang med en gang og det var imens hun var alene i træningssalen, hvor ingen havde set hende. Hun nærmest dansede rundt i ringen imens flammerne blev større og større og dansede rundt med hende. Hun havde en helt anden følelse inden i sig. Ingen lyst til og angribe nogen eller vrede kun det og danse med sine flammer der dansede med hende og var begyndt og blive formet til nogle drager der dansede sammen imens hun bevægede sig rundt. Man kunne se på hende at hun var i en form for trance og var forenet med sig selv på et andet niveau.

pludselig blev hendes trance brudt af et klask imod sin side af armen.
"hvad var det du lige gjorde der?" kom der lige pludselig fra det som åbenbart bar Vincent. han stod med to trænings træsværder, en i hver hånd.
han kiggede på hende med et overraskende blik på hende. han virkede ikke vred men overrasket.

Hun fik et chok og mistede kontrollen over sine drager da hun blev skubbet til. Flammerne røg forbi Vincent inden hun fik stoppet sig selv. Hun kiggede på Vincent med et blik det tydeligt viste, at hun var blevet forskrækket. Hun stod lidt og tænkte over hvad hun skulle svare "For og være ærlig jeg ved det ikke rigtigt selv, men efter min sidste forvandling har min evne også forandret sig meget og har derfor altid svært ved og styre min evne da jeg er blevet forvandlet ret tit siden jeg fik evnen" hun kiggede på Vincent og man kunne godt høre på hende, at hun faktisk havde nydt og være i sin egen verden og danset med dragerne. Det havde sikkert lignt et lille show fra udfra kommende personer

Vincent fik lige et chok af de drager der pludselig fløj imod ham men det var ikke værre end at han dukkede sig.
"det var ikke fordi det var forkert det du gjorde. det var faktisk godt fordi du viste fuld kontrol over dine evner. det er det vi skal have dig hen mod" sagde han og så stadig overrasket ud som om han ikke havde forventet det.

Hun kiggede stille på ham imens hun lyttede til det han sagde "Der er et eller andet ved denne have der også får mig til og slappe af. Får mig til og føle hel indeni. Jeg kan ikke beskrive det og samtidig med, at jeg legede med min evne der følte jeg mig også fri. Jeg følte mig god til noget. Jeg havde det sjovt og følte virkelig, at der kun var mig i en verden med glæde og ro" fortalte hun og man kunne tydeligt høre på hende, at det var en fantastisk oplevelse for hende og kunne denne evne.

Vincent var stadig målløs og han lignede en der havde fundet den rigtige træningsmåde nu.
"det er lige præcis det vi skal have dig hen til igen. vi skal lære dig at kunne holde dig fri og afslappet i stressende situationer som kamp. hvis du kan lære det så kan du mestre din evne til det perfekte. du vil finde balance. når du har fået balance så kan du bruge din evne til det fuldeste." sagde han og hoppede ind i ringen over det hegn der var rundt om ringen.

Hun lyttede stille til det han fortalte. Hun forstod ikke helt hvad der var han mente, men det lød klogt nok det hun sagde. Hun rettede sig op og kiggede på ham med et nysgerrigt blik da han kom ind i ringen "Hvad er dine planer for resten af dagen Vincent?" hun vidste ikke helt hvorfor hun til og starte med var trådt ind i ringen, men det var som om ringen kaldte på hende for og få hende derind.

han trak på skuldrene.
"jeg havde tænkt mig lidt af at træne i sværdkamp. har du måske lyst til at være med?" spurgte han og rakte det ene træsværd hen imod hende. det var langt og lignende en tro kopi at et tyndt katana sværd.

Hun trak let på skuldrene over det han sagde. Hun havde mere lyst til og træne sin evne og få mere kontrol over den, men da han virkede til og ville have ringen kunne hun vel godt lære og bruge sværd. Det var ikke ligefrem det som hun trænede mest i måtte hun indrømme. Hun var direkte elendig til det, hvis man spurgte hende hvad hun syntes om sig selv og sin måde og håndtere et sværd på.

han gav hende sværdet så hun kunne lige prøve at veje det i sine hænder.
"har du nogensinde haft sværdtræning generelt?" spurgte han interesseret. han havde nemlig ikke fået af vide hvad hun havde lært og ikke lært men han vidste bare hvad hun skulle lære. samtidig så tænkte han at hun ejede et sværd så burde hun have lært lidt af bruge det.

Hun kiggede på sværdet. Hun havde svært ved og bedømme hvordan den lå i sine hænder, men det lod hun passere. Hun kiggede på Vincent "Meget lidt med sådan nogle sværd er van til en helt anden type." svarede hun kort det var også derfor sværdet altid havde ligget på værelset da hun ikke var særlig god til og bruge nogle almindelige sværd.

han smilte lidt til hendes svar.
"måske er det ikke meningen at du skal have et normalt stålsværd eller et lige sværd. måske skal du bruge et kurvede sværd. det du holder lige nu er et lige katana. et katana er normalt kurvet. vil du prøve at holde et rigtig katana?" spurgte han Rafaela. det kunne jo være at typen af våben ikke var for hende. han vidste dog godt at hendes våben var speciel lavet til hendes evne men han kendte nogle smede som kunne lave sværdet om til et katana eller andre våben men stadig have funktionen til hendes evne.

Hun lyttede stille til det han fortalte. Hun havde ikke forstand på våben overhoved hun havde haft nogle andre sværd som var special lavet til hende, hvor hun nærmest ville kunne danse rundt imens hun kæmpede med dem da det jo var 2 sværd selvom må sagtens ville kunne bruge kun en men det var nu pænere og nemmere når man brugte begge "Har ikke forstand på våben havde nogle andre sværd inden jeg fik det andet og det var nogle special lavet. De virkede bare ikke sammen med min evne derfor fik jeg det nye, men vil da gerne prøve og se hvordan en rigtig katans ligger i mine hænder" fortalte hun stille

Vincent hoppede ud af ringen og løb op til sit rum. der fandt hans sit Katana og løb tilbage med det. metallet var sort som obsidian og så ud til at være stærkere. måske var det sort metal.
sværdet var kurvet og langt. ca. på længde med det sværd hun havde i forvejen med grebet var bundet anderledes.
han kom tilbage og rakte det til hende.
"prøv at tage det ud og føl hvordan den er i dine hænder." sagde han med et smil.

Hun undrede sig over hvorfor han havde så travlt med og træne hende, men hvis det gjorde at hun lærte ham bedre og kende så gjorde det hende ikke så meget. Hun kiggede efter ham da han hoppede ud af ringen og løb ind i huset. Hun smilte stille for sig selv og rystede på hovedet. Den knægt havde for meget energi i kroppen hvis man spurgte hende.
Da han kom tilbage havde hun lagt trækatanaen ved kanten af ringen og stod og solede sig. Det var længe siden hun havde nydt solen imod sin krop. Hun tog imod katsnsen og studerede den kort. Den føltes lettere i hånden for hende, men det var langt fra hvad hun var van til. Hun gik ud til midten af ringen og svingede lidt med katanaen. "Den er fin, men i forhold til det sværd jeg havde inden jeg fik det min far gav mig var mere håndterbart da det var som og låse mine håndled nør det skulle bruges og ligesom da jeg dansede med min evne lige før ku jeg med dem. Kan ikke beskrive hvordan overhoved" fortalte hun stille hun kunne ikke forklare hvordan sværdet så ud eller noget da det jo var flere måneder siden hun sidst havde det i hånden